Fyrværkeri er forbundet med glæde og med fest. Sådan har det været i mange, mange år, og sådan skal det også gerne være fremover. Men vi ved også, at fyrværkeri kan være farligt, og
i de forkerte hænder er det meget farligt. Hvis ikke man sørger for, at det bliver opbevaret rigtigt, hvis ikke man sørger for, at det er mærket korrekt, og hvis ikke man iagttager sikkerhedsbestemmelser og i øvrigt tager hensyn til andre mennesker, ejendomme og husdyr, kan det være meget generende. Vi har i frisk erindring den alvorlige fyrværkeriulykke
i Seest ved Kolding, vi har hvert år omkring jul og nytår i artikler i aviserne og i fjernsynet nogle skræmmende eksempler på, hvordan mennesker, fortrinsvis børn og unge, kommer forfærdelig galt af sted ved fyrværkeriulykker. Det bliver aldrig nogen sinde risikofrit at anvende fyrværkeri, uanset hvor smukt det kan være at se på og hvor festlig en situation, man står i. Men statistikken og fyrværkeriulykken i Seest kalder på handling, kalder på, at vi fra lovgiverside søger at imødegå de værste risici, der er forbundet med fyrværkeri. På den baggrund skal dette lovforslag ses, forslaget fra økonomi- og erhvervsministeren, L 12, som vil begrænse perioden for salg og anvendelse af nytårsfyrværkeri. Perioden foreslås indsnævret til at strække sig fra den 1. december til den 5. januar. Vi ved, at omkring en femtedel af de fyrværkeriulykker, der finder sted, sker uden for det tidsrum, og perioden uden for det tidsrum er i forhold til vores tradition ikke udpræget fyrværkerisæson.
Det foreslås også med dette forslag, at retten til at give tilladelse til at erhverve og anvende fyrværkeri flyttes fra politiet til kommunalbestyrelserne. Det kommunale redningsberedskab meddeler i forvejen tilladelser til andre eksplosionsfarlige virksomheder og oplag, og det er her, den faglige ekspertise vedrørende brand- og eksplosionsvarer findes.
Endelig nævnes der i forslaget muligheden for at tilbagekalde og nægte udstedelse af tilladelser efter loven. Vi ved, at der er tilfælde, hvor ansøgere eller indehavere af tilladelser har været straffet, og hvor der er tale om overtrædelser af betydning for sikkerheden på fyrværkeriområdet. Her er det naturligvis rimeligt, at man kan tilbagekalde en sådan tilladelse.
Lovforslaget opererer også med en række bemyndigelsesbestemmelser til ministeren, og for god ordens skyld vil jeg gerne nævne, at vi i Venstre ikke er og aldrig har været glade for voldsomt mange af disse ministerbemyndigelser, men vi erkender også, at det for at fungere i virkeligheden i praksis og i hverdagen osv. er hensigtsmæssigt, at der kan være bemyndigelser.
Der vil skulle udfærdiges en bekendtgørelse, som tager højde for en række ting, bl.a. regler for, hvilke typer af fyrværkeri der må sælges til forbrugerne, krav til detailhandelen om skiltning med de pågældende aldersgrænser for køb af fyrværkeri og krav om afstand til dyrehold ved affyring af fyrværkeri - for at nævne nogle. Produktionsland for fyrværkeriet er også en ting, der skal meddeles og mærkes med.
Endelig er der også spørgsmålet om ansvarsforsikring for fyrværkerivirksomhed. Det er også et forhold, som vil blive taget op i denne bekendtgørelse.
Det her er en indsnævring af muligheden for at anvende fyrværkeri. Det vil nogle finde trist, men det skal altså ses på baggrund af, at der hvert år sker alvorlige, forfærdelige ulykker med fyrværkeri.
Det vil fortsat være muligt at kunne lave festfyrværkeri, også uden for den periode, der strækker sig fra den 1. december til den 5. januar, men det skal så være af professionelle fyrværkerimestre. Det er en afvejning af, hvilke risici vi som samfund vil tage med hensyn til ulykker og eksplosionsfarer og så glæden ved at kunne se på fyrværkeri og bruge det som underholdning i forbindelse med større arrangementer.
Vi føler, at lovforslaget, der foreligger her, er en afbalanceret afvejning af de hensyn, og vi kan fra Venstres side støtte det.