Før 1993 var det sådan, at landinspektørvirksomhed blev drevet som interessentskab. Et interessentskab har jo de karakteristika, at indehaverne hæfter personligt og ubegrænset.
Så kom der i 1993 mulighed for, at man kunne drive nogle særlige landinspektørselskaber. Jeg kan i parentes bemærke, at der kom nøjagtig de samme regler for advokater. Det, der er specielt for de her selskaber, er, at man har den normale begrænsede hæftelse, for så vidt angår alle mulige forhold, der ikke lige vedrører udøvelsen af gerningen som landinspektør, men hvis man laver fejl i gerningen som landinspektør, så er hæftelsen ubegrænset, altså på samme måde som den var med interessentskaberne. Det er bl.a. også derfor, der skal tegnes en ansvarsforsikring.
Det, der så sker nu, er, at man giver mulighed for at sælge op til 49 pct., men jeg vil godt understrege, at man sikrer sig uafhængigheden i landinspektørselskaberne, fordi majoriteten, 51 pct., skal ligge hos en aktivt udøvende landinspektør. Og ikke nok med det, man laver altså også den begrænsning i de 49 pct., at de højst må være ejet af 15 pct.s investorstørrelser.
Netop derfor synes jeg ikke, der er grundlag for Socialdemokratiets bekymring om, hvorvidt man sikrer den her upartiskhed. Jeg mener ikke, der er nogen grund til at være bekymret for upartiskheden eller uafhængigheden, netop fordi de her investorer, som altså ikke er aktivt udøvende landinspektører, absolut er mindretalsaktionærer eller anpartshavere.
Så ikke overraskende kan vi fra konservativ side støtte miljøministerens forslag.