Til lovforslag nr. L 112
Folketinget 2005 - 06
Betænkning afgivet af Miljø - og Planlægningsudvalget den 24. december 2006
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Overførelse af kompetence i forbindelse med klassificering af skibe som affald m.v.)
[af miljøminist eren (Connie Hedegaard)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2005 og var til 1. behandling den 13. januar 2006.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte
den 4. januar 2006 dette udkast til udvalget, jf. L 112 - bilag 2. Den 14. december 2005 sendte mil-
jøministeren de in dkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv a-
ret.
2. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har sendt udvalget følgende udtalelse:
I foråret 2005 gav to sager om eksport af skibe fra Danmark til ophugning i Indien anledning til
debat, fordi det er i strid med Baselkonventionen at eksportere skibe, der er farligt affald, fra Dan-
mark til et ikke-OECD-land. En sådan affaldsdumping er uaccept abel, og jeg har derfor lagt vægt
på at sætte spørgsmålet om ophugning af skibe på den internationale dagsorden, både i EU og i de
relevante FN-fora - Baselkonventionen og IMO. I sommeren 2005 lykkedes det i IMO at opnå
enighed om, at det er nødvendigt med bindende internationale regler på området. Det er af afgøre n-
de betydning, at Danmark også deltager aktivt i de videre forhandlinger med at udarbejde bindende
regler for området.
Under forårets debat om de konkrete sager, blev det også klart, at det kan væ
re en vanskelig op-
gave for en kommune at afgøre, om et ældre skib er affald dvs. om det sælges med henblik på o
p-
hugning eller med henblik på fortsat sejlads. Sådanne sager optræder forholdsvis sjældent og derfor
har den enkelte kommune ikke mulighed at opbygge tilstrækkelig ekspertise og rutine i behandli n-
gen af sagerne. For at opnå en sikker og rutineret behandling af de sager, hvor der er risiko for ek s-