Den næste sag på dagsordenen var:
6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 100:
Forslag til lov om ændring af lov om hjemmeværnet. (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg
m.v.). Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 9/12 2005. Første behandling 19/1 2006. Anden behandling 14/3 2006. Ændringsforslag nr. 1 af 27/3 2006 til tredje behandling af forsvarsministeren (Søren Gade)).
Der var stillet 1 ændringsforslag af forsvarsministeren (Søren Gade).
Ændringsforslaget sattes først til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 100 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).