Besvarelse  af  spørgsmål  nr.  33  (L  111),  som  Folketi   n- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 23. februar 2006 Spørgsmål 33: ”Med henvisning til bemærkningerne til lovforslagets § 59, hvoraf det fre m- går, at fysioterapeuters virksomhedsområde omfatter undersøgelse, analy- se,  funktionsdiagnostik,  behandling,  evaluering  samt  dokumentation  og kvalitetssikring med henblik på at udvikle, styrke, opretholde og genskabe optimal  bevægelses -  og  funktionsevne  hos  mennesker  med  henblik  på  at fremme  sundhed  og  livskvalitet  samt forebygge funktionstab  og  begræn s- ninger hos det enkelte menneske, bedes ministeren oplyse, om han er enig i, at det fortsat skal være gældende i det danske sundhedsvæsen, at syg   e- behandling baseres på regelret diagnose? Vil ministeren på den baggrund og af hensyn til patientsikkerheden oplyse, hvem der fremover har ansvaret for den egentlige diagnosticering?” Svar: Hver gruppe af autoriserede sundhedspersoner har et virksomhedsområde, inden for hvilket de pågældende selvstændigt kan udøve de funktioner, de er uddannet til. En fysioterapeuts virksomhedsområde er beskrevet i lovforslaget bemærk- ninger, og gengivet i spørgsmålet. I besvarelsen af spørgsmål 7 er beskr e- vet,  at  fysioterapeuter  uddannes  til  selvstændigt  at  u ndersøge  og  udrede patienter med symptomer fra og lidelser i bevægeapp aratet. Det fremgår af uddannelsens  studieordning,  at  der  undervises  i  klinisk  ræsonn ering  og beslutningstagen,  og  at  de  studerende  skal  kunne  undersøge,  for etage analyse,  stille  funktionsdiagnostik  og  have  kundskab  om  differential  diag- nostik, herunder viden om, hvad der hører under og udenfor fysioterape u- ters virksomhedsområde. Der undervises i patologi, i symptomatologi, indi- kationer og kontraindikationer for fysioterapi. En  fysioterapeut  er  selvstændigt  ansvarlig  for  undersøgelser  af  den  b  e- skrevne art. Falder et tilfælde uden for fysioterapeuters virksomhedsomr å- de,  skal  vedkommende henvise  til  en  læge  eller  en  anden  relevant  sun d- hedsperson.  En  læge  er  ansvarlig  for  den  diagnostiske  virksomhed,  som pågældende  udøver.  En  tilsvarende  ansvarsfordeling  gælder    også f.eks.  i forholdet kiropraktor/læge og jord emoder/læge. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. februar 2006 Kontor: Internationalt kt. J.nr.: 2004-1531-36 Sagsbeh.: BRA Fil-navn: Dokument 6
2 Det bemærkes til slut, at bestemmelserne om lægehenvisning og   –ordina- tion  til  sygebehandling  hos  fysioterapeut  eller  ergoterapeut  stammer  fra 1968,  hvor  de  pågældende  to  faggrupper  optrådte  som  medhjælp  for  l æ- gerne.  Siden  er  uddannelserne  blevet  gennemgribende  ændret, jf.  besv a- relsen af spørg smål 7. Opgivelse af kravet om lægehenvisning og  –ordina- tion har derfor karakter af normalisering af forholdene for disse to faggrup- per, så deres status i autorisationsmæssig henseende bliver ligesti llet med de øvrige autoriserede sundhedspe rsoners.