Jeg vil gerne takke for den meget positive modtagelse, som forslaget i altovervejende grad har fået, og i stedet for at læse op vil jeg starte med at kommentere nogle af de problemstillinger, der er rejst.
Allerallerførst vil jeg gerne takke hr. Frank Aaen for trods alt at tilkendegive, at der selv efter hr. Frank Aaens mening kan komme en regering, der i hr. Frank Aaens øjne vil være værre end den nuværende. Så er vi trods alt ikke så slemme igen, når selv hr. Frank Aaen må indrømme, at man godt kan forestille sig noget, der er endnu værre.
Men for at gå til det mere seriøse forstår jeg udmærket hr. Frank Aaens spørgsmål om overvågning, for vi skal naturligvis overveje meget nøje: Hvor langt skal vi gå med hensyn til, hvor tæt vil skal følge danskerne? Hvor tæt skal vi følge oplysninger om danskerne? Hvilken adgang bliver der til oplysninger om danskere? Og hvilken adgang får forskellige offentlige myndigheder til oplysninger om danskerne?
Derfor er det meget vigtigt for mig at slå to ting fast:
De oplysninger, der skal afgives til indkomstregisteret, er oplysninger, der stort set alle sammen afgives i dag til skattemyndighederne eller til andre myndigheder. For at få adgang til oplysningerne skal man have lovhjemmel til det, og vi vil gennem spørgsmål om autorisation, adgangskoder, logning og datasikkerhed kontrollere, at der ikke sker brud på den sikkerhed omkring fortroligheden af oplysninger, som er et krav.
Som det er i dag med den nugældende ordning, bliver borgere og myndigheder afkrævet de samme oplysninger af forskellige ministerier, forskellige styrelser og forskellige offentlige myndigheder. Der skal afgives præcis de samme oplysninger, men i stedet kan vi nu få et eIndkomst-register, der samler og så at sige genbruger oplysningerne, når de er afgivet. Jeg tror, det vil gøre tingene lettere og enklere, og at vi vil undgå en masse fejludbetalinger.
Vi kan selvfølgelig alle sammen være enige om, at decideret snyd skal undgås, men der findes jo også en lidt blødere vare, hvor der sker fejludbetalinger, fordi grundlaget er fejlagtigt på grund af uagtsomhed eller det, man jævnt hen kan kalde sjusk og slendrian. Vi vil også få mulighed for at foretage mere præcise udbetalinger fra de offentlige kasser, når vi har et fælles register, hvor oplysningerne kommer direkte ind og kan bruges aktivt igen.
Hr. Morten Homann nævnte spørgsmålet om besparelser. Når man kigger på lovforslagets side 28 og 29, hvor de positive konsekvenser af forslaget er nævnt, er det korrekt, at der står, at der vil være løbende årlige besparelser, men det er altså på baggrund af, at der også er tale om en investering, og at vi dermed får automatiseret nogle opgaver, som vil lette arbejdsbyrden i skattemyndighederne. Derudover står der faktisk, at der vil blive tale om ikke ubetydelige besparelser for kommunerne, men at det dog ikke er muligt at skønne over, hvor store de bliver.
Det er altså ikke kun sådan, at det eneste sted, vi vil se forbedringer, er skattevæsenet. Det vil også være tilfældet i andre offentlige myndigheder og i kommunerne, men det er måske mest os selv, som har arbejdet med at udforme systemet og kender det præcise omfang af det, som kan sige, at der helt præcist vil blive tale om løbende, målrettede besparelser på 23 mio. kr. Jeg har forståelse for, at det ikke er muligt at gøre det andre steder, men det er ikke desto mindre et faktum, at også kommunerne og andre ministerier forventer at få ikke ubetydelige forbedringer i form af det eIndkomst-register, som vi foreslår.
Bl.a. hr. Mikkel Dencker rejste spørgsmålet om administrative byrder, og jeg vil straks gå til bekendelse og sige: Ja, når vi stiller krav om, at visse oplysninger skal komme elektronisk i den form, vi nu fastsætter, vil det betyde, at nogle virksomheder skal ændre deres opbygning, men omvendt betyder det, at vi på en lang række punkter kan lette deres administrative byrder.
Vi kan fra Skatteministeriets side afskaffe den årlige oplysningsseddel, den månedlige indberetning til MIA, administrationen af skattekortet, A-skatte-selvangivelsen og ikke mindst den meget udskældte administration af lønindeholdelse, fordi det vil være muligt for os at få adgang til de nødvendige oplysninger og bruge det redskab at ændre trækprocenten i stedet for at bede virksomhederne om at foretage lønindeholdelse. På den måde kan vi faktisk alene på Skatteministeriets område lette virksomhederne for mindst den samme byrde, som vi påfører dem. Jeg håber selvfølgelig også, at andre ministerier - man kunne forestille sig Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet - vil benytte sig af de oplysninger, der nu bliver lagt i eIndkomst-registeret, så også de kan afskaffe nogle administrative byrder, men alene på grund af det, vi kan gøre på Skatteministeriets område, er tingene i byrdemæssig balance.
Det sidste, jeg godt vil svare på, er angående bekymringen om adgang til egne oplysninger. Det er sådan, at vi naturligvis vil leve op til persondatalovens bestemmelser om adgang til egne oplysninger, men derudover vil vi under SKAT's internetservice lægge oplysningerne i det, der hedder Skattemappen, så man med en adgangskode eller en digital signatur kan tjekke hjemmefra, eller hvorfra man nu har adgang til internettet, hvad der egentlig ligger, og hvilke oplysninger der er. Dermed vil der i hvert fald for nogles vedkommende blive bedre mulighed for at få oplysningerne.
Nogle kunne måske spørge, hvorfor vi ønsker at få vedtaget lovforslaget allerede nu, når vi først regner med, at det skal træde i kraft i 2008. Først og fremmest er det jo et krav, at vi får et lovgrundlag, som vi kan arbejde ud fra, og at de store lønservicebureauer kan få tilrettet deres edb-systemer i tide, og jeg tror også, det vil være med til at mindske byrden for virksomhederne, når de nu får nogle år til at tilrette deres systemer, så det kan ske som et naturligt led i virksomhedernes investeringer også at investere i it-udstyr, så de kan leve op til kravene i lovgivningen.
Jeg håber, et enigt Folketing vil stå bag gennemførelsen af denne lovgivning, for jeg tror, den vil give både virksomhederne, borgerne og samfundet en bedre service og vil være med til at sikre en mere korrekt udbetaling af en række ydelser.