Den næste sag på dagsordenen var:
15) Første behandling af lovforslag nr. L 123:
Forslag til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove. (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom, udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 18/1 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Regeringen ønsker med det her forslag at række en hjælpende hånd til ejere af fast ejendom, som pludselig er kommet i den situation, at ejendommen uden ejerens medvirken er blevet beskadiget, og at den efterfølgende må rives ned.
     Forslaget giver mulighed for, at ejere af en sådan ejendom kan afstå ejendommen skattefrit, hvis ejendommen, før skaden skete, kunne være afstået skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel. Vi hilser det initiativ velkommen fra Venstres side. Det er jo nogle ulykkelige hændelser i Seest, som har sat fokus på det her problem. Og skatteministeren har nu resolut ændret lovgrundlaget, således at mennesker ikke kommer i en vanskelig situation utilsigtet, og det er vi meget tilfredse med.
     Der er også andre ting i det her forslag, bl.a. om at indføre et fradrag for lovpligtige udjævningsreserver, der afsættes i kredit- og kautionsforsikringsselskabernes årsregnskaber, på samme måde som det var tilfældet med udjævningshensættelserne før den 1. januar 2005.
     Der er også forslag om at få lovfæstet praksis for fradrag af udgifter til efterforskning af råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.
     Og endelig er der et forslag om ændring af vurderingslovens regler om skovfordeling, ejerboligfordeling og præcisering af henvisninger til vurderingsloven i anden lovgivning.
     Også disse ting, som er praksisopfølgning, konsekvensrettelser, støtter vi fra Venstres side, og vi er i det hele taget positive over for dette forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frode Sørensen.

I dag skal vi behandle et af de sjældne lovforslag, som vi jo helst ikke skulle have brug for. På baggrund af fyrværkerikatastrofen i Seest for lidt over 1 år siden blev mange beboere hjemløse, da deres parcelhus ikke stod til at redde og måtte rives ned på grund af skader. Denne ændring vil sikkert blive kendt som lex Seest eller loven om Seest.

     Vi forstår udmærket, at der ikke i lovgivning om beskatning af ejendomsavance kunne forudses en så alvorlig katastrofe som fyrværkerikatastrofen i november 2004. Der kan heller ikke være tvivl om, at samfundet har pligt til at sikre rimelige skattemæssige vilkår for de mennesker, der er uden skyld i katastrofen på nogen måde.
     Det nye vil så være, at en sælger kan fritages for den normale beskatning, hvis en ejendom med et stærkt beskadiget hus afstås. Hertil kommer to klare betingelser, nemlig at skaderne stammer fra handlinger, ejeren ikke selv har forårsaget, samt at ejendommen har været under parcelhusreglen, da skaden opstod. S kan støtte det her forslag.
     Den næste del af lovforslaget handler om at ændre selskabsskatteloven, hvor ministeren vil indføre et fradrag for lovpligtige udjævningsreserver i kredit- og andre selskabers årsregnskaber. Det sker på baggrund af nye EU-regler, der foreskriver, at man ikke kan regne udjævningshensættelser som hensættelser i regnskaberne; det er noget teknisk det her. Reserven kan ikke bruges til andet end at dække forsikringstagernes krav og kan således ikke udloddes som gevinsterne til ejerne, sådan har jeg i hvert fald forstået forslaget.
     Det næste element drejer sig om at ændre vurderingsloven om regler om skovfordeling og ejerboligfordeling. De to sidste vil vi nok kigge lidt på under udvalgsarbejdet. De virker ikke voldsomt kontroversielle, men vi skal lige se på det der med skovfordelingen og sådan noget. Det er jo altid spændende med skoven.
     Vi har mærket os, at der er ret begrænsede tab for det offentlige for de tre dele af lovforslaget. Det siger sig selv, at det forhåbentlig vil være meget få, der vil få fordele af skattefritagelse ved afståelse af grunde med beskadigede huse, og at forslagets økonomiske følger derfor vil være begrænsede. Der er dog et provenutab, og det vil vi gerne være med til at ofre i anstændighedens navn.
     Ændringerne for fradragsret for udjævningreserver og vurderingsloven vil medføre et provenutab eller engangsudgifter, som der står, som dog til dels kommer tilbage i form af en samlet højere skat for forsikringsselskabet. Vi havde selvfølgelig gerne set en provenuneutral løsning, men det kan jo være, at ministeren lige vil give det et ord med på vejen, når ministeren til sidst kommenterer.
     Så kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at sige, at her ser vi altså tre fuldstændig forskellige forslag, der bliver bunket sammen; et med meget sympati og to, hvor det er sådan lala. Jeg synes, at ministeren bør være opmærksom på det.
     Vi har tidligere set det med hestetrailere, og hvad ved jeg, og jeg vil ikke påstå, at ministeren fik det gule kort dengang, men han fik en venlig henstilling om, at det er en uskik. For naturligvis er det praktisk for ministeren at tage, hvad hedder det, udsalgsprisen, der hedder tre for samme pris, men det kan altså være problematisk at behandle sammenbragte børn under ét forslag.
     Med disse bemærkninger vil jeg bare sige, at det, der vedrører Seest, er der ingen som helst tvivl om er o.k., de andre fornemmer jeg heller ikke, at der er de store kontroversielle ting i, vi vil jo se på det under udvalgsarbejdet. Men jeg vil igen lige gøre opmærksom på, at det er svært at håndtere et lovforslag eller et samlet forslag, som indeholder så forskellige elementer som det, vi ser her.

Næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Jeg vil næsten fortsætte på samme måde som den foregående ordfører.
     Lovforslaget her er en skøn blanding af forskellige mindre ændringer inden for skattelovgivningen. Bl.a. har forslaget til formål, at ejere, som har været ude for, at deres ejendomme er blevet hårdt beskadiget af udefrakommende omstændigheder, og som dermed uforskyldt ikke længere er omfattet at den såkaldte parcelhusregel, alligevel vil kunne sælge deres ejendom uden at blive beskattet af ejendomsavancen.
     Denne del af lovforslaget er selvfølgelig primært møntet på ofrene for fyrværkeriulykken i Seest, og vi har i Dansk Folkeparti al mulig sympati for, at de ikke skal opleve en ekstra utilsigtet beskatning.
     Jeg kan heller ikke lade være med at undre mig over, at denne Seestlov er blevet blandet sammen med en række andre og
i den sammenhæng uvedkommende forslag, for det er vel en uskik at blande så vidt forskellige ting sammen. Onde tunger ville måske hævde, at Seestloven skulle bruges som en løftestang, for at andre og mindre populære lovændringer kunne gå hurtigt igennem Folketinget. For hvem vil tage Seestofrene som gidsel i politiske spilfægterier? Men jeg kan berolige med, at vi i Dansk Folkeparti godt kan støtte elementerne i lovforslaget, også dem, som ikke har noget med Seestulykken af gøre, og at vi derfor vil stemme for dette lovforslag som helhed, også selv om vi ikke bryder os om, at æbler, pærer og bananer blandes sammen.

Den næste ordfører er den konservative ordfører fru Charlotte Dyremose.

Lad mig starte med at sige, at vi i Det Konservative Folkeparti kan støtte alle dele af dette lovforslag. Jeg vil så dog tillade mig at koncentrere mig om den del, jeg synes er den væsentligste her, al den stund vi fra konservativ side så det som meget bekymrende, da der var en sag i det, der hedder Ligningsrådet, hvor det viste sig, at en bestemt person ikke kunne rive sit hus ned og stadig væk sælge grunden skattefrit.
     Der kan man jo altså kun i al rimelighed se på hinanden og sige: Hvordan skulle man dog vide, at når ens hus bliver bombet sønder og sammen i en ulykke af den dimension, så er der skattemæssige årsager til, at man ikke må rive ruinerne af huset ned? Al fornuft siger jo naturligvis, at i den situation er grunden mere værd uden ruinerne end med resterne af det, der engang var familiens bolig, al den stund den nye ejer jo naturligvis skal bygge et helt nyt hus.
     Jeg tror, vi alle sammen kan huske billederne og derfor sagtens kan forestille os, at det ikke nødvendigvis har været sådan, at der var noget som helst, der kunne reddes. Derfor fandt vi naturligvis, at det var meget beklageligt, at man i Ligningsrådet naturligvis måtte følge lovgivningen og konstatere, at det ikke kunne lade sig gøre.
     Vi er derfor fra konservativ side utrolig glade for, at ministeren tog sagen op. Vi får nu mulighed for at hjælpe ikke bare i fremtiden, men også de berørte personer fra den ulykke. Det må naturligvis være sådan, at hvis man ikke selv har været med til at skade sit hus - hvis huset altså er betydeligt skadet - og man gerne vil sælge det, naturligvis kan rive det ned, og så gælder de helt almindelige regler, hvor vi jo alle sammen har mulighed for skattefrit at sælge vores bolig. Det vil sige, at det ikke bliver betragtet som et erhvervsmæssigt salg, blot fordi boligen er blevet udsat for en katastrofe i den periode, hvor man har forsøgt at sælge det.
     Vi er derfor fra konservativ side utrolig glade for, at ministeren har villet tage det op, og vi bakker fuldt ud op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Poul Erik Christensen.

Det begynder efterhånden at være normen, at man bunker forskellige forslag sammen i ét lovforslag. Det er jo sådan, at vi måske næsten kan kalde det hestetrailermetoden.
     Essensen og det vigtigste af forslagene i dette lovforslag er selvfølgelig det, der retter op på, at der i forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest var familier, der kom i en skatteklemme, idet deres hus på grund af ulykken var blevet totalskadet og dermed nedrevet, og at disse familier af forskellige årsager - måske var det ulykken, der var årsagen - ikke ønskede at få genopført et nyt hus på den gamle grund, hvorefter grunden ikke kunne sælges uden beskatning, da huset nu var blevet nedrevet.
     Lovforslaget vil rette op herpå og på lignende forhold, som i tidligere lovgivning har været uhensigtsmæssige. Det Radikale Venstre vil indgå positivt i lovforhandlingen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er SF's ordfører, hr. Morten Homann.

Jeg var meget glad for hr. Mikkel Denckers ordførertale, for ikke alene hæftede han sig jo ved det groteske, at vi har et lovforslag her, som handler om - tror jeg - op til fire helt vidt forskellige ting, men som man alligevel skal tage stilling til i et og samme lovforslag.
     Det var også lidt tankevækkende, at hr. Mikkel Dencker nåede frem til konklusionen at man kunne få den tanke, at man koblede et utrolig sympatisk og nødvendigt forslag som kompensation til eller skattemæssig udredning af forholdene for de stakkels mennesker, som er blevet ramt af ulykken i Seest, med at få gennemtrumfet nogle noget mere tvivlsomme skattelettelser til forsikringsselskaber.
     Jeg forstod ikke helt, hvordan hr. Mikkel Dencker kom fra at pege på det væsentlige problem til at sige, at Dansk Folkeparti uden videre støttede det her lovforslag, men det kan være, at hr. Mikkel Dencker ved en senere lejlighed kan fortælle mig, hvordan Dansk Folkeparti kastede sin i øvrigt meget skarpe iagttagelse fuldstændig over bord.
     I SF er vi fuldstændig enige og vil meget, meget gerne støtte den del af lovforslaget, som løser det problem, som mange borgere i Seest desværre endte i, nemlig at de ikke alene har mistet deres hjem, men altså får et skattesmæk oveni.

Det problem skal selvfølgelig løses, og SF kan støtte den del af lovforslaget hundrede procent.

     I forhold til de øvrige dele af lovforslaget ser vi heller ikke nogen alvorlige problemer i dem - bortset fra det element, som handler om fradrag for udjævningsreserver. Det er mildest talt uklart i lovforslaget, hvad begrundelsen er for at give det her skattefradrag til forsikringsselskaber. Og vi vil selvfølgelig under udvalgsarbejdet se meget nærmere på, dels om det rimeligt, dels hvorvidt det overhovedet er nødvendigt som følge af de nye europæiske regnskabsregler. SF's udgangspunkt er klart. Vi vil hellere end gerne være med til at hjælpe de stakkels borgere i Seest, som må lide med eftervirkningerne af ulykken. Men det er altså ikke SF's kop te, at vi for at få dem til at hjælpe borgere fra Seest skal hjælpe forsikringsselskaber med at få et stort skattefradrag oven i hatten. Det er simpelt hen hverken ret eller rimeligt at tage borgerne i Seest som gidsler på den måde.

Jeg kan jo ikke lade være med at tage ordet, selv om det nok burde have været hr. Homann, der var kommet med korte bemærkninger til mig.
     Det, jeg sagde i min ordførertale, var, at jeg havde nogle generelle betragtninger om det med at samle vidt forskellige ting i samme lovforslag. Men derfor kan man jo godt være enig i de her meget forskellige elementer, der er i lovforslaget. Det er det, der var min pointe. Det var af hensyn til folk som hr. Homann og måske andre partier, der kunne have problemer med enkelte elementer, at jeg syntes, at man skulle splitte tingene op fra begyndelsen af. Men derfor kan jeg jo godt være tilhænger af lovforslaget som helhed.

Jeg sætter meget pris på hr. Mikkel Denckers omsorg for, at man ikke kommer i den situation, hvor man bliver nødt til at stemme imod et lovforslag med fornuftige elementer, fordi de er koblet med nogle dybt ufornuftige elementer, som ikke har noget som helst med resten at gøre. Så det kvitterer jeg for, og jeg håber, at vi kan finde sammen om at undgå den slags situationer.
     Jeg studsede bare, fordi det også var en del af hr. Mikkel Denckers ordførerindlæg, at han tænkte tanken, at det jo kunne være, at man havde lavet det her for at tage borgerne i Seest som gidsler for at gennemføre nogle skattefradrag for forsikringsselskaber, hvilket det er svært at se det rimelige i. Og der kan jeg selvfølgelig godt følge hr. Mikkel Dencker.
     Så SF's konklusion er, at vi vil være positive over for store dele af det her lovforslag og håber at kunne stemme for det ved tredjebehandlingen. Men det kræver altså, at vi får en helt, helt klar udredning af, hvor i alverden det her fradrag til forsikringsselskaber kommer ind i billedet, for det er absolut ikke dem, der står først i køen, når SF skal uddele skattelettelser i det her land.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Vi har det selvfølgelig på samme måde som alle de øvrige partier, at hjælp til dem, der blev ofre ovre i Seest, må vi se positivt på, og det vil vi støtte.
     Jeg vil så også sige, at når hr. Mikkel Dencker her
i debatten sagde, at det var et sammensurium, som man bør dele op, så forstod jeg det på den positive måde, at Dansk Folkeparti vil stemme for et forslag om at opdele det her lovforslag. For hvis Dansk Folkeparti er med på det, så er der jo flertal for et sådant ændringsforslag i Skatteudvalget, sådan at vi kan få lov til at stemme rent om det, vi synes er en god idé. Det er primært hjælpen til ofrene ovre i Seest, hvorimod det, som vi under ingen omstændigheder vil være med til, er at forære de forkælede forsikringsselskaber 28 mio. kr., samtidig med at man er ude og rundbarbere kommunerne, fordi de ikke må have lov til at bruge penge, de har afsat på deres budgetter til at hjælpe de ældre og til at give en bedre børnepasning og bedre folkeskole - i øvrigt med hjælp fra Dansk Folkeparti. Samtidig med at man rundbarberer kommunernes budgetter med trusler om at stjæle pengene fra dem, hvis ikke de gør, som finansministeren siger, så siger man lige her en passant: Nå, men det er da også synd for forsikringsselskaberne, vi må hellere give dem 28 mio. kr. i skattelettelse. De har fået skattelettelser ud over alle grænser gennem årene. De skal ikke have en dyt. De vælter sig i penge, også fordi de er gode til at tage høje gebyrer og betalinger fra forbrugerne. De vælter sig i penge. Det kan da lige passe, at de skulle have 28 mio. kr. her i slipstrømmen. Så jeg vil bare sige, at vi støtter den del, der har med Seest at gøre. Vi ønsker en opdeling af lovforslaget, og jeg skal straks bede udvalgssekretæren om at stille det spørgsmål til skatteministeren, om han teknisk vil hjælpe os med, hvordan det her deles op, og så er jeg sikker på, at Dansk Folkeparti vil stemme for sådan en opdeling, det kunne jeg høre på debatten før, og det er glimrende. Så kan Dansk Folkeparti nemlig få lov til både at stemme for det her, som vi alle sammen støtter, og så endnu en gang være dem, der som det eneste parti i Folketinget hjælper regeringen med at gennemføre skattelettelser for dem, der har penge nok i forvejen. Det synes vi vil være rigtig fremragende endnu en gang at få illustreret at Dansk Folkeparti er garanten for, at de i det her samfund, der har mest og vælter sig i penge, skal have lov til at vælte sig i endnu flere penge, denne gang i skatteyderpenge.

Det er lidt beklageligt, at hr. Frank Aaen ikke har læst bedre på lektien end det, som fremgår af hr. Frank Aaens ordførertale her. Hvis hr. Frank Aaen læser side 6 og 7 i bemærkningerne, vil det nemlig fremgå, at grunden til, at der
i det her lovforslag er en del, der vedrører udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber, skyldes, at de hidtidige regler blev ændret i december 2004, hvor den mulighed, som fandtes under de gamle regler for at fratrække lovpligtige hensættelser, blev ophævet. Derfor er det, som hr. Frank Aaen fremmaler som en stor lettelse på 28 mio. kr. til forsikringsselskaberne, rent faktisk totalt set en stramning over for forsikringsselskaberne på et trecifret millionbeløb. Det viser bare lidt om, hvor meget hr. Frank Aaen tager fejl i sin argumentation også i denne sag. Derudover vil jeg gerne kvittere for den støtte, der har været fra hovedparten af Folketingets partier til lovforslaget. Jeg tror, samtlige kan støtte delen om de beskadigede ejendomme. Alle har nævnt fyrværkerikatastrofen i Seest, og det er vigtigt for mig også at understrege, at andre lignende pludseligt udefrakommende beskadigelser også vil være omfattet af forslagets mulighed her. Der har været en bekymring i høringssvarene gående på den del om, hvorvidt man kan nå at få sine forsikringsforhold afklaret inden for den tidsfrist, som er stillet til rådighed. Der ligger det sådan i lovforslagets § 5, at hvis der skulle være en forsinkelse, har told- og skatteforvaltningen muligheden for i ganske særlige tilfælde at dispensere omkring ét år fra fristen, og det er netop beregnet på, at der kan være andre forsinkelser, som gør, at man ikke kan få afklaret forsikringsforhold inden for tidsfristen. De, som nævner, at der er flere forslag blandet sammen i ét lovforslag, kan jeg jo kun give ret. Ja, det er der. Når vi f.eks. ser på, at flere af lovforslagsdelene har at gøre med ejendomsbeskatningen i flere forskellige former, så følte vi, det var naturligt at tage det med her. Og så er det ganske rigtigt, at der er andre dele, som måske mere er en fremmed fugl i flokken, men omvendt er det også sådan, at vi fra Skatteministeriets side vurderer, hvorvidt vi skal gennemføre flere lovforslag, eller om vi skal prøve at samle nogle, som måske ikke lige umiddebart ligger i forlængelse af hinanden. Vi har så også i år valgt at lave en større samling af dem. Jeg håber, at vi igennem udvalgsarbejdet kan få overbevist de partier, der måtte have spørgsmål, om at støtte forslaget; at vi kan få afklaret de misforståelser, der er blandt Folketingets partier; og at vi kan få en bred støtte til forslaget ved vedtagelsen.

Det er bare, fordi skatteministeren som sædvanlig prøver at snakke sig udenom. Det er jo så heldigt, at sådan et lovforslag er opbygget med nogle bemærkninger, hvori der står, hvad det her koster statskassen. Og der står højt og tydeligt, at det her betyder et provenutab på ca. 28 mio. kr.
i form af mindre selskabsskat, og i øvrigt er de 4 mio. af dem noget, der belaster kommunerne. Altså, de kommuner, man er i gang med at rundbarbere, mister også 4 mio. kr. på det her lovforslag. Så enkelt er det. Jeg vil så sige, at jeg da er meget glad for skatteministerens åbenhjertige indrømmelse af, at de her ting intet har med hinanden at gøre, altså at de to ting - forsikringsselskabers skatteforhold og spørgsmålet om, hvordan vi hjælper dem ovre i Seest på en retfærdig måde - intet har med hinanden at gøre. Og det hørte jeg da som et tilsagn om at stemme for, at lovforslaget bliver opdelt i to, så vi kan tage stilling til de to elementer hver for sig, sådan som det bør være, og som Folketingets Præsidium og alle, der vurderer lovgivningsprocessen og kvaliteten af lovgivningen her i Folketinget, anbefaler det skal være.

Endnu en gang ser vi, hvordan hr. Frank Aaen vælger alene at læse de dele af et lovforslag, som hr. Frank Aaen synes er interessante. For det første, hvis hr. Frank Aaen bare havde læst et enkelt ord forud for det, hr. Frank Aaen begyndte at læse, så ville han have læst ordet engangsprovenu i stedet for at nævne de 28 mio. kr.
     Det er netop et engangsprovenu, og hr. Frank Aaen springer tilsyneladende let og elegant hen over de bemærkninger, der står forud i lovforslaget, nemlig at det, vi laver nu, så at sige er en reparation af, at et ændret regnskabssæt har gjort, at alle de hensættelser, der har været på det her område, er blevet fjernet. Nu er der så en lille tilbageførsel af et mindre område, der giver et engangsbeløb på 28 mio. kr.
     For det andet er jeg ret sikker på, at ud over at hr. Frank Aaen har læst, at noget af det her vil påvirke kommunerne, så har Kommunernes Landsforening det nok også. Og dermed vil det her som alt andet, der påvirker kommunernes økonomi, ende i de samlede forhandlinger om det, der herinde
i Folketinget kaldes DUT-forhandlingerne. Jeg håber, at når jeg nu har været åbenhjertig nok til at sige, at der er forskellige fugle i flokken her, så vil hr. Frank Aaen også give mig ret i, at der er visse dele, der omhandler det samme, nemlig hvorledes vi beskatter ejendommene i Danmark.

Frank Aaen (EL):
Det er korrekt. De 4 mio. kr. vil sikkert indgå i de såkaldte DUT-forhandlinger, men vi har jo set, hvordan regeringen i øjeblikket behandler kommunerne. Og derfor har jeg ikke nogen som helst tillid til, at det her vil resultere i, at kommunerne får de penge, de har brug for. Lige i øjeblikket bliver der skåret et milliardbeløb ude i landets kommuner og amter på diktat af regeringen med hjælp af Dansk Folkeparti. Det er jo realiteten om det.
     Vi blev enige om, at det kostede penge, at det altså er en skattelettelse for forsikringsselskaberne. Så det er vi enige om, og det er jeg glad for vi er nået frem til. Så vil jeg også gerne have enighed om det andet: at vi får delt lovforslaget op.

Nu ved hr. Frank Aaen godt, at det ikke er mig, der skal beslutte, om det skal opdeles, men jeg har ikke noget problem med at foretage den opdeling af lovforslaget. Så må jeg bare sige til hr. Frank Aaen: Jeg er glad, hvis hr. Frank Aaen har registreret, hvorledes regeringen behandler kommunerne. Vi behandler dem nemlig som en ansvarlig forhandlingpart, og det betyder, at man, når en forhandlingspart har indgået en aftale, så også må tro på, at den, da den indgik aftalen, mente, at det var den rigtige aftale at indgå. Ellers skal man jo ikke indgå aftaler.
     Vi har så stor tillid til kommunerne, at vi går ud fra, at de vil leve op til den aftale, de har indgået. Når de så overskrider den og øger deres udgifter langt mere, end det egentlig var aftalt, så er det ansvarlige jo naturligvis at sørge for, at aftalen bliver overholdt, og derfor har kommunerne genåbnet deres budgetter for at fjerne den ekstrastigning.
     Altså, det er ikke sådan, at man skal ud og spare; man skal bare udvide en anelse mindre, så man holder sig inden for den aftale, der er. Det er nemlig en ansvarlig forhandlingpart, der gør det. Og det glæder mig, at hr. Frank Aaen har noteret, at vi behandler kommunerne som ansvarlige forhandlingspartnere.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.