Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 28. februar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 113) Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om valg uddannelse og erhverv (Inddragelse af foræl- dre i vejledningen af de 15-17-årige) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 10. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 13: ”Hvilke retssikkerhedsmæssige problemstillinger rejser udvekslingen af personoplysninger mellem forskellige forvaltningsenheder, jf. lovforsla- gets § 1, nr. 3 og 4?” Svar: Forslagene i § 1, nr. 3, om at en uddannelsesinstitution skal underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning, når den vurderer, at der er en overhængende risiko for, at en ung under 19 år afbryder et skole- eller uddannelsesforløb og om, at der skal ske underretning af forældremyn- dighedens indehaver, samtidig med at Ungdommens Uddannelsesvejled- ning underrettes, er udvidelser af den gældende underretningspligt. Bestemmelsen om, at forældremyndighedens indehaver skal underrettes om, at en mindreårig er faldet fra eller er i overhængende risiko for at falde fra en uddannelse, kan efter min opfattelse ikke anses for at rejse særlige retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Derimod kan en uddannelsesinstitutions underretning af Ungdommens Uddannelsesvejledning om, at en ung er i overhængende risiko for at falde fra, efter omstændighederne rejse spørgsmål om videregivelse af private oplysninger af en karakter, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1, om forbud mod videregivelse af oplysninger om enkeltperso- ners rent private forhold. Dette vil formentlig især kunne komme på tale, hvis oplysningen er ledsaget af oplysninger om årsagen til, at risikoen skønnes at være til stede. Lovforslagets § 1, nr. 4, om en uddannelsesinstitutions underretning af Ungdommens Uddannelsesvejledning om en ungs afbrud af uddannelse
2 er alene en redaktionel ændring af den gældende lov. Også i dette tilfælde kan underretningen indeholde videregivelse fortrolige oplysninger.   Efter lovene om frie grundskoler, frie kostskoler, erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser mv. finder forvaltningslovens regler i kapitel 8 om videregivelse af oplysninger anvendelse på de omhandlede uddannelsesinstitutioner. Dette indebærer, at fortroligheden er beskyttet på samme måde som ved videregivelse af fortrolige oplysninger mellem offentlige forvaltningsmyndigheder. Jeg mener derfor på den baggrund ikke, at lovforslaget indebærer uløste retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder