Hvis jeg skal starte bagfra, kan jeg sige til hr. Frank Aaen, at der er offentliggjort en liste over de foreninger, der er godkendt som almennyttige. Den er ganske lang, det er korrekt, men listen er offentliggjort, så hvis man ønsker at danne sig et overblik over, hvem der kan modtage, hvor den, der donerer, kan få et skattemæssigt fradrag, ja, så er listen offentligt tilgængelig.
Hvis man kigger lidt overordnet på det, så havde hr. Poul Erik Christensen jo ganske ret i sit billede af, at man ved kildeskattens indførelse mente, at nu nærmede man sig det selvangivelsesløse samfund, at nu kunne man smide den væk, og nu kunne man slippe for det administrative besvær, der var ved at skulle selvangive.
Sådan kender borgerne og skatteyderne i landet jo ikke hverdagen og virkeligheden, for det blev en anden virkelighed; det blev en virkelighed, hvor det stadig væk var nødvendigt at kræve en lang række oplysninger indberettet og dermed også var nødvendigt at opretholde en selvangivelse.
Med det forslag om eIndkomst-registeret, der samler og sikrer en række oplysninger, og med det forslag om en forenklet selvangivelses- og forskudsprocedure, som ligger her, vil vi for en lang række danskere faktisk nu kunne opfylde det ønske om at få et selvangivelsesløst samfund, for der vil være en række danskere, der alene vil have de oplysninger at selvangive til skattemyndighederne, som vi i forvejen ligger inde med.
Ved siden af dem kan der så være nogle, som vil have behov for at indberette yderligere oplysninger. Dem vil vi så enten tilsende et oplysningskort, eller de kan, som nogle så rigtigt har sagt, bl.a. få det ved at gå ind på internettet eller via TastSelv-telefonen. Det er nævnt, fordi det er de måder, vi mener det måske for langt de fleste danskere vil være nemmest at rekvirere et oplysningskort på.
Men det er altså også sådan, at man kan gå ned i den kommunale borgerservicebutik og få udleveret et sådant oplysningskort. Dermed er det, uanset om man er fortrolig med internet, tast selv-telefoner, eller om man hellere vil møde personligt frem, også med det forslag, der er fremsat her, muligt at få og også afgive de oplysninger, man gerne vil have indbragt, således at man som borger kan være helt tryg.
Jeg kan bare som en oplysning nævne, at når man kigger på ændringerne til selvangivelsen for 2004, blev ca. 74 pct. af alle ændringer på selvangivelsen for 2004 gennemført ved tast selv-løsninger. Kun den resterende fjerdedel - cirka - af ændringerne blev gennemført ved indsendelse af selvangivelse i papirform.
Vi har i de senere år kunnet se et klart skifte i danskernes præference. Hvor man tidligere har haft et ønske om at møde frem selv, er der sket et klart skifte til, at man klarer tingene enten gennem TastSelv-telefonen eller over internettet.
Jeg er enig med dem, der mener, at der skal være et alternativ. Borgere, som ikke føler sig trygge ved de elektroniske løsninger, skal også have mulighed for at få oplysningskort. Det vil de bl.a. kunne få gennem borgerservicebutikkerne.
Til sidst en kommentar til bekymringen fra ISOBRO, som vi kunne høre at en række ordførere delte. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der ikke med det lovforslag, der er fremsat, er noget krav om, at de skal oprette en indberetningsordning. For at kunne stille et sådan krav, ja, så skal man lave en lovændring, og derfor skal det være Folketinget, der igen vedtager, at der er et sådant krav om det.
Det, vi skaber mulighed for med lovgivningen, er sådan set, at organisationerne kan tilbyde at stå for selvangivelsen - altså angivelsen af det beløb, der er blevet doneret - hvis de ønsker at tilbyde dem, der donerer penge til organisationerne, en ekstra service ved at kunne sikre, at de, der donerer penge, også får det skattefradrag, som lovgivningen giver mulighed for. På den måde får man et ekstra tilbud som indsamlingsorganisation, som man ikke har i dag, for i dag har man ikke muligheden for at kunne indberette på vegne af sine donorer.
For nogle vil det måske være et administrativt bøvl. Jeg kan nævne et personligt eksempel: Jeg har et bidrag, som betales halvårligt over PBS, og jeg kan hvert år i februar måned læse på min PBS-oversigt, hvor meget der blev betalt ind det foregående år. Det vil sige, at de sikrer sig, at jeg nu er klar over, at jeg her i februar måned på min selvangivelse skal angive beløbet.
I stedet for at de fortæller mig, at nu skal jeg også huske at gøre det, synes jeg, at det kunne være smartere, hvis organisationen selv indberettede det beløb direkte. De har oplysningerne, de stiller dem til rådighed for mig, det ville være en serviceforbedring for mig, hvis de stillede dem direkte til rådighed for skattemyndighederne. Hvis en organisation vælger at sige, at det administrativt er for besværligt, og at det er for tungt rent omkostningsmæssigt, kan den fravælge ordningen. Der er ingen tvang og ingen mulighed for, at vi kan tvinge; det ville kræve en lovændring, som jeg ikke synes ville være rimelig. Derfor håber jeg, at jeg kan samle et godt og bredt flertal bag forslaget. Jeg takker for de positive tilkendegivelser, der har været. Jeg håber, at vi kan få afklaret de udestående spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så vi kan få gennemført en god lovgivning, der forhåbentlig vil være en serviceforbedring for både borgere og organisationer.