Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 28. marts 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2005 og var til 1. behandling den 17. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 8. november 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 64. Den 10. januar 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Foreningen af Naturfagslærere ved Pædagogseminarierne,

Pædagogstuderendes Landssammenslutning og

Samrådet for Pædagoguddannelse.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Foreningen af Naturfagslærere ved Pædagogseminarierne,

Pædagogstuderendes Landssammenslutning og

Samrådet for Pædagoguddannelse.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 14. marts 2006. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 41 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget:

1. Det fremgår af lovforslagets § 11, nr. 1, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om adgang til og optagelse på uddannelsen. Af bemærkningerne til § 11, nr. 1, fremgår det, at bemyndigelsen forventes anvendt til en skærpelse af adgangskravene til uddannelsen, hvor kravene vil blive en gymnasial uddannelse, en social- og sundhedsassistentuddannelse eller en pædagogisk grunduddannelse med niveaukrav i bl.a. dansk. Efter en henvendelse fra Forstanderforeningen for VUC af 23. februar 2006, som Folketingets Uddannelsesudvalg også har modtaget, er jeg blevet opmærksom på, at der tillige bør være adgang for ansøgere med fire gymnasiale fag: Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag C og et fag efter eget valg på C-niveau, f.eks. et kreativt fag. Ved fastsættelse af de nærmere regler om adgang til og optagelse på uddannelsen har jeg således i sinde at gøre fire gymnasiale fag med de angivne niveaukrav adgangsgivende til pædagoguddannelsen.

2. Folketingets Uddannelsesudvalg har stillet mig en række spørgsmål om linjefagene og især om linjefaget Værksted, natur og teknik, jf. spørgsmål 3, 10, 15, 26, 31, 36 og 40 og mine svar herpå.

Lovforslagets linjefagssammensætning bygger på et forslag fra Samrådet bestående af BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund, Pædagogseminariernes Rektorforsamling og Kommunernes Landsforening. På grundlag af et fælles bidrag fra Pædagogseminariernes Rektorforsamling og CVU-Rektorkollegiet ønsker jeg over for Uddannelsesudvalget i forlængelse af mine svar herom at fremkomme med følgende uddybende beskrivelse af lovforslagets linjefagsrække, der vil ligge til grund for fastsættelse af de nærmere regler om linjefagene, jf. lovforslagets § 6, stk. 2:

–     Linjefaget Sundhed, krop og bevægelse skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for at arbejde med ernæring, kropslighed og fysiske aktiviteter gennem leg og læring, idræt og motion. Linjefaget skal desuden bevidstgøre den studerende om den individuelle og samfundsmæssige betydning af dette. Den færdiguddannede pædagog skal gennem engagerende aktiviteter i alle former for pædagogisk arbejde kunne fremme brugernes lyst til og forudsætninger for kropslig udfoldelse og deres forståelse for fysisk sundhed. Pædagogen skal således kunne arbejde med forskellige fysiske aktivitetsformer i de kulturelle og sociale sammenhænge, der er relevante for brugerne med henblik på at skabe udviklende og integrerende processer for den enkelte og for grupper.

–     Linjefaget Udtryk, musik og drama skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for at kunne inddrage musiske traditioner inden for musik, drama og andre beslægtede immaterielle udtryks- og kommunikationsformer i pædagogiske aktiviteter og leg. Linjefaget skal desuden bevidstgøre den studerende om den individuelle og samfundsmæssige betydning af dette samt udvikle den studerendes egne færdigheder og forståelse inden for musik og drama. Den færdiguddannede pædagog skal kunne planlægge, formidle, organisere og gennemføre sociale aktiviteter, der både fokuserer på fællesskab og på udvikling af den enkeltes udtryksfærdigheder.

–     Linjefaget Værksted, natur og teknik skal udvikle den studerendes kundskaber og færdigheder for at kunne anvende billedskabende traditioner i sin praksis og arbejde pædagogisk med at inddrage den materielle omverden i dens mangfoldige kulturelle, naturgivne og tekniske fremtrædelsesformer med henblik på at stimulere børns, unges og voksnes nysgerrighed, eksperimenteren, skabertrang, virkelyst og søgen efter oplevelser, samt sans for samspillet mellem menneske og miljø. Linjefaget skal desuden bevidstgøre den studerende om den individuelle og samfundsmæssige betydning af dette. Den færdiguddannede pædagog skal kunne planlægge formidle, organisere og gennemføre aktiviteter, der giver børn, unge og voksne indsigt i og erfaringer med fremstilling, fortolkning, forståelse for og omgang med materielle genstande og miljøer af kunstnerisk, naturmæssig og teknisk art. Pædagogen skal således kunne formidle aktuelle og dækkende kulturelle erfaringer og give grundlag for, at børn, unge og voksne får oplevelser med at forholde sig aktivt til deres konkrete omgivelser og således stimulerer børns, unges og voksnes kulturelle og dannelsesmæssige forståelse og oplevelse af den materielle omverden.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det positivt, at de overordnede formÃ¥l med lovforslaget er at fastholde uddannelsen som en generalistuddannelse og at styrke pædagogernes kompetencer via indførelse af specialiseringer i linjefag. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kan ligeledes tilslutte sig, at hensigten er at styrke fagligheden med centralt fastsatte kundskabs- og færdighedsomrÃ¥der.

Det er positivt, at regeringen forstÃ¥r vigtigheden af, at styrke pædagogernes kompetencer med hensyn til sprogstimulering og evnen til kommunikation med forældre, børn og sociale myndigheder. Derfor hilser Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti dette element velkomment, ligesom flertallet finder, at sammenkobling mellem praktik og teori er et fornuftigt og rigtigt træk fra regeringens side.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behandling med det stillede ændringsforslag. Hvis det stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet dog stemme for lovforslaget.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder, at der med lovfor-slaget ikke er tale om en egentlig reform af pædagoguddannelsen, men at der trods alt er tale om en forbedring af pædagoguddannelsen i forhold til den nuværende ordning.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er enige i, at der er behov for forbedringer af pædagoguddannelsen set i lyset af samfundsudviklingen, som stiller nye krav til det pædagogiske arbejdsfelt. Evalueringen af uddannelsen fra 2003 viste tydeligt, at den nuværende uddannelse ikke i tilstrækkelig grad ruster pædagogerne til at tackle den nye virkelighed. Veluddannede pædagoger er forudsætningen for en høj kvalitet i daginstitutionerne og på de socialpædagogiske institutioner. Kvalitet i pædagoguddannelsen er derfor afgørende for kvaliteten af den service, som de færdiguddannede pædagoger skal yde til borgerne.

Lovforslaget lægger sig på en række punkter tæt op af det udspil om en forbedret pædagoguddannelse, som hovedinteressenterne i pædagoguddannelsen (Kommunernes Landsforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Socialpædagogernes Landsforbund og Pædagogseminariernes Rektorforsamling) i fællesskab har fremlagt. Det gælder bl.a. med hensyn til faginddelingen, hvor pædagogik fremover bliver hovedfaget og der indføres linjefag. Også etableringen af et tværprofessionelt element i uddannelsen, indførelsen af centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’er, samt skærpede adgangskrav er positive elementer, som efter mindretallets opfattelse vil styrke uddannelsen. Derfor kan Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Der er dog visse uklarheder med hensyn til faginddelingen. Indholdet i de nye fag er mangelfuldt beskrevet, og det fremgår ikke, hvor meget fagene skal vægtes. Det er afgørende, at interessenterne bliver inddraget i arbejdet med bekendtgørelsen, som skal præcisere disse uklarheder.

Det er Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres opfattelse, at der med lovforslaget ikke er tale om en egentlig reform af uddannelsen, da der ikke tages fat på den væsentligste kritik af den nuværende uddannelse, nemlig praktikkens udformning og finansiering.

Det ville have været ønskeligt med et egentligt forlig om pædagoguddannelsen, hvor forudgående politiske forhandlinger kunne have medført en bred politisk aftale om en egentlig reform af uddannelsen. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre beklager, at undervisningsministeren ikke har vist vilje til at indlede forhandlinger om lovforslaget, sådan som det f.eks. er tilfældet med reformen af læreruddannelsen, og sådan som det var tilfældet ved den tidligere undervisningsministers forsøg på at reformere pædagoguddannelsen umiddelbart før folketingsvalget i februar 2005. Dengang blev der indgået en egentlig aftale om en reform, som omlagde halvdelen af den lønnede praktik til SU-finansieret praktik. Efter folketingsvalget sprang den nye regering fra denne aftale og har i stedet fremsat dette lovforslag, hvor man opretholder praktikken, som den er. Begrundelsen er, at man ikke vil afsætte de nødvendige midler til en omlægning af praktikken. Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan konstatere, at der er tale om en alvorlig slingrekurs fra regeringens side, som nu har resulteret i et ringere lovforslag end det, regeringen gik til valg på i 2005.

Derfor stiller Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre et ændringsforslag til § 9, stk. 3, som svarer ordret til formuleringen af § 8, stk. 3, i udkastet til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, jf. alm. del – bilag 201 (folketingsÃ¥ret 2004-05, 1. samling). Som det fremgÃ¥r nedenfor havde Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ogsÃ¥ gerne set andre ændringer af praktikken end finansieringen, men mindretallet hÃ¥ber, at regeringen vil støtte dette ændringsforslag, da det svarer ordret til regeringens eget forslag fra januar 2005.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kan kun se den manglende vilje til forhandling og til at finde den nødvendige finansiering af omlægning til SU-finansieret praktik som et udtryk for en nedprioritering af pædagoguddannelsen fra regeringens side. Det er dybt beklageligt, da det pædagogiske arbejdsfelt efter vores opfattelse er helt afgørende for at sikre kvaliteten på helt centrale kerneområder i den offentlige service.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er enige med stort set alle interessenterne i, at der er behov for en omlægning af praktikken til SU-finansiering. Det ville styrke det uddannelsesmæssige sigte med praktikken, idet de studerende ikke ville indgå i normeringen i institutionerne, men få lov til at være studerende. En SU-finansieret praktik ville skabe bedre sammenhæng mellem undervisning og praktik og give den studerende bedre mulighed for fordybelse og udvide mulighederne for specialpraktik. Samtidig ville SU-finansiering øge mulighederne for internationalt samarbejde. Og den lønnede praktik kan give problemer med hensyn til internationaliseringen, idet noget tyder på, at andre lande ikke vil anerkende den lønnede praktik som fuldtidsstudium.

Trækkes de studerende ud af normeringen, skal de naturligvis erstattes af uddannede pædagoger, hvilket samtidig vil give flere voksne til børnene og dermed et tryggere og mere udviklende miljø.

Samtidig ønsker Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i lighed med interessenterne at forkorte den samlede praktikperiode og give mere tid til uddannelse. I dag udgør praktikken næsten 40 pct. af uddannelsen, hvilket er uforholdsmæssigt meget i sammenligning med andre mellemlange videregående uddannelser. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har konkret foreslået, at uddannelsestiden på seminariet øges med 12 uger, og at praktikperioderne forkortes tilsvarende og fordeles anderledes, således at der bliver bedre mulighed for fordybelse i den sidste del af praktikperioden.

Et andet forslag, der har været bragt i spil, og som ikke ændrer noget på forholdet mellem lønnet og SU-finansieret praktik, er at flytte den nuværende, korte SU-praktik fra at være den første til at være den sidste praktik. Det ville give de studerende mulighed for fordybelse i slutningen af studiet. Men heller ikke dette forslag har regeringen imødekommet.

Endelig er der behov for at sikre veluddannede praktikvejledere på alle praktikinstitutioner. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde gerne set, at der blev afsat midler til at efteruddanne praktikvejledere, og at de studerende blev sikret et minimum af vejledningstimer under praktikken.

For så vidt angår specialiseringen, er Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre enige i, at der er behov for bedre mulighed for fordybelse end i dag. Det er helt afgørende at fastholde pædagoguddannelsen som en generalistuddannelse, der skal uddanne pædagoger til et bredt arbejdsfelt og ikke kun snævert forstået som de tre målgrupper. Samtidig er det væsentligt, at de studerende ikke udelukkende fokuserer på brugergrupper, men også får mulighed for at fordybe sig i eksempelvis forskellige pædagogiske metoder. Der skal være en tæt sammenhæng mellem specialiseringen på studiet og det arbejdsmarked, de færdiguddannede pædagoger møder efter endt uddannelse.

Det er uklart, hvorledes undervisningsministeren vil sikre, at udbuddet af praktikpladser svarer til de studerendes valg af specialisering. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre bemærker, at undervisningsministeren har tilkendegivet, at interessenterne vil blive inddraget i arbejdet med at sikre sammenhæng mellem specialiseringen og tilvejebringelse af praktikpladser.

Det bør overvejes at nedsætte et midlertidigt organ med deltagelse af uddannelsens interessenter til at følge og hjælpe praktikken på vej i den nye uddannelse. Dette skal også ses i lyset af ændringerne som følge af kommunalreformen, som betyder, at det ikke længere vil være praktikpladsudvalget, der finder egnede praktiksteder, men derimod uddannelsesstedet. Fordelen ved praktikpladsudvalget var, at kommunerne var repræsenteret, mens der i den nye struktur kan forudses interessekonflikter mellem uddannelsessteder og kommuner, idet uddannelsesstedet alene er ansvarligt for at finde praktikpladser, mens kommunen skal betale for praktikken.

I svaret på spørgsmål 17 om tilvejebringelse af praktikpladser anfører undervisningsministeren, at det er kommunernes ansvar at stille praktikpladser til rådighed. Det antages, at ministeren har indgået aftaler med kommunerne herom, og at ministeren vil gribe ind, såfremt det viser sig, at der ikke tilvejebringes tilstrækkeligt med praktikpladser, som svarer til de studerendes specialisering.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde ønsket en egentlig reform af pædagoguddannelsen, men må erkende, at regeringen ikke har haft viljen til at gribe fat om nogle af de væsentligste problemer i uddannelsen. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mener dog, at lovforslaget medfører mindre forbedringer i forhold til i dag, hvorfor Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vælger at stemme for lovforslaget med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, at vi skal satse pÃ¥ fremtiden. Vores børn er fremtiden. Ergo skal vi satse pÃ¥ vores børn. SÃ¥ enkel kan argumentationen stilles op. Desværre er Folketingets flertal tilsyneladende helt uenigt heri. Der er med lovforslaget ikke lagt op til at bruge én eneste krone pÃ¥ at forbedre pædagoguddannelsen. Det er ogsÃ¥ en af grundene til, at lovforslaget til en ny pædagoguddannelse i udstrakt grad mangler ambitioner. Det er tydeligt, at man ikke vil ofre det, der skal til for at skabe verdens bedste pædagoguddannelse. Regeringens udtalelser om uddannelser i verdensklasse klinger mere end hult i den sammenhæng.

For at lovforslaget kan kaldes den nødvendige reform, der sikrer en pædagoguddannelse i verdensklasse, mangler bl.a. ændringer, der

–     afskaffer den lønnede praktik,

–     sikrer uddannede vejledere på alle praktikinstitutioner og fastlægger finansieringen af vejlederuddannelsen,

–     giver bedre integration af praktikken på seminarierne og bedre integration af praksisfeltet i seminarieundervisningen og

–     opsætter faglige og indholdsmæssige centrale målsætninger for uddannelsen som helhed og for de enkelte fag.

Stort set alle er enige om, at en SU-finansieret praktik vil styrke pædagoguddannelsen og give bedre pædagoger, der bl.a. kan styrke daginstitutionernes indsats over for børn fra udsatte familier. Regeringen svarer blot, at forbedringen ikke er pengene værd. Er det pædagoguddannelsen, der ikke er pengene værd? Er det børnene, der ikke er pengene værd? SF er ikke i tvivl. SF er villig til at investere i pædagoguddannelsen – villig til at investere i fremtiden.

En SU-finansieret praktik skaber bedre sammenhæng mellem undervisning og praktik. Det giver den studerende bedre mulighed for fordybelse og udvider mulighederne for at finde praktikpladser på specialinstitutioner. De lønkroner, institutionerne i dag bruger på studerende, skal selvfølgelig i stedet bruges på uddannede pædagoger. Dermed kommer der også meget tiltrængt ekstra arbejdskraft til arbejdet med børn, handicappede, socialt udsatte m.v. på områder, hvor pædagoger er en vigtig del af velfærdssamfundet.

SF kan kun se den manglende vilje til forhandling og til at finde den nødvendige finansiering af omlægning til SU-praktik som et udtryk for en nedprioritering af pædagoguddannelsen fra regeringens side. Det er forstemmende, at regeringen ikke ser pædagoguddannelsen og hele det pædagogiske arbejdsfelt som et værdigt investeringsområde. En investering i pædagoguddannelsen er en investering i mennesker og forebyggelse, som uden tvivl kan betale sig samfundsøkonomisk. Eksempelvis er pædagogernes indsats vigtig i arbejdet med at bryde den negative sociale arv og videregive vigtige menneskelige værdier.

SF fortsætter arbejdet for en reel reform af pædagoguddannelsen og stemmer derfor imod lovfor-slaget.

Flere forhold gør, at Enhedslistens medlem af udvalget ikke kan stemme for dette lovforslag. For det første mangler denne reform af pædagoguddannelsen generelt at gøre op med de elementer af uddannelsen, som i dag er utilfredsstillende. Det gælder først og fremmest, at praktikken endnu en gang ikke laves om fra at være lønbaseret til at blive SU-finansieret. Så længe pædagogstuderende ikke modtager SU under praktikken, så længe er de nødt til at indgå i normeringerne i institutionerne og dermed fortsætte som billig arbejdskraft.

Yderligere vælger man heller ikke at styrke vejledningsdelen godt nok ved at sikre et fast antal timer, den studerende kan forvente at få vejledning i.

Det tredje element i reformen, som Enhedslisten forholder sig kritisk til, er specialiseringen. Generelt opfatter Enhedslisten opdelingen af specialiseringerne som virkelighedsfjern, da denne opdeling langtfra matcher arbejdsmarkedet. Særlig kan det blive et problem, når special- og almenområdet blandes sammen med strukturreformen.

Hvis undervisningsministeren ønskede en ambitiøs reform, burde der være lagt op til en større teoretisk fordybelse i uddannelsen i stedet for den specialisering, som lovforslaget beskriver.

Sidst, men ikke mindst, finder Enhedslisten det dybt beklageligt, at man lægger op til en ændring af pædagoguddannelsen, men ender med en nulløsning og en forværring af uddannelsen, fordi man fra politisk side ikke vil investere økonomi i fremtidens pædagoger. Det er helt uacceptabelt. At skabe en bedre uddannelse koster penge. Enhedslisten mener, at fremtidens pædagoger og de mennesker, som de skal arbejde med, har fortjent, at politikerne investerer de penge, det koster at lave verdens bedste pædagoguddannelse. Det har man ikke gjort med dette lovforslag. Enhedslisten opfatter lovforslaget som en forringelse og kan derfor ikke støtte det.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S og RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

Til § 9

   1) Stk. 3 affattes således:

»Praktikuddannelsen er på 74 ECTS-point. 1. års praktikperiode er på 14 ECTS-point og er SU-finansieret. 2. års praktikperiode er på 30 ECTS-point og er lønnet. Praktikken på 3. år er på 30 ECTS-point og er SU-finansieret.«

[Omlægning af praktikuddannelsen til SU-finansieret praktik]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indfører SU-finansieret praktik på 1. og 3. år af uddannelsen. Ændringsforslaget svarer til den daværende undervisningsministers udkast til bestemmelsen, jf. alm. del – bilag 201 (folketingsåret 2004-05, 1. samling).

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

 

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Thomas Krog (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 114

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat fra undervisningsministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4	Henvendelse af 1/2-06 fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning
5	Henvendelse af 2/2-06 fra Samrådet for Pædagoguddannelsen
6	Henvendelse af 6/2-06 fra Foreningen af Naturfagslærere ved Pædagogseminarierne
7	Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8	Undervisningsministerens svar på tidligere spørgsmål fra udvalget
9	Talepapir fra samrådet 14/3-06 fra undervisningsministeren
10	1. udkast til betænkning
11	Tilkendegivelse fra undervisningsministeren
12	2. udkast til betænkning
13	3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 114

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelse af 1/2-06 fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-06 fra Samrådet for Pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om kommentar til henvendelse af 6/2-06 fra Foreningen af Naturfagslærere ved Pædagogseminarierne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm., om ministeren er indstillet på at forkorte praktikdelen og øge de mere teoretiske uddannelsesdele, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm., om ministeren er indstillet på at erstatte dele af den lønnede praktik med SU-praktik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm., om ministeren er indstillet på at placere praktikforløbene anderledes undervejs i uddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, hvordan institutionerne, der har studerende i praktik, kan sikre, at praktikken i højere grad bliver en uddannelsespraktik end en arbejdspraktik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm., om ministeren er indstillet på at udbyde og finansiere uddannelse af praktikansvarlige på institutionerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm., om ministeren vil sikre, at der i praktikforløbet er minimumsregler for, hvor mange vejledningstimer den enkelte studerende har ret til, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om, hvilket grundlag de studerende skal have for f.eks. at bruge musik i det pædagogiske arbejde, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm., om ministeren har planer om at hjælpe enlige forsørgere, der rammes økonomisk, fordi praktikken er lønnet frem for SU-finansieret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker en skævvridning mellem de valg, som de studerende foretager om specialisering under deres uddannelse, og den specialisering, der er behov for på det pædagogiske arbejdsmarked, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at reform af læreruddannelsen og reform af pædagoguddannelsen begge får elementer, der styrker samarbejdet mellem lærer og pædagog, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm., om ministeren ønsker at ændre sit forslag til specialisering af pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at alle pædagoger med den foreslåede faginddeling får kendskab til og kompetence inden for sundhedsområdet, når sundhedsfag fremover vil være et tilvalg på pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at behovet for efteruddannelse af pædagoger bliver mødt i fremtiden, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at man knytter specialiseringen sammen med praktikken, når de studerendes valg af praktikpladser forhindres af mangelen på praktikpladser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at studerende kan modtage kvalificeret vejledning i forbindelse med specialiseringen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om, hvordan ministeren fremover vil garantere, at uddannelsen i praktikperioderne har tilstrækkelig kvalitet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de studerende ikke fortsat fungerer som billig arbejdskraft, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm., om ministeren vil sikre de studerendes vejledning ved at indføre et krav om en vis vejledningsmængde i løbet af praktikperioden, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre praktikvejledernes uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at tilvejebringelsen af praktikpladser i forbindelse med kommunalreformen ikke hæmmes, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om, hvad begrundelsen er for at fastholde den lønnede praktik på trods af de mange anbefalinger af, at praktikken bør overgå til SU-finansiering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm., om der kan skaffes praktikpladser nok i forhold til den nye specialiseringsopdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm., om ministeren har overvejet konsekvenserne af at reducere sundhedsfaget på pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig med hensyn til at uddanne praktikvejledere på praktikinstitutioner, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om, hvorfor én pædagoguddannelse efter lovforslaget vil kunne kvalificere til alle forskellige og differentierede opgaver, som pædagoger har i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm., om der kan tænkes en anden model for det nuværende praktikforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm., om ministeren har overvejet, om de mange ønsker og krav til pædagoguddannelsen fortsat kan realiseres inden for én og samme grunduddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om, hvad den faglige og pædagogiske begrundelse er for at lægge værkstedsfag sammen med naturfag til linjefaget værksted, natur og teknik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om fremsendelse af en opgørelse, der sammenligner forholdet mellem uddannelse og praktik for henholdsvis pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, herunder antal timer til uddannelse og antal timer til praktik, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om, hvor meget pædagogik kommer til at fylde med lovforslagets vedtagelse i forhold til den eksisterende pædagoguddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm., om ministeren vurderer, at det vil forbedre kvaliteten af pædagoguddannelsen, hvis SU-praktikken flyttes fra starten til slutningen af uddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm. om, hvad de præcise regler er for kommunernes forpligtelse til at sørge for uddannede praktikvejledere på institutionerne, og hvordan dækningen af uddannede praktikvejledere på institutioner med pædagogisk personale er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm. om, hvor meget det faglige element musik helt præcist vil udgøre i ECTS-point efter lovforslaget i forhold til den nuværende pædagoguddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om, hvordan det tværprofessionelle element mellem lærer- og pædagoguddannelsen mere præcist vil se ud i henholdsvis den nye pædagoguddannelse og den nye læreruddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
38	Spm. om, hvordan ministeren mere konkret forestiller sig at reglerne for de studerendes valg af specialisering kan præciseres, så de studerendes valg samlet set matcher arbejdsmarkedets behov, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
39	Spm., om ministeren vil afsætte øgede økonomiske midler til at sikre kvaliteten i pædagoguddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
40	Spm. om at præcisere, hvorfor ministeren anser det nye linjefag værksted, natur og teknik for at bestå af naturligt forbundne fagområder, og herunder oplyse, om sammenlægningen bygger på en evaluering, en fag- eller arbejdsgruppes anbefalinger eller andet, der giver et fagligt belæg for at slå disse områder sammen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
41	Spm. om overarbejde på praktikstedet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 114

Samråds-spm.nr.	Titel
A	Samrådsspm., om ministeren vil forholde sig til og drøfte eventuelle ændringer af pædagoguddannelsen på baggrund af førstebehandlingen og høringssvarene, til undervisningsministeren

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 34:

Vurderer ministeren, at det vil forbedre kvaliteten af pædagoguddannelsen, hvis SU-praktikken flyttes fra starten til slutningen af uddannelsen, f.eks. så de studerende får tid til reel fordybelse med hensyn til specialiseringen, og vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvad det koster at flytte SU-praktikken fra starten til slutningen af uddannelsen, jf. den af BUPL foreslåede model?

Svar:

Det primære argument for at flytte den SU-finansierede praktikperiode fra starten til slutningen af uddannelsen er en antagelse om, at de studerende vil få bedre mulighed for fordybelse i forbindelse med specialiseringen.

Når forslaget om flytning af den SU-finansierede praktikperiode ikke er medtaget i lovforslaget, skyldes det, at jeg vurderer, at udbyttet af en ombytning ikke står mål med de økonomiske omkostninger forbundet hermed.

En model, hvor den nuværende 12-ugers SU-finansierede praktikperiode flyttes til slutningen af uddannelsen og den ene lønnede praktikperiode i stedet fremrykkes, er ved fuld indfasning udgiftsneutral, idet der ikke ændres på det samlede omfang af praktikperioderne eller finansieringen af disse. Dette gælder under forudsætning af, at arbejdsværdien i praktikperioderne er uændret.

Der er imidlertid kommunale merudgifter i overgangsperioden, da udfasning af den nuværende model overlapper med indfasning af den nye model. Det betyder, at der på grund af den fremrykkede lønnede praktikperiode i den nye model vil være studerende ude i lønnet praktik på den første del af den nye uddannelse samtidig med studerende i lønnet praktik på den sidste del af den gamle uddannelse. Dermed vil der være flere lønnede praktikmåneder pr. semester end i den nuværende model i en overgangsperiode. Samlet set betyder det en merudgift på ca. 45 mio. kr. i 2008 og 80 mio. kr. i 2009.

Den BUPL-model, som jeg er bekendt med, indeholder ud over en flytning af den SU-finansierede praktik også en afkortning af den samlede praktikperiode mod en tilsvarende forlængelse af teoriundervisningsdelen. Samlet set omlægges 12 uger fra praktik til teori, heraf 10 lønnede uger og to SU-finansierede uger. Det betyder samlet set permanente statslige merudgifter på ca. 45 mio. kr. til øgede taxameterudgifter og ca. 45 mio. kr. til øgede SU-udgifter.

De statslige merudgifter modsvares af sparede lønudgifter i kommunerne på ca. 86 mio. kr. Kommunernes sparede lønudgifter kan ikke anvendes til finansiering af de statslige merudgifter, da besparelsen skyldes nedskæring i antallet af lønnede praktikmåneder. Det betyder, at besparelsen skal anvendes til at ansætte erstatningspersonale i kommunerne, hvor der i modellen fremover vil være færre studerende i praktik. Dertil kommer, at der også i BUPL’s model er et overgangsproblem, som betyder en kommunal merudgift på ca. 65 mio. kr. i 2008 og 2009.