Høringsnotat  – orga- nisationer 20. december 2005 MINFF/cwo J.nr.  516-3 Indholdsfortegnelse Indledning. ................................ ........... 2 Adoption & Samfund. ................................ ......................... 3 Akademikernes Centralorganisation ................................ ... 4 Arbejdsgiverforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark..........................4 Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere....................4 Arbejdsmarkedets Tillægspension ................................ ...... 5 Arkitektforbundet ................................   ................................ 6 Civiløkonomerne.  ................................   ................................ 7 Danmarks Jurist- og Økonomforbund ................................ .7 Dansk Arbejdsgiverforening ................................ ............... 8 Dansk Journalistforbund ................................ ................... 12 Dansk Kvindesamfund. ................................ ..................... 12 Dansk Tandlægeforening ................................ .................. 13 Danske Arkitektvirksomheder   ................................ ........... 13 Danske Sælgere   ................................   ................................ . 14 Den Danske Dyrlægeforening ................................ ........... 14 DS Håndværk & Industri ................................ ................... 15 Finanssektorens Arbejdsgiverforening.............................................................. 15 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ........................................... 18 Handel, Transport og Serviceerhvervene .......................................................... 20 Ingeniørforeningen i Danmark ................................ .......... 21 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte  ....................................... 24 Kristelig Arbejdsgiverforening ................................ ......... 24 Kristelig Fagbevægelse ................................ ..................... 25 Kvinderådet ................................ ....... 25 Landsorganisationen i Danmark    ................................ ........ 25 Ledernes Hovedorganisation    ................................ ............. 26 Liberale Erhvervsråd ................................ ......................... 26 Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.............................27 Bilag ................................ .................. 29

2. Høringsnotat om forslag til lov om barseludligning på det private a  r- bejdsmarked (barseludligningsloven) Udkast til forslag til barseludligningsloven har i august 2005 været i ekstern høring. De indkomne høringssvar fra eksterne høringsparter bliver gennemgået nedenfor. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bemærkninger står i kursiv. Det skal bemærkes, at paragrafciteringen i teksten følger citeringen i det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring. I kursivteksten er paragrafhenvisningen til det fremsatte lovforslag angivet i parentes, de steder hvor der er sket æ  n- dringer. Følgende organisationer har ingen bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) Institut for Menneskerettigheder Kommunernes Landsforening (KL) Der er en del høringssvar, som foreslår, at de  t faste kronebidrag og refusions- loftet erstattes af en model, der baserer sig på et bidrag, som er en procent af den samlede lønsum på virksomheden, samt en refusion, der fx er 80 pct. af lønnen under barsel. Det anføres, at dette i højere grad vil sikre l   igestilling og tilgodese især høj   tlønnede kvinder. Ministeriet kan ikke støtte en sådan procentmodel af flere årsager: Den vil indebære en betydelig bidragsstigning (fra i gennemsnit ca. 0,26 pct. af lønsu mmen til ca. 0,64 pct.) Den vil i høj grad øge omf  ordelingen mellem brancher Den vil medføre omfordeling fra lavtlønsområder til højtlø nsområder Den vil skille sig ud fra niveauet i de største decentrale ordninger, som f.eks. DA/LO’s ordning. Der henvises endvidere til vedlagte særskilt notat, se bilag. Det bemærkes, at det er en mulighed at udforme en tillægsforsikring som su p- plement til den lovbaserede udligningsordning i ikke-offentligt regi. F.eks. kan de enkelte organisationer etablere en forsikringsordning og tilbyde denne ser- vice til andre arbejdsgivere og organisationer. Lignende ordninger findes i dag indenfor frisørmesterforeningen og graf ikerforeningen. Der er i det følgende henvist til ovenstående bemærkninger for så vidt angår høringssvar, som kommenterer den lovbaserede ordnings loft for re fusion. Der er indsendt følgende høringssvar:

3. Adoption & Samfund udtrykker stor tilfredshed med de i loven anførte b e- stemmelser, hvorefter adoption er medtaget i dækningsområdet. Adoption & Samfund foreslår, at ordet ”adoption” skrives direkte ind i lo   vtek- sten, således at fortol kningstvivl undgås. Lovforslagets § 2 (§ 1) fastlægger lovens anvendelsesområde, som er det priv   a- te arbejdsmarked. Det er i bemærkninger til § 2 (Lovforslagets § 1) præciseret, at ”barselorlov” omfatter adoptions   -, barsel - , graviditets-, fædre  - og foræ  l- dreorlov. Denne afgrænsning kendes også fra dagpengelovens afsnit IV om dagpenge til lø barsel og adoption. Der foretages således ikke tekstmæssige ændringer. Adoption & Samfund bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærkni n- ger til lovforslaget, at funktionærlovens bestemmelser om halv løn ikke gælder for adoptanter. Adoption & Samfund opfordrer således ministeren for familie - og forbrugeranliggender til i samarbejde med beskæftigelsesministeren at fje  r- ne denne forskelsbehandling. Den direkte løsning på dette problem skal finde sted i barseludligningsloven. Lovforslagets formål er at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd ved at udligne arbejdsgivernes udgifter til medarbejders barselorlov. Lovforslaget har således ikke som formål at kompensere enkelte arbejdsgivere med særligt høje udgifter eller at fremme andre forhold såsom højere løn eller løn i læng e- re tid under barsel. Det rejste spørgsmål bør derfor tages i a    nden sammen- hæng. Adoption & Samfund opfordrer til, at det foreslåede kroneloft for refusion bl i- ver forhøjet. Dette b egrundes med, at adoptanter på trods af en højere løn med de nuværende store adoptionsudgifter ikke vil have råd til den ønskede orlov s- periode, når finansieringsgrundlaget enten er dagpenge eller en begrænset lø n- dækning. Adoption & Samfund ser gerne, at bidragsbetalingen bliver en pr  o- centdel af lønnen. Der henvises til bemærkning herom på side 1 ff. Adoption & Samfund støtter tankerne om en  ordning for de selvstændige, idet gruppen af selvstændige er relativt overrepræsenteret i foreningen. En sådan ordning må kunne træde i kraft samtidig med den lovbaserede ordning. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil udformninge   n af en eventuel barseludligningsordning for selvstændige erhvervsdrivende ske i dialog med interessenterne. Regeringen vil i givet fald fremsætte et lovforslag herom primo 2006. Det ligger derfor ikke fast, hvornår en sådan ordning vil kunne træde i kraft  .

4. Akademikernes Centralorganisation (AC) bemærker, at lovforslaget i det for  e- liggende udkast ikke tager hensyn til AC’s synspunkter, som blev fremsat i et brev af 18. marts 2005 til familie- og forbrugerministeren. Det er AC’s opfattelse, at det foreslå ede refusionsniveau og et kronebidrag pr. fuldtidsansat ikke fremmer ligestillingen mellem kvinder og mænd. Idet langt hovedparten af de højtlønnede, herunder privatansatte akademikere, er ansat på individuelle kontrakter. I forhold til højtuddannede mænd    vil de kvindelige privatansatte akademikeres position på arbejdsmarkedet ikke blive styrket nævneværdigt. Arbejdsgiverne vil fortsat have et betydeligt økonomisk incit a- ment til at ansætte højtuddannede mænd frem for kvinder. AC foreslår, at lovforslaget æ   ndres således, at refusionen udgør 80 pct. af a  r- bejdsgivernes merudgifter ud over dagpengerefusionen i henhold til afta- ler/overenskomster på virksomheden og/eller efter funkt ionærloven. Endvidere foreslår AC, at alle arbejdsgivere indbetaler et procentbelø  b af den samlede lønsum til barseludligningsordningen. Det er AC’s opfattelse, at man med et procentuelt bidragsbeløb vil eliminere eventuelle bekymringer om omfordeling af midler fra virksomheder med man- ge lavtlønnede til virksomheder med højtlønnede med   arbejdere. Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. AC undrer sig over, at man i lovforslagets bemærkninger kun redegør spor   a- disk for den aftalte barseludligningsordning på det (amts)kommunale område. Lovforslaget finder anvendelse for det private arbejdsmarked, og den lovbase- rede barseludligningsordning omfatter ikke den offentlige sektor. Udformnin- gen af lovforslaget er således fokuseret på det private arbejdsmarked. Arbejdsgiverforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) konstate- rer, at den barselfond, som er oprettet i BKD’s regi, vil kunne undtages fra bar- seludligningslovens § 6. BKD har derfor ikke bemærkninger til lovforslaget. BKD bemærker dog, at foreningen ikke er med på høringslisten til lo vforslaget, og beder derfor om, at dette bliver iagttaget fremover. Dette vil blive iagttaget ved fremtidige høringer i relation til loven. Alle vil dog altid kunne følge med i ny lovgivning via  www.hoeringsportalen.dk og afgive høringssvar på   den baggrund. Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere (AKBC) kan i store træk tilslutte sig lo  vforslagets udformning. Det er AKBC’s opfattelse, at det er meget forkert, at DA/LO-ordningen er normdannende, idet den er billi- gere på gr und af det relativt store antal mandlige ansatte. Der skabes så ledes ikke reel ligestilling.

5. Der er ved fastlæggelse af modellen for en lovbaseret barseludligningsor  dning lagt vægt på, at der skal være tale om en ordning, som skal styrke kvinders p o- sition på arbejdsmarkedet, og det skal være en ordning, som er admin   istrativt simpel, således at virksomheder administrativt bebyrdes mindst m uligt. Den valgte model, som er skitseret i lovforslaget, afspejler således disse fo rhold. Det er efter AKBC’s opfattelse uklart med hensyn til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2, om minimumsantallet for omfattede skal være på 5000 lønmodtagere. AKBC stiller spørgsmålet om en decentral ordning, som omfatter 8000 lø   n- modtagere, men som fordeler sig på 2 overenskomstområder med   hver 4000 lønmodtagere, vil kunne godkendes. Kravet er indført for at sikre, at formålet med en udligningsordning nås. Det vil ikke være i overensstemmelse med formålet, hvis en lille kreds af arbejdsg   i- vere med få ansatte kan isolere sig i ordninger med  begrænset udligningsp  o- tentiale. Der ligger heri, at kravet er møntet på den enkelte barseludligning  s- ordning som en enhed med en samlet udligning af arbejdsgivernes udgifter. Den kan således omfatte en eller flere arbejdsgiverorganisationer og en eller flere lønmodtagerorganisationer. I det skitserede eksempel vil en decentral ordning, som omfatter 8000 lønmodtagere, kunne opfylde kravet i lo vforslagets § 6, stk. 1, nr. 2 (§ 5). AKBC kan tilslutte sig lovforslagets § 3 og § 4 under forudsætning af, at de ti sluttede organisationer årligt får tilsendt opgørelser over indbetalinger, udbet   a- linger samt administrationsomkostninger af barseludligningsordningen. Blandt andet for at sikre, at der ikke sker en ophobning af kapital, samt at administra- tionen ikke løber  løbsk. Der er i lovforslagets § 9 indført bemyndigelse til ministeren for familie - og forbrugeranliggender til at fastsætte regler om kontrol med administration af den lovbaserede ordning. Endvidere er der i § 11 bemyndigelse til ministeren til at fastsæ  tte regler om udarbejdelse af årsregnskab for ordningen. Det er s å- ledes hensigten med disse bestemmelser bl.a. at sikre, at der i ordningen ikke sker ophobning af kapital. Årsregnskabet vil være offentligt tilgængeligt. AKBC foreslår til lovforslagets § 5 , at dagpengelovens timeintervaller anven- des frem for ATP’s timeintervaller, idet virksomheder inden for AKBC har en stor andel af løst tilknyttede medarbejdere, som også er skolesøgende. Det er hensigten, at ATP skal varetage administrationen af den lovbaserede ordning. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at anvende de intervaller, der kendes fra lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og derfor allerede er kendt hos arbejdsgiverne og ATP. Disse intervalinddelinger vil også være anvendel   i- ge for medarbejdere, som ikke er fast tilknyttet den pågældende a   rbejdsplads. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)   foreslår, at lovforslagets § 4, stk. 1, præciseres således, at det fremgår, hvordan ATP’s bestyrelse træffer beslutning om indstillingen.

6. Der er i lovforslaget indsat som ny § 8 en bestemmelse, som fastlægger, hvo  r- ledes ATP’s bestyrelse træffer beslutning om indstilling. ATP gør opmærksom på, at eventuelle omkostninger til implementering og administration af karensregler jf. lovforslagets § 3, stk. 3 ikke indgår i det a f- givne estimat over administrationsomkostninger. Af bemærkningerne til § 3, stk. 3 (§ 2, stk. 4), fremgår det, at der ikke indsættes en karensperiode med det samme. Men skulle udviklingen vise, at det vil være hensigtsmæssigt med en karensperi  ode, vil det være muligt for ministeren at fastsætte regler herom. ATP vil i givet fald blive inddraget i disse overvejelser. ATP foreslår, at det i forhold til § 7, stk. 2, og § 11 og bemærkningerne til § 5, 2. og 3. afsnit præcis  eres, at ATP’s administration af den lovbaserede ordning finder sted på baggrund af generelle principper, som er gældende for ATP’s b    i- stand til andre lovbundne ordninger, fx Feriekonto og AER. En sådan admin i- strationsordning forudsætter en administrationsaftale mellem ATP og Mini  ste- riet for Familie - og Forbrugeranliggender. Dette er noteret. ATP har en enkelt præcisering til lovforslagets § 8, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er omformuleret til en bemyndigelse, hvorefter ministeren fast- sætter nærmere regler om udveksling af oplysning er mellem offentlige og pri- vate institutioner. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. ATP foreslår, at i lovforslaget indføres en rentebestemmelse på 1½ pct. pr. p  å- begyndt måned ved for sen betaling. Svarende til den gældende rentesats i ATP-loven og i loven om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Forslaget er taget til efterretning. Arkitektforbundet har fremsendt et protestbrev. Det er Arkitektforbundets op- fattelse, at den foreslåede barseludligningsordning ikke sikrer en ordentlig kompensation for arbejdsgiveres udgifter i forbindelse med en akademikers barsel. Lovforslaget gør det ikke mere attraktivt for tegnestuerne at ansætte kvinder. Den refusion, arbejdsgiverne modtager, står nemlig på ingen måde mål med arkitekternes gennemsnitsløn på d   et private arbejdsmarked. Arkitekt- forbundet foreslår, at refusionen udbetales som en procentdel af medarbejd e- rens løn, at arbejdsgivers indbetaling til fonden fastlægges ud fra samlet lønu d- gift, og at det gøres attraktivt for mænd at gå på barsel. Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. Arkitektforbundet finder, at den lovbaserede ordning er administrativt tung, idet den ikke tilgodeser akademikernes nuværende arbejdsformer med ekse  m- pelvis hjemmearbejdspladser.

7. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre på de eksisterende arbejdsformer. Hovedformålet er at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på a r- bejdsmarkedet gennem udligning af arbejdsgivernes udgifter til løn under ba r- sel. Bidragsstørrelsen afhænger af antallet af timer den pågældend e er ansat, og refusionen afhænger af den periode, en lønmodtager får udbetalt løn under barsel. Arbejdsformen har derfor ingen indflydelse på beregningen af bidraget. Civiløkonomerne  er enig med AC i, at lovforslaget ikke sikrer tilstrækkelig dækning fo  r akademikere. Civiløkonomerne foreslår, at der etableres en tillægsforsikring som supplement til det nuværende forslag om en barselfond. Tillægsforsikringen, som skal a d- ministreres af staten, skal fungere på den måde, at virksomhederne får muli   g- hed for at indbetale et højere årligt beløb pr. medarbejder, mod at få en tilsv a- rende højere dækning end forslagets maksimumgrænse på 142 kr. pr. time i ti l- fælde af barsel. Ordningen skal være frivillig og bygge på principperne i reg e- ringens forslag. Den skal give de virksomheder, som ønsker det, mulighed for at opgradere sig til et højere dækningsniveau. Ved at virksomhederne betaler et højere bidrag for alle medarbejdere sikres, at ordningen balancerer, selvom der kommer en overvægt af virksomheder med mange kvind  elige ansatte. I tilfælde af at ordningen giver underskud, skal der være en statslig unde  rskudsgaranti. Det er hensigten med Civiløkonomernes forslag, at virksomh eder, der allerede er omfattet af en decentral ordning, fx DA/LO-området, skal kunne vælge ti   l- lægsforsikringen som supplement til deres egen ordning. Det er en mulighed at udforme en tillægsforsikring som supplement til den lo  v- baserede udligningsordning. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender mener dog ikke, at en sådan tillægsforsikring    skal administreres af staten, her- under at den skal omfatte en statslig underskudgaranti. De enkelte organisati- oner kan dog etablere en forsikringsordning og tilbyde denne service til andre arbejdsgivere og organisationer. Sådanne ordninger findes i dag in denfor fri- sørm esterforeningen og grafikerforeningen. Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) er principielt positiv over for, at der etableres en barseludligningsordning for den del af det private arbejdsmar- ked, der ikke allerede er omfattet af en kollektiv ordning. DJØF finder det dog beklageligt, at lovforslagets tilsigtede effekt om at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet ikke får nogen nævneværdig betydning på den del af det private arbejdsmarked, hvor djøfere og andre akademikergrupper har ansæ  ttelse. Idet den valgte model ikke i tilstrækkelig grad kompenserer a  r- bejdsgiverne for deres lønudgifter ved at have højtuddannede medarbejdere på barsel. Det valgte refusionsloft er alt for lavt. For en privatansat djøfer vil ref u- sionsloftet på 142 kr. pr . time kun dække halvdelen af dennes løn. Det er derfor ikke tænkeligt, at den lovbaserede ordning vil give øget incitament til at ansæ t- te flere kvinder i den fødedygtige alder.

8. DJØF foreslår som angivet i AC’s høringssvar, at lovforslagets § 5 bør ændres således, at refusionen udgør 80 pct. af arbejdsgivernes merudgifter ud over dagpengerefusionen i henhold til aftaler/overenskomster på virksomheden og/eller funktionærloven. Alle arbejdsgivere indbetaler et pr  ocentbeløb af den samlede lønsum til barseludl igningsordningen. DJØF opfordrer derfor til, at lovforslaget genovervejes, således at den aftalte ordning i regi af KTO bliver normdannende frem for DA/LO-modellen. Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. DJØF bemærker, at med hensyn til deltag else i decentrale barseludligningsord- ninger, jf. lovforslagets § 6, er denne mulighed ikke-eksisterende for DJØF, idet akademikere på det private arbejdsmarked t ypisk er ansat på individuelle kontrakter. Der er således ikke nogen central aftalepart på den   anden side at indgå en sådan aftale med. DJØF anbefaler, at der i lovforslaget indføjes bestemmelse om, at loven tages op til revision i 2008. Der er i lovforslaget indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter loven tages op til revision i folketingsåret 20 09 - 10. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan principielt tilslutte sig de centrale dele af lovforslaget og notere sig samtidig, at lovforslaget bygger på de grundlæ   g- gende principper, som den samlede barseludligningsordning på DA -området er bygget over. DA mener dog, at det ikke er tilfredsstillende, at lovforslaget ikke sikrer lige vilkår for henholdsvis den lovbaserede ordning og de decentrale ordninger. DA fremhæver således, at den lovbaserede ordning modsat deres ordning ikke skal betale moms af udviklings-, etablerings- og driftsudgifterne, at der ikke skal betales dækningsbidrag til ATP, og at lo  vforslaget ikke sikrer lige vilkår for så vidt angår adgang til anvendelse af eksisterende offentlige reg  istre m.v. Den lovbaserede udligningsordning administreres af ATP, og data leveret af ATP selv, betragtes som interne leverancer, og der skal derfor ikke betales moms heraf. De decentrale udligningsordninger, der vælger at lade andre a  d- ministrerer deres ordning, skal derimod betale moms af administrationsydel- sen, da dette er at betragte som et eksternt køb. Det betyder bl.a. at DA -barsel skal betale moms af administrationsbidraget, mens ordninger der administre- res internt ikke skal. Endelig gælder forskellige administrative regelsæt for de decentrale ordni nger og for ordningen oprettet ved lov. Disse forskelle kan betyde, at de decentrale ordninger bliver administrativt mere byrdefulde. Et eksempel herpå kan være reglerne i persondataloven.

9. Der er i lovforslaget indføjet hjemmel til ministeren til at fasts ætte regler om, at decentrale barseludligningsordninger får mulighed for at indhente oplysni n- ger fra kommuner, offentlige registre og ATP. De nærmere regler for hvilke oplysninger og til hvilket formål fastlægges i en bekendtgørelse. Det er DA’s opfattelse, at det er udtryk for mangelfuld respekt af de decentrale ordninger, når lovforslaget kræver, at de decentrale ordninger foretager en reg   i- strering på CPR -nummer af alle bidragspligtige. En række barseludligning  s- ordninger, som har fungeret tilfredsstillende i en årrække, er baseret på bidrag opgjort på grundlag af virksomhedernes lønsum. En mulig løsning herpå kan væ  re, at godkendte decentrale ordninger meddeler den relevante myndighed, at alle medarbejdere på de omfattede virksomheder bidrager til den dec entrale ordning. Det er i bemærkningerne til § 8 (§ 7) indføjet, at virksomheder, hvor alle me   d- arbejdere er omfattet af en godkendt decentral ordning, kan nøjes med at opl y- se dette. De skal dermed ikke indberette CPR-nummer på de enkelte medarbe j- dere. Virksomheder med medarbejdere, der skal omfattes af forskellige ordnin- ger, skal oplyse cpr-numre på de medarbejdere, der er omfattet af den lovbas e- rede ordning, idet det ellers ikke er muligt administrativt at fastlægge hvilke medarbejdere, der hører til hvil ke ordninger. Tekniske bemærkninger til lovforslaget: § 3 og § 5. Afgrænsning af lønmodtagerbegrebet er uklart. Loven bør undtage deltidsbaserede ad hoc ansættelsesforhold. Endvidere bør lovforslaget tage sti   l- ling til personer ansat inden for søfartserhv ervet. Afgrænsningen følger ATP   -loven. For så vidt angår lønmodtagere, der er ansat flere steder, vil de enkelte arbejdsgivere skulle betale bidrag svarende til det ugentlige antal af timer, medarbejderen er ansat. Det skal dog bemærkes, at refusionen i lighed med reglerne om barseldagpenge, højest kan udgøre et b  e- løb svarende til 37 timer om ugen, dvs. en fuldtidsbeskæftiget, uanset at lø n- modtagerens ugentlige timetal overstiger 37 timer. Personer, som er ansat i sø- fartserhvervet, er også omfattet af ATP -lovens afgrænsning, jf. ATP  -lovens § 2, stk. 1, litra a. Denne gruppe vil således også være omfattet af lovforslaget. DA foreslår, at elever og unge under 18 år undtages fra loven, idet det ellers vil blive dyrere at ansætte personer fra denne gruppe. For at sikre, at virksomheder finder det attraktivt at ansætte elever, ændres lovforslaget således, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for elever registreret i AER, idet elevers løn i hovedparten af elevtiden er under barse l- dagpengeniveauet. Der skal betales bidrag for voksenelever, idet deres løn ofte er over dagpengeniveauet. Begge grupper udløser refusion, såfremt de i øvrigt opfylder kravene for dette. For så vidt angår unge, som ikke er under udda   n- nelse, følges ATP -lovens afgrænsning. Det bet  yder, at der skal betales bidrag for unge ned til 16 år. DA foreslår, at refusionsbeløbet specificeres.

10. Der er i lovforslaget indføjet bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Udgangspunktet vil være, at refusi- onen skal dække de elementer, som også indgår i dagpengerefusionen fra ko m- munen, det vil sige grundløn, dyrtidstillæg og personlige tillæg. Dette er en forudsætning for at kunne anvende de kommun  ale data. Såfremt det med det kommende e-indkomstregister bliver muligt digitalt at medregne andre af ar- bejdsgivernes udgifter som pension, ferie og søgne -/helligdagsbetaling, vil be- myndigelsen blive anvendt hertil. DA påpeger, at refusionsperioden i lovforslaget ikke er fastlagt i 15. -20. uge efter fødsl en, som det er tilfældet for de decentrale barseludligningsordninger på DA/LO -området og de underliggende overenskomstbestemmelser om bet a- ling af løn under barsel. Endvidere tager lovforslaget ikke stilling til, om det kun er den ene af forældrene, der har   ret til løn i denne periode, og at virkso m- hederne er berettiget til fuld dagpengerefusion. Lovforslaget går således videre end de decentrale ordninger på DA/LO -området. Dette vil derfor virke unde r- minerende på de ordninger, som arbejdsmarkedets parter har  o pbygget. Refusionsperioden i den lovbaserede ordning følger i en vis udstrækning den periode, hvor det er muligt at modtage barseldagpenge i henhold til dagpenge- loven. Længden på de 26 uger pr. fødsel er bl.a. valgt, fordi mange overen s- komster giver fuld løn i denne periode. De 26 uger fordeler sig på 4 uger før og 22 uger efter fødsel/adoption. De 22 uger består af 2 uger til moderen (pligtorlov), 2 uger til faderen (fædreorlov) og derudover de først afholdte 18 uger efter fød slen uanset om det er moderen eller faderen, der afholder disse. De 18 uger kan tages, når familien ønsker det, inden for rammerne af re  glerne for barselorlov, eventuelle overenskomster og individuelle aftaler. Lovforslaget går således ikke ind og regulerer på de aftaler, som er ind    gået mellem a r- bejdsmarkedets parter, men viderefører barselslovgivningens linje om fle ksibel barsel. Det er DA’s opfattelse, at ATP’s bestyrelse både skal kunne foretage indstilling af refusionsstørrelse og  – periode til ministeren. Denne beslutning om indstil- ling skal følge principperne for regulering af ATP -bidraget. Det indføjes i lovforslagets § 4 (§ 3), at ATP´s bestyrelse også afgiver indsti   l- ling til ministeren vedrørende refusionslængden. DA finder det uklart om decentrale ordninger, som er sluttet sammen i en fæ  l- les udligningsordning, skal godkendes hver for sig eller på grundlag af den samlede udligning. De opstillede krav i lovforslagets § 6, stk. 1 (§ 5), gælder for decentrale ba  r- seludligningsordninger. Såfremt der er tale om en ordning, som ka n betragtes som en enhed med en samlet udligning af arbejdsgivernes udgifter, er det en- heden som skal godkendes, og dermed opfylde betingelserne. DA finder, at den manglende klageadgang indebærer en uacceptabel forringe  l- se af virksomhedernes retssikkerhed.

11. Afskæring af klageadgangen er begrundet i, at afgørelser truffet i henhold til loven bygger på oply sninger fra virksomhederne, og som derfor ikke vil være egnet til at blive behandlet af en rekursmyndighed. Afgørelserne kan indbri n- ges for domstolene. DA finder, at overgangsordningen i lovforslagets § 14 skal udvides til også at omfatte barseludligningsordninger, som bygger på andre former for forening s- retlige vedtagelser. Som eksempel kan nævnes malermesterforeningen, som ved en foreningsbeslutning har aftalt en ordning om barseludligning. Bestemmelsen er omformuleret således, at overgangsordningen også vil omfa   t- te udligningsordninger, som bygger på foreningsbeslutninger. Ved vurderingen af om en decentral ordning kan godkendes eller falder ind under lovforslagets overgangsordning, vil det være en vurdering af ordningen, som en helhed. Det er en forudsætning for at kunne blive omfattet af overgangsordningen, at den aftalte ordning opfylder kravene i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2 (§ 5). DA finder, at straffebestemmelsen også skal indeholde muligheden for frake n- delse af retten til at drive forretning. Forslaget er af erhvervsretlig karakter og ligger uden for lovforslagets anven- delsesområde. DA finder, at lovforslaget bør indeholde et finmasket kontrolsystem,  som fan- ger eventuelle forsøg på snyderi. Der er i lovforslagets § 9 indført bemyndigelse til at fastsætte regler om ko   n- trol med administrationen af den lovbaserede ordning. Den nærmere udfor  m- ning af kontrolsystem vil blive beskrevet i en bekendtgørelse. DA finder, at der i lovforslaget bør være et anciennitetskrav på 9 måneders a n- sættelse, før udgifterne til løn under barsel kan refunderes. Barseludligning s- ordningerne på DA/LO -området er opbygget over overenskomsternes beste m- melser om betaling af løn unde r fravær på grund af barsel m.v. Ordningerne indeholder derfor et krav om, at lønmodtageren har 9 måneders anciennitet i virksomheden, før udgifter til løn under barsel kan refunderes. Det fremgår af lovforslaget § 3, stk. 3 (§ 2, stk. 4), at ministeren b at fastsætte regler om en karensperiode. Det er i bemærkningerne til § 3, stk. 3, anført, at der ikke indføres en karensperiode med det samme. Men skulle udvi  k- lingen vise, at det vil være hensigtsmæssigt med en karensperiode, vil det være muligt for ministeren at fastsætte regler herom. Det skal bemærkes, at ved in d- førelse af en karensperiode må det forventes, at dette vil medføre omkostninger til implementering og administration af karensreglerne. Endelig foreslår DA, at lovforslaget bør ind  eholde en hjemmel til at kræve re  n- ter ved for sen betaling svarende til ATP-loven. Forslaget er taget til efterretning.

12. Dansk Journalistforbund konstaterer, at lovforslaget overordnet set vil sikre, at alle såvel store som små virksomheder har samme omk  ostninger ved at ansætte en medarbejder, uanset køn eller alder. Det vil være med til at forbedre ligesti   l- lingen på det danske arbejdsmarked for både kvinder og mænd. Dansk Journalistforbund ønsker, at lovforslaget i højere grad tager hensyn til løst ansa tte, såsom fre elancere og projektansatte. Lovforslaget anvender den samme afgrænsning af lønmodtagere som ATP   - loven. Freelancere, projektansatte og andre løst ansatte vil således være omfattet af lovforslaget. Med et refusionsloft på 142 kr. pr. time, vi l ligestillingsproblemerne i medie- branchen langt fra være løst, idet der inden for denne branche er en forholdsvis stor og konstant stigende andel af kvindelige lønmodtagere. Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. Refusionsperioden bør efter D ansk Journalistforbundets opfattelse svare til den retmæssige barselorlovsperiode, hvis den fulde virkning til gavn for ligestilli  n- gen mellem kvinder og mænd på arbejdsma   rkedet skal slå igennem. Refusionsperioden i den lovbaserede ordning følger den perio de, hvor der i de fleste overenskomster gives løn under barsel, dvs. 26 uger pr. fødsel. Dette fo  r- deler sig på 4 uger før og 22 uger efter fø    dsel/adoption. De 22 uger består af 2 uger til moderen (pligtorlov), 2 uger til faderen (fædreorlov) og derudover d  e først afholdte 18 uger e fter fødslen. De 18 uger kan tages, når familien ønsker det, inden for rammerne af reglerne for barselorlov, eventuelle overenskomster og individuelle aftaler. Dansk Journalistforbund beklager, at spørgsmålet om en barseludlignin  gsord- ning for selvstændig erhvervsdrivende fortsat er uløst. Forbundet udtrykker velvilje til som interessent at indgå i dialog om en sådan ordning. Dette er noteret. Dansk Kvindesamfund hilser lovforslaget velkomment. Som en generel kom- mentar mener Dansk Kvindesamfund, at for at opnå en optimal fordeling af forældrenes barselorlov skal der være fuld lønkompensation til både moderen og faderen. Det er således Dansk Kvindesamfunds opfattelse, at en kompens a- tion på maks. 142 kr. pr. time ikke er tilstrække   ligt til at sikre, at fædre tager orlov i et ønsk eligt omfang. Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. Det skal bemærkes, at der fra den lovbaserede barseludligningsordning ikke udbetales kompensation til medarbejderen, men til arbejdsgiveren.

13. Dansk Tandlægeforening   udtrykker tilfredshed med forslaget, idet den foreslå- ede ordning vil medvirke til at fremme ligestillingen såvel mellem kvinder og mænd som indbyrdes på arbejdsmarkedet imellem brancherne uafhængigt af deres barselsfrekvens. Dansk Tandlægeforening bemærker, at der fortsat vil være et løn - og pensions- efterslæb for unge ak  ademikerkvinder i forhold til deres mandlige kolleger. Det fastsatte kroneloft på 142 kr. pr. time vil kun være et ringe incitament for a   r- bejdsgiverne til at give en bedre lønmæssig dækning under barsel end ti fældet er nu, hvor kvindelige privatansatte tandlæger er ansat på individuelle kontra   k- ter, hvor funktionærloven er gældende. Ifølge funktionærloven har den ansatte ret til ½ løn fra 4 uger før til 14 uger e fter fødslen. Hensigten med lovforslaget er at udligne arbejdsgivernes udgifter ved barsel og ikke at sikre mere løn eller løn i længere tid under barsel. Dansk Tandlægeforening bemærker endvidere, at lovforslaget ikke tager sti l- ling til tandlæger, som er an  sat i et selskab, eksempel ApS, hvor pågældende tandlæge også indgår i ejerkredsen. Dansk Tandlægeforening udtrykker ti l- fredshed med, at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at regeringen vil afklare muligheden for at etablere en barseludligningsord ning for selvstændigt e  rhvervsdrivende. Anpartshavere, som er ansat i selskabet, er at betragte som lønmodtagere, og vil derfor være omfattet af lovforslaget. Der foretages samme afgrænsning som i ATP-loven. Hvis anpartshaveren ikke er ansat i selskabet, men alene ejer en del af selskabet (anpart) anses vedkommende ikke for at være lønmodtager, men derimod investor. Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) konstaterer, at lovforslaget i meget lille udstrækning opfylder lovens formål om a   t fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd og sikring af indbyrdes udligning mellem arbejdsg  i- vere. DANSKE ARK oplyser, at der er indgået overenskomster med Teknisk Land s- forbund, konstruktørforeningen og Arkitektforbundet. Overenskomsterne dæ   k- ker tilsammen ca. 2500 medarbejdere, det er derfor ikke muligt for dem at ind- gå en aftale om decentral barseludligning, som kan godkendes. Det er således vigtigt for DANSKE ARK, at den lovbaserede ordning har et fornuftigt refusi- onsniveau. Det skal bemærkes, at lo  vforslaget ikke vil være til hinder for, at der indgås a   f- taler om at etablere en egen overbygning til den lovbaserede ordning. DANSKE ARK bemærker, at gennemsnitslønnen for en lønmodtager inden for foreningens område ligger et stykke over lovforslagets re fusionsniveau. Dette indebærer, at arbejdsgivere fortsat har økonomiske grunde til at fravælge kvi n-

14. der i den fødedygtige alder. DANSKE ARK foreslår derfor, at refusionen fas  t- sættes som en procentrefusion af medarbejderens månedsløn. Arbejdsgiverens bidrag til ordningen må naturligvis modsvare den forventede belastning af or d- ningen. Dette kan der tages højde for ved beregning af arbejdsgiverens bidrag som en procentdel af den samlede lønsum. Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. DANSKE ARK udtrykker stor betænkelighed ved at afskære den administrat i- ve rekurs af afgørelser truffet i medfør af loven. Bestemmelsen er en væsentlig forringelse af virksomhedernes retsstilling, og skal sagerne efterfølgende in d- bringes for domstolene, vil det medføre bå  de unødvendig belastning af retss y- stemet samt væsentlige udgifter for virksomhederne ved at føre sagerne. Afskæring af klageadgangen er begrundet i, at afgørelser truffet i henhold til loven er af en sådan karakter, at de ikke vil være egnede til at blive b e    handlet af en rekursmyndighed. Sagerne vil fortsat kunne indbringes for domstolene. DANSKE ARK savner en smidig og administrativ enkel regulering af situatio- nen, hvor arbejdsgiveren har betalt for meget, jf. § lovforslagets § 10. Det er i bemærkninger  ne til lovforslaget anført, at arbejdsgiveren selv bere g- ner bidragets størrelse og indberetter oplysninger vedrørende de lønmodtag   e- re, som er omfattet af den lovbaserede ordning. ATP kontrollerer og regulerer året efter i forbindelse med regulering af ATP -bidraget virksomhedernes beta- linger til udligningsordningen på baggrund af ATP’s beskæftigelsesdata. DANSKE ARK noterer sig, at der i januar 2006 kan forventes lignende initia- tiver for de selvstændigt e  rhvervsdrivende. Danske Sælgere   oplyser, at foreningen ikke indgår overenskomster på a  r- bejdsmarkedet, og at størsteparten af foreningens medlemmer typisk ikke er omfattet af nogen overenskomst. Danske Sælgere bemærker, at gennemsnitslønnen inklusive pension for alle foreningens medlemmer uanset stilling og aflønningsform er på 35.900 kr. pr. måned, og for salgskonsulenter på fast løn ligger på 31.400 kr. pr. måned. De medlemmer, der har en pensionsordning, indbetaler i gennemsnit 10 pct. af de- res løn om året. Foreningen ser derfor gerne, at en lovbaseret b  arseludlignings- ordning indrettes på en sådan måde, at også arbejdsgivere, som beskæft iger højtlønnede, kan få fuld kompensation for den udbetalte løn under barsel. Der henvises til bemærkningen hertil på side 1 ff. Den Danske Dyrlægeforening   henholder sig til Akademikernes Centralorgani- sations høringssvar. Den Danske Dyrlægeforening tilføjer, at såfremt ordni n- gen ikke forbedres økonomisk, og da Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgive   r- forening fortsat ønsker en udligning mellem praksis, vil Praktiserende Dyrl æ-

15. gers Forening skulle etablere en supplerende ordning for at kunne leve op til den aftale, der er indgået for de ansatte dyrlæger. Det skal bemærkes, at Den Danske Dyrlægeforening kan etablere en suppl e- rende ordning. DS Håndværk & Industri (DS)    stiller sig kritisk over for lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1 og 5. DS mener, at kravet om en mindste kvindeandel ikke har noget med lovens formål at gøre. Idet det centrale mål for ligestillingens succes er, at den enkelte arbejdsgiver ikke tager hensyn til ansø gers køn ved besættelse af stillinger. Kravet til kvindeandelen er begrundet i, at der skal være tale om reel udligning i de decentrale ordninger. Dvs., at kravet skal sikre, at der ikke blot etableres ordninger med hovedsageligt mænd, hvorved der ikke sk  er en reel udligning af udgifter til barsel. Henset hertil er der foreslået en mindste kvindeandel på 30 pct. Endvidere er det DS’s opfattelse, at kravet til størrelsen af bidrag til en dece  n- tral ordning ikke er relevant. DS henviser til lovforslagets specielle bemær  k- ninger til § 6, stk. 1, hvori anføres, at dette krav skal sikre, at ordningerne i d e- res helhed lever op til intentionerne om at styrke kvinders position på arbejd s- markedet gennem reel udligning. DS stiller spørgsmålet, om en decentral u  d- ligningsordning bliver tilsidesat, hvis den er for billig. Det er DS’s opfattelse, at disse elementer i lovforslaget er et brud på ” den da  nske aftalemodel”, da en barseludligningsordning, som opfylder lovens formål, og som er aftalt mellem en arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisation kan tils idesættes, alene fordi den er for billig. DS opfordrer derfor til at § 6, stk. 1, nr. 1. og 5, udgår af loven. Det fremgår af bemærkninger til § 6 (§ 5), at decentrale ordninger skal sikre, at udgifterne til løn under ba rsel og driften af ordningen årligt, samlet skal svare til minimum 0,2 pct. af virksomhedernes lønsum eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. Bidraget skal dække udgifterne i ordningen, dvs. ref  u- sion, etablering, administration og kontrol. Dette skal sikre, at der ikke etable- res ordninger, hvor midler blot ophobes. De opstillede krav i § 6, stk. 1 (§ 5), har til hensigt at sikre, at de decentrale udligningsordninger opfylder intentio- nerne i regeringsgrundlaget om reel udligning af arbejdsgivernes udgifter til løn u nder barsel. Nuværende udformning fastholdes. DS oplyser endeligt, at de ønsker foretræde for Folketingets Arbejdsmarked   s- udvalg. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) kan ikke støtte lovforslaget i dets nuværende form, da lovforslaget ikk  e fremmer ligestillingen af kvinder og mænd, og da det vil udløse meromkostninger for det øvrige private arbejd s- marked. FA peger på, at lovforslaget skærer alle virksomheder og medarbejd   e- re over en kam, og FA ser ikke nogen saglig grund til, at den finansielle sektor

16. skal omfattes af loven, idet de har en velfungerende ordning, der ikke belaster øvrige brancher. Ordningen sikrer arbejdsmarkedets bedste vilkår for løn under barsel, og tilg  o- deser virksomhedernes ønsker om en så enkel udligningsordning som mu  ligt. FA anmoder derfor om, at kravene til de decentrale ordninger begrænses og modereres, så det bliver muligt at opretholde velfungerende decentrale udli g- ningsordninger. De opstillede krav for godkendelse af decentrale ordninger skal sikre, at ord- ningerne i deres helhed lever op til intentionerne om at styrke kvinders position på arbejdsmarkedet gennem reel udligning. Kravene skal således hindre, at der indgås aftaler om barseludligning, som reelt indebærer begrænset udli gning. Henset hertil fastholdes n uværende udformning af kravene. FA påpeger, at ved beregningerne af de økonomiske og administrative kons  e- kvenser for erhvervslivet er finanssektoren blevet overset. Årsagen til dette er, at ministeriet har lagt til grund, at alle eksisterende or d- ninger, der med udgangspunkt i størrelse og kvindeandel har mulighed for at blive undtaget fra den lovbaserede ordning ville ønske en sådan undtagelse. I lovforslagets § 14 fremgår det således, at decentrale ordninger, der ikke umi   d- delbart kan godkendes, ved ansø gning til ministeren for familie- og forbruge r- anliggender kan undtages fra loven frem til førstkommende nye overenskoms t- periode. Det er et krav, at ordningen på ansøgningstidspunktet skal opfylde kravene om kvindeandel og antallet af omfattede medarbejdere. Endvidere er administrationen af den lovbaserede ordning ikke klart beskrevet, og FA frygter, at ordningen ikke vil være klar til den 1. oktober 2006, hvor l  o- ven skal træde i kraft. Det fremgår af de almindelige bemærkninger om lovforslagets indhold,    at lov- forslaget opridser rammerne for ordningen, mens de specifikke bestemmelser vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Det er forventningen, at loven træder ikraft 1. oktober 2006. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: Ad §§ 1 og 2. Der er ikke sagligt belæg for at behandle finanssektoren på en anden måde end det offentlige arbejdsmarked, som er holdt helt uden for lo v- forslaget. Lovforslaget finder anvendelse for det private arbejdsmarked, og den lovbase- rede barseludligningsordning omfatter ikke den offentlige sektor, der på ma nge områder er væsensforskelligt fra den private sektor og som allerede har or   d- ninger. Finanssektoren vil være omfattet af lovens anvendelsesområde. En i f   i- nanssektoren indgået aftale om barseludligning vil kunne omf attes af en over- gangs ordning, jf. lovforslagets § 14.

17. Ad § 3. Det fremgår ikke klart, om arbejdsgiveren kan modtage refusion for lønmodtagere, der efter dagpengeloven har ret til dagpenge under forældreo   r- lov. Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk.    2 (§ 1), at i loven anvendes en de- finition af barselorlov, som omfatter adoptions-, barsel - , graviditets-, fædre  - og forældreorlov. Udtrykket ”barsel” i lovforslagets § 3 (§ 2) vil således også o m- fatte foræ  ldreorlov. Ad § 4. Der savnes en specificering af refusionsloftet, udover at der er tale om 85 pct. af smalfortjenesten. Endvidere påpeger FA, at refusionsniveauet ikke er dækkende i forhold til højtlønnede kvinder. De 142 kr. svarer til 85 pct. af den gennemsnitlige løn uden tillæg og pe   nsion (smalfortjenesten). Smalfortjenesten er udtryk for den gennemsnitlige løn pr. præsteret time uden tillæg, fraværsbetaling m.v. Ved at tage udgang spunkt i smalfortjenesten sikres, at udligningen af arbejdsgivernes udgifter til løn under barsel får et vist niveau i f del af lønmodtagerne, som oppebærer en løn, som ligger betydeligt over de 142 kr. pr. time. Det skal bemærkes, at formålet med den lovbaserede ordning ikke er at sikre, at alle får fuld løn under barsel, m  en derimod stille kvinder i den fødedygtige alder bedre ved ansættelser end, hvad der er ti   lfældet i dag. Ad § 6. FA mener, at de opstillede krav til decentrale barseludligningsordnin- ger går videre end hidtil tilkendegivet, hvilket efter FA’s opfattelse v il begræ  n- se aftalefriheden. De opstillede krav i § 6, stk. 1 (§ 5), har til hensigt at sikre, at de decentrale udligningsordninger opfylder intentionerne i regeringsgrundlaget om reel ud- ligning af arbejdsgivernes udgifter til løn under barsel. Decentrale  ordninger kan godkendes, såfremt kravene i § 6, stk. 1 (§ 5), er opfyldt. Ad § 7. FA kan ikke tilslutte sig, at afgørelser ikke kan indbringes for en r e- kursmyndighed, hvilket vil gå ud over virksomhedernes retssikkerhed. Endv i- dere mangler lovforslaget stillingtagen til, om et afslag på ansøgning om go  d- kendelse af en decentral ordning vil kunne indbringes for domstolene. Afskæring af klageadgang er begrundet i, at afgørelser truffet i henhold til l   o- ven er af en sådan karakter, at disse afgørelser ikke vil   være egnet til realitet  s- behandling hos en rekursmyndighed. Det vil fortsat være muligt at få afgøre l- serne indbragt for domstolene. Ad § 8. Der er behov for at få afdækket de administrative forhold omkring den decentrale ordning nærmere. FA påpeger, at der    ikke er sikkerhed for, at den lovbaserede ordning vil kunne træde i kraft i tide. FA noterer sig, at lovforsl  a- get endnu ikke har været forelagt Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Lovforslaget er i høringsfasen forel agt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.

18. Ad § 14. FA bemærker, at der i bemærkningerne til denne bestemmelse ikke er en begrundelse for, at ansøgere, som ønskes omfattet af en overgangsoveror  d- ning, skal tilkendegive, at de vil kunne opfylde kravene i lovforslagets § 6. FA mener, at det i praksis ikke er muligt for parterne at garantere, at kravene til de decentrale ordninger vil kunne opfyldes under en overenskomstfornyelse, der først finder sted nogle år senere. Bestemmelsen i lovforslagets § 14 har til hensigt at give aftaleparterne i de de- centrale barseludligningsordninger, som har indgået aftale om barseludligning ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2005, mulighed for inden for en passende frist at tilpasse deres ordninger, således at de opfylder de opstill ede krav, og dermed kan godkendes efter § 6, stk. 2 (§ 5). Hensigten med tilkende- givelsen er at sikre at overenskomstparterne er indstillet på at arbejde for tilpas ning ved næste overenskomstperiode. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) finder det positivt, at regeringen tager initiativ til etablering af en barseludligningsordning for den resterende del af det private arbejdsmarked. Endvidere finder FTF det tilfreds- stillende, at man med lovforslaget anerkender allerede eksisterende ordninger, samt at der i lovforslaget peges på muligheden for at opstille bedre betingelser end de foreslåede. FTF forudsætter derfor, at de gældende barseludligning s- ordninger, som omfatter FTF-medlemmer, og som alle fungerer tilfredsstillen- de, kan fortsætte uændret. Det skal bemærkes, at decentrale barseludligningsordninger på det private a   r- bejdsmarked skal godkendes efter lovforslagets § 6, stk. 1 (§ 5), for at kunne fortsætte efter lovens ikrafttræden, eller opfyl de betingelserne for at blive om- fattet af overgangsbestemmelsen. FTF har herefter følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemme   l- ser: Ad § 6, stk. 1, nr. 1: Andelen af kvinder skal udgøre mindst 30 pct. Som u d- gangspunkt er FTF enige i, at det kan være fornuftigt at opstille grænser for andelen af kvinder i ordningerne for at sikre det omfordelingsmæssige aspekt. FTF finder i det foreliggende materiale ingen nærmere analyser af årsagen til den nærmere fastsatte grænse. Grænsen er sat ud fra, at   det skal sikres, at der ikke etableres ordninger med meget få kvinder og dermed ingen reel udligning af barselsudgifter.  Kønsford e- lingen i en udligningsordning skal ideelt set afspejle den gennemsnitlige køn sfordeling på det samlede private arbejdsmarked.  På det private arbejdsmarked udgør kønsfordelingen samlet set ca. 40 pct. kvinder og ca. 60 pct. mænd. Kønsfordelingen varierer imidlertid betydeligt inden for de forskellige brancher. Det er ikke nødvendigt for at sikre en betydelig udligning, at kønsford elingen afspejler gennemsnittet, men det må tilstræbes, at andelen af kvinder ikke bliver for lille i forhold til kvinders gennemsnitlige andel af beskæftigelsen. Det er derfor foreslået, at der i en overenskomstbaseret

19. Det er derfor foreslået, at der i en overenskomstbaseret udligningsordning som minimum skal være en kvind  eandel på 30 pct. Ad § 6, stk. 1, nr. 2: Ordningerne skal omfatte mindst 5000 lønmodtagere. FTF anerkender, at det i mange tilfælde er fornuftigt, at ordningerne har en vis v  o- lumen for at opnå de ønskede omfordelingse  ffekter. Imidlertid mener FTF, at der kan være tilfælde af mindre ordninger, hvor eksisterende eller kommende ordninger, der fungerer efter hensigten, og som sikrer, at det omfordelings- /ligestillingsmæssige, kan være hensigtsmæssige. Derfor opfordrer FTF min i- steriet til snarere at analysere de samlede effekter af ordningerne, som ikke fo- kuserer på præcise antalsbestemmelser, hvis det ellers er ordninger, der sikrer opfyldelse af formålet. For at sikre, at formålet med udligningsordningen nås, må der stilles krav til antallet af lø nmodtagere, der via deres arbejdsgivere indgår i udligningsor d- ningen. Det vil ikke være i overensstemmelse med formålet, hvis en kreds af arbejdsgivere med få ansatte, evt. en enkelt arbejdsgiver, kan isolere sig i or d- ninger med begrænset udligningspotenti  ale. Det er derfor foreslået, at en aft a- lebaseret udligningsordning må dække mindst 5.000 lønmodtag ere for at sikre en reel udligning. Det medfører et udligningspotentiale af en større  lsesorden, der si k rer at udligningsordningen hviler på et rimeligt økono sammenligning er det en betingelse for anerkendelse af en arbejdsløshedska s- se, at den har mindst 10.000 medlemmer. Ad § 6, stk. 1, nr. 6: Refusionsloft på 142 kr. pr. time. Dette loft, fastsat som et kronebeløb, kendes fra DA’s barselu  dligningsordning, som omfatter 300.000 ansatte. Loftet betyder, at størstedelen af FTF’s medlemsgrupper langt fra vil kunne få fuldt dækning. Dette finder FTF stærkt utilfredsstillende. Lovforslaget kunne og burde i stedet have fulgt retningslinierne fra den aftalte model med udligning af barselsomkostningerne i den kommunale sektor, som er en fast procentandel (80 pct.) af forskellen mellem dagpengebeløbet og det aktuelle lønniveau. FTF ser samtidig gerne, at denne procent fastsættes til 100 (fuld dækning)  . Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. FTF finder, at lovforslaget bør ændres således, at det også tager hensyn til de atypiske ansættelsesforhold, en række FTF -grupper har i form af freelancere, tidsbegrænsede ansættelser, kontraktsansættel ser uden fast arbejdssted og øvr i- ge forhold, som kendetegner det dynamiske arbejdsmarked. Hvis personen er ansat, er vedkommende omfattet af den lovbaserede barseludligning. Hvis vedkommende er selvstændig erhvervsdrivende såsom fx de fl e ste freelancere, er personen ikke omfattet. Gruppen af selvstændige er ikke omfattet af den lovbaserede barseludligningsordning. Regeringen vil i dialog med interessenterne afklare muligheden for at etablere en særlig barseludligningsordning for selvstændige erhvervsdriven  de. Såfremt det besluttes at etablere en sådan ordning, vil indholdet heraf ligeledes blive fastlagt i dialog med interessenterne. Regeringen vil i givet fald fremsætte et lovforslag herom primo 2006.

20. FTF finder, at lovforslaget i højere grad skal hente i nspiration fra den (amts)kommunale barseludligningsordning. Med det foreliggende lovforslag vil en række FTF  -organisationer, der typisk har barseludligningsordninger, der er mere udbygget end det foreslåede, stilles ringere efter lovindgreb. Det gæ   l- der blandt andet på apotekerområdet og for Filmarbejderforeningen. Desuden vil en række FTF  -organisationer blive omfattet af en ordning, som de ikke har haft indflydelse på. Dette finder FTF stærkt utilfredsstillende. De pågældende organisationer kan supplere de   n lovbaserede ordning med me- re udbyggede ordninger. Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) konstaterer med tilfredshed, at lovforslaget respekterer de løsninger, der af arbejdsmarkedets parter er etabl e- ret på det private arbejdsmarked i overensstem melse med principperne i ”den danske aftalemodel”. HTS mener dog, at de forskellige barseludligningsordninger fungerer på lige vilkår. Det er HTS’s opfattelse, at decentrale ordninger på samme måde som den lovbaserede ordning bør sikres adgang til og muli ghed for at anvende de samme oplysninger i offentlige registre m.v. Hvis der skal sikres virksomheder i den lovbaserede ordning mulighed for samlet at søge om refusion ét sted for både dagpengerefusion og refusion fra barseludligningsordningen, bør denne mulighed således også udstrækkes til at gælde for virksomheder under dece n- trale ordninger. Forslaget er taget til efterretning. HTS finder det underminerende, at der for den lovbaserede ordning ikke skal betales moms af udviklings-, etablerings- og driftsudgifterne, når det er ATP, som står for udvikling og drift af ordningen. Tilsvarende ulighed gør sig gæ l- dende, når det drejer sig om beregning af dækningsbidrag. Det skal bemærkes, at der er mulighed for, at aftaleparter i en decentral or  d- ning selv administrerer deres egen ordning. Hvis aftaleparterne vælger at a  d- ministrere ordningen selv og ikke outsourcer opgaven, vil der ikke skulle beta- les moms af udviklings-, etablerings- og driftsudgifter, samt dækningsbidrag. HTS anbefaler, at refusionsbeløbet i  lovforslagets § 4 specificeres. Der er indføjet en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Beløbet vil blive yderligere specificeret i en b   e- kendtgørelse. HTS anbefaler endvidere, at betaling og refusionsperioder udvikles i takt med de perioder, der følger af overenskomsterne samt de øvrige kriterier fastsat ved overenskomster.

21. Der kan kun udbetales refusion, såfremt der er en løn under barslen, som ove  r- stiger den nuværende barseldagpengesats. Refusio  nsudbetalingen vil således afhænge af overenskomsten (om der er aftalt løn og den længde der gives løn i). Refusionen fastsættes af ministeren, og perioden i barseludligningsordni  n- gen kan ændres, såfremt udvikli   ngen på arbejdsmarkedet i forhold til periode n for løn under barsel senere skulle medføre væsentlige ændringer i det nuv æ- rende billede. Det er HTS’s opfattelse, at den lovbaserede ordning ikke bør omfatte elever e  l- ler unge under 18 år. HTS frygter, at hvis denne gruppe omfattes, og virkso m- hederne dermed bliver pålagt en forøget udgift, kan dette få uhensigtsmæssig virkning på disse gruppers beskæftigelsesmuligheder. For at sikre, at virksomheder finder det attraktivt at ansætte elever, ændres lovforslaget således, at arbejdsgivere fritages for at be tale bidrag for elever registreret i AER, idet elevers løn i hovedparten af elevtiden er under barse l- dagpengeniveauet. Der skal betales bidrag for voksenelever, idet deres løn ofte er over dagpengeniveauet. Begge grupper udløser refusion, såfremt de i øvri    gt opfylder kravene for dette. For så vidt angår unge, som ikke er under udda   n- nelse, følges ATP -lovens afgrænsning. Det betyder, at der skal betales bidrag for unge ned til 16 år. Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)  påpeger, at i lyset af den høje ledighe  d blandt kvinder på ingeniørområdet, er det af afgørende betydning, at der bliver etableret en lovbaseret barseludligningsordning. IDA påpeger, at den foreslåede model ikke vil kunne bidrage til at fremme l  i- gestillingen mellem kvinder og mænd på arbejdsma   rkedet, idet det foreslåede refusionsloft er for lavt sat. Refusionsloftet vil kun dække halvdelen af ge  n- nemsnitslønnen for en privatansat akademiker under 40 år. IDA bemærker, at cirka halvdelen af de privatansatte akademikeres arbejdspladser tilbyder fuld løn under barsel i 26 uger. Lovforslaget vil ikke fjerne den diskriminering, der er i forhold til unge kvindelige akademikere, da de potentielt kan føre til en ekstraudgift for arbejdsgiveren i forbindelse med barsel. Lovforslaget vil der- udover kunne underminere de tiltag, der er for at skabe en større andel af kvi n- delige ledere, da det er i de tidlige karriereår, at en lederkarriere grundlægges. IDA frygter, at den lovbaserede ordning vil danne norm for individuelt for- handlede ansættelsesaftaler, og der  med forringe muligheden for, at den enkelte lønmodtager blandt de 90 pct. af de privatansatte akademikere uden overen s- komst kan forhandle bedre forhold på plads. IDA foreslår, at den lovbaserede ordning henter inspiration fra den (amts)kommunale ordning og tilbyder 80 pct. af arbejdsgiverens merudgifter ud over dagpengerefusionen. Alle arbejdsgivere indbetaler et procentbeløb af den samlede lønsum til barseludligningsordningen. Dette vil efter IDA’s opfa  t- telse fremme ligestillingen for både højt  - og lavtlø nnede og styrke virksomh e- dernes incitament til at ansætte højtuddannede kvinder på lige fod med højtu d-

22. dannede mænd. IDA foreslår en indfaset ordning, hvor refusionen med tiden øges til 100 pct. Der henvises til bemærkningen herom på side 1 ff. IDA har herefter en række konkrete bemærkninger og spørgsmål til lovforsl a- get: Lovforslagets § 6 dækker de decentrale barseludligningsordninger. Herunder kan arbejdsgivere undtages for loven for de lønmodtagere, der er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning. IDA forstår paragraffen ikke mindst vedrørende § 6, stk. 1, nr. 5 og 6, således, at de decentrale barseludli  g- ningsordninger åbner op for, at organisationerne kan indføre ordninger, der følger den model som AC og deres medlemsorganisationer fore slår. Dette ø  n- sker IDA positivt bekræftet og samtidig indført i bemærkningerne til lovforsl a- get, idet en ordning efter IDA’s og AC’s model vil være bedre end lovforsl   a- gets model. Som det fremgår af lovforslaget kan der etableres decentrale barseludligning s- ordninger, såfremt ordningerne som minimum lever op til kravene i § 6 (§ 5). Kravene til refusion og bidrag er minimumsbestemmelser, hvorved det er mu- ligt at have højere refusion og bidrag end ang ivet. For at det kan blive en reel mulighed for IDA og AC-organisationerne, foreslås der endvidere, at ordlyden i § 6, stk. 1, nr. 2 ændres, så den også indbefatter brancheorganisationer, så teksten læses: ”ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation eller en brancheorganisation og en lønmodtage rorga- nisation.”  Det vil give bedre muligheder for at indgå en delaftale om dette sæ r- lige punkt, således at virksomheder fx på videnservice  - og rådgiverområdet med mange privatansatte akademikere kan indgå en indbyrdes barseludli g- ningsaftale sammen med AC-organisationerne. Brancheorganisationer kan i arbejdsretlige henseender ikke forpligte virksom- heder. De vil således ikke kunne være aftalepart i en decentral barseludli   g- ningsordning. I forbindelse med lovforslagets § 7, stk. 1 og 2, fastlægges adgang til   at klage over afgørelser fra henholdsvis en administrativ myndighed og ATP. IDA er uforstående overfor, at afgørelser ikke vil kunne indbringes over for anden a  d- ministrativ myndighed, hvilket de savner en begrundelse for. Afskæring af klageadgang er begr  undet i, at afgørelser truffet i henhold til l o- ven er af en sådan karakter (oplysningerne stammer fra virksomhederne), at disse afgørelser ikke vil være egnet til realitetsbehandling hos en rekursmy   n- dighed. Det vil fortsat være muligt at indbringe sagerne   for domstolene. I de generelle bemærkninger til lovforslaget finder IDA forklaringen vedrøre   n- de funktionærloven i afsnit 3.1.1. utilfredsstillende og ikke udtømmende. Det beskrives, at mange funktionærer er omfattet af overenskomster, der giver be  d- re lønf orhold under barsel. Samtidig konstateres det, at ca. 1/3 af lønmodtage r-

23. ne er omfattet af funktionærloven. Men det vurderes ikke, hvor mange der al  e- ne vil få løn under barsel efter Funktionærlovens bestemmelser, hvis lovforsl a- get vedtages uændret. Denne vu  rdering vil være overordentlig relevant for at få et dokumenteret overblik over, hvor mange virksomheder, der herefter ikke vil få fuld refusionsdækning for deres ansatte henholdsvis, hvor mange lønmodt a- gere, der fortsat er uden fuld løndækning under barse   l. IDA skal de r for pege på det ønskelige i, at der foretages en sådan konkret faktuel vurdering, og at denne fremgår af bemærkningerne. Løn under barsel er en overenskomstbaseret ret, og således ikke noget staten blander sig i. Ligesom løn under barsel he ller ikke registreres centralt. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvor mange der således alene er omfattet af funktionærlovens b  estemmelser. I forbindelse med udarbejdelsen af Redegørelse fra Barselfondudvalget om barseludligningsordninger blev der gjort forsøg på at indhente oplysninger vedr. løn under barselsorlov fra de forskellige organisationer på arbejdsma  r- kedet. Der blev bl.a. spurgt til løndækning under ba   rselsorlov, hvor mange der var dækket, og hvor mange der ha  vde anvendt dækning  en. Der blev endvidere spurgt til hvor mange der modtager løn under barsel under funktionærlovens bestemmelser. Desværre var en del organisationer ikke villige til at besvare spørgeskemaet, hvilket ellers ville have bidraget til det overblik IDA efterspø  r- ger. Af de generelle bemærkningers afsnit 6 fremgår det, at der kan være en løndr i- vende effekt som følge af barselsorloven .Det bemærkes, at en refusionsor d- ning kan medføre, at virksomheder, der i dag ikke yder fuld løn under barsel, vil få et incitament h ertil. Bortset fra at det må være et centralt ligestillingspol   i- tisk sigte med en barseludligningsfond, der udligner mellem virksomheder og brancher med få henholdsvis mange omkostninger til barselsorlovssøgende, stiller IDA sig tvivlende over for omfanget af en løndrivende effekt.  IDA fin- der det nø dvendigt, at ministeriet i bemærkningerne klargør det reelle omfang af den forventede løndrivende effekt, idet dette natu rligvis kan være en vigtig bieffekt af lovforslaget, hvorfor de rette proportioner må beskri ves. Lovforslagets bemærkninger vedrørende de økonomiske og administrative ko n- sekvenser for erhvervslivet er udbygget. Det er IDA’s opfattelse, at de generelle bemærkningers afsnit 10 vedrørende de ligestillingsmæssige konsekvenser   ikke er fyldestgørende . Betragtningerne an- fører, at forslaget til barseludligningsordning entydigt vil øge ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. I henhold til den generelle b   e- stemmelse om ligestillingsmæssig mainstreaming af alle lovforslag findes dette ikke at være en udtømmende bedømmelse. Ifølge bestemmelsen om mai n- streaming i ligestillingsloven skal der ske en fyldestgørende vurdering af de l i- gestillingsmæssige konsekvenser for det samlede arbejdsmarked. Betragtni  n- gerne i lovforslagets bemærkninger gør si   g således først og fremmest gælde n- de, når det gælder lavtlønnede kvinder, men bliver mere tvivlsomme, når der ses på de højtlønnede kvinder. Her er der behov for, at bemærkningerne tyd e- liggør, at der bl.a. for akademikere og andre med en højere aflønning f   ortsat

24. ikke vil væ  re lige adgang til de samme job for mænd og kvinder som følge af arbejdsgivers udgift til barselsorlov. Risikoen for at økonomiske forhold hindrer ansættelse af kvinder i den fød e- dygtige alder, idet der er større sandsynlighed for, at d e går på barsel, fo   r- mindskes med lovforslaget for alle kvinder, der tjener mere end 88 kr. i timen. Af forskellige årsager, der er gjort rede for, må et fast kroneloft for refusionen anses for at være det mest hensigtsmæssige. Lovforslagets bemærkninger er udbygget. IDA foreslår, at der indsættes en revisionsbestemmelse i lovforslaget, således at konsekvenserne af loven kan evalueres, og der kan ske en eventuel justering efter en årræ   kke, for at loven kan opfylde sit ligestillingspolitiske formål. Der er i lovforslaget nu indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter loven tages op til revision i folketingsåret 2009 -10. Der vil inden revisionen blive foretaget en uafhængig evaluering af lovens virkning på udviklingen på arbejdsmark e- det. IDA udtrykker forundring over, at de akademiske organisationers forslag til barseludligningsordning ikke har været taget i betragtning af ministeriet under udarbejdelse af lovforslaget. Forslagene har indgået i overvejelserne vedrørende den lovbaserede ordning. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)   har ingen be- mærkninger til selve lovforslaget. KTO har dog præciseringer til teksten i lo v- forslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1., som vedrører barseludli   g- ningsordninger i den offentlige sektor. Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) er generelt tilfredse med det foreliggende lovforslag. KA forstår § 6, stk. 1, nr. 7, om en refusionsperiode ”op til 26 uger” således, at længden af refusionsperioden ikke er afgørende for en godkendelse af en d   e- central udligningsordning, hvis en kollektiv overenskomst fastlægger en kort  e- re periode, hvor der skal udbetales løn under barselorlov. KA finder dette punkt meget afgørende, da en central barseludligningsordning må respektere parte  r- nes frie aftaleret, og ikke gennemtvinge en minimums betalingsperiode på 26 uger, uden det har været gennem en forhandling mellem overenskomstens pa  r- ter. Refusionsperiode i de decentrale ordninger følger som minimum den overen s- komstmæssigt aftalte løn under barsel ”op til mindst 26 uger” og der med kan også ordninger med løn i en ko  rtere periode godkendes. KA bemærker, at bestemmelsen i lovforslagets § 8 indebærer, at der også kan indhentes oplysninger om medarbejderes CPR-numre. KA’s barselfond bygger