Broby 29. november 2005

 

Undervisningsminister Bertel Haarder

 

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K.

 

 

 

Vedr. Lov om uddannelse til pædagog  - udkast  af 2. november 2005.

 

 

Vedr. udkast til forslag om lov om uddannelse til pædagog (professionsbachelor).

 

I forslaget om ny pædagoguddannelse ser vi en forøget mulighed for pædagogisk og faglig fordybelse som styrkelse af den enkelte studerendes faglighed. Dette oplever vi som en klar faglig kvalificering af den enkelte og dermed som en øgning af den færdige pædagogs mulighed for at anvende sin faglige styrke i det pædagogiske arbejde.

 

Vi hilser den øgede specialiseringsmulighed og den enkeltes faglige fordybelse både i enkelte fag og fagsammensætninger velkomment. Vi kan dog ikke klart se, hvilke tanker og intentioner, der ligger bag valget af de i forslaget skitserede liniekombinationer.

 

Det er med tilfredshed, at Foreningen af Naturfagslærere ved pædagogseminarierne i Undervisningsministerens udkast til lov om uddannelse til pædagog til Folketinget kan læse, at de naturfaglige elementer tænkes ind i en liniefagsbeskrivelse i den kommende pædagoguddannelse. Det er vores overbevisning at  naturfaglige elementer har stor betydning for de pædagogiske uddannelser og at kendskab til naturfagenes kernekompetencer er nødvendige og yderst anvendelige i en altovervejende humanistisk uddannelse.

 

Vi mener at en styrkelse af naturfaget i pædagoguddannelsen vil få en direkte indflydelse på børn og voksnes naturvidenskabelige almendannelse og på deres lyst til naturfaglige eksperimenter, udforskning og interesse i et fremtidigt uddannelsesvalg

 

Alle der lever i et demokratisk og teknologisk samfund må kende til naturvidenskabens måde at erkende og argumentere på. Alle må have en vis grad af naturfaglig almendannelse for at kunne forholde sig til samfundsproblemer med et naturvidenskabeligt indhold.

 

Vi mener at arbejdet med at skabe interessen for naturen og grundlægge naturfaglige kompetencer - jf. Undervisningsministeriets rapport ”Fremtidens naturfaglige Uddannelser – Strategiplan 2003 – 08, af 28 februar 2003”  - skal begynde tidligt, hvis det skal have nogen betydning for børn og unges interesse for naturvidenskab og for valg af uddannelse inden for de naturvidenskabelige uddannelsesmuligheder.

 

Det er kendt at interessen for naturvidenskabelige fag blandt børn og unge har været faldende de senere år. Dette har ført til en bred bekymring for de konsekvenser det kan afføde, og såvel nationalt som internationalt efterlyses tiltag og reformer på uddannelsesområdet.

 

I forlængelse af bestræbelserne på at gøre Danmark til et vidensamfund, undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en handlingsplan for naturfag i folkeskolen nedsat

d. 5 september 2005, PISA-undersøgelser m.v. vil vi pointere vigtigheden af, at børn tidligt stifter bekendtskab med naturvidenskabelige tankemåder på kvalificeret vis.

 

Vi mener at en styrkelse af naturfaget i pædagoguddannelsen vil bidrage med naturfagligt veluddannede pædagoger som forstår at bruge naturen i arbejdet med barnets positive udvikling. Talrige veldokumenterede undersøgelser peger på at brugen af naturen og naturfaglige elementer rummer uanede muligheder til at styrke børn og unges kognitive, sociale og kropslige udvikling, for blot at nævne nogle af de vigtigste udviklingsområder.

 

Idet vi samtidig kan konstaterer, at det i lovudkastets §5 opstillede liniefag: værksted, natur & teknik, savner en klar faglig og pædagogisk begrundelse, vil vi pege på at der efter vor bedste overbevisning bør foregå en yderligere diskussion og præcisering af de valgte liniebeskrivelser.

 

I Socialministeriets Lov om ændring af Lov om Socialservice, af 31 marts 2004, indgår, i  afsnittet om pædagogiske læreplaner, den naturfaglige dimension som et af de 6 hovedområder, der er centrale for børns udvikling og læring.

 

Vil vi derfor anbefale, at den naturfaglige dimension og dannelse i uddannelsen til professions bachelor til pædagog højnes, ved at

 

-         naturfag i pædagoguddannelsen bliver et selvstændigt liniefag  (Friluftsliv, miljø, natur & teknologi) og at

-         andre dele af faget desuden indgÃ¥r som en central del af den pædagogiske specialiseringsmulighed ”Børn og Unge”.

 

Vi mener på baggrund af ovenstående at det er nødvendigt at naturfag har en mere central placering og større vægtning i pædagoguddannelsen.

Dette vil ligge fint i forlængelse af indførsel af læreplaner i dagforanstaltningerne jævnfør Serviceloven §8 og intentionerne med udviklinger i videnssamfundet.

 

Vi vil som Foreningen tillige henlede opmærksomheden på, at inden for social- og specialpædagogik dukker der flere og flere eksempler op på, at naturen og naturfaglige aktiviteter er særdeles velegnede pædagogiske redskaber også i arbejdet med unge, også med de mindre veltilpassede unge.

 

 

Idet  vi samtidig kan konstatere

-at det i §5 opstillede liniefag, værksted, natur og teknik, savner en faglig og pædagogisk  begrundelse,

-at det skitserede liniefag med natur & teknik kun tilgodeser visse dele af den naturvidenskabelige dannelse

-at naturfaglige elementer og vinklinger med fordel kan indgå i andre sammenhænge   end de skitserede

ønsker vi at stille vores faglige og pædagogiske erfaringer og fagspecifikke kompetencer til rådighed for Undervisningsministeriet..

 

Skulle du have interesse i at diskutere den naturfaglige dimension i de pædagogiske uddannelser, vil Foreningen af Naturfagslærere ved pædagogseminarierne meget gerne deltage aktivt i en sådan diskussion og idé udveksling

 

Foreningen af naturfagslærere ved pædagogseminarierne repræsenterer naturfagslærerne ved samtlige pædagogseminarier.

 

Med venlig hilsen.

 

 

 

 

Flemming Tybjerg

 

Formand for Foreningen af Naturfagslærere ved Pædagogseminarierne

Skovvej 21 - 5672 Broby

tlf. 62631035 /40921035

email: [email protected]