Spørgsmål 9
â€Ministeren bedes oplyse, om regeringen under nogen omstændigheder vil støtte, at EU-budgettet kan komme til at udgøre mere end 1,24 pct. af EU-landenes samlede BNI som følge den seneste udvidelse samt den kommende udvidelse med Rumænien og Bulgarien.â€
Regeringen støtter det overordnede loft for EU-budgettets udbetalinger på 1,24 pct. af EUs BNI. En ændring af dette loft forventes ikke at komme på tale som følge af udvidelserne. Kompromiset for de finansielle rammer for 2007-2013 indgået på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005 indeholder udgiftsrammer for udbetalinger på i gennemsnit 0,99 pct. af BNI. I 2013 vil dette loft være nede på 0,94 pct. af BNI. Selv med en fortsat indfasning af Bulgarien og Rumænien under EUs landbrugsordninger og højere strukturfondsstøtte forventes udgiftsniveauet ikke at komme i nærheden af det overordnede udgiftsloft på 1,24 pct. af BNI, jf. besvarelsen af spørgsmål 8. Den isolerede effekt af betalingerne til Rumænien og Bulgarien forventes ikke at udgøre mere end ca. 0,06 pct. af EU's BNI i 2017, altså blot 0,01 pct. point højere end i 2013. Størrelsen af det samlede EU-budget afhænger af en helhedsprioritering.