Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 106:
Forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende. (Lovtidende i elektronisk form). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 14/12 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Som næstformanden sagde, er det et spørgsmål om, at Lovtidende overgår fra papirform til elektronisk form. Det kan vi i Venstre helt tilslutte os. Driftsudgifterne bliver oven i købet halveret. Og så er det justitsministeren, der skal stå for driften, og hun har indtil videre vist sig særdeles driftssikker, så vi kan helt tilslutte os lovforslaget.

Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby.

Alene titlen på det her forslag, nemlig forslag til lov om ændring af lov om udgivelse af en Lovtidende og en Ministerialtidende, kan jo nok få de fleste til trække lidt på gabebåndet i stedet for på smilebåndet. Jeg kan godt se, at en del af vores tilhørere udvandrede. Men bag den lidt kedelige titel gemmer der sig faktisk en vigtig udgivelse, nemlig Lovtidende, der har den såkaldte autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, som er meget teknisk-juridisk, og det er alt sammen udmærket.
     Det har med rette været drøftet i en række år, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at gøre denne udgivelse elektronisk, frem for at den kun foreligger i trykt form. Vi hilser det velkomment, at der nu tages et konkret lovinitiativ, som gør lovgivning tilgængelig på nettet i en sammenfattet og integreret form.
     Vi har i forbindelse med lovforslagets høringsperiode modtaget en henvendelse fra Retssikkerhedsfonden vedrørende kundgørelsen af traktater, som jo ikke sker i Lovtidende i dag. Jeg må sige, at jeg er enig i fondens betragtninger, og jeg synes, at vi skal opfordre regeringen til at inddrage dette element enten direkte i lovforslaget eller på anden måde.

     Samlet set kan vi i Socialdemokratiet dog støtte forslaget. Jeg er blevet bedt om at meddele, at Det Radikale Venstre også kan støtte forslaget med de her faldne bemærkninger.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen.

Jeg skal ikke trætte tilhørerne med et stort, langt foredrag om det her. Det er ligetil, og der ligger jo en økonomisk besparelse i, at Lovtidende overgår til elektronisk form. Samtidig bliver det tilgængeligt for alle via internettet og er dermed medvirkende til at skabe større åbenhed, så vi ser meget positivt på det her lovforslag. Jeg kan ikke forestille mig, at det afføder ret mange korte bemærkninger fra salen.

Det gør det faktisk ikke, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Allan Niebuhr.

Jeg kan heller ikke gøre den her debat lang og spændende. Jeg vil sige, at jeg synes, det er helt naturligt i det samfund, vi har, at også Lovtidende overgår til elektronisk form. Jeg kan ikke forstille mig, at det på nogen måder kan give problemer.
     Hr. Kim Christiansen var inde på, at der også var økonomi i det her. Der er selvfølgelig en startinvestering, men på lang sigt er der jo også en besparelse, og man kan så hilse det velkommen, når man både gør det mere smidigt og samtidig også på sigt tjener penge på det her. Så det er et forslag, vi fuldt og helt bakker op i Det Konservative Folkeparti.

Den næste ordfører er Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Poul Henrik Hedeboe.

Da vores ordfører på området, fru Anne Baastrup, ikke kunne være til stede, har jeg lovet lige at sige nogle korte ord om dette selvfølgelig omfattende, men ikke særlig problematiske lovforslag.
     Det er en fornuftig digitalisering, der er lagt op til, og vi betragter det også som en nødvendighed. Høringssvarene lægger også op til, at det er fornuftigt. Der er kommet en henvendelse fra Retssikkerhedsfonden, som opfordrer til, at man i forbindelse med reformen medtager spørgsmålet om kundgørelse af traktater, og det synes vi også man skal gøre.
     Så kan vi jo ellers bare krydse fingre for og håbe på, når vi nu går fra den sikre bogform, som kun ilden kan tage, og over til en mere usikker verden, at der ikke kommer de helt store nedbrud. Men det er vi med til at krydse fingre for, så vi går ind for lovforslaget.
     Jeg skal sige fra Enhedslisten, at de har samme indstilling.

Jeg må jo sige, at også her er jeg meget glad for, at et enigt Folketing bakker op om den fremtidssikring, der her sker af Lovtidende og Ministerialtidende. Der er for mig at se ingen tvivl om, at det var på høje tid, at vi også sikrede, at Lovtidende kom ind i den digitale tidsalder, så jeg er glad for de pæne bemærkninger, der er faldet. Det er ikke så overraskende, at der måske ikke har været den store debat om det her lovforslag, men ikke desto mindre er det jo et meget vigtigt lovforslag, som har stor betydning for de mange borgere, der bl.a. følger med i den lovgivning, der bliver vedtaget herinde.
     Jeg vil sige til hr. John Dyrby, som nævnte spørgsmålet omkring kundgørelse af traktater, at traktater også bliver kundgjort i Lovtidende. Det er for at rette den misforståelse, at traktater ikke bliver kundgjort. Det bliver de.
     Det spørgsmål, som er blevet rejst, er spørgsmålet om retsvirkningen. Vi vil naturligvis sørge for skriftligt at forklare den mere tekniske effekt over for Retsudvalget, når vi har været spørgsmålet grundigt igennem, men jeg synes bare, det er vigtigt i den debat, der er, og af hensyn til dem, der i dag sidder og følger debatten, at få sagt, at traktater altså også bliver kundgjort. Det er helt naturligt, fordi de jo også har retsvirkning for Danmark, så selvfølgelig skal man også der kunne følge med i, hvad vi indgår af aftaler internationalt. Men jeg takker for de positive tilkendegivelser.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.