Til lovforslag nr. L 110
Folketinget 2005-06
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 23. februar 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af
serviceydelser i kommuner
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1. behandling den 12. januar 2006.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs
- og sund-
hedsministeren sendte den 3. november 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 30. Den
14. december 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemæ rkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget vil gerne tilkendegive, at også for S, RV, SF og EL er borgernes frie valg en forudsæ t-
ning for et godt samspil mellem borger og kommuner. S, RV, SF og EL vil ligeledes understrege, at
for at borgerne skal kunne benytte sig af et frit eller friere valg, skal de have adgang til konkret og
for opgaveløsningen relevant information. Partierne finder, at lovforslaget med de valgte informat i-
onsfakta mere er en markedsgørelse af de offentlige ydelser med henblik på at øg e en konkurrence
på velfærdsområde
rne end en service til borgerne i form af lettere adgang til konkret information
om den indholdsmæss ige kvalitet i en ydelse.
Desuden finder S, RV, SF og EL, at oplysningspligten om de udvalgte faktuelle oplysninger om-
kring omkostningsniveauer i en kommunes ydelser i forvejen er indeholdt i en kommunes oplys-
ningspligt, og at flere af de forhold, lovforslaget nu pålægger kommunerne at oplyse om, ikke er
vedkommende for en borgers frie valg, hvorfor lovforslagets afledte omfattende bureaukrati i kom-
munerne ikke står mål med hensigten.
Sluttelig finder S, RV, SF og EL, at lovforslagets timing er utrolig dårlig, idet de sammenlagte
kommuner her og nu får mere brug for at anvende ressourcer på at få serviceydelserne i de nye
kommuner til at spille sammen, sikre mere ensartede serviceniveauer i kommunen og oplyse bor-