Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 111:
Forslag til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 14/12 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg skal på Venstres vegne meddele, at vi kan støtte dette lovforslag, idet hovedsigtet i lovforslaget er at styrke patientsikkerheden. Det ligger jo os alle meget på sinde, at patientsikkerheden skal være så høj som muligt, samt at vi fremmer kvaliteten i sundhedsydelser, for det er også et vigtigt forhold i det danske sundhedsvæsen.
     Det er også vigtigt, at borgerne får en gennemsigtighed
i sundhedsvæsenet, og man skal altså også være helt sikker på, at når man henvender sig i det offentlige sundhedsvæsen, så kommer man i videst muligt omfang til at møde en autoriseret person, som er kvalificeret og i stand til at udføre den behandling, som vedkommende varetager. Loven om sundhedspersoners legitime rettigheder er jo vigtig, for det at få en autorisation betyder, at man har en række forpligtelser, men samtidig er det også således, at man har en række rettigheder. Derfor er autorisationsbegrebet fantastisk vigtigt for at sikre kvaliteten. Jeg vil her gerne rose ministeren for, at ministeren med dette lovforslag nu får skrevet 14 eksisterende autorisationslove sammen. Som gammel embedslæge med tilsyn i sundhedsvæsenet ved jeg, at det var en jungle at finde rundt
i alle de her forskellige autorisationslove. Nu kan der spares tid også i embedslægevæsenet til, at vi kan koncentrere os om dette væsens kerneydelser, ved at vi har én autorisationslov. Det, der er vigtigt i den lov, som vi nu er i gang med at behandle, er, at der kommer skærpede krav til kosmetisk behandling. Det synes jeg er på tide. Der har været en række sager, som har vist, at alt det, der er sket, altså ikke har været alt for gunstigt. Samtidig må jeg også sige, at ved at man får strammet op, så bliver det altså ikke en slagmark for ukyndige med visse tendenser til kvaksalveri. Her får vi strammet op med nogle regler, og Sundhedsstyrelsen kan nu gribe ind og ligesom skærpe forholdene på området. Så tak for det. Det er dejligt for befolkningens sikkerhed, at vi nu får strammet disse ting op. Det er også vigtigt, at Sundhedsstyrelsen nu får hjemmel til at gribe ind tidligere. I stedet for at man har måttet trække pinen ud, kan Sundhedsstyrelsen nu, hvis der er en sandsynlig fare for en patients helbred, ved at en autoriseret person behandler vedkommende, gribe tidligere ind. Det giver en højere grad af patientsikkerhed.

     Der er mange kloge mennesker over 75 år, men jeg må så sige, at der også er en vis begrænsning her i livet, og derfor er der en aldersbegrænsning på læger i dette tilfælde. Er man over 75 år, skal man lige op til en lille test, for at man kan få lov til at fortsætte sin lægegerning.
     Overdragelse af patientjournalerne har voldt os nogle problemer, når læger er ophørt eller er afgået ved døden, og det synes jeg også der er taget behørigt højde for på det her område.
     Der har også været lidt klondikeagtige forhold omkring medhjælpere, hvordan det med medhjælpen skulle tolkes osv., og derfor er det dejligt, at Sundhedsstyrelsen nu også får mulighed for at lave nogle mere specifikke regler, så det her bliver mere entydigt.
     Så alt i alt vil jeg sige, at det er et godt lovforslag. Det er en sammenskrivning; der er taget visse punkter ud, og et af dem, jeg gerne vil fokusere på, er, at nåleakupunktur nu lægges lidt mere ud. Det har været for restriktivt.
     Med de her ord vil jeg sige, at Venstres gruppe kan tilslutte sig lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er hr. René Skau Björnsson.

Overordnet set synes vi også, det er fornuftigt at samle de
14 eksisterende autorisationslove i én samlet lov. Det synes jeg man er sluppet meget godt fra, og man har lyttet en del til de høringssvar, der er kommet ind til forslaget. Jeg har alligevel nogle enkelte bemærkninger til det samlede lovforslag.
     I forhold til fysioterapeuterne har jeg bemærket, at lovforslaget lægger op til, at man ikke længere skal have en lægehenvisning eller ordination, når man skal sygebehandles hos en fysioterapeut. Det er ikke særlig godt belyst i forslaget, hvorfor det her skifte nu skal ske, og derfor vil vi gerne under udvalgsarbejdet have nogle forklaringer på, hvorfor det skal ske, og herunder om fysioterapeuterne i deres uddannelse bliver oplært i f.eks. at diagnosticere. Foreningen Danske Fysioterapeuter foreslår selv i deres høringssvar, at en ophævelse af den her lægehenvisning skal erstattes af en formel pligt for fysioterapeuter til at orientere f.eks. den praktiserende læge om den sygebehandling, man har givet en patient, ligesom man gør i andre nordiske lande. Det synes jeg lyder meget fornuftigt, og det håber jeg vi kan få arbejdet med at kigge lidt på i det videre lovgivningsarbejde. Så er der hele delen vedrørende kosmetiske operationer, og der har vi jo, som den forrige taler også sagde, haft nogle eksempler på læger, der ved kosmetiske operationer nærmest har invalideret deres patienter. Det har været forfærdelige eksempler, og det er godt, at vi i dag står med et forslag, der forhåbentlig vil skabe en større sikkerhed for patienterne, så risikoen for at få en fejlbehandling bliver mindsket væsentligt. Vi synes, det er gode, fornuftige forslag, der lægges op til i forbindelse med kosmetisk behandling, men samtidig kan man ikke lade være med at undre sig over, at kosmetisk kirurgi bliver trukket frem som noget særligt. Baggrunden er selvfølgelig, at man vil forsøge at undgå lignende situationer som eksemplet med plastikkirurg Jørn Ege, men måske burde forslaget være mere generelt og gælde også for andre privatklinikker og privathospitaler, uanset om de arbejder med kosmetiske operationer, hoftekirurgi, laserkirurgi, psykiatrisk eller psykologisk behandling. Dette vil vi gerne have debatteret under udvalgsarbejdet. Alle i privatlægeregi bør have en speciel bevågenhed fra Sundhedsstyrelsens side, fordi man ikke i det private regi har lige så mange læger og den kollegiale selvjustits, som vi ser i det offentlige. Det vil vi i hvert fald gerne have belyst, også hvorfor kosmetisk kirurgi skal trækkes ud som noget specielt.
     I lovforslaget lægges der også op til, at Sundhedsstyrelsen kan bestemme, hvilke sundhedspersoner der må stå for behandling og anvendelse af behandlingsudstyr. Her vil vi også gerne have belyst, hvilke krav man forventer at stille til den sundhedsuddannelse. Er det en speciel uddannelse? Er det erfaring, eller hvad er afgørende? Jeg spørger, fordi der jo findes en del læger i dag, der
i årevis har foretaget kosmetiske operationer med stor succes uden f.eks. at være plastikkirurger, og derfor er vi som sagt interesserede i at få en afklaring af, hvilke krav der vil blive stillet. Umiddelbart virker det, som om de privatpraktiserende plastikkirurger måske har haft en lidt for stor indflydelse på den del af lovforslaget. Så er der hele spørgsmålet om § 14-vurdering af overlæger, og her har jeg bidt mærke i høringssvaret fra Lægeforeningen og også betænkningen fra 2000 fra Speciallægekommissionen, der anbefaler, at man bibeholder § 14-vurderingen. Vi deler langt hen ad vejen de bekymringer, som Lægeforeningen har på området, og her vil vi så også under udvalgsarbejdet have belyst, hvad konsekvenserne kan blive, og om det nu er forsvarligt med en ophævelse af den vurdering.

     Alt i alt lægges der efter vores mening op til nogle gode stramninger på sundhedsområdet. Det er positivt og vil forhåbentlig bidrage til en forbedret patientsikkerhed, men der er enkelte hjørner, som vi skal have belyst noget nærmere under udvalgsarbejdet.

Så er det fru Birthe Skaarup som ordfører.

Det af ministeren fremsatte forslag, som faktisk er en del af sundhedsloven og er en sammenskrivning af de 14 eksisterende autorisationslove, skal som hovedregel styrke patientsikkerheden og kvaliteten af de ydelser, som borgerne modtager fra sundhedsudbyderne, hvilket de øvrige ordførere også har været inde på.
     Man får med forslaget et bedre overblik over grundlaget for at få en autorisation og de yderligere forpligtelser, som følger med en autorisation: Vores sundhedspersonale skal udvise omhu, de skal være samvittighedsfulde, også med hensyn til journalføring, indberetning og oplysningspligt.
     Med denne lovgivning mener vi i Dansk Folkeparti også at der bliver taget initiativer, således at der kan gribes ind over for dokumenteret uacceptable forhold i branchen, altså en begrundet mistanke, således at man kan fratage læger deres autorisation midlertidigt, hvis der er mistanke om fare for patienterne.
     I høringssvarene rejses forskellige spørgsmål, bl.a. i det fra Lægeforeningen, der spørger, om man kan beholde sit ydernummer, når en autorisation bliver taget midlertidigt. Det er § 8, stk. 2. Det er lidt svært at gennemskue, men det kan være, at ministeren kan svare på det. Det er jo efterhånden kendt, at specielt én læge har været i fokus og gjort sin branche en bjørnetjeneste. Det skulle have været muligt at gribe ind over for ham på et tidligt tidspunkt, så han ikke havde haft muligheder for at praktisere sine behandlingsmetoder, der i nogle tilfælde har været til meget stor skade for flere patienter.
     I et af de svar, som Dansk Folkeparti tidligere har fået fra ministeren, gives der udtryk for, at hovedparten af klagerne over speciallægerne gælder to speciallægepraksisser, det er nemlig 51 pct. af de klagesager, der har været. Man kan udmærket være en dygtig speciallæge i plastikkirurgi, uden at man kan mestre finesserne ved kosmetisk kirurgi, fordi man beskæftiger sig med helt andre områder i det daglige - det kan være på en cancer- eller en brandsårsafdeling - i modsætning til de læger, som har taget adskillige kurser i kosmetisk kirurgi og udviklet sig til eksperter inden for deres branche. Hvorledes bliver disse læger, som har sørget for at uddanne sig, stillet i forhold til den kommende lovgivning? Det vil vi godt have ministeren til at kommentere.
     I øvrigt rejses der i høringssvarene også spørgsmål om den enkelte læges forpligtelse til løbende at efteruddanne sig. Er der for nærværende krav inden for de enkelte specialer om efteruddannelse? Jeg har set, at nogle lande har et pointsystem, når man tager forskellige efteruddannelseskurser. Vi ser ikke nogen ændring i § 14 omkring kvalifikationer, og hvem der skal bedømme, når der skal ansættes overlæger. Vi er overbeviste om, at regionerne vil være interesserede i, at man sikrer en høj standard af speciallægebehandling på regionernes sygehuse. Desuden er det en god ordning, når de praktiserende læger ophører med deres praksis, at der nu kan ske en overdragelse af patienternes journaler, i stedet for som nu, at nogle bliver destrueret. En anden stramning er 75-års-reglen, som hr. Preben Rudiengaard var inde på, hvor man skal ansøge om at kunne udøve selvstændig virksomhed, ellers bortfalder retten. Så har sygeplejerskerne i deres høringssvar rejst nogle spørgsmål, hvor de ser nogle problemer i forhold til deres pligt til journalføring, og hvor de gør indsigelse over, at der ikke i lovforslaget under § 23 er anført den pligt. Og det kunne vi da godt tænke os at forske lidt i i udvalgsbehandlingen.

     Vi ser det som et godt initiativ, at nåleakupunktur nu kommer med i autorisationsloven. Nu bliver det sådan, at det ikke er et operativt indgreb - dejligt, at den form for behandling nu er så udbredt, at der er fundet en ordning.
     Til slut vil jeg blot sige, at Dansk Folkeparti ser positivt på forslaget. Vi har rejst nogle spørgsmål under ordførertalen, som ministeren kan besvare, ellers vil vi lade dem indgå i den videre udvalgsbehandling.

Så er det fru Helle Sjelle som ordfører.

For os Konservative er det meget vigtigt, at den enkelte borger føler sig tryg, når vedkommende er i kontakt med vores sundhedsvæsen. Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor man er sikker på, at man er i gode hænder, og hvor man har garanti for en god og kompetent behandling. Den enkeltes tryghed skal ganske enkelt være i højsædet.
     Vi er på mange måder stolte over, at vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen i Danmark, men der er også ting, som vi mener kunne fungere bedre til gavn for både patienter og personale. Vi skal naturligvis have en lovgivning, der matcher det samfund, vi lever i, og da samfundet forandrer sig, må lovgivningen naturligvis følge med. Derfor kan der som i det her tilfælde være behov for at revidere og forenkle den eksisterende lovgivning.
     I Det Konservative Folkeparti ser vi positivt på forslaget om autorisation af sundhedspersonale og om sundhedsfaglig virksomhed. Først og fremmest lægger lovforslaget op til, at vi fremmer kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser og styrker patientsikkerheden. Det mener vi naturligvis er meget positivt. Autorisation af sundhedspersoner har en stor betydning for det enkelte områdes gennemsigtighed, og der skal naturligvis stilles nogle skrappe krav i forbindelse med autorisationen, så vi sikrer, at den, der får den, virkelig også har den viden og de kompetencer, der forventes inden for det pågældende område. Derudover er det efter vores opfattelse vigtigt, at Sundhedsstyrelsen har et godt grundlag for at gribe ind, hvis den autoriserede sundhedsperson er til fare for andre mennesker, uanset om det skyldes vedkommendes fysiske tilstand, sygdom, misbrug eller grov forsømmelse i forbindelse med arbejdet. Begge dele skulle meget gerne være med til at give den tryghed, som vi synes at den enkelte borger skal have. Vi Konservative er også generelt positivt indstillet over for de konkrete ændringer, som forslaget indeholder. Vi er især glade for den skærpelse, der finder sted inden for området vedrørende kosmetisk behandling, hvor der ikke hidtil har været nogle regler for, hvilke læger der måtte udføre kosmetiske operationer. De ændringer betyder, at det i højere grad bliver muligt for Sundhedsstyrelsen at føre kontrol med området, ligesom styrelsen får bemyndigelse til at bestemme, at behandling - med brug af behandlingsudstyr - kun må udføres af sundhedspersoner med særlige kvalifikationer. Det giver en sikkerhed og en tryghed for den enkelte person, der gennemgår kosmetiske behandlinger. Det vil vi naturligvis meget gerne være med til at sikre. Samtidig er vi glade for, at reglerne om håndtering af patientjournaler forbedres. Det er vigtigt, at patientjournalerne fungerer som et anvendeligt værktøj i kommunikationen mellem forskellige sundhedspersoner, så patienten sikres den rigtige diagnose og den rigtige behandling. Det forudsætter bl.a., at journalen overdrages ved læge- eller tandlægeskift, men det har hidtil vist sig at være vanskeligt at administrere i praksis.
     I forslaget er nævnt en række forbedringer ved overdragelse af journaler, ligesom forslaget lægger op til forbedringer, hvad angår fortroligheden. Forslaget vil således betyde en administrativ lettelse og en forbedring af håndteringen af journalerne, hvilket vi kun kan bakke op. Alt i alt mener vi således, at det her forslag rummer en række gode forbedringer med hensyn til patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet, og derfor støtter vi forslaget.

Fru Charlotte Fischer som ordfører.

Også Det Radikale Venstre ser meget positivt på det her lovforslag, der jo på mange måder er en byggesten i sundhedsvæsenet; det handler om autorisation af sundhedspersoner og mere bredt om den sundhedsfaglige virksomhed.
     Vi synes helt overordnet, at det er den rigtige tegning, altså at det er fornuftigt at samle alle de her autorisationslove. Det er fornuftigt at forenkle og skabe en bedre samlelov på det her område. Så det er godt.
     Vi kan også helt overordnet tilslutte os, at der med det her lovforslag jo lægges op til en lidt skrappere kurs, og det gælder bl.a. inden for hele det kosmetiske område, som jo nok har sejlet en anelse for meget. Vi kender alle sammen de sager, der er. Det er jo også et område, som man må forvente er i vækst, det bliver ikke mindre med tiden, tværtimod.

      Så meget mere vigtigt er det at få hånd i hanke med området og sørge for, at der, kan man sige, er styr på de kvalifikationer, som de mennesker, der udfører kosmetiske behandlinger, skal have. Der vil jeg også, ligesom den socialdemokratiske ordfører, egentlig gerne have en præcisering af, hvad det er for nogle kvalifikationer, man lægger op til på det her område.
     Der kommer også en registreringsordning, Sundhedsstyrelsen får mulighed for at inspicere klinikkerne, og man kan påbyde de behandlere, der er, at stoppe deres virksomhed, mens undersøgelser pågår. Alt i alt synes vi, det er en fornuftig kurs.
     På samme måde får Sundhedsstyrelsen jo også mulighed for nu at gribe ind, når der er begrundet mistanke om, at en sundhedsperson udøver skade ved sin virksomhed. Vi lægger selvfølgelig mærke til, at der står, at der skal være begrundet mistanke, og vi går også ud fra, at der er tale om meget få særlige tilfælde, da det jo trods alt er sådan i det her land, at man ikke kan gøre alvorlige ting og stoppe folk
i deres virksomhed, før der er dokumentation og beviser. Vi lægger mærke til, at man i sidste ende har mulighed for at søge erstatning, hvis det mod al forventning skulle ske, at man faktisk uretmæssigt er blevet offer for et indgreb. Vi føler overordnet, at det er den rigtige kurs, vel vidende at der også har været sager på det her område. Vi er nødt til at tænke på patienternes interesse på det her område. Så er der nogle mere konkrete hjørner, kan man sige, jeg lige vil komme ind på, også fordi vi kunne tænke os at spørge til dem. Vedrørende autorisationer synes jeg helt generelt, at der er en vigtig interesse i at sikre, at ansættelsesmyndighederne, der er rundtomkring på sygehusene og i regionerne, har styr på, hvornår en autorisation er faldet bort, og hvornår den ikke er. Jeg tror, det er H:S, der i sit høringssvar peger på, at som det er i dag, bliver det vistnok slået op i Statstidende, dette meget læste organ. Der finder man så ud af, om en autorisation er faldet bort eller ej. Jeg vil bare sige, at jeg synes, det er utrolig vigtigt, at man sikrer, at der er en god formidling til ansættelsesmyndighederne, så der er fuldstændig styr på personer, der har mistet deres autorisation. Til sidst vil jeg nævne det her med § 14-vurderingen af overlæger, som har ligget i Sundhedsstyrelsen, den har der været lidt debat om. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om ministeren ved noget om, hvor tit Sundhedsstyrelsen faktisk er kommet frem til, at en kandidat ikke var egnet. For vi hælder jo nok til at sige, at det er logisk, at de større regioner kan varetage den opgave, nemlig - på linje med en hel masse andre personalegrupper - at ansætte overlæger; de er selvfølgelig også i stand til at vurdere kvalifikationerne hos en overlægekandidat. Jeg synes, det er vigtigt at grave i, om det rent faktisk er sådan, at den er overflødig i dag, den mekanisme, der ligger her. Med alt det sagt vil jeg sige, at det er et meget fint lovforslag. Vi vil spørge til det mere faglig-tekniske, men vi bakker fuldt op om lovforslaget.

Så er det hr. Kamal Qureshi som ordfører.

Også SF kan tilslutte sig lovforslaget. Lovforslaget indeholder gode elementer vedrørende patientsikkerhed og behandling af patienter i det danske sundhedsvæsen på flere områder. Vi synes, at det er afgørende, at der ikke hersker nogen tvivl om, at patientsikkerheden er i top i det danske sundhedsvæsen. Der er få hjørner af sundhedsvæsenet, hvor der er huller, som nogle har kunnet bruge til ikke at leve op til en sædvanligvis meget høj standard i det danske sundhedsvæsen med hensyn til patientsikkerhed. De huller skal selvfølgelig lukkes, og det vil SF gerne støtte op om.
     Vi synes også, at den samling, der ligger i forslaget med hensyn til kosmetiske indgreb, er afgørende, og den vil vi også gerne tilslutte os, det synes vi også er på sin plads.
     Vi er også glade for den forenkling, der sker med lovforslaget, af en lang række andre autorisationsregler.

     I lighed med nogle andre ordførere vil vi også følge, om den kritik af og den bekymring for - som overlæger giver udtryk for - at der vil blive ansat læger, som ikke er fagligt kvalificerede til overlægestillinger, har noget på sig. Det vil vi følge for at se, om det vitterlig sker. Jeg synes egentlig, at kritikken i sig selv er meget sigende for, hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer, for vi har nogle overlæger, som rent faktisk gerne vil have nogle strammere krav til, hvordan ansættelsen af overlæger foregår, frem for en lempelse. Så generelt set har patientsikkerheden gode kår ved den måde, tingene fungerer på, og vi kan godt tilslutte os forslaget. Jeg skulle på vegne af Enhedslisten sige, at de også tilslutter sig forslaget, men at de ikke kunne være her.

Så tror jeg, at der er banet vej for ministeren.

Tak for meldingen her på falderebet om Enhedslistens tilslutning, som jo er den sidste lille information, der tegner et totalt billede af, at der faktisk er ret bred opbakning til lovforslaget her. Det vil jeg gerne kvittere for, og jeg vil også til mit embedsværk bringe alle de roser videre, der har været om godt teknisk udført arbejde med at sammenskrive 14 eksisterende love i én overskuelig, mere stringent lovgivning.
     Jeg deler naturligvis fuldt ud de mange positive bemærkninger. Det synes jeg skaber en forhåbning om, at det her kan blive et lovforslag, som hele Folketinget kan samles om at vedtage efter et udvalgsarbejde, som også på baggrund af de faldne bemærkninger virker overkommeligt.
     Det er godt. For det, der jo er hovedtegningen her, sådan som det også har været nævnt af flere af ordførerne, er
i høj grad patientsikkerheden, at man tager patienternes parti, og så selvfølgelig specielt i forhold til Sundhedsstyrelsens skærpede kompetencer meget tydeligt på hele området for kosmetiske operationer at man afvejer dette over for retssikkerheden for den enkelte læge. Det var fru Charlotte Fischer, der gjorde opmærksom på den balance, nemlig at det er godt, at der skabes en mulighed for nogle midlertidige autorisationsindskrænkninger, en midlertidig mulighed for virksomhedsophør, men at der selvfølgelig også er et hensyn til den læge, der udøver sit hverv. Jeg er glad for, at langt, langt de fleste ordførere, om ikke alle, her har signaleret, at den balance, vi har fundet i lovforslaget, er den rigtige balance. Så er der flere, bl.a. fru Birthe Skaarup, der har spurgt, nu hvor vi er på området med kosmetiske operationer, til de krav af uddannelsesmæssig art, der skal stilles fra Sundhedsstyrelsen - og det har særlig været med bekymring for, om de læger, der måske oprindelig ikke har haft den rigtige speciallægeuddannelse, men som via et langt livs virke og suppleringskurser og andet løfter opgaven fint nok, pludselig vil blive afskåret fra at kunne udføre kosmetiske operationer. Det er bestemt ikke tanken med, at vi nu laver en meget firkantet regel, der hedder, at medmindre man har en speciallægeuddannelse inden for faget, så kan man ingenting. Der skal selvfølgelig findes en praksis her, hvor man også tager hensyn til indhøstet virkelig erfaring, efteruddannelseskurser m.v. Jeg føler mig tryg ved, at der i udvalgsarbejdet vil blive spurgt til det her, så jeg kan komme til at give nogle mere præcise svar, men her vil jeg bare sende det politiske signal, at det ikke er så firkantet, som nogle øjensynlig har fået et indtryk af. Så er der vel i virkeligheden ud over en række mindre spørgsmål, som jeg glæder mig til at kunne svare på i udvalgsarbejdet, kun spørgsmålet om § 14-vurderingerne, hvor nogle af ordførerne - ja, det var vel i virkeligheden Socialdemokratiets ordfører, når jeg nu kigger listen igennem - var bekymret ved at flytte den kompetence ud i regionerne.

Det er rigtigt, at Speciallægekommissionen historisk har haft nogle synspunkter om det her, men det var jo en anden virkelighed, en anden verden med 15 selvstændige sundhedsvæsener.

     Jeg synes jo, at vi skal tage konsekvensen af, at vi nu har skabt en helt anden indretning af det danske sundhedsvæsen med fem stærke regioner, der får volumen og ledelseskraft nok til at kunne forvalte den her opgave, specielt jo også, fordi svaret på fru Charlotte Fischers spørgsmål om, hvad den historiske erfaring er, altså i hvor mange situationer Sundhedsstyrelsen ligesom har omgjort indstillingerne, efter hvad jeg er oplyst om, er, at det uhyre sjældent er set.
     Det kan vi jo også finde mere præcist frem under udvalgsarbejdet, men så vidt jeg er orienteret, er det uhyre sjældent forekommende, at Sundhedsstyrelsen har vendt tommelfingeren nedad i forbindelse med nogle indspil fra amterne. Og hvis det er den historiske erfaring, så synes jeg jo ikke, at der er nogen stor grund til at være bekymret, når vi nu skifter 15 autonome sundhedsvæsener ud med fem stærke regioner.
     Så jeg tillader mig at slutte i det optimistiske hjørne med at sige, at jeg håber, at jeg ved at stille mig beredvilligt til rådighed for udvalgsarbejdet og svare på de spørgsmål, der har været, og dem, der måtte komme, kan fremme en proces, der kan ende op i, at hele Folketinget kan tilslutte sig den her lov. Det vil være til bedste for patientsikkerheden og dermed jo altså for patienterne.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.