Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 5. april 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Internationalt kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2004-1531-36 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 2 |
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. marts 2006 fra Farmakonomforeningen, jf. L 111 – bilag 18."
Farmakonomforeningen foreslår i henvendelsen, at farmakonomer autoriseres.
Som foreningen selv anfører i henvendelsen, hviler apotekervæsenet på et særligt bevillingssystem. Det er således den enkelte apoteker, der er ansvarlig for, at apoteket drives i henhold til den gældende lovgivning. Det er således også apotekeren, der er fagligt ansvarlig for den virksomhed, der udøves. Hverken apotekere, farmaceuter eller farmakonomer er autoriseret efter autorisationslovgivningen.
Farmakonomer foretager receptekspeditioner, kontrol og rådgivning af forbrugerne. Farmakonomerne har ingen patientkontakt i den forstand, der er almindelig for autoriserede sundhedspersoner, men udleverer lægemidler til de personer, der henter lægemidler på apoteket, udfører kontrol og rådgiver om lægemiddelanvendelse samt om sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.
Jeg finder endvidere, at den eksisterende uddannelse af farmakonomer i høj grad sikrer den faglige kvalitet, som foreningen understreger vigtigheden af.