Ændringsforslag stillet den 27. april 2006
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure og frivillig indberetning af gaver m.v.)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
Af  skatteministeren:
Til § 5
  1) I indledningen ændres »senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005« til: »ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 307 af 19. april 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
  2) I nr. 7 ændres »§ 8 X« til: »§ 8 Z« og »§ 8 Y« til: »§ 8 Æ«.
[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen den 6. april 2006 af L 115 – forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. (Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager)]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene skyldes Folketingets vedtagelse den 6. april 2006 af L 115 – forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. (Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager), jf. lov nr. 307 af 19. april 2006. Ved den nævnte lovs § 1, nr. 1, indsættes efter skattekontrollovens § 8 X nye bestemmelser i § 8 Y og § 8 Z. Den foreslåede bestemmelse i § 5, nr. 7, i L 121, må herefter blive »§ 8 Æ«.