Besvarelse  af  spørgsmål  nr.  26  (L  111),  som  Folketi   n- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 9. februar 2006 Spørgsmål 26: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. februar 2006 fra Nygart Privathospital, jf. L 111 – bilag 5." Svar: I  henvendelsen  af  8.  februar  2006  fra  Nygart  Privathospital  fremføres  3 forhold: 1)   Det bør ene og alene være lægens efteruddannelse og ikke lægens speciallægeuddannelse,  der  kan  danne  grundlag  for,  hvorvidt  p å- gældende læge kan udføre en kosmetisk behandling. 2)   Det  er  et  brud  på  grundlovens  fundamentale  principper,  at  Sund- hedsstyrelsen ifølge lovforslaget kan lukke en klinik i en ubegrænset tid, mens der foretages undersøgelser af kvaliteten af klinikkens a r- bejde, og uden mulighed for, at klinikejeren kan få erstatning, selv- om lukningen viste sig at være ubegrun det. 3)   Det foreslås, at Sundhedsstyrelsen har ret til i en uge at forbyde en læge  at  udføre  bestemte  eller  flere  operationer ud  fra farekriter  ier. Beslutningen skal herefter prøves ved en dommer efter fuldstæ  ndig de samme regler som fx ved et fogedforbud. Forslaget burde gælde alle  typer  klinikker,  herunder  praktiserende  læger,  praktiserende speciallæger, privatklinikker og privathospitaler. Ad 1. Som det fremgår af besvarelserne af spørgsmål 6, 10 og 16, vil der ved Sundhedsstyrelsens vurdering af, om de omhandlede læger og andre sundhedspersoner har de tilstrækkelige faglige kompetencer og kvalifikat i- oner  til  at  udføre  kosmetisk  behandling,  blive  lagt  vægt  på  uddannelse  s- mæssig  baggrund,  dvs.  såvel  speciallægeuddannelse  som  relevant  efte r- uddannelse,  og  praktisk  erfaring  inden  for  området.  Efteruddannelse  vil således  indgå  i  bedømmelsen,  men  de  to  andre  forhold  -  speciallægeu d- dannelse og praktisk erfaring - vil også blive tillagt betydning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 22. februar 2006 Kontor: Internationalt kt. J.nr.: 2004-1531-36 Sagsbeh.: BRA Fil-navn: Dokument 4

2 Ad  2.  Bestemmelserne  om  regulering  af  kosmetisk  behandling  (§§  71  og 72)  har  til  formål  at  forøge  sikkerheden  for  raske  personer,  der  lader  sig behandle af kosmetiske årsager. Der er tale om at stille faglige krav til autoriserede sundhedspersoner, der udfører kosmetisk behandling på raske personer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke, at en sådan stramning af de faglige krav på et sundhedsfagligt område med det formål at øge patient- sikkerheden vil være i strid med grun dloven. Der er intet i lovforslaget eller lovgivningen i øvrigt der hindrer, at en autor i- seret sundhedsperson kan søge erstatning ved domstolene efter dansk rets almindelige erstatningsregler, hvis det skulle vise sig, at et midlertidigt virk- somhedsindgreb efter § 8, stk. 2, er ubegrundet. Ad 3. Efter lovforslagets § 8, stk. 2, kan Sundhedsstyrelsen i påtrængende tilfælde,  hvor  der  er  begrundet  mistanke  om,  at  en  autoriseret  sundhed s- person  er  til  fare  for  patientsikkerheden  på  et  eller  flere  faglige  områder, midlertidigt  delvist  indskrænke  den  pågældendes  ret  til  virksomhedsu d- øvelse, mens mistank en undersøges. Først  bemærkes,  at  §  8,  stk.  2,  er  en generel  bestemmelse,  der  omfatter alle autoriserede sundhedspersoner, uanset i hvilket regi de udfører deres virksomhed. Der er tale om en midlertidig og delvis indskrænkning af virksomhedsomr å- det. Et sådant midlertidigt, delvist indgreb vil typisk blive fulgt op af en varig virksomhedsindskrænkning, eventuelt fratagelse af autorisati onen, efter § 6 eller  §  7.  Efter  §  9  sker  varige  indskrænkninger  af  virksomhedsomr ådet eller fratagelse af autorisationen ved domstolene. Set i denne sammenhæng finder Indenrigs - og Sundhedsministeriet ikke, at der  er  behov  for,  at  de  midlertidige  virksomhedsindgreb  efter  §  8,  stk.  2, bliver prø vet ved domstolene.