J.nr. 3034-0126 Den 3. februar 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 112) stillet af Folke- tingets Miljø  - og Planlægningsu   dvalg Spørgsmål 4 Vil ministeren være indstillet på 1.500 tons som grænse  for hvornår staten overtager kompetencen, og vil ministeren fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse hermed? Svar Som oplyst under 1. behandlingen af L 112 er den vægtgrænse, der skal udgøre afgrænsningen af statens kompetence ved klassificering af s  kibe som affald, ikke afgørende for mig. Når vi efterfølgende skal fastsætte en vægtgrænse for kompetencefordeli   n- gen i disse sager i affaldsbekendtgørelsen, er det vigtigt for mig, at denne kompetenceafgrænsning virker i 99 pct. af alle tilfælde, således  at kommu- nerne ikke læng ere skal slås med de problematiske sager, hvor der er risiko for, at skibet kan blive eksporteret til ophugning i et ikke-OECD land, som f.eks. Indien. Der er flere faktorer som er bestemmende for, om det er attraktivt at sende et skrotskib til ophugning i f.eks. Indien. Den mest betydende faktor er den internationale markedspris for skibets metaller, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Herudover er også transportomkostninger (herunder prisen for transporten igennem f.eks. Suezkanalen) en afgørende faktor for, om at det er attraktivt at sende skibet til ophugning i et ikke-OECD land som f.eks. Indien. Skibets vægt har i den forbindelse betydning for om prisen, der opnås for skibets metaller, kan dække de samlede transportud- gifter og herudover give en fortjeneste i forhold til skibets værdi i ø  vrigt. De internationale markedspriser for stål og aluminium varierer på grund af markedskræfterne n aturligt over tid, og størrelsen og vægten af skibe, der vil være attra ktive for et internationalt ophugningsmarked, vil således variere hermed.

2 Jeg skal påpege, at Silva (skibet i Esbjerg) vejer 1.295 tons egenvægt  – og det vil sige, at Esbjerg Kommune også med en vægtgrænse på 1.500 tons ville have skullet behandle sagen. Det er min vurdering, at der altid vil være undt agelser fra reglen, og at der således altid vil kunne opstå sådanne sager, hvor det vil være økon omisk rentabelt at ophugge et mindre skib på grund af helt specifikke, konkrete omstændigh eder. Jeg er indstillet på at fastsætte grænsen for ko mpetenceovergangen til 1.500 tons i affaldsbekendtgørelsen. Med denne vægtgrænse er vi med de gældende markedspriser mere end sikre på, at kommunerne som overve- jende hovedregel ikke pt. vil komme til at behandle de problematiske sager. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at staten vil kunne komme til at behandle en del sager om relativt små fiskekuttere og mindre både, hvor der ikke er et internationalt element i sagen. Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at grænsen vil  kunne blive flyttet i både op- og nedadgående retning, når der sker ændringer i de faktorer, der er beskrevet ovenfor. Da det lovteknisk er valgt at anvende en bemyndigelsesbestemmelse i lov- forslaget og efterfølgende at fastsætte den konkrete vægtgrænse     i affalds- bekendtgørelsen, er et ændringsforslag til lovforslaget i dette tilfælde ikke nødve ndigt.