Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 13. marts 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Internationalt kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2004-1531-36 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 4 |
Efter § 8 i lov om sygeplejersker skal sygeplejebureauer, som anviser sygeplejersker, godkendes af Sundhedsstyrelsen og bureauerne står under styrelsens tilsyn. Bestemmelsen er særegen for sygeplejersker, og kendes ikke fra de andre grupper af autoriserede sundhedspersoner.
Denne bestemmelse er ikke medtaget i lovforslaget. Herved vil sygeplejersker på arbejdsformidlingsområdet blive ligestillet med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner.
Vedtages lovforslaget betyder dette, at sygeplejebureauer ikke længere skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og stå under styrelsens tilsyn. Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det en væsensfremmed opgave for Sundhedsstyrelsen at godkende og føre tilsyn med eventuelle arbejdsformidlingsbureauer på området. Genstanden for Sundhedsstyrelsens tilsyn efter lovforslaget er den enkelte autoriserede sundhedspersons sundhedsfaglige virksomhed. Efter ministeriets opfattelse er det unødvendigt at udstrække Sundhedsstyrelsens tilsyn til også at omfatte andre aktiviteter, som f.eks. arbejdsformidling af sundhedspersoner.
At ophæve Sundhedsstyrelsens godkendelse af og tilsyn med sygeplejebureauer er ikke ensbetydende med at forbyde disse, da arbejdsformidlingsmarkedet her i landet er frit. Der er efter lovforslaget således intet, der hindrer, at sygeplejerbureauerne fortsætter som hidtil, blot skal disse ikke længere godkendes af eller stå under Sundhedsstyrelsens tilsyn.
At ansætte kvalificeret sundhedspersonale i sygehusvæsenet eller i kommunerne er et ansvar, der påhviler regionsråd og kommunalbestyrelser, herunder om ansættelse skal ske direkte eller via et formidlingsbureau.
Jeg har fuld tillid til, at regioner og kommuner kan sikre kvaliteten af personalet til varetagelse af sygeplejeopgaver, ogsÃ¥ i de tilfælde, hvor der opstÃ¥r et behov for arbejdskraft med kort varsel.Â