Spørgsmål 16

”Ministeren bedes oplyse, hvornår Kommissionens fremskridtsrapport om Bulgarien og Rumænien vil foreligge?”

 

Svar

De næste monitoreringsrapporter for Bulgarien og Rumænien offentliggøres, når der blandt kommissærerne er enighed herom. Kommissionen har på embedsmandsniveau oplyst medlemslandene om, at rapporterne efter den foreløbige planlægning ventes drøftet i kollegiet den 16. maj 2006.