Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 113) Forslag til Lov om ændring af
lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Inddragelse af foræl-
dre i vejledningen af de 15-17-årige) har Folketingets Uddannelsesudvalg i
brev af 2. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Er inddragelsen af forældremyndighedsindehavere i form af aktiv deltagel-
se i erhvervsvejledningen en mulighed eller en tvang for forældremyndig-
hedsindehaverne?
Svar:
I forslaget pålægges kommunalbestyrelsen pligt til at sørge for, at forældre-
myndighedens indehaver inddrages aktivt i vejledning af og uddannelses-
planlægning for unge under 18 år, som befinder sig i en utilfredsstillende
situation. Lovforslaget giver imidlertid ikke mulighed for at pålægge indeha-
vere af forældremyndighed pligt til at foretage sig bestemte aktive handlin-
ger.
Når Ungdommens Uddannelsesvejledning efter forslaget vil henvende sig til
forældre til unge under 18 år, der fx er droppet ud fra en ungdomsuddan-
nelse, er det således først og fremmest et tilbud til forældrene om at blive
involveret og tage et medansvar i relation til deres børns valg af, fastholdel-
se i og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Som indehaver af foræl-
dremyndighed har man et særligt ansvar over for sit barn, indtil det fylder
18 år, og forslaget om forældreinddragelse i vejledningen skal også ses i lyset
heraf.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder