Den sidste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 121:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 11/1 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget her går ud på at skabe baggrund for en enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure og for at etablere en ordning for frivillig indberetning af donationer, gaver, frivillige bidrag m.v.
     For det første går forslaget ud på, at man vil reducere antallet af skatteblanketter, som udsendes til borgerne, sådan at en meget stor del af borgerne alene vil modtage én årlig henvendelse vedrørende deres skatteforhold. Det synes vi er positivt.
     For det andet går forslaget ud på at gøre det muligt for foreninger, stiftelser og institutioner, som modtager gaver, donationer m.v. efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 1-3, at indberette modtagne beløb til SKAT, hvorved disse oplysninger kan blive fortrykt. Det er også positivt og fornuftigt.
     Forslaget skal i det hele taget ses i lyset af Skatteministeriets vision: ønsket om at etablere det selvangivelsesløse samfund, som det så fyndigt hedder, og modernisere SKATs it-systemer på borgerområdet.
     Det første element af det her forslag går ud på at afskaffe printselvangivelsen for omkring 3,9 millioner skatteydere, som i dag får tilsendt denne selvangivelse. Det foreslås, at skatteydere, som ikke det foregående år har selvangivet, fordi SKAT har alle selvangivelsesrelevante oplysninger i forvejen, eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, alene modtager en årsopgørelse. Det er da en effektivisering og en rationalisering, som er til at tage og føle på.
     Så beskriver forslaget en række andre mere konkrete, detaljerede forhold og muligheden for at bruge tast selv-systemet og proceduren for indberetninger og tilbagemeldinger fra skattemyndighederne, korrektioner osv. osv. med eller uden papirudgave. Det vil jeg ikke gå ind i her. Jeg vil for den her dels vedkommende blot konstatere, at det for os i Venstre at se er en serviceforbedring for borgerne, at man ikke flere gange i løbet af året skal, ja, rent ud sagt besværes med henvendelser fra SKAT, som man skal forholde sig til.
     Med forslaget her undgår man endvidere at sende dobbeltoplysninger til de borgere, der i dag modtager en printselvangivelse og en årsopgørelse samtidig. Det giver også en enklere forskudsprocedure og dermed nogle portobesparelser - dem skal vi også tage med - og de penge kan jo så anvendes andre gode og fornuftige steder, f.eks. på de reelle offentlige kerneydelser.
     Den anden og sidste del af lovforslag nr. L 121 er det, der går ud på at gøre det muligt for foreninger og stiftelser, der modtager gaver m.v., at indberette de modtagne beløb til SKAT. Vælger foreningen at gøre det - og det er altså et frit valg for den pågældende forening eller organisation - så skal det ske senest den 20. januar i året efter det kalenderår, hvor beløbet er ydet.

     Det er nok ikke alle, der vil vælge det, men hvis alle foreninger vælger at indberette gavebeløb m.v. til SKAT, skønnes det, at omkring 90.000 skatteydere vil kunne slippe for at selvangive ydede gavebeløb, og at ca. 49.000 af disse skatteydere vil kunne omfattes af den foreslåede forenklede selvangivelsesprocedure, hvorefter disse skatteydere alene modtager en årsopgørelse. Det er også udtryk for rationalisering, effektivisering og afbureaukratisering og vil være en lettelse for borgeren og for de pågældende foreninger og organisationer.
     Vi synes, det er et fornuftigt forslag. Det er i tråd med andre, vi ser fra skatteministeren i denne tid, og som går ud på at rationalisere, effektivisere, afbureaukratisere og gøre hele det offentlige skattesystem mere borgervenligt og brugbart for den enkelte borger. Det hilser vi med tilfredshed og glæde fra Venstres side, og derfor kan vi også støtte dette forslag.

Der er lige et enkelt spørgsmål til hr. Kim Andersen, og det kommer fra hr. Morten Homann.

Det er til problemstillingen omkring indberetning af gaver til velgørende organisationer.
     Som det også er blevet påpeget i høringssvaret, er der jo et problem, hvis de pågældende organisationer skal løse den administrative opgave, det er at holde styr på gaverne, for midler, de ellers skulle have brugt til hjælpearbejdet, til nødstedte i den tredje verden eller til socialt arbejde herhjemme.
     Mener hr. Kim Andersen, det er rimeligt, at indsamlede midler skal bruges til administrative opgaver på den måde?

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at den del af forslaget jo baserer sig på en frivillig tilmelding; det er frivilligt, om man vil være en del af den ordning eller man ikke vil. Vælger man at gøre det, så gør man det vel, fordi man betragter det som en yderligere hjælp til at få flere frivillige bidrag og/eller en effektivisering/rationalisering
i ens egen organisation. Det skal jo tages med i betragtning og vejes op imod de ulemper og omkostninger, der i øvrigt måtte være. Det er noget, man skal afgøre individuelt i den enkelte forening.

Hr. Homann for sit sidste spørgsmål.

Uanset om man vælger at tage den beslutning eller ej, mener hr. Kim Andersen så ikke, at de penge, som indsamles til forskellige godgørende formål, skal gå til de formål og ikke til det administrative arbejde? Og ville det bedste for alle parter ikke være, hvis man sagde, at skattemyndighederne har en interesse i, at det her bliver ordnet automatisk, og skatteyderne kunne tænkes at have en interesse i, at det her bliver ordnet automatisk, og dermed bør det også være staten, der afholder udgifterne til at varetage administrationen af en sådan ordning?

Det er klart, at der er nogle omkostninger ved etablering af sådan et nyt system. Jeg tror, det er en rimelig fordeling, der er lagt op til i lovforslaget. Jeg synes, det er fair og rigtigt, at der er nogle omkostninger, som afholdes af de forskellige parter.
     Der vil være omkostninger for det offentlige, og der vil være det for de foreninger og organisationer, som tilslutter sig, men naturligvis er det sådan, at de hjælpeorganisationer og andre frivillige foreninger, som på den ene eller den anden måde får doneret beløb eller finansierer sig via indsamlinger, naturligvis skal bruge deres penge til hovedformålet: til velgørende arbejde, til hjælpearbejde, til sygdomsbekæmpelse osv. - ingen som helst tvivl om det. Men der er naturligvis omkostninger ved at drive en frivillig hjælpeorganisation og også ved at køre et regnskabssystem og et bogholderi, og det skal foreningen, den frivillige organisation naturligvis afholde ud af sine løbende indtægter.

Tak til hr. Kim Andersen. Næste ordfører bliver hr. René Skau Björnsson.

Jeg kunne ikke lade være med lige at bemærke her til en start, at det jo lige præcis i dag er 13 år siden, at den første Nyrupregering trådte til, og arbejdet med at forenkle forskuds- og selvangivelsesprocedurerne startede jo for alvor under Nyrupregeringerne i 1990'erne. Hvert år blev der lavet forbedringer og forenklinger til gavn for borgerne. Mange sveder stadig væk over selvangivelserne, men til trøst er det blevet lettere for langt flere gennem årene.

     Med baggrund i de mange forenklinger kommer vi så et skridt videre i dag i retning af mindre papirbøvl for de helt almindelige skatteydere. Hvis vi vedtager forslaget her, vil man ikke længere få tilsendt en selvangivelse, i stedet får man en årsopgørelse, og SKAT har for langt de fleste i forvejen de nødvendige oplysninger, så der ikke er behov for at selvangive. Samtidig med årsopgørelsen får man så også at vide, hvilke oplysninger der er brugt til at lave forskudsopgørelsen, som man selvfølgelig kan ændre, som vi kender det i dag, pr. telefon eller på internettet, men man får ikke længere tilsendt en forskudsopgørelse.
     Her kan man så - som det også bliver nævnt i et enkelt høringssvar, tror jeg det var - blive betænkelig med hensyn til de 17 pct. af den danske befolkning, der ikke har adgang til internettet. De kan selvfølgelig bruge telefonen. Men det vil vi gerne have belyst noget nærmere under det udvalgsarbejde, der nu skal i gang. Vi skal i hvert fald sørge for, at der ikke er nogen, der bliver afskåret fra at få en nødvendig og ordentlig sagsbehandling.
     Forslaget her skaber også en frivillig indberetningsordning for foreninger m.v. for de økonomiske gaver, de modtager.
     I kommentarerne til lovforslaget kan man se, at ministeriet har haft drøftelser med ISOBRO, og at det har medført ændringer i det forslag, vi står med i dag. Vi tror i Socialdemokratiet på, at det er vigtigt, at det er en frivillig ordning, og at de, der giver tilskud, selv siger god for, at det bliver indberettet. Det er jo ikke alle, der synes, det er nødvendigt at få fradrag for det bidrag, de giver til en organisation. Så alt i alt går vi positivt ind i udvalgsarbejdet med forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Mikkel Dencker.

Lovforslagets formål er at forenkle kontakten mellem borgere og skattemyndighederne for et stort antal mennesker. Det skal ifølge forslaget ske ved, at flere end nu fremover bliver fri for selvangivelsen. Det vil blive tilfældet for folk med, kan man sige relativt ukomplicerede skatteforhold.
     Regeringen lægger også op til at afskaffe udsendelsen af forskudsopgørelsen og i stedet blot oplyse borgerne om beregningsgrundlaget og henvise til, at forskudsopgørelsen kan ses på SKATs hjemmeside. Alternativt vil den så kunne rekvireres i papirformat ved telefonisk henvendelse til SKAT.
     Lovforslagets andet element går ud på, at indsamlingsorganisationer skal kunne foretage indberetning af de gaver og bidrag, de modtager, sådan at gaver og bidrag automatisk kan regnes ind i bidragydernes årsopgørelse. Dermed slipper giverne for at skulle selvangive gaven, og det er såmænd en idé, vi bakker godt op om.
     I Dansk Folkeparti har vi også sympati for bestræbelserne på at forenkle borgerens kontakt med skattemyndighederne, men jeg tror nok, at regeringen med forslaget om at standse udsendelsen af forskudsopgørelsen kommer nogle år for tidligt, hvis man ser på det i forhold til udbredelsen og kendskabet til it i Danmark. Der er masser af mennesker, som lever glimrende uden at have adgang til internettet fra deres hjem, og mange har heller ikke nogen erfaring med brugen af det. Derfor tror jeg, at mange fortsat ønsker at få en papirversion af forskudsopgørelsen tilsendt, og jeg mener i øvrigt også, at ordningen bør vendes om, sådan at det i hvert fald for en årrække endnu skal ske ved, at man får den tilsendt automatisk, og man kunne så forestille sig, at der blev lavet en ordning, hvor borgeren aktivt kunne fravælge forskudsopgørelsen og nøjes med at se den på internettet. Der er nemlig også mange andre gode grunde til fortsat at modtage forskudsopgørelsen automatisk. Mange borgere bruger måske modtagelsen af forskudsopgørelsen til at kontrollere, at tallene fortsat er aktuelle. Kommer den her påmindelse ikke, vil mange måske glemme at kigge tallene efter og måske som følge af det betale for meget i skat eller senere komme ud for at få en stor efterskat. Med andre ord tror jeg, at det er lidt for tidligt, man er fremme med forslaget om bare at afskaffe den automatiske tilsendelse af forskudsopgørelsen. Men vi går positivt ind i arbejdet med lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Charlotte Dyremose.

Som flere andre har nævnt, består det lovforslag, vi her behandler, af to selvstændige dele.
     Den første del om den forenklede forskuds- og selvangivelsesprocedure ser vi Konservative som en velkommen forenkling af de papirbunker, vi alle sammen får fra skattemyndighederne. Det virker for os naturligt, at mennesker, der traditionelt ikke har ændringer i deres skatteforhold og derfor normalt ikke retter noget på deres selvangivelse, blot i fremtiden kan modtage en årsopgørelse.
     Det har dog samtidig været vigtigt for os, at mennesker, der så har noget at selvangive, stadig har en let vej til den proces. Vi finder derfor, det er væsentligt, at man ud over tast selv-løsningen har mulighed for på gammeldags vis at indsende oplysningskortet med de ændrede skatteforhold.

     Med den kombination står vi her med et forslag, der for mange vil betyde forenklinger og færre papirer, hvilket giver mere overskuelighed, og samtidig er det sikret, at vi ikke hægter nogen af i den tekniske udviklings hellige navn, og derfor kan vi støtte den del af forslaget.
     Den anden del af forslaget, der giver de frivillige organisationer mulighed for at give deres bidragydere et tilbud, kan vi også støtte. Det er vigtigt for os at understrege, at det jo netop er en frivillig ordning. De frivillige organisationer kan nu vælge, om de vil tilbyde denne ekstra service, nemlig at indberette bidragydernes bidrag til skattemyndighederne, sådan at bidragyderen automatisk får sit skattefradrag.
     Vi håber derfor også, at det her forslag og den debat, der har været og måske også kommer i forbindelse med behandlingen af det, vil gøre flere opmærksomme på den mulighed, der er for at få skattefradrag, hvis man yder et bidrag på over 500 kr. til godkendte organisationer. Sker det, er det jo også positivt i sig selv, da vi jo oplever, at der faktisk er mange, der ikke nødvendigvis kender til den mulighed.
     Vi er klar over, at nogle organisationer finder, at de administrative byrder ved det her er for store, og netop derfor er vi også glade for, at der er tale om en frivillig ordning. På den måde er det nemlig organisationen selv, der kan vurdere, om man vil få gavn af ordningen. Og hvis man tror på, at man kan lokke flere bidragydere til ved at gøre vejen til fradraget nemmere, så har man mulighed for det, og tror man ikke på det, ja, så skal man naturligvis lade være at benytte sig af det.
     Som sagt støtter vi også den her del af forslaget og bakker dermed op om den mulighed, det forslag nu giver til de organisationer, der har lyst til at benytte sig af det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Poul Erik Christensen.

Som tidligere beskrevet har lovforslaget to hovedelementer.
     For det første går forslaget ud på at reducere antallet af skatteblanketter, som udsendes til borgerne, således at en meget stor del af borgerne alene vil modtage én årlig henvendelse vedrørende deres skatteforhold.
     For det andet går forslaget ud på at gøre det muligt for foreninger, stiftelser, institutioner m.v. at modtage gaver efter ligningslovens §§ 8 A og 12 og indberette modtagne beløb til SKAT, hvorefter disse beløb kan fortrykkes.
     Det er positivt, at man fortsat har bestræbelser for at lette den administrative papirgang. Jeg husker jo ved kildeskattens indførelse store reklamer, der viste en papirkurv, hvor man puttede selvangivelserne i. Så godt går det ikke her næsten et halvt århundrede senere, vi har stadig væk masser af papir, og vi vil måske komme til at længes tilbage til den tidligere selvangivelse, men måske ender vi alligevel på et tidspunkt med noget, der er bedre.
     Jeg er lidt betænkelig ved den frivillige ordning omkring de velgørende organisationer, som jo nemt kan ændres til et pres. Det er jo således, at det er godt for Told og Skat, at man får afleveret oplysningerne elektronisk fra organisationerne, det letter jo selvfølgelig ligningen, men det indebærer jo også et krav til organisationerne om at oprette it-systemer, som kan gøre det muligt.
     Jeg er ikke meget tilhænger af, at der dér skal bruges penge på administration, slet ikke i en tid, hvor der er større ulighed i samfundet med deraf følgende større behov for hjælp til mange. Og der er virkelig mange danskere, som ønsker at give bidrag til disse organisationer. I en situation, hvor hver eneste krone, der bliver givet, er vigtig, når der er så mange trængende, bør man ikke indføre noget, der kræver yderligere administration. Husk også, at det offentlige fortsat får moms af beløbene, der investeres i varer og tjenesteydelser, således at det også er et beløb, der går fra de fattige.
     Så jeg vil håbe, at der på en eller anden måde kunne gives en kompensation til de organisationer, som vil gå ind og indberette elektronisk. Der må være nogle pengebesparelser
i Told og Skat, hvis det sker. Det Radikale Venstre er for forslaget, så vi vil gå positivt ind i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Morten Homann.

Umiddelbart lyder det jo som to positive tiltag, der ligger i lovforslaget, og jeg vil da også håbe meget, at SF kan støtte dem ved tredjebehandlingen. Der er dog to ting, som vi skal have klarhed over under udvalgsarbejdet, før vi kan nå dertil.

     For det første skal det sikres, som også hr. Mikkel Dencker var inde på, at alle borgere, altså også dem, som ikke dagligt bruger internet og TastSelv via telefonen, reelt også har mulighed for at følge og få tilrettet deres skatteforhold med den her nye ordning. Det er altså en nødvendighed, hvis det her skal komme til at fungere, at det ikke kun er forbeholdt dem, der er fortrolige med brug af TastSelv på internettet.
     For det andet skal vi have løst det problem, som også blev nævnt tidligere, at det ikke er rimeligt, hvis velgørende organisationer skal bruge store dele af de penge, de indsamler til socialt arbejde, nødhjælpsarbejde osv., til at løse administrative opgaver for skattemyndighederne. Der skal findes en ordning, som på en passende måde sikrer, at det ikke bliver tilfældet.
     De to ting vil SF undersøge nærmere under udvalgsarbejdet, og vi håber selvfølgelig, at det vil føre frem til, at vi kan støtte forslaget ved tredjebehandlingen, men vi vil afvente udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Sidste ordfører er hr. Frank Aaen.

Som andre har været inde på, lyder det som et meget fornuftigt forslag. Jeg er helt sikker på, vi kan støtte det, når det kommer til tredje behandling.
     Der har været lidt debat om forholdene for de organisationer, der modtager gaver med skattefradrag fra private borgere og andre. Til den diskussion vil jeg godt sige: Lad os da se på det, det har jeg ikke noget imod, men jeg synes måske, det er mere vigtigt at diskutere, om det overhovedet er klogt at bruge skattelovgivningen i forbindelse med tilskud til velgørende formål.
     Vi har den principielle opfattelse hos os, at folk gerne må give penge til forskellige organisationer, det er en privatsag, det kommer ikke skattevæsenet ved, det gør de bare, og hvis vi som samfund via statskassen ønsker at støtte bestemte formål - og det gør vi helt sikkert i langt de fleste tilfælde - så bevilger vi det over finansloven eller på anden vis via de offentlige kasser direkte som tilskud i stedet for den her fradragsjungle.
     Jeg er sikker på, at der ikke er en eneste i Folketinget, der er i stand til bare tilnærmelsesvis at redegøre for, hvilke organisationer og formål der er berettiget til at få et statsligt tilskud via skattefradrag, som personer får, når de giver til de pågældende formål. Det er et miskmask, hvor det også er meget svært at få tjek på:
Hvem er egentlig talt berettiget, og hvem er ikke berettiget og efter hvilke kriterier?
     Det burde man i virkeligheden skrotte og i stedet for at have skattereglerne blandet ind i det så tage det helt ud og kun give tilskud, når vi bevilger tilskud via finansloven eller andre love. Sådan er det ikke, og det vil vi heller ikke foreslå tages ind i behandlingen af det her forslag, men det er nok i virkeligheden det vigtigste, når vi taler om gaver til frivillige organisationer.

Hvis jeg skal starte bagfra, kan jeg sige til hr. Frank Aaen, at der er offentliggjort en liste over de foreninger, der er godkendt som almennyttige. Den er ganske lang, det er korrekt, men listen er offentliggjort, så hvis man ønsker at danne sig et overblik over, hvem der kan modtage, hvor den, der donerer, kan få et skattemæssigt fradrag, ja, så er listen offentligt tilgængelig.
     Hvis man kigger lidt overordnet på det, så havde hr. Poul Erik Christensen jo ganske ret i sit billede af, at man ved kildeskattens indførelse mente, at nu nærmede man sig det selvangivelsesløse samfund, at nu kunne man smide den væk, og nu kunne man slippe for det administrative besvær, der var ved at skulle selvangive.
     Sådan kender borgerne og skatteyderne i landet jo ikke hverdagen og virkeligheden, for det blev en anden virkelighed; det blev en virkelighed, hvor det stadig væk var nødvendigt at kræve en lang række oplysninger indberettet og dermed også var nødvendigt at opretholde en selvangivelse.
     Med det forslag om eIndkomst-registeret, der samler og sikrer en række oplysninger, og med det forslag om en forenklet selvangivelses- og forskudsprocedure, som ligger her, vil vi for en lang række danskere faktisk nu kunne opfylde det ønske om at få et selvangivelsesløst samfund, for der vil være en række danskere, der alene vil have de oplysninger at selvangive til skattemyndighederne, som vi i forvejen ligger inde med.
     Ved siden af dem kan der så være nogle, som vil have behov for at indberette yderligere oplysninger. Dem vil vi så enten tilsende et oplysningskort, eller de kan, som nogle så rigtigt har sagt, bl.a. få det ved at gå ind på internettet eller via TastSelv-telefonen. Det er nævnt, fordi det er de måder, vi mener det måske for langt de fleste danskere vil være nemmest at rekvirere et oplysningskort på.

     Men det er altså også sådan, at man kan gå ned i den kommunale borgerservicebutik og få udleveret et sådant oplysningskort. Dermed er det, uanset om man er fortrolig med internet, tast selv-telefoner, eller om man hellere vil møde personligt frem, også med det forslag, der er fremsat her, muligt at få og også afgive de oplysninger, man gerne vil have indbragt, således at man som borger kan være helt tryg.
     Jeg kan bare som en oplysning nævne, at når man kigger på ændringerne til selvangivelsen for 2004, blev ca. 74 pct. af alle ændringer på selvangivelsen for 2004 gennemført ved tast selv-løsninger. Kun den resterende fjerdedel - cirka - af ændringerne blev gennemført ved indsendelse af selvangivelse i papirform.
     Vi har i de senere år kunnet se et klart skifte i danskernes præference. Hvor man tidligere har haft et ønske om at møde frem selv, er der sket et klart skifte til, at man klarer tingene enten gennem TastSelv-telefonen eller over internettet.
     Jeg er enig med dem, der mener, at der skal være et alternativ. Borgere, som ikke føler sig trygge ved de elektroniske løsninger, skal også have mulighed for at få oplysningskort. Det vil de bl.a. kunne få gennem borgerservicebutikkerne.
     Til sidst en kommentar til bekymringen fra ISOBRO, som vi kunne høre at en række ordførere delte. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der ikke med det lovforslag, der er fremsat, er noget krav om, at de skal oprette en indberetningsordning. For at kunne stille et sådan krav, ja, så skal man lave en lovændring, og derfor skal det være Folketinget, der igen vedtager, at der er et sådant krav om det.
     Det, vi skaber mulighed for med lovgivningen, er sådan set, at organisationerne kan tilbyde at stå for selvangivelsen - altså angivelsen af det beløb, der er blevet doneret - hvis de ønsker at tilbyde dem, der donerer penge til organisationerne, en ekstra service ved at kunne sikre, at de, der donerer penge, også får det skattefradrag, som lovgivningen giver mulighed for. På den måde får man et ekstra tilbud som indsamlingsorganisation, som man ikke har i dag, for i dag har man ikke muligheden for at kunne indberette på vegne af sine donorer.
     For nogle vil det måske være et administrativt bøvl. Jeg kan nævne et personligt eksempel: Jeg har et bidrag, som betales halvårligt over PBS, og jeg kan hvert år i februar måned læse på min PBS-oversigt, hvor meget der blev betalt ind det foregående år. Det vil sige, at de sikrer sig, at jeg nu er klar over, at jeg her i februar måned på min selvangivelse skal angive beløbet.
     I stedet for at de fortæller mig, at nu skal jeg også huske at gøre det, synes jeg, at det kunne være smartere, hvis organisationen selv indberettede det beløb direkte. De har oplysningerne, de stiller dem til rådighed for mig, det ville være en serviceforbedring for mig, hvis de stillede dem direkte til rådighed for skattemyndighederne. Hvis en organisation vælger at sige, at det administrativt er for besværligt, og at det er for tungt rent omkostningsmæssigt, kan den fravælge ordningen. Der er ingen tvang og ingen mulighed for, at vi kan tvinge; det ville kræve en lovændring, som jeg ikke synes ville være rimelig. Derfor håber jeg, at jeg kan samle et godt og bredt flertal bag forslaget. Jeg takker for de positive tilkendegivelser, der har været. Jeg håber, at vi kan få afklaret de udestående spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så vi kan få gennemført en god lovgivning, der forhåbentlig vil være en serviceforbedring for både borgere og organisationer.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.