Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. marts 2006

4. udkast

(ændringsforslag fra Socialdemokratiet)

Betænkning

over

 Forslag til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 6. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1. behandling den 12. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 10. november 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 95. Den 5. januar 2006 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danske Bandagister,

FOA – Fag og Arbejde,

Foreningen af Vikarbureauer i Danmark,

Jesper Nygart, Nygart Privathospital og

Jan Sæther, Beder.

Deputationer

Endvidere har Jesper Nygart, Nygart Privathospital og Jan Sæther, Beder mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 44 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S), tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) I stk. 3 indsættes efter »jordemødre,«: »bandagister,«.

[Indførelse af forbeholdt virksomhedsområde for bandagister]

Af   indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 8

   2) I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En autoriseret sundhedsperson, der udøver sin virksomhed i praksissektoren, vil ikke kunne fratages sit ydernummer med baggrund i, at vedkommende har fået indskrænket sin ret til virksomhedsudøvelse efter stk. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Opretholdelse af ydernummer]

Til § 13

   3) I stk. 1, ændres »autorisation efter § 36« til: »ordinationsretten efter § 36«

 [Korrektion]

Af   et mindretal (S), tiltrådt af <>:

Til § 63

   4) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:

»Stk. 4. Ret til at udøve virksomhed som bandagist har kun den, der har autorisation som bandagist, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Virksomhed som bandagist omfatter undersøgelse, analyse og vurdering af mennesker med funktionsnedsættelser, traumer, handicaps eller varige sygdomme, fremstilling og tilpasning af arm- og benproteser og orthoser, som skal stabilisere, aflaste eller korrigere for lidelser i bevægeapparatet med henblik på at fremme, udvikle, opretholde og/eller genskabe en bevægelses- og funktionsevne samt forebygge funktionstab og sociale begrænsninger hos det enkelte menneske.«

 

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

[Indførelse af forbeholdt virksomhedsområde for bandagister]

   5) Efter stk. 4, som bliver stk. 6. indsættes som stk. 7.

»Stk. 7. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 4-6.«

[Lægers virksomhed berøres ikke af indførelse af virksomhedsforbehold på bandagistområdet]

Af   indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af <>:

Ny paragraf

   6) Efter § 95 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved § 108 i lov nr. 1180 af 12. december 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 22, stk. 1, nr. 5, og i § 32, stk. 1, ændres »§ 5 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse« til: »§ 6 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed««

[Konsekvensrettelser]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4

Efter gældende regler er virksomhedsområdet for bandagister ikke forbeholdt bandagister.

Det er imidlertid Socialdemokratiets opfattelse, at der bør indføres et virksomhedsforbehold for bandagister, idet bandagistvirksomhed – hvad angår patientsikkerhed, faglighed og selvstændig praksis – fuldt ud kan sidestilles med virksomhed som klinisk tandtekniker, optiker og kontaktlinseoptiker – grupper som allerede i dag har et forbeholdt virksomhedsområde

Ændringsforslagene indebærer således, at der indføres virksomhedsforbehold for bandagister.

Virksomhed som bandagist omfatter undersøgelse, analyse og vurdering af mennesker med funktionsnedsættelser, traumer, handicaps eller varige sygdomme, fremstilling og tilpasning af arm- og benproteser og orthoser, som skal stabilisere, aflaste eller korrigere for lidelser i bevægeapparatet med henblik på at fremme, udvikle opretholde og/eller genskabe en bevægelses- og funktionsevne samt forebygge funktionstab og sociale begrænsninger hos det enkelte menneske.

Til nr. 2

Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at en autoriseret sundhedsperson, der udøver sin virksomhed i praksissektoren, opretholder sit ydernummer, selv om vedkommende midlertidigt har fået indskrænket sit virksomhedsområde efter § 8, stk. 2.

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 36 kan Sundhedsstyrelsen fratage en læge retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af afhængighedsskabende lægemidler for en tid af fra 1 til 5 år eller indtil videre.

Denne fratagelse eller indskrænkning af ordinationsretten efter § 36 offentliggøres efter bestemmelsen i § 13, stk. 1.

Ved en fejlformulering er der i § 13, stk. 1, anført »autorisation« i stedet for »ordinationsretten«. Formålet med ændringsforslaget er at rette denne fejlformulering.

Til nr. 5

Ændringsforslaget fastslår, at lægers virksomhed ikke berøres af, at der indføres virksomhedsforbehold for bandagister, som foreslået under ændringsforslag nr. 1 og 4. Ændringsforslaget er således en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1 og 4.

Til nr. 6

Gennemførelse af lovforslaget medfører ophævelse af de dele af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse, der ikke blev ophævet af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. § 92, stk. 2, nr. 1.

Lov om apoteksvirksomhed henviser i to tilfælde til § 5 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Denne bestemmelse ophæves og videreføres - med enkelte redaktionelle ændringer - i lovforslagets § 6. Der er således tale om konsekvensrettelser uden indholdsmæssig betydning.

Inge‑Lene Ebdrup (V) Â  Joan Erlandsen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Preben Rudiengaard (V) nfmd.  Jørgen Winther (V) Â  Birthe Skaarup (DF) fmd.  Karin Nødgaard (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Pia Christmas‑Møller (KF) Â  Lone Møller (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Karen J. Klint (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Charlotte Fischer (RV) Â  Morten Ã˜stergaard (RV) Â  Kamal Qureshi (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 111

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 6/2-06 fra læge Jan Sæther, Beder

5

Henvendelse af 8/2-06 fra læge Jesper Nygart, Nygart Privathospital

6

Henvendelse af 31/1-06 fra Danske Bandagister

7

1. udkast til betænkning

8

Henvendelse af 14/2-06 fra Danske Bandagister

9

2. udkast til betænkning

10

Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse

11

Henvendelse af 3/3-06 fra Danske Bandagister

12

Henvendelse af 2/3-06 fra Foreningen af Vikarbureauer i Danmark

13

3. udkast til betænkning

14

Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse

15

Henvendelse af 22/3-06 fra FOA - Fag og Arbejde

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 111

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om hvor mange ansøgere til overlægestillinger, Sundhedsstyrelsen har fundet uegnet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om Sundhedsstyrelsen erklærer de indstillede kandidater egnede eller uegnede, eller om vurderingerne er blødere formuleret, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, i hvor høj grad Sundhedsstyrelsens vejledende vurderinger er blevet fulgt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at sundhedsvæsenets ansættelsesmyndigheder altid har adgang til opdateret information om autorisationsforhold, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at patientjournalen udvikles, så den bliver en bedre brugbar informationskilde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om hvilke krav, der skal stilles til læger, der udfører kosmetisk behandling, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om begrundelsen for, at man fremover ikke skal have en lægehenvisning til behandling hos en fysioterapeut eller ergoterapeut, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministerens holdning til at indføre pligt for fysioterapeuter og ergoterapeuter til at orientere praktiserende læger om sygebehandlinger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om begrundelsen for, at de foreslåede regler alene omhandler læger, der udfører kosmetisk behandling, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvilke krav Sundhedsstyrelsen stiller til sundhedspersoner, der må stå for behandling og anvendelse af behandlingsudstyr, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om ministerens holdning til, at private læger underlægges en særlig bevågenhed af Sundhedsstyrelsen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den gældende § 14 sikrer en ensartet faglig bedømmelse af ansøgere til stillinger som overlæge, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om begrundelsen for, at en organisering af sygehusvæsenet i 5 regioner gør den gældende § 14 overflødig, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om der ikke er en risiko for, at regionernes forskellige behov kan føre til, at andre hensyn end de faglige kvalifikationsmæssige får stor betydning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om uddybning af § 8, stk. 2, om praktiserende læger og speciallægers opretholdelse af ydernummer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om hvorledes læger, der ikke er speciallæger i plastikkirurgi, bliver stillet efter lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om der efter gældende regler stilles krav om efteruddannelse inden for de enkelte specialer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om ministerens bemærkninger til indførelse af et pointsystem i forhold til lægers efteruddannelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om erfaringer med pointsystem for lægers efteruddannelse i andre europæiske lande, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilken betydning det har for patientsikkerheden, at sygeplejersker fører journal, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvilken betydning det har for den sygeplejefaglige kvalitet, at sygeplejersker fører journal, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvilken betydning det har for kontinuitet og patientinformation, at sygeplejersker fører journal, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om uddybning af nuværende lovgivning og Patientklagenævnets praksis for sygeplejerskers mangelfulde sygeplejefaglige optegnelser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om begrundelsen for, at der ikke er foreslået en lovfæstelse af sygeplejerskernes journalpligt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om begrundelsen for, at bandagister ikke er foreslået omfattet af lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/2-06 fra læge Jesper Nygart, Nygart Privathospital, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelse af 31/1-06 fra Danske Bandagister, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/2-06 fra Danske Bandagister, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om præcisering af repræsentanter i arbejdsgrupper, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om lovforslaget medfører ændringer i forhold til hvilke opgaver sygeplejersker må udføre, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om uddybning af svar om sygebehandling hos fysioterapeut, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om uddybning af lovforslagets § 59 om terapiassistenter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om uddybning af lovforslagets § 59 om fysioterapeuters virksomhedsområde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om hvordan ministeren vil sikre, at social- og sundhedsassistenter med misbrugsproblemer ikke udfører opgaver af væsentlig betydning for patientsikkerheden, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om ministeren mener, at lovforslaget kan bidrage til, at personer med misbrugsproblemer afskæres fra at udføre opgaver med væsentlig betydning for patientsikkerheden, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om hvorfor regeringen ikke finder, at autorisationsordningen for sygeplejebureauer er med til at styrke patientsikkerheden, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om det er korrekt, at der efter nugældende regler altid vil foreligge en lægelig udredning inden en fysioterapeutisk sygdomsbehandling kan iværksættes, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om det er korrekt, at henvisningskravet afskaffes af hensyn til kommunernes administration af opgavevaretagelsen på genoptræningsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om sammenhængen mellem lægelig udredning og lægelig henvisning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om patientsikkerheden i forbindelse med afskaffelse af den lægelige henvisning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-06 fra Foreningen af Vikarbureauer i Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om det fremover vil være muligt for kosmetologklinikker at foretage IPL og laserbehandlinger, eller om det efter lovforslaget kun er læger der kan udføre disse behandlinger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvornår de i lovforslaget nævnte arbejdsgrupper forventes nedsat, og hvornår de forventes at have afsluttet deres arbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-06 fra FOA - Fag og Arbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå