Den næste sag på dagsordenen var:
18) Anden behandling af lovforslag nr. L 121:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 11/1 2006. Første behandling 25/1 2006. Betænkning 19/4 2006).
Der var stillet 6 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 16 stemte for, 91 imod.
Ændringsforslag nr. 2-6 forkastedes uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.