Den sidste sag på dagsordenen var:
10) Første behandling af lovforslag nr. L 114:
Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 15/12 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Regeringen har med dette forslag lagt op til en generel forbedring af pædagoguddannelsen.
     Lad mig først slå fast, at vi i Venstre har den opfattelse, at de allerede uddannede pædagoger i høj grad præsterer et godt stykke arbejde, men en fornyelse i pædagoguddannelsen kan begrundes i, at de opgaver, som pædagogerne varetager, bliver mere og mere komplicerede som følge af samfundsstrukturen, og at uddannelsen som sådan kan blive bedre til at forberede kommende pædagoger herpå.
     Ved tilrettelæggelsen af så vigtig en uddannelse som pædagoguddannelsen er det klart, at der er mange hensyn at tage. I Venstre finder vi, at regeringens forslag indeholder en fin balance mellem de forskellige hensyn.
     Det første hensyn er at sikre, at fremtidens pædagoger behersker generel pædagogik og kan påtage sig generelle opgaver inden for ansættelsesområdet, men at de samtidig har så høj en grad af specialisering, at de også er rustet til mere komplicerede problemstillinger.
     For Venstre er det afgørende, at et team af pædagoger kan sammensættes, så de som helhed kan varetage alle de brede opgaver, men at de samtidig også besidder specialiseret viden inden for det relevante område. Forudsætningen for, at dette kan lade sig gøre, er netop, at uddannelsen indeholder denne balance. Samtidig er det afgørende, at pædagogerne er højt kvalificeret inden for deres samlede virkefelt.
     Derfor er vi i Venstre enig i lovforslagets intention om at styrke fagligheden gennem centralt fastsatte faglige mål og færre fag, der dermed får større tyngde. Samtidig er vi enige i regeringens målsætning om, at den enkelte studerende gennem valg af linjefag og specialisering i slutningen af studiet er forberedt på at håndtere specifikke problemstillinger inden for deres felt. Det gælder børn og unge, mennesker med nedsat funktion samt specialisering inden for værksted, natur og teknik.
     Ligeledes finder vi det hensigtsmæssigt, at pædagoger under en ny uddannelse i højere grad end i dag forberedes på samarbejde med andre faggrupper, herunder lærerne, men også brugerne af institutionerne og den offentlige service, som pædagogerne er ansat til at yde.
     For at sikre den høje faglighed i studiemiljøerne og blandt de færdiguddannede er vi i Venstre også tilfredse med, at adgangskravene til uddannelsen skærpes, samtidig med at det også fremover vil være muligt at kvalificere sig til optagelse gennem mere utraditionelle veje.
     Uddannelsen vil fortsat være tilrettelagt som en vekseluddannelse. Praktikken fastholdes i sin nuværende længde, men den studerendes udbytte af praktikken styrkes gennem krav om, at praktikken foregår i tilrettelagte forløb med arbejdsfunktioner, som retter sig mod uddannelsesmæssige mål, og at der indføres en praktikuddannelsesplan.
     Kravene til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken foreslås således styrket, og uddannelsesinstitutionens, praktikstedets og den studerendes opgaver bliver ligeledes præciseret.

     Forudsætningen for, at de studerende får gavn af lovforslagets forbedringer af uddannelsen, er imidlertid, at den studerende selv aktivt deltager i og bidrager til undervisningen og uddannelsens gennemførelse, hvorfor vi også støtter præciseringen heraf.
     Som helhed støtter Venstre forslaget.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det kan være, at vi skal diskutere det, som regeringen kalder for en reform af pædagoguddannelsen, som oven i købet er ringere end den reform af pædagoguddannelsen, som regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti før valget.
     Det, der jo er faktum her, er, at det ikke er særlig mange ændringer, der sker, og slet ikke i forbindelse med det, der er det væsentlige, nemlig praktikken.
     Før valget vedtog den tidligere undervisningsminister en reform med Dansk Folkeparti, hvor halvdelen af praktikken blev til SU-praktik. Den forbedring er blevet fjernet med det her forslag.
     Jeg vil gerne bede ordføreren om at redegøre for, hvordan det kan være et fremskridt, at det er blevet fjernet.

Jeg var ikke på det tidspunkt ordfører på det pågældende område og var ikke tæt på de forhandlinger, der pågik, men jeg er bekendt med dem og kender også redegørelsen fra regeringen på det tidspunkt.
     Jeg deler imidlertid ikke fuldt ud den opfattelse, at man nødvendigvis får en bedre uddannelse ved at indføre SU frem for løn. Faktisk kan man jo komme med det synspunkt, der hedder, at netop ved at være produktiv i sin uddannelsestid opnår man et bedre uddannelsesforløb, fordi det forpligter så vel arbejdsgivere som i denne her sammenhæng arbejdstagere/studerende i det samarbejde, der skal pågå.

Det er jo fair nok, at ordføreren ikke var ordfører på det tidspunkt, hvorfor jeg vil stille spørgsmålet til ministeren.
     Til gengæld kan det være, at ordføreren kan hjælpe mig med at finde ud af, hvorfor det er rimeligt, at lige præcis på denne her uddannelse er der væsentlig længere praktik og væsentlig mindre uddannelse, end der er på andre tilsvarende mellemlange videregående uddannelser.
     Vil ordføreren forklare mig, hvordan det giver mere kvalitet til pædagogudddannelsen, at så meget af uddannelsen skal foregå i praktik, frem for at man i det mindste prøver at indskrænke praktikkens periode, sådan at der er mere tid til uddannelse, ligesom man i øvrigt prioriterer det på andre mellemlange videregående uddannelser?

Det er jo sådan, at hvis man reducerer praktikken til fordel for mere undervisning, koster det immer væk et beløb - op til et tocifret millionbeløb - hvilket også fremgår af de forslag, der har været lagt frem af organisationer på området.
     For så vidt at vi havde et tocifret millionbeløb, som vi mente vi skulle afsætte til pædagoguddannelsen, ville jeg som ordfører gerne påtage mig at finde et sted, hvor de var bedre anvendt end ved at forkorte praktikforløbet. Jeg er jo netop af den opfattelse, at praktik er en meget væsentlig del af det at uddanne sig, så hvis vi skulle sige noget om at reformere de øvrige videregående uddannelser, så er jeg ikke sikker på, at man skulle have kortet så meget i praktikdelen, som man har valgt at gøre.

Nå, men så fik vi måske alligevel svaret på, hvorfor det tidligere forslag nu er forringet til noget, der er dårligere, fordi man fastholder, at man skal arbejde i sin praktiktid; det er altså, fordi det kommer til at koste penge.
     Er det ikke bare der, vi er, altså at det her ikke må koste penge, og derfor skrottede man det ellers udmærkede forslag?

Vi værdsætter i Venstre, at regeringen udviser stor omhu ved at forhindre de offentlige udgifter i at eksplodere, sådan som de har gjort under tidligere regeringer, og således er jeg fuldstændig enig i hr. Frank Aaens synspunkt om min holdning til disse sager.
     Men det er vigtigt for mig at slå fast, at det ikke for mig er uden betydning, at løn under praktik medvirker til en forhøjet forsørgelse for de studerende under uddannelse. Der er mange blandt de pædagogstuderende, som har været ude i nogle år og ønsker at søge tilbage til uddannelsessystemet. Derfor er det et formål i sig selv.
     Desuden har jeg jo altså stadig væk den opfattelse, at praktikdelen er en meget væsentlig del, netop når der udløses løn, fordi det forpligter arbejdsgivere og arbejdstagere, i denne her forbindelse de studerende.
     Det samme gælder jo i forhold til erhvervsuddannelserne. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg på noget tidspunkt skulle stå på den her talerstol og fremme en sag, der gik ud på, at vi fratog erhvervsuddannelseselever deres praktik med løn, idet jeg finder, at det er det helt afgørende i den læringsproces, der er i forhold til de professionsnære uddannelser. Og det er faktisk både mit og Venstres synspunkt.

Jamen det er jo et fremragende forsvar for, at lønnet praktik er bedre, end at man bare koncentrerer sig om at uddanne sig. Men det er altså i modstrid med det, som regeringen sagde før valget, og det er i modstrid med det, som alle eksperter inden for området siger.
     Skal vi ikke bare holde os til det, det drejer sig om, i stedet for at prøve at smykke noget med noget andet? Det her drejer sig om, at regeringen ønsker at spare penge i forhold til et ellers bedre forslag, og selv om pengene er der i rigeligt mål i statskassen, har man altså også her valgt, bare for at spare, at vælge en dårligere løsning end den, man ellers havde lagt op til. Sådan er det jo bare, ikke?

Med det her forslag viser regeringen atter engang, at man for de samme midler faktisk kan forbedre tingene. Det har vi gjort på en lang række områder.
     Selv om hr. Frank Aaen ikke deler min opfattelse af, at det var positivt, at vi lavede en reform af erhvervsuddannelserne, så har det immer væk skabt mere end
4.000 flere praktikpladser, siden vi lavede den reform. Dermed også sagt, at man faktisk også inden for uddannelsessektoren og inden for den offentlige sektor som helhed kan skabe forbedringer, i og med at man lægger nogle kriterier for, hvad det er for en faglighed, man skal nå. Og det er jo det, der er det centrale i det her lovforslag. Det er virkelig min oprigtige mening, at lønnet praktik kan være en klar fordel, og jeg mener faktisk, at det er en klar fordel i forbindelse med uddannelser, hvor man skal ud at arbejde aktivt som en del af et team, umiddelbart efter at man har afsluttet sin uddannelse.

Jeg vil meget gerne følge op på det, og det er sådan set det svar, fru Tine Nedergaard lige har gentaget nu, der har provokeret mig til at stille et spørgsmål til ordføreren.
     Hvis vi nu skulle tage fru Tina Nedergaard på ordet, så må vi forvente, at regeringen kommer med forslag til at indføre lønnet praktik i uddannelsen af sygeplejersker og folkeskolelærere, for at nævne to andre mellemlange videregående uddannelser, som også er en slags vekseluddannelse. Er det det, vi kan vente?

Jeg skal jo ikke tage stilling til, hvilke forslag regeringen vælger at fremsætte. Jeg kan blot konstatere, at for mig er det ikke i sig selv en forringelse af en uddannelse, at den er lønnet under praktik.
     Jeg mener, der er nogle helt klare fordele forbundet med det, og ikke mindst i en uddannelse som pædagoguddannelsen, hvor det er det praksisnære, der er det helt afgørende. Det at fungere med andre mennesker på en arbejdsplads, at indgå ligeværdigt i et team, mener jeg ikke i sig selv forringes ved, at man får løn. Faktisk mener jeg, at det forbedres.
     Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg personligt ville stille et forslag her i Folketingssalen om, at andre uddannelser skulle overgå til løn frem for SU-finansieret praktik, vil jeg sige, at det vil jeg overlade til en nærmere granskning, for jeg mener ikke, at det er en natursag, at alle uddannelser, der er sammenstykket under den tidligere regering, er sammenstykket korrekt. Så det er jeg villig til at kigge på.

Folkeskolelærere og sygeplejersker skal jo også ud og indgå i forpligtende team, umiddelbart efter at deres uddannelse er færdig. Sagen er jo, at der har været en evaluering af pædagoguddannelsen, og alle har ud fra den erfaring, man har gjort både med folkeskolelærernes og sygeplejerskernes praktik, erkendt, at lønnet praktik har nogle negative følger. Og derfor har der jo været fuldstændig enighed om indtil for ikke så lang tid siden i meget, meget brede kredse, at vi burde lave en SU-baseret praktik i pædagoguddannelserne.
     Så der var tale om en klar læring og ikke en arbejdspraktik, som fru Tina Nedergaard vistnok kalder det; at det skulle være en del af uddannelsen, hvor man lærer noget, og hvor man har krav på vejledning fra de professionelle voksne, der er på institutionen og på arbejdspladsen. Det får man ikke, før det bliver en SU-praktik.

Det er sådan set en ret interessant diskussion. Jeg er blevet spurgt, om jeg så er villig til på alle uddannelser, der er SU-finansierede i praktiktiden, at indføre lønnet praktik, men så kunne jeg modsat stille spørgsmålet: Er man parat til inden for vekseluddannelsessystemet at omlægge praktikken til SU-praktik, fordi man åbenbart pr. definition ifølge fru Marianne Jelved lærer mere i den situation, hvor man er på SU, frem for i den situation, hvor man er lønnet? Det er jeg simpelt hen ikke enig i.
     Hvis det havde været fru Marianne Jelveds partis opfattelse, så er det jo egentlig lidt forunderligt, at man ikke, da man havde regeringsmagten og undervisningsministerposten, lagde op til, at man lod alle erhvervsuddannelser og vekseluddannelser overgå til SU-finansieret praktik.
     Men det, der er afgørende i forslaget, og som er en klar forbedring i forhold til i dag, er, at der skal ske en egentlig tilrettelæggelse af praktikken og hele gennemførelsen af den, og at både uddannelsesinstitutionen, praktikstedet og den studerende indgår i en aftale om, hvordan den skal foregå, hvilket vi helt tydeligt har savnet.

Jeg synes, det er lidt uklart, hvad Venstres ordfører egentlig mener om det her med den lønnede praktik. Er det bedre, eller er det bare et spørgsmål om at sige, at man ikke kan finde pengene til det?
     Hvis det er sådan, at det nu er Venstres holdning, at den lønnede praktik faktisk er bedre for uddannelsen, så synes jeg da, man skulle kigge en smule på de høringssvar, der er, eller såmænd bare på høringsresumeet, der siger, at stort set alle interessenter kritiserer, at praktikken bevares uændret. Og synspunktet er bl.a., at praktik ikke kan få det nødvendige uddannelsesmæssige indhold, hvis det er en lønnet praktik.
     Forholder Venstre sig slet ikke til de høringssvar, der er?

Nu er det jo sådan, at når man står herinde som lægmand, har man den ret at have sine egne holdninger og være støttet af sin egen overbevisning, og i den her sammenhæng naturligvis at udtrykke Venstres holdning til tingene. Det, der jo er afgørende for os, er, at man i den proces, hvor man er i praktikken, får en uddannelse. Det er det, der lægges op til
i lovforslaget; det er det, der er helt afgørende. Det, at uddannelsen alene gik over til SU-finansieret praktik, ville jo ikke i sig selv løfte praktikken. Det, der løfter praktikken, er, at der indgås en aftale mellem de tre involverede aktører - den studerende, uddannelsesinstitutionen og praktikstedet - om, hvordan man gennemfører den praktik; at det bliver evalueret efterfølgende; og at man tager det, at man har et voksent menneske i praktik med løn, alvorligt og følger op på vedkommendes egentlige uddannelsesplan og uddannelsesmål. Det ligger jo også i lovforslaget, i og med at den specialisering, der skal finde sted i afslutningen af studiet, også tager højde for, at det skal målrettes i forhold til praktik og teori i en kombination. Jeg ser ikke noget modsætningsforhold.

Det er jo en meget interessant dag i dag - en lang dag også. Jeg vil sige, at tidligere på dagen har vi jo også hørt, hvordan eksperters vurdering fuldstændig er blevet fejet til side. Nu hører jeg så her Venstres ordfører på det her område sige: Vi spørger nogle, der ved noget om tingene, og det, de så siger, er vi for øvrigt fuldstændig ligeglade med. Det kan undre meget, vil jeg sige.

Det var mere en kommentar end et spørgsmål.
     Jeg vil bare konstatere, at f.eks. inden for hele voksenlærlingeområdet, altså voksne mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i masser af år, og som har forsørgelsesforpligtelse og andet, er hr. Thomas Krog og hans parti de første til at understrege, at det er helt afgørende, at voksenlærlinge opnår ufaglært løn under praktikdelen, og at de bestemt ikke kan arbejde under overenskomstmæssig løn.
     Derfor kan jeg jo bare sige, at når man sætter spørgsmålstegn ved Venstres opfattelse af sygeplejerskeuddannelser m.v., så kan jeg stille nøjagtig samme spørgsmål til SF's ordfører: Jamen hvorfor er forsørgelsesgrundlaget så vigtigt, når det er korte uddannelser? Det er så en anden type mennesker, end når vi taler om de mennesker, der vælger en videregående uddannelse.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Christine Antorini.

Da vores ordfører, fru Kirsten Brosbøl, ikke har mulighed for at være til stede, vil jeg fremføre ordførertalen.
     Hos Socialdemokraterne synes vi, at det er fantastisk vigtigt, at hvis man skal lave en reform af pædagoguddannelsen, skal det også være, fordi det rent faktisk er en reform, og fordi der er brug for en reform, hvad en række parter har peget på både i evalueringer og under de drøftelser, der har været forinden.
     Vi står i en situation, hvor der er meget fokus på, at vi virkelig giver ikke bare et pasningstilbud, men et udviklingstilbud til børn i daginstitutionerne. Vi snakker kvalitet; vi snakker om at bryde den negative sociale arv; vi snakker om at blive bedre til at integrere børn med anden etnisk baggrund; vi snakker om sammenhæng mellem førskole og skole; vi snakker om kvalitet i SFO'en, i fritidsordningerne; vi snakker om, at vi ønsker at øge kvaliteten i forhold til børn og unge med særlige problemer. Alt sammen handler om, hvordan vi sørger for kvalitet, der betyder, at vi får en uddannelse med pædagoger i verdensklasse, der virkelig kan løfte de faglige udfordringer, der er.
     Derfor må jeg også sige, at vi er stærkt forundrede over, at regeringen tilsyneladende har prioriteret pædagoguddannelsen så lavt, at der stort set ikke er taget højde for nogen af de problemer, en reform ellers kunne rette op på.
     Vi synes også, at det er utrolig ærgerligt, at regeringen ikke har valgt at kigge på det, der er hele krumtappen, nemlig hvad vi gør ved praktikken. Det er jo fint nok, at man kigger på, hvordan man kan lave en bedre planlægning - jamen det kan man da bare gøre, det kræver ikke en reform.
     Det, der har været hele diskussionen, er, hvordan vi kan sikre kvalitet i praktikken, og argumenterne har været mange; for det første hvordan man styrker det uddannelsesmæssige sigte, for det andet hvordan man får noget mere dynamik i praktikken, og for det tredje hvordan man frem for alt får mere tid til selve uddannelsen.
     I Socialdemokratiet mener vi, at selve praktikperioden skal være kortere. Vi foreslår, at uddannelsestiden på seminariet øges med 12 uger, og at praktikperioden fordeles anderledes, f.eks. ved at give bedre muligheder for fordybelse i den sidste del af praktikperioden ved at flytte den nuværende SU-praktik fra at være den første til at være den sidste praktik. Bl.a. har BUPL fremlagt forskellige modeller til, hvordan man kan forbedre praktikken, også selv om regeringen ikke vil være med til en omlægning til SU-finansiering. Vi håber, at de forskellige modeller bliver en del af forhandlingen, for at vi overhovedet kan tale om, at der sker en reform, der kan forbedre uddannelserne. På andre områder går regeringen meget op i harmoniseringen af de forskellige uddannelser, så der er god grund til at se på både finansieringen og varigheden af pædagogernes praktik, som på ingen måde svarer til den, som er på de øvrige mellemlange videregående uddannelser.

     Vi er også i gang med at skulle til at diskutere en reform af læreruddannelsen, også i den forbindelse ville det være nyttigt, at man kiggede tværgående på, hvordan man samlet set kunne styrke de to uddannelser, herunder i øvrigt også på, hvordan der kunne være en bedre samklang på de steder, hvor lærer og pædagoger skal arbejde sammen. Det er der ikke et ord om i forslaget til det, regeringen selv kalder for en reform.
     Med hensyn til specialisering kan vi forstå, at regeringen har været i dialog med organisationerne om specialisering. Vi er umiddelbart skeptiske over for den model, der er lagt op til i regeringens forslag, da vi ikke mener, at det er nyttigt, at de studerende specialiserer sig snævert inden for en brugergruppe.
     Vi ved, at flertallet af pædagoger kommer til at arbejde inden for normalområdet. Derfor vil vi også meget gerne drøfte specialisering eller fordybelse, som vi foretrækker at kalde det, med regeringen under forhandlingerne om forslaget. Vores sigte er, at det skal være en bred pædagoguddannelse med specialisering til sidst via fordybelsesperioden.
     I det hele taget synes vi, at det er pædagogik, der skal være omdrejningspunktet. Derfor kan det også undre, at der ikke er nogen nærmere beskrivelse af, hvor meget pædagogikken rent faktisk skal fylde i forhold til de øvrige fagområder. Hvor mange ECTS-point skal det tælle, og hvad skal indholdet være? Det kan man ikke se ud af lovforslaget. For os er det altså afgørende, at vi laver en egentlig reform, der forbedrer pædagoguddannelsen. Det betyder så også, at vi i Socialdemokratiet ikke på nuværende tidspunkt kan tage stilling til, hvordan vi vil melde ud vedrørende reformen. Vi håber meget, at der bliver indledt en bred forhandling, og at der forhåbentlig kommer kvalitet i praktikken - der har ikke været drøftelser med partierne endnu. På det tidspunkt vil vi tage stilling til, om vi kan støtte reformen, men det kræver, at det skal være en reform, og derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt give en melding om, hvorvidt vi i sidste ende kan støtte forslaget.

Jeg vil gerne høre, om fru Christine Antorini virkelig mener, at det at være på et lavt forsørgelsesniveau, som SU jo er sammenlignet med løn, i sig selv skulle fremme en pædagogisk indsats på en arbejdsplads. I forlængelse af det spørgsmål vil jeg høre, om fru Christine Antorini også mener, at f.eks. voksenlærlinge i en privat virksomhed vil få langt større udbytte af deres praktiktid, for så vidt at de også går ned på det meget lavere forsørgelsesniveau, som SU er i forhold til overenskomstmæssig løn for ufaglærte på det samme arbejdsområde.

Det, der er vores udgangspunkt, er, hvordan vi sikrer kvalitet i praktikken. Det er ikke noget, vi selv har fundet på, det er noget, som både den evaluering, der har været af pædagoguddannelsen, og samtlige interessenter, der er her, uanset om vi snakker arbejdsgiverside eller fagforeninger, eller om vi snakker om de studerendes organisationer, har sat fokus på.
     Alle peger enstemmigt på, at hvis man skal have en bedre kvalitet i pædagoguddannelsen, skal praktikken for det første være kortere og for det andet være SU-baseret. Det peger de på, fordi det er forudsætningen for, at de pædagogstuderende, når de f.eks. kommer ud i en daginstitution, så rent faktisk har tiden til at uddanne sig videre. Derfor kan man heller ikke lave en direkte sammenligning, som fru Tina Nedergaard spørger om, mellem erhvervsuddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser.
     Vi lytter til fagfolkene, der enstemmigt peger på, at det er det, der er brug for, hvis der skal kvalitet i pædagoguddannelsen.

Nu forstår jeg ikke, hvad det sådan lige specielt er, der skulle gøre, at man i praktiktiden skulle motiveres til at uddanne sig videre, i og med at pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som fører erhvervskompetence med sig. Altså, man kunne faktisk i højere grad argumentere for, at netop elever på erhvervsuddannelserne skulle motiveres til at tage en videregående uddannelse efterfølgende. Men lad nu det ligge.
     Det, der fortsat optager mig, er, om ikke fru Christine Antorini, når man sammenligner med andre uddannelser, der er SU-finansierede i praktiktiden, også mener, at det er relevant at sammenligne med andre voksne, som uddanner sig på en arbejdsplads som en del af vekseluddannelse, herunder voksenlærlinge i private og offentlige virksomheder.
     Jeg er simpelt hen bare interesseret i at høre Socialdemokraternes opfattelse af forsørgelse i forbindelse med uddannelse i praktikperioder, for det må have en generel effekt, hvis man har den opfattelse, at det, at der er løn mellem en studerende/elev og en arbejdsgiver, i sig selv diskvalificerer praktikken. Så har man i hvert fald en problemstilling til LO, når de har lønforhandling på elevområdet.

Det er slet ikke det, der er vores udgangspunkt for drøftelsen af praktikken. Det, vi er optaget af, er, hvordan man som studerende rent faktisk kan få lov til at være studerende, mens man er i praktik.
     Det forudsætter, at man ikke skal indgå i den daglige normering, som vi ved, at pædagogstuderende i dag gør. Det her er en mellemlang videregående uddannelse. Her er der en række metodemæssige områder, man skal arbejde med, hvor man ikke skal være en del af det daglige personale, inklusive fungere som vikar, hvis der er stor sygdom i daginstitutionerne. Det får man selvfølgelig noget praksiserfaring af, men det er som sagt en mellemlang videregående uddannelse, som også indeholder nogle metodemæssige og mere akademiske discipliner.
     Det er det, der er hele ideen med praktikken, nemlig at man kan få lov til at afprøve de uddannelseselementer i praktikken, ikke at man skal indgå som arbejdskraft.

Jeg kan høre på Socialdemokratiets ordfører, at det er meget vigtigt for Socialdemokraterne, at kvaliteten i praktikken er
i orden, og det er vi meget enige i. Det har vi været utrolig optaget af under forberedelsen til det her lovforslag, og det mål synes vi jo også selv at vi nu har nået. Jeg er lidt i tvivl om Socialdemokraternes holdning til lønnet praktik versus SU-finansieret praktik, hvor Socialdemokraterne siger, at de har lyttet meget til fagfolkene. Skal jeg opfatte det som et krav fra Socialdemokraterne, at praktikken kun kan være af en høj kvalitet, hvis den er SU-finansieret, og at Socialdemokraterne derfor ikke vil kunne støtte forslaget, hvis der ikke er SU-finansiering med i praktikperioden?

Vores udgangspunkt er, at vi, hvis vi selv skulle bestemme, ville lade praktikken blive til en SU-finansieret praktik, men vi er også klar over, at det ikke er det, der ligger i kortene nu.
     I virkeligheden er det, vi kommer med, en udstrakt hånd til regeringen om at indgå i nogle reelle forhandlinger om, hvordan man kan forbedre praktikken, og om, at man måske går et første skridt. Vi er endda så lidt ambitiøse, at hvis det første skridt kunne være det, som regeringen tilsyneladende kunne blive enige med Dansk Folkeparti om lige før sidste valg, hvor halvdelen af praktikken blev lavet om til SU-praktik, så begynder vi at kunne tale om, at her begynder det at rykke lidt med hensyn til at få kvalitet i praktikken. Men ikke engang det forslag kan regeringen komme med i det nye forslag til reform af pædagoguddannelsen.

Jeg hører fru Christine Antorinis svar som en anerkendelse af, at det ville være helt optimalt, hvis praktikken var SU-finansieret, men at Socialdemokratiet ikke udelukker, at kvaliteten faktisk kan være ganske, ganske god i praktikken med en ekstra opstramning, som der nu er lagt op til, selv om den ikke er SU-finansieret. Så vi burde jo sådan set godt kunne nå til enighed uden en SU-finansiering.

Så tror jeg, at jeg må udtrykke mig meget tydeligt:
     Vores udgangspunkt er, at vi dels mener, at selve praktikperioden skal være kortere, så der er mere tid til uddannelse, dels at praktikken bør være en fuldt SU-finansieret praktik.
     Det, vi siger, er, at vi er parate til en forhandling. For det, der ligger nu, er, at der bare ingenting er, hverken om at praktikken skal være kortere, eller om at der kommer mere SU-finansieret praktik. Vi er parate til at diskutere nogle løsningsmodeller, hvor vi forhåbentlig kan mødes på midten, så der kommer en bred aftale om pædagoguddannelsen. Men det forudsætter, at regeringen også er parat til en bred drøftelse af, hvordan vi sikrer kvalitet i praktikken.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Martin Henriksen.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at den nye pædagoguddannelse vil give de studerende kompetencer til at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet.
     Pædagoguddannelsen skal kvalificere pædagogerne til at arbejde med tidlig indsats over for alle børn, særlig over for børn med vanskeligheder og fremmedsprogede småbørn. Derfor er godt og rigtigt, at regeringen lægger op til, at man bl.a. styrker dansk med henblik på at skærpe den studerendes sproglige og kulturelle bevidsthed og på at give den studerende forudsætninger for at varetage opgaven med sprogstimulering af børn, herunder som sagt fremmedsprogede børn.
      Dansk Folkeparti er tilfreds med, at der sker en opstramning af reglerne om praktikuddannelsens tilrettelæggelse, så der i højere grad end i dag kommer sammenhæng mellem teori og praktik. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at praktisk erfaring er positivt, og derfor hilser vi det velkomment.
     Samtidig vil jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke er tilhænger af at forkorte praktikperioden eller af at afskaffe løn under praktik. Den kritik, der har været, mener jeg bliver imødekommet ved, at der kommer klare retningslinjer om praktikperiodens indhold.
     Uddannelse til pædagog skal give kompetence til at varetage arbejdet inden for det socialpædagogiske område, der bl.a. omfatter børn og unge med særlige behov, personer med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser og voksne med sociale problemer.
     Vi finder, at der er mange positive elementer i forslaget, bl.a. at der i højere grad end i dag vil være mulighed for at specialisere sig inden for bestemte områder. Vi mener også, at man skal se forslaget i forbindelse med de midler, som er afsat på finansloven til et generelt løft af daginstitutioner, og som blev offentliggjort i dag kl. 12.
     Så Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for regeringens forslag.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, der nu fremhæver, at det er rigtig godt, at man overhovedet ikke rører ved praktikken, hvorfor det egentlig var, at Dansk Folkeparti syntes, at det var en god idé i højere grad at gå over til SU-finansieret praktik, sidst der blev lagt en reform frem her lige før Folketingsvalget.

     For mig at se kræver en reform, at der sådan sker nogle grundlæggende ændringer, ellers er det vist bare småjusteringer. Jeg vil gerne bede ordføreren om at forklare mig, hvor det er, der lige præcis sker en grundlæggende ændring, der berettiger, at man kan kalde det her for en reform.

Med henblik på SU kan jeg sige, at jeg mener generelt, at det er godt med praktiske erfaringer, og jeg mener ikke, det er et problem, at man får løn i praktikperioden. Jeg kan ikke se, at det forringer kvaliteten.
     Hvis man vil bruge ordet reform, så må man da godt bruge ordet reform, men jeg synes altså, at der er nogle ting, nogle elementer i det her lovforslag, som gør, at det trækker
i den rigtige retning, og så må den socialdemokratiske ordfører selv om, hvorvidt ordet reform skal indgå.

Der var i hvert fald ikke mange konkrete eksempler på, hvori de forbedringer bestod, andet end at der var nogle ord, der trak i den rigtige retning.
     Så vil jeg bare spørge til den del, der handler om, hvorfor Dansk Folkeparti har skiftet mening og nu ikke længere synes, at det er værdifuldt med SU-praktik, når man tidligere syntes, det var det. Hvad er årsagen til det?

Årsagen kan da meget muligt være, at vi har fået en ny uddannelsesordfører, og mit point er bare, at jeg ikke mener, at det er en forringelse af en praktikperiode, at der er løn under praktik. Jeg synes faktisk, at i og med at man kommer med de her klare retningslinjer fra centralt hold, sikrer man, som jeg har forstået det er hensigten, og det kan ministeren jo passende bekræfte, når han kommer herop, netop at skabe en bedre sammenhæng mellem teori og praktik, og det synes vi er fornuftigt.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Carina Christensen.

Den nye pædagoguddannelse har været længe undervejs. Nu er vi
i mål, og fra konservativ side er vi meget tilfredse med de resultater, der er nået, og det, der nu er fremlagt her i dag. Målet er at få en pædagoguddannelse, der sikrer fagligt stærke specialiserede pædagoger, som også får kompetence til at varetage opgaverne inden for det meget brede arbejdsfelt for pædagoger. Vi glæder os især over, at pædagoguddannelsen nu får et betydeligt fagligt løft med klare centrale kundskabs- og færdighedskrav, med linjefag, som giver mulighed for fordybelse, med en styrket specialisering af bestemte funktionsområder. Også faget dansk styrkes med henblik på at give de studerende gode forudsætninger for at varetage den vigtige opgave med tidlig sprogstimulering af børn. Spørgsmålet om lønnet eller SU-finansieret praktik har fyldt meget i forberedelsen af den nye praktikuddannelse og også her i salen i dag. Fra konservativ side er vi tilfredse med den kombination af lønnet og ikkelønnet praktik, som vi er endt med. Det vigtigste for os har været, at vi får en markant opstramning af praktikken, og det mener vi der er kommet. Vi har ingen interesse i, at de pædagogstuderende bare bliver brugt som billig arbejdskraft ude på praktikstederne, og at der ikke foregår nogen som helst reel uddannelse under praktikken. Det skal vi selvfølgelig have sat en stopper for. Vi stiller nu skrappe krav til forberedelsen, til gennemførelsen og ikke mindst til efterbehandlingen af praktikken. Der skal være et tæt samarbejde mellem uddannelsesstedet og praktikstedet. Alle studerende får en decideret praktikuddannelsesplan, og alle praktikophold skal
i fremtiden planlægges ud fra centralt fastsatte uddannelsesmål. Der kommer også nye regler om praktikbedømmelse. Jeg forventer, at vi med de tiltag vil se en markant opkvalificering af praktikken, som jo fortsat fylder meget i uddannelsen, og fra konservativ side vil vi følge udviklingen på praktikområdet meget tæt. Vi hilser det velkommen, at adgangskravene til uddannelsen strammes. Også det tror vi vil bidrage til at øge fagligheden. Endelig er vi tilfredse med, at alle uddannelsesstederne
i fremtiden skal lægge oplysninger ud på internettet om deres lektionstal og kravene til selvstudium m.v. Det vil give kommende studerende et kvalificeret bedømmelsesgrundlag, når de skal vælge, hvor de vil søge ind. De nye centralt fastsatte kundskabs- og færdighedskrav har også den fordel for de studerende, at det bliver nemmere for dem at skifte seminarium undervejs i studiet. Vi er godt tilfredse med det resultat, der er nået, og vi støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Marianne Jelved. Undskyld, fru Christine Antorini har bedt om en kort bemærkning. Jeg vil gerne bede dem, der har korte bemærkninger, om at markere, inden ordføreren forlader talerstolen.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, som lægger meget vægt på, at der nu kommer virkelig kvalitet i praktikken, fordi man skal planlægge praktikken, om ordføreren så også kan støtte, at der skal uddannes praktikvejledere, ligesom man kender det inden for folkeskolen.

Jeg synes sådan set, ideen er ganske fremragende. Vi har også drøftet det bl.a. med de pædagogstuderende selv, som jeg har haft et møde med, så det vil vi være villige til at se positivt på, i hvert fald om der er behov for det.

Jeg synes, det var et godt, positivt tilsagn i hvert fald at kigge videre på det. Jeg går ud fra, at ordføreren så er enig i, at der også skal findes den fornødne økonomi til det, for da man besluttede at styrke praktikken på læreruddannelsen, blev der afsat penge til, at man kunne uddanne praktikvejledere, for de kommer nemlig ikke af sig selv, det koster penge at få den uddannelse.
     Det, der desværre skete, var, at det blev givet ud til kommunerne, men det nåede aldrig ud til skolerne, og man har kun fået uddannet en tredjedel af de praktiklærere, der er.
     Det skal vi selvfølgelig undgå, og jeg vil gerne høre, om den konservative ordfører også arbejder for, at der bliver afsat den fornødne økonomi til at uddanne de nødvendige praktikvejledere.

Jeg kan sige, vi har en interesse i, at kvaliteten i praktikken bliver strammet mest muligt op, for den fylder utrolig meget i den her uddannelse. Det kommer den også til i fremtiden. Jeg synes, at det kun er rimeligt og retfærdigt, at vi, når vi sender de unge pædagogstuderende ud så lang tid på et praktiksted, også sikrer, at kvaliteten er i orden, og at de får noget reel uddannelse med hjem.
     Jeg synes, vi nu har gjort utrolig mange ting for at stramme praktikforløbet op, og jeg håber, vi når rigtig langt. Det kan godt være, vi skal se på, om praktikvejlederne har behov for at få ekstrauddannelse osv. Jeg ved ikke, hvad det i givet fald ville koste, men vi er altså villige til at se på, om der er et reelt behov.

Så er der ikke flere bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Marianne Jelved.

Igen taler jeg på vegne af fru Margrethe Vestager.
     Vi synes, at der kan være nogle gode takter i lovforslaget, og jeg vil gerne understrege til en indledning, at vi ser frem til konstruktive og reelle forhandlinger under det udvalgsarbejde, der skal foregå i de kommende uger og måneder.
     Vi tager det for givet, at der bliver reelle forhandlinger, og vi har faktisk nogle forslag, som vi gerne vil gøre ministeren og regeringen. Men først vil jeg gerne understrege, at når man ser på den kreds af arbejdspladser, hvor pædagoger kan blive professionelle medarbejdere, så er det jo på alle de kerneområder, vi har i det danske velfærdssamfund, hvor der er brug for nogle, der kan gå ind og rette op på noget.
     Altså, den tidlige indsats over for alle børn, særlig børn med vanskeligheder, er jo virkelig en opgave, som er kolossal vigtig, jeg nævner bare i flæng: Det er alle de socialpædagogiske områder, der omfatter børn og unge med særlig behov for hjælp og støtte. Det er personer, der har psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Det er inden for kriminalforebyggelse, SSP-samarbejde, kriminalforsorg osv. Det er alle de steder, hvor fællesskabet har et ansvar for at sikre, at der bliver givet en hjælpende hånd, der virkelig fører til en forbedring. Derfor er det et meget, meget vigtigt arbejdsområde, og derfor har vi også en stor interesse i at øge kvaliteten af uddannelsen. Kravene til pædagoger er faktisk større i dag end for 10-15 år siden.
     Det er derfor også vigtigt, at man skaber en grundkompetence, vil jeg kalde det, i forbindelse med uddannelsen, og da meget af det pædagogiske arbejde drejer sig om at udvikle relationer, at arbejde i og med relationer, og det drejer sig om en masse forskellige former for kommunikation, så er det den type faglighed, der er meget central, samtidig med at man ved noget om psykologisk udvikling og andre ting af den karakter. Det er en meget speciel uddannelse, som kræver, at der også er tid til fordybelse og til bearbejdelse af den professionsrettede uddannelse, som pædagogernes uddannelse er. Jeg tænker også på den professionelle etik, der må være til sådan et arbejde.
     Vi er meget optaget af at få en styrkelse af uddannelsen. Derfor er vi også forbeholdne over for en for kraftig specialisering. Der er trods alt kun 3½ år. Vi vil godt drøfte, om man ikke kunne nøjes med at tone sin uddannelse i det sidste år.
     Jeg vil også meget gerne diskutere praktikken, og det er fremgået af de spørgsmål, jeg har haft mulighed for at stille, at Det Radikale Venstre gerne så, at man fik en SU-finansiering, fordi der er forskel på den praktik, man kommer ud i, om man er ansat på lige fod, til samme løn, efter samme overenskomst som de andre medarbejdere, eller om man er på SU eller en lærlingeløn for nu at svare indirekte på spørgsmål, der er stillet tidligere.

     Nu har regeringen og Dansk Folkeparti afsat penge til at øge kvaliteten i børneinstitutionerne. Der er brugt 2 mia. kr. til at sætte taksterne ned. Det er ærgerligt, at man ikke lige kunne tage 100 mio. kr. ud af dem og bruge til en forbedring af pædagoguddannelsen.
     Men der er også afsat 400 mio. kr. til at øge kvaliteten
i børneinstitutionerne, så vidt jeg husker, er beløbet i den størrelsesorden. Kunne man dog ikke tage lidt af de penge til at øge kvaliteten af pædagoguddannelsen, som jo vil øge kvaliteten af det arbejde, der foregår i børneinstitutionerne og andre steder, hvor pædagoger arbejder? Kunne man i hvert fald ikke se på at skabe en praktikvejledningsuddannelse, så hver institution, der har praktikpladser til pædagoger, også har en praktikuddannet? Man kunne jo så sige, at den praktikuddannede også skulle være i stand til både at vejlede og supervisere studerende, men også at opnå en særlig kompetence til at iværksætte og kvalificere de forandringsprocesser og refleksioner, der skal være på en arbejdsplads, som en institution er, uanset hvilken slags institution det er. Altså, man kunne faktisk bruge det til at øge kvaliteten på institutionen. Det vil vi utrolig gerne diskutere. Så er det også et spørgsmål, om man kunne forestille sig, at man forkortede praktikperioden. Den er meget lang. Er det næsten 40 pct. af uddannelsen, der er praktik? Det er meget, meget længe. Hvis man nu forkortede den og gav noget mere tid til fordybelse og arbejde på selve skolen, altså pædagogseminariet, så kunne man måske også ad den vej få en forøgelse, hvis ikke man kan få en SU-finansieret praktik. Vi vil meget gerne diskutere de her forhold med det ene formål at bruge af de ressourcer, der er sat af, flytte lidt rundt på det og skabe en højere kvalitet i uddannelsen. Der er virkelig brug for det, for det er en meget central arbejdsopgave.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Thomas Krog.

Det var i foråret 2003, den her evaluering af pædagoguddannelsen kom. Evalueringens konklusion var, at pædagoguddannelsen ikke blot skulle revalideres, revideres - revalideres kunne den også blive - men den skulle ikke blot revideres, den skulle helt nytænkes, og især praktikken fandt evalueringen problematisk.
     Nytænkning er jo svær, og det er måske også forklaringen på, at regeringens undervisningsministre har været meget længe om at fremsætte et lovforslag til en ny pædagoguddannelse.
     Nu er lovforslaget her så 3 år efter offentliggørelsen af evalueringsrapporten, og man kan jo bare sige, at det er godt, at regeringen ikke stilles over for de samme krav om hurtighed, hvad angår lovforslag, som de, der går på pædagoguddannelsen, stilles over for, hvad angår at tage deres uddannelse.
     Lovforslaget blev i november sendt i høring samme dag, som regeringen offentliggjorde sit oplæg til Globaliseringsrådet om videregående uddannelser i verdensklasse. Men det her er jo ikke nødvendigvis en reform, der sikrer uddannelse i verdensklasse, det er, som det også er sagt flere gange tidligere, blot en justering af det eksisterende.
     For SF mangler der bl.a. ændringer, der afskaffer den lønnede praktik. Der mangler, som det også har været sagt tidligere, krav om uddannede vejledere på alle praktikinstitutioner og fastlæggelse af finansieringen af vejlederuddannelsen, bedre integration af praktikken på seminarierne, og bedre integration af praksisfeltet i seminarieundervisningen er også en mangel. Der mangler at definere en fælles kerne i uddannelsen, og der mangler nok nogle faglige indholdsmæssige centrale modsætningsformuleringer for uddannelsen som helhed.
     Jeg kunne godt få den mistanke, at regeringen slet ikke ønsker den danske pædagoguddannelse i verdensklasse. Den mistanke bestyrkes, når man læser undervisningsministerens udtalelser i Politiken den 9. november 2005, hvor han som svar på, hvorfor regeringen har opgivet SU-praktikken i pædagoguddannelsen, siger, at det hænger sammen med, at man ikke vil betale det, som kommunerne vil have for det. Man mener ikke, det er pengene værd. Er det pædagoguddannelsen og alle de her mennesker, som pædagogerne drager omsorg for, som ikke er pengene værd?

     Jeg vil godt afslutningsvis stille undervisningsministeren det spørgsmål: Når den SU-finansierede praktik ikke længere er med i det her, når man holder fast i den lønnede praktik, er det så, fordi man mangler penge, der ellers kunne gøre uddannelsen bedre? Eller er det, fordi undervisningsministeren i modstrid med alle de eksperter, som har sendt høringssvar ind, faktisk mener, at den lønnede praktik er bedst?

Vi siger tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Frank Aaen.

Jeg skal på vegne af fru Majbrit Berlau sige, at vi absolut støtter, at der sker en reform af pædagoguddannelsen. Der er også andre uddannelser, vi tilsvarende gerne ville være med til at reformere.
     Når vi har sagt, at vi er positive over for en reform, må vi også sige, at regeringens forslag ikke er tilfredsstillende for os. Det drejer sig i første omgang om det, vi allerede har været inde på i de korte bemærkninger, nemlig at den lønnede praktik fastholdes, hvor vi mener, man skulle lave en SU-praktik.
     Vi har tidligere spurgt, hvorfor skiftet er sket. Jeg kan jo spørge undervisningsministeren, om undervisningsministeren er uenig med udviklingsministeren, eller om det er, fordi man er kommet i tanke om, at man skal spare nogle penge. Det sidste tror jeg simpelt hen er årsagen, ligesom der er sparet så mange andre steder på uddannelsesområdet.
     Indholdsmæssigt er vi heller ikke med på det, der er fremlagt. Der er et forslag om, at de pædagogstuderende skal vælge mellem tre specialiseringer: børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne og mennesker med sociale problemer.
     Vi mener ikke, den løsning er holdbar. Det er jo sådan, at det pædagogiske arbejdsfelt går meget mere på tværs, end det kan se ud til, når man laver sådan et forslag til specialisering inden for området. Man skal efter vores opfattelse i langt højere grad være i stand til at håndtere problemstillinger og indsatser, der går på tværs af de tre specialiseringer.
     Det har været et stærkt ønske fra de pædagogstuderende, at vejledningen i forbindelse med praktik, projektskrivning og undervisning i det hele taget skulle opprioriteres i forbindelse med en reform. Derfor undrer det os, at så vidt vi kan se, er ordet vejledning slet ikke blevet nævnt i det, der er fremlagt. Det bør det, inden det her gøres færdigt.
     Så synes vi i øvrigt, at regeringen skulle bruge anledningen, når man nu ønsker en reform, til at sige, at samtidig med at vi laver en reform, indser vi også, at vi må holde op med at skære ned. Vi bør gå den modsatte vej ved at fastlægge nogle højere minimumsstandarder for timetallene i de enkelte fag, lægge et loft over klassekvotienterne og altså dermed rette op på den udhulning og nedskæring, der på grund af spareiver er sket gennem de senere år.
     Der er en lang række høringssvar, som vi synes ministeren skulle lytte grundigt til. Det håber vi ministeren vil gøre.
     Vi har ikke på nogen måde sagt, at vi ikke vil være med
i nogle forhandlinger om en reform. Vi deltager meget gerne i forhandlinger om en reform på det her område, vi er bare ikke helt tilfredse med udgangspunktet.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Selv om der her ved førstebehandlingen tegner sig et flertal for forslaget, vil regeringen naturligvis forsøge at gøre flertallet bredere. Derfor har jeg lyttet nøje til det, der er sagt, og jeg har selvfølgelig nogle svar i dag, men jeg vil gerne give yderligere svar i udvalget, og så håber jeg, at vi kan få en fornuftig snak om tingene.
     Uanset hvad man måtte have af ambitioner og ekstra penge til en bedre uddannelse, så er det dog svært at argumentere for, at det, der ligger her, på nogen som helst måde skulle være ringere end det, vi har i dag. Derimod er det meget nemt at argumentere for, at der er forbedringer i forhold til det, vi har i dag. Derfor burde det være muligt at få et bredere flertal i den sidste ende.
     Fru Antorini sagde, at nu syntes hun, at uddannelsen var blevet for specialiseret. Det startede jo for 15 år siden med, at vi havde tre forskellige uddannelser. Så indgik regeringen en aftale med bl.a. - ja, nu kan jeg ikke huske, om det var en aftale - men i hvert fald drøftede regeringen det meget grundigt med de relevante organisationer, hvorefter, så vidt jeg husker, et enstemmigt Folketing vedtog den uddannelse, vi har i dag.

     Nu har vi så lært af erfaringen, og jeg mener, vi kan konstatere, at der savnes faglig specialisering. Når man i læreruddannelsen kan have linjefag, så kan man vel også i pædagoguddannelsen have nogle, som lægger mere vægt på krop og bevægelse, andre, der lægger mere vægt på det musiske, på naturen osv. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det i detaljer er for specialiseringer, der er brug for. Det kan vi drøfte, men at der kan være brug for en faglig fordybelse, mener jeg er hævet over enhver tvivl. Der er i dag en stribe fag i pædagoguddannelsen, og de har hver især en utrolig ringe tyngde, hvilket altså kan gøre uddannelsen temmelig overfladisk. Det er det, vi skal prøve at komme væk fra.
     Jeg vil meget gerne lytte til fagfolk, men det er jo ingen kunst for fagfolk at foreslå ekstra udgifter. Virkelige fagfolk viser sig ved, at de kan gøre det bedre for de samme penge. Den er den slags råd, vi måske har savnet lidt i forbindelse med den høringsrunde, vi har haft.
     Det er også svaret til hr. Thomas Krog, at ja, det er rigtigt, at regeringen ikke har sat ekstra penge af, men sådan er det jo de fleste steder. Alligevel har vi en ambition om at forbedre tingene.
     Et af de områder, hvor vi kan forbedre tingene, er netop praktikken, og det er ikke nødvendigt at øge udgifterne for at forbedre praktikken. Man kan selvfølgelig have den mening, at det eneste saliggørende er, at praktikken bliver SU-finansieret i stedet for lønfinansieret. Den mening kan man have. Men det, der her foreslås, er, at vi med bibeholdelse af lønnet praktik får en bedre praktik.
     Et af målene er, at udbyttet af praktikken skal øges ikke ved finansieringen, men ved en opstramning af reglerne om praktikuddannelsens tilrettelæggelse. Der skal fastlægges uddannelsesmæssige mål for den enkelte praktikperiode. De arbejdsfunktioner, som den studerende udfører, skal tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver kompetence til den senere udførelse af erhvervet. Det skal gøres tydeligere, hvilke opgaver uddannelsesinstitutionen, praktikstedet og de studerende har i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Og der skal indføres en praktikuddannelsesplan, som skal bruges i vejledningen og i evalueringen, og den skal sikre sammenhæng mellem praktikken og uddannelsen i øvrigt.
     Det er et ganske højt ambitionsniveau, og jeg har svært ved at se, at man ikke skulle kunne gennemføre det med bibeholdelse af den lønnede praktik. Det er i hvert fald regeringens hensigt. Men som sagt er jeg åben over for både ekspertforslag og over for gode forslag fra partier, som gerne vil med i en aftale. Lad os tale om det.
     Jeg må erkende, at regeringen altså ikke i finansloven har sat penge af til merudgifter på området, og det har jeg det i øvrigt godt med, for vi må lære her i samfundet og ikke mindst i undervisningssektoren, hvor vi har det højeste niveau i verden, uanset hvor vi ser hen, at gøre tingene bedre uden at øge udgifterne. Det kan lade sig gøre.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Christine Antorini.

Jeg deler helt ministerens overvejelser om, at man ikke nødvendigvis for at få mere kvalitet skal bruge flere penge på det, men der er jo nogle ting, som vi ved koster penge.
     Det, der jo har været krumtappen i diskussionen her, var, at praktikken på pædagogområdet er meget lang, væsentlig længere, end praktikken er på andre tilsvarende mellemlange videregående uddannelser. Så hvis man ønsker, der skal være mere undervisningstid og mindre praktik, så vil det nødvendigvis komme til at koste flere penge.
     Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvorfor ministeren ikke ønsker at diskutere en model, hvor der bliver lidt mere undervisning, hvor der bare kommer lidt mere parallelitet mellem de mellemlange videregående uddannelser.

Jeg synes ikke, det er noget mål i sig selv, at uddannelser skal være ens. Det er rigtigt, at der er lang praktik her, det er også derfor, at regeringsforslaget lægger op til en bedre udnyttelse af den praktik, en bedre sammenhæng mellem praktikken og undervisningen, højere krav til praktikken, dens forberedelse og dens efterfølgende evaluering, for netop at drage nytte af de gode, lange praktikperioder der er.
     Jeg synes ikke, vi skal se på praktikperioder som et onde. Hvis praktikperioder indgår i en sund vekselvirkning med skoleperioder, så kan det være aldeles fremragende. Det er jo det, vi kender fra hele vores erhvervsuddannelsesområde og i øvrigt også fra social- og sundhedsområdet.
     Hvorfor skulle det ikke også være muligt her?

Så er det fru Christine Antorini for den anden korte bemærkning.

Jeg er simpelt hen nysgerrig, fordi jeg ikke fik svar, da jeg tidligere spurgte en anden forligspartner, nemlig Dansk Folkeparti.
     Måske kan ministeren oplyse mig om, hvorfor regeringen sammen med Dansk Folkeparti tidligere syntes, at det egentlig var en god idé at erstatte noget af den lønnede praktik med SU-praktik, men det synes man ikke længere nu her 3/4 år efter.

Det er meget enkelt at svare på. Hvis Kommunernes Landsforening ikke havde stillet meget høje krav om kompensation for indførelse af SU-praktik, så ville regeringen fortsat have overvejet det og måske foreslået det. Men vi vil altså ikke bruge så mange penge på at afskaffe den lønnede praktik, når vi ikke er sikre på, at vi får tilstrækkeligt for pengene.
     Så tror jeg, vi skal se lidt mere afslappet på, om praktikken er SU-finansieret, eller om den er lønfinansieret. Der er jo meget delte meninger om, hvad der er bedst. Det tror jeg selv der er i de pågældende personaleorganisationer. Så lad os nu prøve at få det bedste ud af den lønnede praktik, når vi nu ikke kan få Kommunernes Landsforening med på en rimelig overgang til SU-praktik.
     Som det er skinnet igennem både i det avisinterview, der blev citeret, og i det, jeg har sagt i dag, er jeg jo ikke principiel modstander af lønnet praktik. Der er altså også nogle fordele ved lønnet praktik, nemlig at man får rigtige arbejdsopgaver.

Der er yderligere korte bemærkninger, nemlig fra hr. Thomas Krog.

Jeg er nødt til lige helt at forstå, hvad det er, ministeren siger. Skal jeg forstå svaret som en bekræftelse af, at SU-finansieret praktik efter ministerens vurdering faktisk var bedst, hvis pengene havde været til stede?
     Betyder det så, at hvis man kunne finde ekstra penge til det, så ville ministeren være villig til at se på, at i hvert fald en del af praktikken blev SU-finansieret?

Jeg har givet forklaringen på, hvorfor der er forskel på det forslag, der ligger nu, og det forslag, som før valget blev præsenteret af min forgænger, og det er den sandfærdige forklaring.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Elisabeth Arnold):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.