Dato:            15. marts 2006

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2004-1531-36

Sagsbeh.:   BRA

Fil-navn:       Dokument 4


 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 38 (L 111), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 8. marts 2006

 

Spørgsmål 38:

”Ministeren henviser i sit svar på spørgsmål 31 til høringsnotatet af 5. januar 2006 for så vidt angår den foreslåede ændring af retstilstanden for ergoterapeuters og fysioterapeuters sygebehandling.

 

Af høringsnotatet fremgår det, at ophævelsen af kravet om lægelig henvisning er foreslået af Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og KL, der finder at bestemmelserne bør udtages, da de er historisk begrundede, og at ergo- og fysioterapeuterne er de eneste grupper af sundhedspersoner, der har en bestemmelse om lægehenvisning eller –ordination. Desuden vil bestemmelserne modvirke kommunernes mulighed for at organisere opgavevaretagelsen sammenhængende og fleksibelt, f.eks. på genoptræningsområdet.

 

Af høringsnotatet fremgår endvidere, at ministeren lægger vægt på, at opgavevaretagelsen f.eks. på genoptræningsområdet kan tilrettelægges sammenhængende og så fleksibelt som muligt.

 

Kan ministeren med henvisning hertil bekræfte, at henvisningskravet afskaffes af hensyn til kommunernes administration af opgavevaretagelsen på genoptræningsområdet?”

 

Svar:

Henvisningskravet afskaffes i autorisationslovgivningen, fordi Sundhedsstyrelsen og ministeriet anser det for unødvendigt, og for at ligestille fysioterapeuter og ergoterapeuter i autorisationsmæssig henseende med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner, jf. besvarelsen af spørgsmål 33.

 

At KL finder, at lægehenvisning til sygebehandling hos fysioterapeut eller ergoterapeut vil besværliggøre kommunernes administration af opgavevaretagelsen på genoptræningsområdet, har bekræftet ministeriet i, at henvisningskravet bør afskaffes.