Beretning afgivet af Europaudvalget den 31. maj 2006
Beretning
over
 Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. december 2005 og var til 1. behandling den 19. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra det bulgarske parlament og udenrigsministeren.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret de 16.
2. Politiske bemærkninger
Europaudvalget understreger, at Danmark lige siden udvidelsesprocessens start har været en af de stærkeste fortalere for udvidelsen af EU, og at den danske regering og et bredt flertal i Folketinget siden 1993 har haft den holdning, at alle central- og østeuropæiske lande skulle have rettigheden til at blive medlem af EU, hvis kriterierne for medlemskab – de såkaldte Københavnskriterier – var opfyldt.
Europaudvalget noterer sig på den baggrund de væsentlige fremskridt mod opfyldelse af kriterierne, som Bulgarien og Rumænien har gjort, og som er dokumenteret i Kommissionens monitoreringsrapport af 16. maj 2006.
Europaudvalget anerkender de tydelige forbedringer, der er sket i Bulgarien og Rumænien siden Kommissionens sidste monitoreringsrapport, af 25. oktober 2005, og som indebærer, at der i år er tale om klart meget færre områder, der giver anledning til bekymring.
Europaudvalget har på den baggrund konstateret, at Kommissionen mener, at Bulgarien og Rumænien kan være klar til medlemskab af EU den 1. januar 2007, forudsat at de forinden løser de sidste udestående problemer.
Europaudvalget har forstået, at Kommissionen vil tage situationen i de to lande op til fornyet overvejelse senest i begyndelsen af oktober 2006. Europaudvalget finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke færdigbehandles, før Kommissionens endelige vurdering foreligger til efteråret.
Europaudvalget er bekendt med, at regeringen agter at genfremsætte lovforslaget snarest i det nye folketingsår. Europaudvalget vil til den tid sikre en tilrettelæggelse af udvalgsarbejdet, der muliggør en færdigbehandling af det genfremsatte lovforslag inden udgangen af 2006.
Et mindretal i udvalget (DF) udtrykker bekymring over, at Kommissionen fra starten har lagt sig fast på, at forhandlingerne skal ende med fuldt medlemskab i enten 2007 eller 2008. Det er udtryk for en fuldkommen fejlagtig forhandlingstaktik, når EU på forhånd har givet Bulgarien og Rumænien tilsagn om medlemskab. Det eneste fornuftige ville have været, om man havde givet de to lande tilsagn om en forhandlingsproces, men på intet tidspunkt, før de levede fuldt op til kriterierne, havde givet dem tilsagn om medlemskab.
Særlig efter, at Kommissionens egen udsendte, Klaus Jansen, har været på grundige studierejser i såvel Bulgarien som Rumænien, er der fremkommet oplysninger, som peger på, hvor store problemer de to lande i dag befinder sig i, og hvor store problemer EU derfor kan imødese, når de optages som medlemmer. Ifølge Klaus Jansen, hvis synspunkter har fundet vej til pressen, har der i de seneste år været ikke mindre end 100 mafiamord i Bulgarien, men ikke en eneste domfældelse. Det er blevet understreget både af folk uden for og i Bulgarien, at landet sidder fast i mafiaens greb. »Det står klart, hvad der foregår«, som en af de mest kendte journalister, Boritsjo Popov, har forklaret, »men det blinde øje bliver vendt til.« (www.berlingske.dk den 10. maj 2006 kl. 03.30). Hver dag er de bulgarske aviser fyldt med mord og andre rivaliserende begivenheder mellem diverse mafiagrupper, der kæmper om markedet for afpresning, narkohandel og afsendelse af tvangsprostituerede til det øvrige Europa. Problemet er, at de tre andre statsmagter i Bulgarien – den lovgivende, den udøvende og den dømmende – ikke tør give sig i kast med at tackle mafiaens greb om landet.
Da EU afsluttede optagelsesforhandlinger med Bulgarien og Rumænien, var der stor skepsis over for, om de to lande var parate til EU, da man mente, at de havde smøget sig ind uden et kritisk gennemsyn, og rapporten fra Klaus Jansen, der var udsendt for Europa-Kommissionen af Olli Rehn, beskrev et embedsmandsapparat og et juridisk system gennemsyret af korruption og præget af ligegyldighed over for og frygt for at bekæmpe organiseret kriminalitet. »Holdningen var, at de bulgarske myndigheder var overbevist om, at de snart ville være en del af EU alligevel«, som Klaus Jansen har fremført det (www.berlingske.dk den 10. maj 2006 kl. 03.30).
Dansk Folkeparti nærer derfor en stor skepsis over for at optage Bulgarien og Rumænien allerede i 2007 eller 2008. Ingen lande skal optages i EU, førend de lever fuldt op til de krav, vi normalt stiller. For det første vil en letfærdig håndtering af optagelseskriterierne medføre en reduktion af de krav, der stilles til nye medlemslande, også i fremtiden. For det andet vil de problemer med korruption og udpræget kriminalitet, der i dag findes i de to lande, få alvorlige konsekvenser for resten af EU, såfremt landene optages. Det ønsker Dansk Folkeparti ikke.
Et andet mindretal i udvalget (EL) bemærker, at når man hører historier om dyr, der bliver fragtet gennem det meste af Europa for at blive slagtet, og når man erfarer, at vores omgivelser er fyldt med kemiske og sundhedsskadelige stoffer, som ikke kan forbydes på grund af EU, så er det for Enhedslisten klart, at et EU-medlemskab ikke er noget, der kan anbefales.
Ved et møde, der i Wien i begyndelsen af april 2006 blev afholdt mellem en række EU-skeptiske organisationer i det såkaldte TEAM-samarbejde, udtrykte en række af de deltagende organisationer fra de nye EU-medlemslande i Østeuropa en frustration over den politiske situation i landene efter optagelsen. Repræsentanter for disse lande oplever, at landene bliver drænet for vigtig arbejdskraft – både håndværkere, sundhedspersonale og specialister forsvinder simpelt hen ud af landene. Samtidig betyder de gunstige skattevilkår og tilskudsmuligheder for udenlandske virksomheder, at landenes økonomier bliver skævvredet, og at lokal produktion bliver presset af banen af vestlige firmaer. De nye medlemslande har opfyldt strenge krav med hensyn til medlemskab, men nu føler de sig faktisk på mange måder som en slags kolonier og en slags andenrangslande i det udvidede EU.
Det kan også komme til at ske for Rumænien og Bulgarien. Med hensyn til optagelse af nye EU-medlemslande er det Enhedslistens holdning, at nye lande kan blive optaget, hvis to krav er opfyldt: 1) De lever op til kravene om menneskerettigheder, demokrati og retsstat. 2) De beslutter sig selv for det. Og i den forbindelse vil Enhedslisten anbefale en folkeafstemning, som partiet opfatter som det mest demokratiske. Det er dog ikke det samme, som at Enhedslisten kan anbefale et medlemskab af EU. Det er meget svært for Enhedslisten at anbefale et medlemskab af noget, som partiet opfatter som et meget udemokratisk samarbejde og et samarbejde, som i alt for høj grad foregår på pengenes og de store selskabers præmisser.
Særlig opfyldelse af kravene om retsstatsprincipper og demokrati er helt afgørende for landenes optagelse, i særdeleshed på grund af det øgede samarbejde, der foregår inden for retspolitikken. Enhedslisten henstiller derfor til, at landene gør en effektiv indsats for at bekæmpe kriminalitet og korruption, samtidig med at der skal sikres en beskyttelse af borgernes retssikkerhed.
Det kan være, at Bulgarien og Rumænien er klar til optagelse om 1 år. Det kan også være, at 2007 eller 2008 er en alt for tidlig frist. Det kan godt være, det først bliver i år 2012. Det kan være, det bliver i år 2041.
Det, der er afgørende, er, at landene lever op til kravene, og i den forbindelse er det underordnet, hvilken dato der er tale om. I den forbindelse er det Enhedslistens holdning, at Rumænien og Bulgarien på nuværende tidspunkt ikke er klar til at blive optaget i EU.
Når man kritiserer Rumænien og Bulgarien, vil Enhedslisten i den sammenhæng dog også gerne påpege, at man i EU også bør kigge en smule indad. Her står det faktisk ret ringe til med beskyttelse af retssikkerheden og overholdelse af almindelige retsprincipper. Der er blevet vedtaget en terrorlov i EU. Reglerne, EU har vedtaget, indeholder en liste over organisationer og personer, som skal have indefrosset deres midler, men der er ikke adgang til at få prøvet reglerne ved en domstol.
Lande som Tyskland og Spanien har decideret forbudt specifikke politiske partier. Det mener Enhedslisten ikke er demokratisk. Et land som Italien har i de seneste år haft en ministerpræsident, som gentagne gange har ændret landets lovgivning på en sådan måde, at han ikke ville kunne dømmes for korruption og bestikkelse.
Ved G8-topmødet i Genova i sommeren 2001 blev en ung demonstrant skudt i hovedet to gange af politiet og bagefter kørt over, og her skød politiet tåregaspatroner direkte efter demonstranter, præcis som det skete i Istanbul. Og da G8-topmødet var ovre, stormede det italienske politi en skole, hvor aktivister overnattede, og gennemtæskede de sovende aktivister. Dengang havde EU ingen holdning til volden fra det italienske politis side.
Det står altså ikke godt til i EU-samarbejdet, for så vidt angår retsprincipper. Og hvis EU skulle optages i EU, så mener Enhedslisten, at det ville være meget tvivlsomt, om Unionen kunne leve op til de grundlæggende retsprincipper, der skal til for at kunne blive optaget i EU. EU ville dumpe i sin egen optagelsesprøve til EU.
P. u. v.
Elisabeth Arnold
Formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 103
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
2 |
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
3 |
Kommissionens monitoreringsrapport fra oktober 2005 om forberedelserne til EU-medlemskab i Bulgarien og Rumænien |
|
4 |
Henvendelse af 27/2-06 fra det bulgarske parlament om Bulgariens optagelse i EU |
|
5 |
Kommissionens monitoreringsrapport af 16. maj 2006 for Bulgarien og Rumænien |
|
6 |
Udenrigsministerens svar på henvendelse fra Europaudvalget vedrørende Europaudvalgets behandling af lovforslaget |
|
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 103
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om, hvordan Rumænien og Bulgarien er stillet i forhold til forfatningstraktatens eventuelle vedtagelse, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om forhandlingsforløbet vedrørende tiltrædelsestraktatens bestemmelser om overgangsordninger for udlændinges opkøb af fast ejendom, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om Kommissionens fremtidige sammensætning og størrelse ved optagelse af Rumænien og Bulgarien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om baggrunden for Kommissionens beslutning om, at Rumænien og Bulgarien lever op til Københavnskriterierne, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om, hvilken effekt et EU-medlemskab vil have på reformlysten i Bulgarien og Rumænien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om, hvilke sanktionsmuligheder EU har over for Rumænien og Bulgarien, hvis de slækker på reformviljen, når medlemskab er blevet en realitet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om optagelse af lande, der ifølge Kommissionen kan udgøre en trussel mod det indre marked, EU’s politikker og EU-finansierede programmer, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om EU-budgettets forventede andel af EU-landenes samlede BNI, når Rumænien og Bulgarien modtager fuld struktur- og landbrugsstøtte, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm., om regeringen vil støtte, at EU-budgettet kan komme til at udgøre mere end 1,24 pct. af EU-landenes samlede BNI, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om Rumæniens og Bulgariens indtræden i Schengenaftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om en oversigt over EU-budgettets andel af EU-landenes samlede BNI i 2007-2013 inkl. Rumæniens og Bulgariens forventede påvirkning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om en oversigt over, hvorledes EU-budgettets andel af EU-landenes samlede BNI vil se ud uden betalinger til og fra Rumænien og Bulgarien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om Danmarks forventede EU-bidrag i perioden 2007-2013, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm. om en oversigt over de ventede statsfinansielle konsekvenser for Danmark, når Rumænien og Bulgarien vil modtage den fulde struktur- og landbrugsstøtte, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
15 |
Spm. om eventuelle reformer af velfærdsordningerne i Danmark, når Danmark samtidig øger betalingerne til EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
16 |
Spm. om, hvornår Kommissionens fremskridtsrapport om Bulgarien og Rumænien vil foreligge, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
|
17 |
Spm. om Kommissionens monitoreringsrapporter vedrørende Bulgarien og Rumænien, til udenrigsministeren |
|
|
|