Den næste sag på dagsordenen var:
7) Forespørgsel nr. F 20:
Forespørgsel til undervisningsministeren, socialministeren og familie- og forbrugerministeren:
»Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at skabe lige muligheder for børn?« Af Mette Frederiksen (S), Martin Lidegaard (RV), Villy Søvndal (SF) og Line Barfod (EL). (Forespørgslen anmeldt 16/11 2005. Fremme af forespørgslen vedtaget 22/11 2005).

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Den næste sag på dagsordenen var:
7) Forespørgsel nr. F 20:
Forespørgsel til undervisningsministeren, socialministeren og familie- og forbrugerministeren:
»Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at skabe lige muligheder for børn?« Af Mette Frederiksen (S), Martin Lidegaard (RV), Villy Søvndal (SF) og Line Barfod (EL). (Forespørgslen anmeldt 16/11 2005. Fremme af forespørgslen vedtaget 22/11 2005).

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Den næste sag på dagsordenen var:
7) Forespørgsel nr. F 20:
Forespørgsel til undervisningsministeren, socialministeren og familie- og forbrugerministeren:
»Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at skabe lige muligheder for børn?« Af Mette Frederiksen (S), Martin Lidegaard (RV), Villy Søvndal (SF) og Line Barfod (EL). (Forespørgslen anmeldt 16/11 2005. Fremme af forespørgslen vedtaget 22/11 2005).

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Ordføreren for forespørgerne ønsker i øjeblikket ikke at begrunde forespørgslen. Vi går derfor i gang med besvarelsen, og jeg giver først ordet til socialministeren.

Besvarelse

Lad mig slå fast fra starten: Alle børn skal have lige muligheder for at skabe sig et godt liv, og jeg betragter det som en af regeringens vigtigste opgaver at skabe grundlag for, at alle børn og unge får en reel mulighed for at gøre brug af de mange tilbud, samfundet byder på. Det betyder imidlertid ikke, at alle børn skal behandles ens. Børn har forskellige behov, og de skal behandles forskelligt, netop fordi de kun kan få lige muligheder, når indsatsen er tilpasset det enkelte barns behov.
     For nylig hørte jeg en historie: Sønnen Rasmus havde puttet sig ind til sin far om aftenen og sagt: Far, jeg er så glad for min familie. Og faren havde lidt overrasket spurgt:
Jamen hvorfor siger du det? Jo, svarede drengen, fordi Anders over i skolen siger, at han ikke kan lide sin mor, fordi hun hele tiden drikker og er fuld. Det er desværre en historie fra det virkelige liv, og den viser med al tydelighed, at der findes ulykkelige børn, som skal have en målrettet hjælp for at kunne opnå lige muligheder. Hvis ikke drengen Anders og hans familie får hjælp, vil det skade ham og svække hans muligheder for fremtiden.
     Der findes heldigvis allerede mange gode tilbud til børn og unge, der har problemer, og mange af tilbuddene er kommet som følge af regeringens initiativer de senere år. Men der er stadig problemer, der kræver opmærksomhed, og på regeringens vegne har jeg derfor netop fremlagt en fremadrettet strategi til at bekæmpe negativ social arv. Strategien rummer initiativer for i alt 550 mio. kr. ...

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Lad mig slå fast fra starten: Alle børn skal have lige muligheder for at skabe sig et godt liv, og jeg betragter det som en af regeringens vigtigste opgaver at skabe grundlag for, at alle børn og unge får en reel mulighed for at gøre brug af de mange tilbud, samfundet byder på. Det betyder imidlertid ikke, at alle børn skal behandles ens. Børn har forskellige behov, og de skal behandles forskelligt, netop fordi de kun kan få lige muligheder, når indsatsen er tilpasset det enkelte barns behov.
     For nylig hørte jeg en historie: Sønnen Rasmus havde puttet sig ind til sin far om aftenen og sagt: Far, jeg er så glad for min familie. Og faren havde lidt overrasket spurgt:
Jamen hvorfor siger du det? Jo, svarede drengen, fordi Anders over i skolen siger, at han ikke kan lide sin mor, fordi hun hele tiden drikker og er fuld. Det er desværre en historie fra det virkelige liv, og den viser med al tydelighed, at der findes ulykkelige børn, som skal have en målrettet hjælp for at kunne opnå lige muligheder. Hvis ikke drengen Anders og hans familie får hjælp, vil det skade ham og svække hans muligheder for fremtiden.
     Der findes heldigvis allerede mange gode tilbud til børn og unge, der har problemer, og mange af tilbuddene er kommet som følge af regeringens initiativer de senere år. Men der er stadig problemer, der kræver opmærksomhed, og på regeringens vegne har jeg derfor netop fremlagt en fremadrettet strategi til at bekæmpe negativ social arv. Strategien rummer initiativer for i alt 550 mio. kr. ...

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Lad mig slå fast fra starten: Alle børn skal have lige muligheder for at skabe sig et godt liv, og jeg betragter det som en af regeringens vigtigste opgaver at skabe grundlag for, at alle børn og unge får en reel mulighed for at gøre brug af de mange tilbud, samfundet byder på. Det betyder imidlertid ikke, at alle børn skal behandles ens. Børn har forskellige behov, og de skal behandles forskelligt, netop fordi de kun kan få lige muligheder, når indsatsen er tilpasset det enkelte barns behov.
     For nylig hørte jeg en historie: Sønnen Rasmus havde puttet sig ind til sin far om aftenen og sagt: Far, jeg er så glad for min familie. Og faren havde lidt overrasket spurgt:
Jamen hvorfor siger du det? Jo, svarede drengen, fordi Anders over i skolen siger, at han ikke kan lide sin mor, fordi hun hele tiden drikker og er fuld. Det er desværre en historie fra det virkelige liv, og den viser med al tydelighed, at der findes ulykkelige børn, som skal have en målrettet hjælp for at kunne opnå lige muligheder. Hvis ikke drengen Anders og hans familie får hjælp, vil det skade ham og svække hans muligheder for fremtiden.
     Der findes heldigvis allerede mange gode tilbud til børn og unge, der har problemer, og mange af tilbuddene er kommet som følge af regeringens initiativer de senere år. Men der er stadig problemer, der kræver opmærksomhed, og på regeringens vegne har jeg derfor netop fremlagt en fremadrettet strategi til at bekæmpe negativ social arv. Strategien rummer initiativer for i alt 550 mio. kr. ...

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

Det er min fornemmelse, at der er enkelte medlemmer, der ikke ønsker at følge debatten, og derfor beder jeg om, at de går udenfor og fører deres drøftelser. Værsgo, socialminister.

De skulle ellers bare vide, hvor interessant den debat er.
     På regeringens vegne har jeg netop fremlagt en fremadrettet strategi til at bekæmpe negativ social arv. Strategien rummer nye initiativer for 550 mio. kr. og har tre centrale omdrejningspunkter:
     For det første vil vi sætte fokus på at styrke og udvikle redskaber, så vi så tidligt som muligt kan opdage de børn og unge, der har behov for hjælp. En tidlig indsats betyder, at en uheldig udvikling i børnenes liv forhåbentlig kan standses i tide. Jo større problemerne bliver, jo større indgreb skal der til, og jo større bliver belastningen for barnet.
     For det andet skal vi som samfund blive bedre til at anvende de eksisterende erfaringer med forskellige typer initiativer. Der er gennem mange år blevet sat rigtig meget i gang, og heldigvis for det. Men vi ved for lidt om, hvad der virker, og ikke mindst for lidt om, hvad der ikke virker, så et styrket overblik over området skal sikre, at vi yder en endnu bedre indsats i fremtiden.
     Endelig er det for det tredje vigtigt at modarbejde sektoropdelingen af indsatsen for at hjælpe de udsatte børn.
I og for sig er det jo banalt: Et udsat barn kan ikke sammenstykkes af f.eks. 20 pct. sundhedspleje, 30 pct. børnepasning, 25 pct. social indsats og 25 pct. skolegang. Sådan fungerer tingene ikke. Vi må sikre, at det enkelte barn og dets forældre oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

     Et barn, der vokser op under kummerlige kår, hvor forældrene eksempelvis er sindslidende eller fanget i misbrug eller bare ikke har øjne for barnets behov, er i fare for ikke at kunne få de samme muligheder som andre børn, og derfor handler lige muligheder for børn ikke alene om børnene selv. Det handler i høj grad også om forældrene, og forældrene skal selvfølgelig have den hjælp og støtte, som de har behov for.
     For at hjælpe de forældre, der godt kan leve op til ansvaret, men ikke gør det, har regeringen fremsat et lovforslag om styrkelse af forældreansvaret, som allerede har været førstebehandlet her i Folketingssalen. Nu får kommunerne mulighed for at kræve af forældrene, at de skal tage deres ansvar alvorligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med et metodeudviklingsprojekt om såkaldte forældreprogrammer, som er et tilbud til forældre, der har svært ved at udfylde deres rolle som forældre og give børnene og de unge den nødvendige støtte i deres udvikling, og visionen er helt entydig: Vi må sørge for, at alle børn, uanset deres baggrund, får mulighed for at realisere deres potentiale fuldt ud.
     Virkningerne af den negative sociale arv ses i dag i alle faser og på alle områder af et barndoms- og ungdomsliv, og iværksættelse af en tidlig, sammenhængende, helhedsorienteret og fagligt velfunderet indsats er nødvendig for at ændre det.
     En meget stor del af de 550 mio. kr., der afsættes som følge af strategien for bekæmpelse af negativ social arv, er afsat efter aftale med satspuljepartierne - det vil jeg gerne kvittere for - og det er også aftalt i satspuljekredsen, at vi ved de kommende års forhandlinger tager emnet op igen. Det er også i forbindelse med finansloven for 2006 aftalt at anvende yderligere 400 mio. kr. frem til 2009 til at forbedre kvaliteten i dagtilbud til børn, herunder til projekter, der skal hjælpe udsatte børn.
     I den sidste ende er det jo sådan, at det er kommunerne, der skal stå for den endelige udmøntning af initiativerne. Med kommunalreformen får kommunerne fra og med 2007 det fulde ansvar for hele børneområdet, og dermed får kommunerne endnu bedre mulighed for at følge op på regeringens initiativer med en sammenhængende og helhedsorienteret lokal indsats. Det er også et vigtigt skridt i bestræbelserne på at indfri visionen om at give alle børn lige muligheder.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

De skulle ellers bare vide, hvor interessant den debat er.
     På regeringens vegne har jeg netop fremlagt en fremadrettet strategi til at bekæmpe negativ social arv. Strategien rummer nye initiativer for 550 mio. kr. og har tre centrale omdrejningspunkter:
     For det første vil vi sætte fokus på at styrke og udvikle redskaber, så vi så tidligt som muligt kan opdage de børn og unge, der har behov for hjælp. En tidlig indsats betyder, at en uheldig udvikling i børnenes liv forhåbentlig kan standses i tide. Jo større problemerne bliver, jo større indgreb skal der til, og jo større bliver belastningen for barnet.
     For det andet skal vi som samfund blive bedre til at anvende de eksisterende erfaringer med forskellige typer initiativer. Der er gennem mange år blevet sat rigtig meget i gang, og heldigvis for det. Men vi ved for lidt om, hvad der virker, og ikke mindst for lidt om, hvad der ikke virker, så et styrket overblik over området skal sikre, at vi yder en endnu bedre indsats i fremtiden.
     Endelig er det for det tredje vigtigt at modarbejde sektoropdelingen af indsatsen for at hjælpe de udsatte børn.
I og for sig er det jo banalt: Et udsat barn kan ikke sammenstykkes af f.eks. 20 pct. sundhedspleje, 30 pct. børnepasning, 25 pct. social indsats og 25 pct. skolegang. Sådan fungerer tingene ikke. Vi må sikre, at det enkelte barn og dets forældre oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

     Et barn, der vokser op under kummerlige kår, hvor forældrene eksempelvis er sindslidende eller fanget i misbrug eller bare ikke har øjne for barnets behov, er i fare for ikke at kunne få de samme muligheder som andre børn, og derfor handler lige muligheder for børn ikke alene om børnene selv. Det handler i høj grad også om forældrene, og forældrene skal selvfølgelig have den hjælp og støtte, som de har behov for.
     For at hjælpe de forældre, der godt kan leve op til ansvaret, men ikke gør det, har regeringen fremsat et lovforslag om styrkelse af forældreansvaret, som allerede har været førstebehandlet her i Folketingssalen. Nu får kommunerne mulighed for at kræve af forældrene, at de skal tage deres ansvar alvorligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med et metodeudviklingsprojekt om såkaldte forældreprogrammer, som er et tilbud til forældre, der har svært ved at udfylde deres rolle som forældre og give børnene og de unge den nødvendige støtte i deres udvikling, og visionen er helt entydig: Vi må sørge for, at alle børn, uanset deres baggrund, får mulighed for at realisere deres potentiale fuldt ud.
     Virkningerne af den negative sociale arv ses i dag i alle faser og på alle områder af et barndoms- og ungdomsliv, og iværksættelse af en tidlig, sammenhængende, helhedsorienteret og fagligt velfunderet indsats er nødvendig for at ændre det.
     En meget stor del af de 550 mio. kr., der afsættes som følge af strategien for bekæmpelse af negativ social arv, er afsat efter aftale med satspuljepartierne - det vil jeg gerne kvittere for - og det er også aftalt i satspuljekredsen, at vi ved de kommende års forhandlinger tager emnet op igen. Det er også i forbindelse med finansloven for 2006 aftalt at anvende yderligere 400 mio. kr. frem til 2009 til at forbedre kvaliteten i dagtilbud til børn, herunder til projekter, der skal hjælpe udsatte børn.
     I den sidste ende er det jo sådan, at det er kommunerne, der skal stå for den endelige udmøntning af initiativerne. Med kommunalreformen får kommunerne fra og med 2007 det fulde ansvar for hele børneområdet, og dermed får kommunerne endnu bedre mulighed for at følge op på regeringens initiativer med en sammenhængende og helhedsorienteret lokal indsats. Det er også et vigtigt skridt i bestræbelserne på at indfri visionen om at give alle børn lige muligheder.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

De skulle ellers bare vide, hvor interessant den debat er.
     På regeringens vegne har jeg netop fremlagt en fremadrettet strategi til at bekæmpe negativ social arv. Strategien rummer nye initiativer for 550 mio. kr. og har tre centrale omdrejningspunkter:
     For det første vil vi sætte fokus på at styrke og udvikle redskaber, så vi så tidligt som muligt kan opdage de børn og unge, der har behov for hjælp. En tidlig indsats betyder, at en uheldig udvikling i børnenes liv forhåbentlig kan standses i tide. Jo større problemerne bliver, jo større indgreb skal der til, og jo større bliver belastningen for barnet.
     For det andet skal vi som samfund blive bedre til at anvende de eksisterende erfaringer med forskellige typer initiativer. Der er gennem mange år blevet sat rigtig meget i gang, og heldigvis for det. Men vi ved for lidt om, hvad der virker, og ikke mindst for lidt om, hvad der ikke virker, så et styrket overblik over området skal sikre, at vi yder en endnu bedre indsats i fremtiden.
     Endelig er det for det tredje vigtigt at modarbejde sektoropdelingen af indsatsen for at hjælpe de udsatte børn.
I og for sig er det jo banalt: Et udsat barn kan ikke sammenstykkes af f.eks. 20 pct. sundhedspleje, 30 pct. børnepasning, 25 pct. social indsats og 25 pct. skolegang. Sådan fungerer tingene ikke. Vi må sikre, at det enkelte barn og dets forældre oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

     Et barn, der vokser op under kummerlige kår, hvor forældrene eksempelvis er sindslidende eller fanget i misbrug eller bare ikke har øjne for barnets behov, er i fare for ikke at kunne få de samme muligheder som andre børn, og derfor handler lige muligheder for børn ikke alene om børnene selv. Det handler i høj grad også om forældrene, og forældrene skal selvfølgelig have den hjælp og støtte, som de har behov for.
     For at hjælpe de forældre, der godt kan leve op til ansvaret, men ikke gør det, har regeringen fremsat et lovforslag om styrkelse af forældreansvaret, som allerede har været førstebehandlet her i Folketingssalen. Nu får kommunerne mulighed for at kræve af forældrene, at de skal tage deres ansvar alvorligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med et metodeudviklingsprojekt om såkaldte forældreprogrammer, som er et tilbud til forældre, der har svært ved at udfylde deres rolle som forældre og give børnene og de unge den nødvendige støtte i deres udvikling, og visionen er helt entydig: Vi må sørge for, at alle børn, uanset deres baggrund, får mulighed for at realisere deres potentiale fuldt ud.
     Virkningerne af den negative sociale arv ses i dag i alle faser og på alle områder af et barndoms- og ungdomsliv, og iværksættelse af en tidlig, sammenhængende, helhedsorienteret og fagligt velfunderet indsats er nødvendig for at ændre det.
     En meget stor del af de 550 mio. kr., der afsættes som følge af strategien for bekæmpelse af negativ social arv, er afsat efter aftale med satspuljepartierne - det vil jeg gerne kvittere for - og det er også aftalt i satspuljekredsen, at vi ved de kommende års forhandlinger tager emnet op igen. Det er også i forbindelse med finansloven for 2006 aftalt at anvende yderligere 400 mio. kr. frem til 2009 til at forbedre kvaliteten i dagtilbud til børn, herunder til projekter, der skal hjælpe udsatte børn.
     I den sidste ende er det jo sådan, at det er kommunerne, der skal stå for den endelige udmøntning af initiativerne. Med kommunalreformen får kommunerne fra og med 2007 det fulde ansvar for hele børneområdet, og dermed får kommunerne endnu bedre mulighed for at følge op på regeringens initiativer med en sammenhængende og helhedsorienteret lokal indsats. Det er også et vigtigt skridt i bestræbelserne på at indfri visionen om at give alle børn lige muligheder.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

Tak til socialministeren.
     Der er et par medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, men ved forespørgsler starter forhandlingen jo først, når ministrene har afgivet deres indlæg, altså deres besvarelser. Derfor er forhandlingen ikke startet, og derfor kan man, jævnfør Folketingets forretningsorden, ikke få korte bemærkninger, før vi har - i gåseøjne - overstået ministrenes besvarelser.
     Den næste minister, som forespørgslen er rettet til, er undervisningsministeren.

Det vigtigste initiativ, som Folketinget i øjeblikket arbejder med, er indsatsen for at sikre, at langt færre børn går ud af skolen uden tilstrækkelige kundskaber til at kunne tage en uddannelse.
     Det, der er risikoen i fremtidens samfund, er en kombination af social udstødning og etnisk isolation i ghettoområder og ghettoskoler, og at den negative sociale arv bringes videre, fordi børn, der vokser op i tosprogede miljøer - eller rettere sagt desværre ofte i enkeltsprogede miljøer, som ikke er danske - ikke får den sproglige støtte, der skal til, for at de kan klare sig i det danske samfund.
     Dertil kommer, at alt for mange danske elever heller ikke får lært, hvad de skal, og ikke får en erhvervsuddannelse - jo, de starter på en erhvervsuddannelse, men de falder fra igen. Det skete der ikke så meget ved for år tilbage, da der var masser af job til ufaglærte i det danske samfund.

     De lette job er på vej til at forsvinde til Østeuropa og til Asien. Til gengæld kommer der nye job, som kræver bedre kvalifikationer. Det er udfordringen, og det er baggrunden for, at regeringen og heldigvis et bredt flertal i Folketinget nu tager fat på folkeskolen helt fra grunden med ekstra timer i de små klasser i dansk. Senere vil vi foreslå obligatorisk børnehaveklasse - ligeledes med danskundervisning. Vi arbejder med læsevejledere i alle kommuner, så man sikrer, at de lærere, der ikke på seminariet har lært, hvordan man underviser små børn i at læse, får en tilstrækkelig vejledning.
     Vi har sat 175 mio. kr. af til efteruddannelse. Vi har sat 105 mio. kr. af til en handlingsplan vedrørende læsning, og så har vi i øvrigt også taget fat på andre fag som matematik og fysik/kemi, med henblik på at 95 pct. af elevårgangene i fremtiden bliver udrustet så godt, at de kan tage en uddannelse efter folkeskolen.
     Det er måske det allervigtigste, vi kan gøre for sammenhængskraften, for bekæmpelsen af den negative sociale arv i det danske samfund.
     Jeg har været integrationsminister og ved, hvor stor udfordringen er på det felt. Og jeg tror, vi alle er blevet overraskede over, hvor store integrationsproblemerne er i det danske samfund. Det har været med til, tror jeg, at overbevise et meget bredt flertal både i Folketinget og i befolkningen om, at nu må vi være mere tydelige med hensyn til de faglige krav, som eleverne nødvendigvis er nødt til at opfylde. Vi må være mere tydelige og også mere påpasselige med at tjekke, om nu kravene bliver opfyldt, og bedre udrustede til at støtte de elever, der har brug for det, både
i fritidsordningen, gennem holddannelse og gennem specialundervisning naturligvis og helst på et tidligere tidspunkt - der er kort sagt hele denne strategi til forbedring af elevernes kundskaber. Det synes jeg er det vigtigste, jeg kan bidrage med til denne debat som undervisningsminister. Vi skal have en rummelig skole, ikke på den måde, at alle får lov at sejle deres egen sø, men på den måde, at skolen er rummelig, at der er udfordringer og krav til alle, at alle kommer med, og at vi også får en evalueringskultur, som sikrer, at der er udfordringer til alle, og som sikrer, at der bliver sat ind over for dem, der har særlige behov.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Det vigtigste initiativ, som Folketinget i øjeblikket arbejder med, er indsatsen for at sikre, at langt færre børn går ud af skolen uden tilstrækkelige kundskaber til at kunne tage en uddannelse.
     Det, der er risikoen i fremtidens samfund, er en kombination af social udstødning og etnisk isolation i ghettoområder og ghettoskoler, og at den negative sociale arv bringes videre, fordi børn, der vokser op i tosprogede miljøer - eller rettere sagt desværre ofte i enkeltsprogede miljøer, som ikke er danske - ikke får den sproglige støtte, der skal til, for at de kan klare sig i det danske samfund.
     Dertil kommer, at alt for mange danske elever heller ikke får lært, hvad de skal, og ikke får en erhvervsuddannelse - jo, de starter på en erhvervsuddannelse, men de falder fra igen. Det skete der ikke så meget ved for år tilbage, da der var masser af job til ufaglærte i det danske samfund.

     De lette job er på vej til at forsvinde til Østeuropa og til Asien. Til gengæld kommer der nye job, som kræver bedre kvalifikationer. Det er udfordringen, og det er baggrunden for, at regeringen og heldigvis et bredt flertal i Folketinget nu tager fat på folkeskolen helt fra grunden med ekstra timer i de små klasser i dansk. Senere vil vi foreslå obligatorisk børnehaveklasse - ligeledes med danskundervisning. Vi arbejder med læsevejledere i alle kommuner, så man sikrer, at de lærere, der ikke på seminariet har lært, hvordan man underviser små børn i at læse, får en tilstrækkelig vejledning.
     Vi har sat 175 mio. kr. af til efteruddannelse. Vi har sat 105 mio. kr. af til en handlingsplan vedrørende læsning, og så har vi i øvrigt også taget fat på andre fag som matematik og fysik/kemi, med henblik på at 95 pct. af elevårgangene i fremtiden bliver udrustet så godt, at de kan tage en uddannelse efter folkeskolen.
     Det er måske det allervigtigste, vi kan gøre for sammenhængskraften, for bekæmpelsen af den negative sociale arv i det danske samfund.
     Jeg har været integrationsminister og ved, hvor stor udfordringen er på det felt. Og jeg tror, vi alle er blevet overraskede over, hvor store integrationsproblemerne er i det danske samfund. Det har været med til, tror jeg, at overbevise et meget bredt flertal både i Folketinget og i befolkningen om, at nu må vi være mere tydelige med hensyn til de faglige krav, som eleverne nødvendigvis er nødt til at opfylde. Vi må være mere tydelige og også mere påpasselige med at tjekke, om nu kravene bliver opfyldt, og bedre udrustede til at støtte de elever, der har brug for det, både
i fritidsordningen, gennem holddannelse og gennem specialundervisning naturligvis og helst på et tidligere tidspunkt - der er kort sagt hele denne strategi til forbedring af elevernes kundskaber. Det synes jeg er det vigtigste, jeg kan bidrage med til denne debat som undervisningsminister. Vi skal have en rummelig skole, ikke på den måde, at alle får lov at sejle deres egen sø, men på den måde, at skolen er rummelig, at der er udfordringer og krav til alle, at alle kommer med, og at vi også får en evalueringskultur, som sikrer, at der er udfordringer til alle, og som sikrer, at der bliver sat ind over for dem, der har særlige behov.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Det vigtigste initiativ, som Folketinget i øjeblikket arbejder med, er indsatsen for at sikre, at langt færre børn går ud af skolen uden tilstrækkelige kundskaber til at kunne tage en uddannelse.
     Det, der er risikoen i fremtidens samfund, er en kombination af social udstødning og etnisk isolation i ghettoområder og ghettoskoler, og at den negative sociale arv bringes videre, fordi børn, der vokser op i tosprogede miljøer - eller rettere sagt desværre ofte i enkeltsprogede miljøer, som ikke er danske - ikke får den sproglige støtte, der skal til, for at de kan klare sig i det danske samfund.
     Dertil kommer, at alt for mange danske elever heller ikke får lært, hvad de skal, og ikke får en erhvervsuddannelse - jo, de starter på en erhvervsuddannelse, men de falder fra igen. Det skete der ikke så meget ved for år tilbage, da der var masser af job til ufaglærte i det danske samfund.

     De lette job er på vej til at forsvinde til Østeuropa og til Asien. Til gengæld kommer der nye job, som kræver bedre kvalifikationer. Det er udfordringen, og det er baggrunden for, at regeringen og heldigvis et bredt flertal i Folketinget nu tager fat på folkeskolen helt fra grunden med ekstra timer i de små klasser i dansk. Senere vil vi foreslå obligatorisk børnehaveklasse - ligeledes med danskundervisning. Vi arbejder med læsevejledere i alle kommuner, så man sikrer, at de lærere, der ikke på seminariet har lært, hvordan man underviser små børn i at læse, får en tilstrækkelig vejledning.
     Vi har sat 175 mio. kr. af til efteruddannelse. Vi har sat 105 mio. kr. af til en handlingsplan vedrørende læsning, og så har vi i øvrigt også taget fat på andre fag som matematik og fysik/kemi, med henblik på at 95 pct. af elevårgangene i fremtiden bliver udrustet så godt, at de kan tage en uddannelse efter folkeskolen.
     Det er måske det allervigtigste, vi kan gøre for sammenhængskraften, for bekæmpelsen af den negative sociale arv i det danske samfund.
     Jeg har været integrationsminister og ved, hvor stor udfordringen er på det felt. Og jeg tror, vi alle er blevet overraskede over, hvor store integrationsproblemerne er i det danske samfund. Det har været med til, tror jeg, at overbevise et meget bredt flertal både i Folketinget og i befolkningen om, at nu må vi være mere tydelige med hensyn til de faglige krav, som eleverne nødvendigvis er nødt til at opfylde. Vi må være mere tydelige og også mere påpasselige med at tjekke, om nu kravene bliver opfyldt, og bedre udrustede til at støtte de elever, der har brug for det, både
i fritidsordningen, gennem holddannelse og gennem specialundervisning naturligvis og helst på et tidligere tidspunkt - der er kort sagt hele denne strategi til forbedring af elevernes kundskaber. Det synes jeg er det vigtigste, jeg kan bidrage med til denne debat som undervisningsminister. Vi skal have en rummelig skole, ikke på den måde, at alle får lov at sejle deres egen sø, men på den måde, at skolen er rummelig, at der er udfordringer og krav til alle, at alle kommer med, og at vi også får en evalueringskultur, som sikrer, at der er udfordringer til alle, og som sikrer, at der bliver sat ind over for dem, der har særlige behov.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Tak til undervisningsministeren. Den tredje og sidste minister er familie- og forbrugerministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til initiativtagerne til denne forespørgsel, fordi man på den måde giver regeringen lejlighed til at fremlægge de mange initiativer, vi har taget, for at skabe lige muligheder for alle børn og især gøre en indsats for de udsatte børn her i samfundet. Det er noget, der ligger regeringen meget på sinde.
     Det er jo sådan, at fundamentet for et menneskes liv bliver skabt i barndommen, og ikke mindst derfor er det jo, at regeringen er optaget af at give børn de bedste betingelser for at udvikle de potentialer, som de nu hver især er født med. Regeringen har som sagt taget en lang række initiativer for at fremme det mål, og flere er på vej.
     Målet må være, at alle så vidt muligt skal have lige muligheder, det enkelte menneske skal have lov til at udvikle sine talenter og evner fuldt ud. Der skal de omgivelser, man er født ind i og vokset op i, ikke være en hindring for, at man kan udnytte hele det potentiale, man har som menneske.
     Det skal bl.a. ske ved, at vi understøtter familiernes robusthed, for uanset ressourcer er familien jo i langt de fleste tilfælde barnets allervigtigste opvækstramme, og det er vigtigt, at det er familierne selv, som træffer de valg, som er relevante for dem. Men der skal selvfølgelig være nogle gode rammer for det.

     Alle familier, også de, der måske ikke umiddelbart er udsatte, kan jo opleve stress i hverdagen eller brud som
f.eks. skilsmisse eller dødsfald. Da er det, vi skal sikre, at der er rammer, som understøtter en familie i alle disse situationer, for når en familie er i en eller anden form for brud eller krise, er det jo først og fremmest børnene, det går ud over. Derfor skal vores indsats også være rettet imod både at styrke familien i hverdagen og at yde bistand til familien, når den i perioder har nogle særlige problemer. F.eks. skal vi være bedre til at imødekomme de behov, som en travl børnefamilie har, så mor og far har overskud både derhjemme og på arbejde. Derfor har regeringen også nedsat en familie- og arbejdslivskommission, der skal se på, hvordan vi kan skabe og udvikle samfundet sådan, at der bliver bedre mulighed for at finde balance imellem hjemmet og arbejdspladsen. En del familier oplever jo også, at forældrene går hver til sit. Ofte sker det uden de store sværdslag, men vi ved også, at det kan gå rigtig galt. Der viser undersøgelser jo, at børn fra skilsmissefamilier, hvor dialogen er gået i hårdknude, har en dårligere trivsel. Derfor har vi også en del initiativer i regeringen, der kan styrke processen vedrørende skilsmissesituationen. Vi har bl.a. gennemført lovgivning, der sikrer, at vi i forbindelse med den nye kommunestruktur får et enstrenget og mere gennemskueligt system i forbindelse med skilsmisser, hvor parterne i størst muligt omfang gennem vejledning og bistand fra sagsbehandlerne og en styrket indsats på konfliktløsningsområdet selv bliver i stand til at indgå aftaler, ikke mindst om børnene. Vi har afsat 40 mio. kr. i 2005-2008 til forsøg med parrådgivning for at dæmpe konfliktniveauet i forbindelse med skilsmisser eller for eventuelt helt at hindre skilsmissen. Og vi har i forbindelse med satspuljen også afsat midler til et landsdækkende projekt, der går ud på at styrke det tværfaglige samarbejde i forbindelse med højkonfliktsager. Et andet væsentligt element, når vi taler om at styrke situationen for de udsatte børn og skabe lige muligheder og skabe robuste familier og robuste børn, er også at understøtte familierne i, hvad der er god ernæring og sund livsstil. Forskning viser jo, at børns generelle ernæringsmæssige status med sikkerhed påvirker deres koncentrations- og indlæringsevne og dermed også i sidste ende deres evne til at tilegne sig ny viden. Derfor skal vi gøre en indsats på ernæringsområdet for at skabe en sundere livsstil hos børn og ikke mindst unge. Derfor har jeg sidste år nedsat et Motions- og Ernæringsråd, der som sin første opgave skal behandle et forslag til en handlingsplan mod overvægt og dårlig livsstil blandt børn. Et andet initiativ er børneopvækstpakken, hvor vi i forbindelse med satspuljen har afsat midler til at udvikle en pakke, som kan anvendes f.eks. af sundhedsplejersken, og som kan udleveres til børnefamilierne, særlig de socialt udsatte småbørnsfamilier, så de kan anspores til at vælge sund mad og sund livsstil allerede i børnenes første år. Det er nogle initiativer, som alle sammen har fokus på at skabe robuste familier. En anden og meget væsentlig arena for barnet mellem 1 og
6 år er dagtilbuddet, det er sådan, at op mod 95 pct. af børnene går i dagtilbud. Al forskning i social arv viser jo, at gode dagtilbud kan gøre en meget stor forskel i de udsatte børns liv, hvis dagtilbuddet har fokus på at understøtte børns emotionelle, sociale og intellektuelle kompetencer. Derfor har regeringen indført de pædagogiske læreplaner, der betyder, at alle dagtilbud skal beskrive de mål og metoder, som de vil anvende for at understøtte børns læring. Regeringen har også i de kommende finansår i rammerne afsat 2 mia. kr. over 4 år. Foreløbig har vi udmøntet de første 400 mio. kr. til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og ikke mindst styrke den på en måde, hvor vi retter en særlig fokus på de udsatte børn. Det er jo sådan, at forældrene gang på gang giver dagtilbuddene de højeste karakterer, når der laves tilfredshedsundersøgelser, og der er allerede mange gode ting
i gang. De 2 mia. kr. skal altså bidrage til, at de 29 mia. kr., der i forvejen bruges hvert år på dagtilbuddene, bliver brugt endnu bedre end før, og ikke mindst til at vi kan målrette indsatsen for de udsatte børn. Det drejer sig om projekter for udsatte børn, god praksis for mad, ernæring og bevægelse, styrkelse af ledelsen
i dagtilbud, fremme af skov- og idrætstilbud i forbindelse med dagtilbuddene og selvfølgelig også en sikkerhed for, at vi får evalueret og fulgt op på tingene, sådan så vi kan indsamle viden og sprede viden om, hvordan vi gør det bedst muligt i dagtilbuddene. Regeringen har altså igangsat mange spændende, nye initiativer især med fokus på at styrke familierne og situationen omkring børnene og ikke mindst på at styrke de udsatte børn.

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Jeg vil gerne starte med at sige tak til initiativtagerne til denne forespørgsel, fordi man på den måde giver regeringen lejlighed til at fremlægge de mange initiativer, vi har taget, for at skabe lige muligheder for alle børn og især gøre en indsats for de udsatte børn her i samfundet. Det er noget, der ligger regeringen meget på sinde.
     Det er jo sådan, at fundamentet for et menneskes liv bliver skabt i barndommen, og ikke mindst derfor er det jo, at regeringen er optaget af at give børn de bedste betingelser for at udvikle de potentialer, som de nu hver især er født med. Regeringen har som sagt taget en lang række initiativer for at fremme det mål, og flere er på vej.
     Målet må være, at alle så vidt muligt skal have lige muligheder, det enkelte menneske skal have lov til at udvikle sine talenter og evner fuldt ud. Der skal de omgivelser, man er født ind i og vokset op i, ikke være en hindring for, at man kan udnytte hele det potentiale, man har som menneske.
     Det skal bl.a. ske ved, at vi understøtter familiernes robusthed, for uanset ressourcer er familien jo i langt de fleste tilfælde barnets allervigtigste opvækstramme, og det er vigtigt, at det er familierne selv, som træffer de valg, som er relevante for dem. Men der skal selvfølgelig være nogle gode rammer for det.

     Alle familier, også de, der måske ikke umiddelbart er udsatte, kan jo opleve stress i hverdagen eller brud som
f.eks. skilsmisse eller dødsfald. Da er det, vi skal sikre, at der er rammer, som understøtter en familie i alle disse situationer, for når en familie er i en eller anden form for brud eller krise, er det jo først og fremmest børnene, det går ud over. Derfor skal vores indsats også være rettet imod både at styrke familien i hverdagen og at yde bistand til familien, når den i perioder har nogle særlige problemer. F.eks. skal vi være bedre til at imødekomme de behov, som en travl børnefamilie har, så mor og far har overskud både derhjemme og på arbejde. Derfor har regeringen også nedsat en familie- og arbejdslivskommission, der skal se på, hvordan vi kan skabe og udvikle samfundet sådan, at der bliver bedre mulighed for at finde balance imellem hjemmet og arbejdspladsen. En del familier oplever jo også, at forældrene går hver til sit. Ofte sker det uden de store sværdslag, men vi ved også, at det kan gå rigtig galt. Der viser undersøgelser jo, at børn fra skilsmissefamilier, hvor dialogen er gået i hårdknude, har en dårligere trivsel. Derfor har vi også en del initiativer i regeringen, der kan styrke processen vedrørende skilsmissesituationen. Vi har bl.a. gennemført lovgivning, der sikrer, at vi i forbindelse med den nye kommunestruktur får et enstrenget og mere gennemskueligt system i forbindelse med skilsmisser, hvor parterne i størst muligt omfang gennem vejledning og bistand fra sagsbehandlerne og en styrket indsats på konfliktløsningsområdet selv bliver i stand til at indgå aftaler, ikke mindst om børnene. Vi har afsat 40 mio. kr. i 2005-2008 til forsøg med parrådgivning for at dæmpe konfliktniveauet i forbindelse med skilsmisser eller for eventuelt helt at hindre skilsmissen. Og vi har i forbindelse med satspuljen også afsat midler til et landsdækkende projekt, der går ud på at styrke det tværfaglige samarbejde i forbindelse med højkonfliktsager. Et andet væsentligt element, når vi taler om at styrke situationen for de udsatte børn og skabe lige muligheder og skabe robuste familier og robuste børn, er også at understøtte familierne i, hvad der er god ernæring og sund livsstil. Forskning viser jo, at børns generelle ernæringsmæssige status med sikkerhed påvirker deres koncentrations- og indlæringsevne og dermed også i sidste ende deres evne til at tilegne sig ny viden. Derfor skal vi gøre en indsats på ernæringsområdet for at skabe en sundere livsstil hos børn og ikke mindst unge. Derfor har jeg sidste år nedsat et Motions- og Ernæringsråd, der som sin første opgave skal behandle et forslag til en handlingsplan mod overvægt og dårlig livsstil blandt børn. Et andet initiativ er børneopvækstpakken, hvor vi i forbindelse med satspuljen har afsat midler til at udvikle en pakke, som kan anvendes f.eks. af sundhedsplejersken, og som kan udleveres til børnefamilierne, særlig de socialt udsatte småbørnsfamilier, så de kan anspores til at vælge sund mad og sund livsstil allerede i børnenes første år. Det er nogle initiativer, som alle sammen har fokus på at skabe robuste familier. En anden og meget væsentlig arena for barnet mellem 1 og
6 år er dagtilbuddet, det er sådan, at op mod 95 pct. af børnene går i dagtilbud. Al forskning i social arv viser jo, at gode dagtilbud kan gøre en meget stor forskel i de udsatte børns liv, hvis dagtilbuddet har fokus på at understøtte børns emotionelle, sociale og intellektuelle kompetencer. Derfor har regeringen indført de pædagogiske læreplaner, der betyder, at alle dagtilbud skal beskrive de mål og metoder, som de vil anvende for at understøtte børns læring. Regeringen har også i de kommende finansår i rammerne afsat 2 mia. kr. over 4 år. Foreløbig har vi udmøntet de første 400 mio. kr. til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og ikke mindst styrke den på en måde, hvor vi retter en særlig fokus på de udsatte børn. Det er jo sådan, at forældrene gang på gang giver dagtilbuddene de højeste karakterer, når der laves tilfredshedsundersøgelser, og der er allerede mange gode ting
i gang. De 2 mia. kr. skal altså bidrage til, at de 29 mia. kr., der i forvejen bruges hvert år på dagtilbuddene, bliver brugt endnu bedre end før, og ikke mindst til at vi kan målrette indsatsen for de udsatte børn. Det drejer sig om projekter for udsatte børn, god praksis for mad, ernæring og bevægelse, styrkelse af ledelsen
i dagtilbud, fremme af skov- og idrætstilbud i forbindelse med dagtilbuddene og selvfølgelig også en sikkerhed for, at vi får evalueret og fulgt op på tingene, sådan så vi kan indsamle viden og sprede viden om, hvordan vi gør det bedst muligt i dagtilbuddene. Regeringen har altså igangsat mange spændende, nye initiativer især med fokus på at styrke familierne og situationen omkring børnene og ikke mindst på at styrke de udsatte børn.

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Jeg vil gerne starte med at sige tak til initiativtagerne til denne forespørgsel, fordi man på den måde giver regeringen lejlighed til at fremlægge de mange initiativer, vi har taget, for at skabe lige muligheder for alle børn og især gøre en indsats for de udsatte børn her i samfundet. Det er noget, der ligger regeringen meget på sinde.
     Det er jo sådan, at fundamentet for et menneskes liv bliver skabt i barndommen, og ikke mindst derfor er det jo, at regeringen er optaget af at give børn de bedste betingelser for at udvikle de potentialer, som de nu hver især er født med. Regeringen har som sagt taget en lang række initiativer for at fremme det mål, og flere er på vej.
     Målet må være, at alle så vidt muligt skal have lige muligheder, det enkelte menneske skal have lov til at udvikle sine talenter og evner fuldt ud. Der skal de omgivelser, man er født ind i og vokset op i, ikke være en hindring for, at man kan udnytte hele det potentiale, man har som menneske.
     Det skal bl.a. ske ved, at vi understøtter familiernes robusthed, for uanset ressourcer er familien jo i langt de fleste tilfælde barnets allervigtigste opvækstramme, og det er vigtigt, at det er familierne selv, som træffer de valg, som er relevante for dem. Men der skal selvfølgelig være nogle gode rammer for det.

     Alle familier, også de, der måske ikke umiddelbart er udsatte, kan jo opleve stress i hverdagen eller brud som
f.eks. skilsmisse eller dødsfald. Da er det, vi skal sikre, at der er rammer, som understøtter en familie i alle disse situationer, for når en familie er i en eller anden form for brud eller krise, er det jo først og fremmest børnene, det går ud over. Derfor skal vores indsats også være rettet imod både at styrke familien i hverdagen og at yde bistand til familien, når den i perioder har nogle særlige problemer. F.eks. skal vi være bedre til at imødekomme de behov, som en travl børnefamilie har, så mor og far har overskud både derhjemme og på arbejde. Derfor har regeringen også nedsat en familie- og arbejdslivskommission, der skal se på, hvordan vi kan skabe og udvikle samfundet sådan, at der bliver bedre mulighed for at finde balance imellem hjemmet og arbejdspladsen. En del familier oplever jo også, at forældrene går hver til sit. Ofte sker det uden de store sværdslag, men vi ved også, at det kan gå rigtig galt. Der viser undersøgelser jo, at børn fra skilsmissefamilier, hvor dialogen er gået i hårdknude, har en dårligere trivsel. Derfor har vi også en del initiativer i regeringen, der kan styrke processen vedrørende skilsmissesituationen. Vi har bl.a. gennemført lovgivning, der sikrer, at vi i forbindelse med den nye kommunestruktur får et enstrenget og mere gennemskueligt system i forbindelse med skilsmisser, hvor parterne i størst muligt omfang gennem vejledning og bistand fra sagsbehandlerne og en styrket indsats på konfliktløsningsområdet selv bliver i stand til at indgå aftaler, ikke mindst om børnene. Vi har afsat 40 mio. kr. i 2005-2008 til forsøg med parrådgivning for at dæmpe konfliktniveauet i forbindelse med skilsmisser eller for eventuelt helt at hindre skilsmissen. Og vi har i forbindelse med satspuljen også afsat midler til et landsdækkende projekt, der går ud på at styrke det tværfaglige samarbejde i forbindelse med højkonfliktsager. Et andet væsentligt element, når vi taler om at styrke situationen for de udsatte børn og skabe lige muligheder og skabe robuste familier og robuste børn, er også at understøtte familierne i, hvad der er god ernæring og sund livsstil. Forskning viser jo, at børns generelle ernæringsmæssige status med sikkerhed påvirker deres koncentrations- og indlæringsevne og dermed også i sidste ende deres evne til at tilegne sig ny viden. Derfor skal vi gøre en indsats på ernæringsområdet for at skabe en sundere livsstil hos børn og ikke mindst unge. Derfor har jeg sidste år nedsat et Motions- og Ernæringsråd, der som sin første opgave skal behandle et forslag til en handlingsplan mod overvægt og dårlig livsstil blandt børn. Et andet initiativ er børneopvækstpakken, hvor vi i forbindelse med satspuljen har afsat midler til at udvikle en pakke, som kan anvendes f.eks. af sundhedsplejersken, og som kan udleveres til børnefamilierne, særlig de socialt udsatte småbørnsfamilier, så de kan anspores til at vælge sund mad og sund livsstil allerede i børnenes første år. Det er nogle initiativer, som alle sammen har fokus på at skabe robuste familier. En anden og meget væsentlig arena for barnet mellem 1 og
6 år er dagtilbuddet, det er sådan, at op mod 95 pct. af børnene går i dagtilbud. Al forskning i social arv viser jo, at gode dagtilbud kan gøre en meget stor forskel i de udsatte børns liv, hvis dagtilbuddet har fokus på at understøtte børns emotionelle, sociale og intellektuelle kompetencer. Derfor har regeringen indført de pædagogiske læreplaner, der betyder, at alle dagtilbud skal beskrive de mål og metoder, som de vil anvende for at understøtte børns læring. Regeringen har også i de kommende finansår i rammerne afsat 2 mia. kr. over 4 år. Foreløbig har vi udmøntet de første 400 mio. kr. til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og ikke mindst styrke den på en måde, hvor vi retter en særlig fokus på de udsatte børn. Det er jo sådan, at forældrene gang på gang giver dagtilbuddene de højeste karakterer, når der laves tilfredshedsundersøgelser, og der er allerede mange gode ting
i gang. De 2 mia. kr. skal altså bidrage til, at de 29 mia. kr., der i forvejen bruges hvert år på dagtilbuddene, bliver brugt endnu bedre end før, og ikke mindst til at vi kan målrette indsatsen for de udsatte børn. Det drejer sig om projekter for udsatte børn, god praksis for mad, ernæring og bevægelse, styrkelse af ledelsen
i dagtilbud, fremme af skov- og idrætstilbud i forbindelse med dagtilbuddene og selvfølgelig også en sikkerhed for, at vi får evalueret og fulgt op på tingene, sådan så vi kan indsamle viden og sprede viden om, hvordan vi gør det bedst muligt i dagtilbuddene. Regeringen har altså igangsat mange spændende, nye initiativer især med fokus på at styrke familierne og situationen omkring børnene og ikke mindst på at styrke de udsatte børn.

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Tak til de tre ministre.
     Som der var nogle, der bemærkede, blev forespørgslen ikke, som det er normalt, begrundet af ordføreren for forespørgerne, fru Lise von Seelen; fru Seelen blev fanget på det forkerte ben, fordi det gik så hurtigt, og havde derfor ikke sin tale med. Derfor har jeg besluttet, at når vi genoptager mødet efter pausen, hvor den første er ordføreren for forslagsstillerne, vil fru Lise von Seelen få 3 plus 5 minutter, altså i alt 8 minutter, så alt det, der er forberedt, også får mulighed for at kunne indgå i debatten.
     Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med fru Lise von Seelen som den første taler.

Mødet udsat kl. 11.56

Mødet genoptaget kl. 13.00

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Vi fortsætter forespørgslen, og den første er fru Lise von Seelen, værsgo.

Forhandling

Tak for det, og tak for venligheden før frokost.
     Se, vi vil gerne vide noget om regeringens helt konkrete planer for at opnå lige muligheder for alle børn. Og spørgsmålet er opstået på baggrund af, at regeringen ved flere lejligheder har udtalt, at den ønsker at arbejde for mere lighed og for lige muligheder for alle børn i deres opvækst.
     Men det, vi hører, når vi får tilbagemeldinger fra de mennesker, som er tæt på børnene, fortæller os, at det går den modsatte vej: Der bliver ikke mere lighed for børnene, og børnene har ikke lige muligheder i deres opvækst.
     Vi forstår lige muligheder på den måde, at det enkelte barn har gode muligheder for at udnytte evner og talenter, så barnet kan vokse op og udvikle sig personligt, socialt og intellektuelt.
     Vi ved fra OECD-rapporterne, at 85 pct. af børnene i Danmark har rigtig gode børneliv. Vi ved også, at der er 15 pct. af børnene, som i deres opvækst skal have en særlig støtte, for at de kan opnå at udnytte deres muligheder.
     Det er vigtigt for børnene i deres opvækst, at de har gode hjemlige vilkår, og at de har gode muligheder i daginstitution og i skole. Derfor er det meget bekymrende, når tilbagemeldingerne fra Børns Vilkår, pædagoger, socialchefer, lærere, socialrådgivere og psykologer beretter om, at de tilbud, børnene er afhængige af, er sat under et utrolig hårdt pres.
     Til eksempel kan nævnes, at kommunerne siden 2001 har brugt 800 mio. kr. mindre på daginstitutionsområdet, ikke samlet, men i hvert af årene.
     I forbindelse med at regeringen beder kommunerne reducere i budgetterne for 2006, hører vi, at Venstremanden Ejgil Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening, uden omsvøb har udtalt, at det ikke kan lade sig gøre uden at foretage besparelser for skoleelever, for de ældre, for børn og for handicappede. Han efterlyser samtidig i sin nytårshilsen en bedre forståelse fra Christiansborg for kommunernes virkelighed. Hvis udtalelsen kom fra oppositionen, så kunne regeringen måske sige: Nå ja, det skal de jo sige. Men de her udtalelser kommer altså ikke fra oppositionen, de kommer fra Venstremanden Ejgil Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening. Virkeligheden svarer til, at regeringen ved en flerårig udhuling af kommunernes ressourcer har skabt et stort hul, bl.a. i forbindelse med arbejdet med børn. Og når regeringen så kommer lidt fyld i hullet, vil man gerne hæve bunden en lille smule og få det til at se ud, som om man nu faktisk har skabt en samlet forbedring. Men et stort hul udjævnes altså ikke ved, at man kommer en lille smule fyld i bunden. Derfor er vi meget optagede af at få ministrenes bud på:
Hvad er det helt konkret, der skal ske, for at børnene får lige vilkår? Det må ikke kun blive retorik, når vi snakker om, at børn skal have lige vilkår. Det må heller ikke efter vores opfattelse være sådan, at børn skal have så lige vilkår som muligt. Børn skal have lige vilkår. De har ikke samme ressourcer, de har ikke samme forudsætninger, men derfor skal de alligevel have lige vilkår. Kæden springer af, når vi ser, at tingene ikke hænger sammen. Der er ikke overensstemmelse mellem det, regeringen siger, og det, regeringen gør. De muligheder, regeringen giver kommunerne, giver ikke kommunerne mulighed for at udvikle børneområdet, så alle børn får lige vilkår.

     Når Ejgil Rasmussen igen siger, at man skal have forståelse for kommunernes situation, så er det til os i Folketinget et vink med en vognstang om, at der altså er et økonomisk pres, som gør, at det går ud over velfærdstilbuddene til borgerne i kommunerne.
     Vi ved, at den tidlige indsats er af stor betydning for børnene; vi ved, at det veluddannede faglige personale er af stor betydning for børnene; og vi ved, at den tværfaglige indsats er af stor betydning. Det, vi ser i de her år, er, at antallet af pædagoger, pædagogisk uddannede, der er ansat i daginstitutioner, daler, og det betyder, at det går ud over fagligheden. Hvorfor foretager kommunerne dog sådan nogle dispositioner? Det gør kommunerne selvfølgelig, fordi det er dyrere at ansætte det højt kvalificerede personale.
     Vi får meldinger om, at indsatsen for udsatte børn kommer for sent. Hvorfor gør den det? Det gør den, fordi kommunerne mangler penge og forsøger at skubbe udgiften foran sig, og så kommer indsatsen for sent.
     Vi ser, at den tværfaglige indsats burde være bedre. Hvorfor bliver den ikke bedre? Fordi regeringen igen sætter kommunerne under så stort et pres, at socialrådgiverne har så mange sager, at de ikke når det tværfaglige samarbejde på den måde, de i virkeligheden gerne ville det.
     Hvorfor savner socialrådgiverne tiden? Det gør de, fordi kommunerne ikke har penge til at lade antallet af ansatte passe til antallet af opgaver. Det er et vilkår, de deler med andre faggrupper, der indgår i det tværfaglige samarbejde. Det går ud over kvaliteten, det går ud over betydningen for børnenes muligheder.
     Vi ved, at børnene har brug for stabile rammer i hjemmet og i dagtilbuddet, og alligevel arbejder regeringen på at ophæve lukkeloven uden at tænke på, at ændringen har betydning for dagtilbud til børn, så de kan have rolige og stabile rammer i deres hverdag.
     Vi ved, at de udsatte børn opnår de bedste muligheder ved at vokse op i miljøer, hvor udsatte børn trives og udvikler sig sammen med børn, der ikke er udsatte. Og alligevel ser vi, at regeringen ønsker, at der kan etableres luksusbørnehaver, hvor vellønnede forældre kan skabe det ideelle dagtilbud til deres børn. Ja, det sker, imens vi som sagt kan se, at kommunerne siden 2001 har filet 800 mio. kr. af dagtilbuddene i hvert af årene. Vi ser gerne de rigtig gode dagtilbud til børn, men vi vil gerne se dem til alle børn.
     Vi ser, at der i nogle familier i dag ikke er penge til rådighed, så de kan få råd til at holde børnefødselsdag, tage børnene med i svømmehal eller bidrage med egenbetaling til skoleudflugter. Det betyder, at nogle børn vokser op med vilkår, hvor de er økonomisk fattige. Og hvis vi skal følge Rådet for Socialt Udsatte, vil der i forlængelse af den økonomiske fattigdom også være afsavnsfattigdom. Det er det, der betyder, at nogle børn ikke opnår lige vilkår og lige muligheder.
     På vegne af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten skal jeg herved fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at mulighederne for børn og unge i Danmark ikke er lige fordelt. På trods af at regeringen siden 2001 har afgivet løfter om at forbedre forholdene for udsatte børn og unge, er antallet af børn og unge, der har brug for specialpædagogisk bistand, steget. Det samme gælder antallet af unge, der ikke afslutter en kompetencegivende uddannelse.
     Folketinget pålægger derfor regeringen,
- at der gennemføres en sammenhængende og mere markant indsats for at give alle børn og unge lige muligheder i opvæksten, herunder en konkret indsats for udsatte børn i daginstitutionerne med sociale, sproglige eller andre problemer,
- at de nye tiltag følges af en videnskabelig procesevaluering, og
- at der iværksættes en samlet opfølgning og evaluering af regeringens hidtidige og planlagte indsats for udsatte børn og unge i lyset af loftet over kontanthjælpen, starthjælpen og den stigende boligløshed.« (Forslag til vedtagelse nr. V 37).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Tak for det, og tak for venligheden før frokost.
     Se, vi vil gerne vide noget om regeringens helt konkrete planer for at opnå lige muligheder for alle børn. Og spørgsmålet er opstået på baggrund af, at regeringen ved flere lejligheder har udtalt, at den ønsker at arbejde for mere lighed og for lige muligheder for alle børn i deres opvækst.
     Men det, vi hører, når vi får tilbagemeldinger fra de mennesker, som er tæt på børnene, fortæller os, at det går den modsatte vej: Der bliver ikke mere lighed for børnene, og børnene har ikke lige muligheder i deres opvækst.
     Vi forstår lige muligheder på den måde, at det enkelte barn har gode muligheder for at udnytte evner og talenter, så barnet kan vokse op og udvikle sig personligt, socialt og intellektuelt.
     Vi ved fra OECD-rapporterne, at 85 pct. af børnene i Danmark har rigtig gode børneliv. Vi ved også, at der er 15 pct. af børnene, som i deres opvækst skal have en særlig støtte, for at de kan opnå at udnytte deres muligheder.
     Det er vigtigt for børnene i deres opvækst, at de har gode hjemlige vilkår, og at de har gode muligheder i daginstitution og i skole. Derfor er det meget bekymrende, når tilbagemeldingerne fra Børns Vilkår, pædagoger, socialchefer, lærere, socialrådgivere og psykologer beretter om, at de tilbud, børnene er afhængige af, er sat under et utrolig hårdt pres.
     Til eksempel kan nævnes, at kommunerne siden 2001 har brugt 800 mio. kr. mindre på daginstitutionsområdet, ikke samlet, men i hvert af årene.
     I forbindelse med at regeringen beder kommunerne reducere i budgetterne for 2006, hører vi, at Venstremanden Ejgil Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening, uden omsvøb har udtalt, at det ikke kan lade sig gøre uden at foretage besparelser for skoleelever, for de ældre, for børn og for handicappede. Han efterlyser samtidig i sin nytårshilsen en bedre forståelse fra Christiansborg for kommunernes virkelighed. Hvis udtalelsen kom fra oppositionen, så kunne regeringen måske sige: Nå ja, det skal de jo sige. Men de her udtalelser kommer altså ikke fra oppositionen, de kommer fra Venstremanden Ejgil Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening. Virkeligheden svarer til, at regeringen ved en flerårig udhuling af kommunernes ressourcer har skabt et stort hul, bl.a. i forbindelse med arbejdet med børn. Og når regeringen så kommer lidt fyld i hullet, vil man gerne hæve bunden en lille smule og få det til at se ud, som om man nu faktisk har skabt en samlet forbedring. Men et stort hul udjævnes altså ikke ved, at man kommer en lille smule fyld i bunden. Derfor er vi meget optagede af at få ministrenes bud på:
Hvad er det helt konkret, der skal ske, for at børnene får lige vilkår? Det må ikke kun blive retorik, når vi snakker om, at børn skal have lige vilkår. Det må heller ikke efter vores opfattelse være sådan, at børn skal have så lige vilkår som muligt. Børn skal have lige vilkår. De har ikke samme ressourcer, de har ikke samme forudsætninger, men derfor skal de alligevel have lige vilkår. Kæden springer af, når vi ser, at tingene ikke hænger sammen. Der er ikke overensstemmelse mellem det, regeringen siger, og det, regeringen gør. De muligheder, regeringen giver kommunerne, giver ikke kommunerne mulighed for at udvikle børneområdet, så alle børn får lige vilkår.

     Når Ejgil Rasmussen igen siger, at man skal have forståelse for kommunernes situation, så er det til os i Folketinget et vink med en vognstang om, at der altså er et økonomisk pres, som gør, at det går ud over velfærdstilbuddene til borgerne i kommunerne.
     Vi ved, at den tidlige indsats er af stor betydning for børnene; vi ved, at det veluddannede faglige personale er af stor betydning for børnene; og vi ved, at den tværfaglige indsats er af stor betydning. Det, vi ser i de her år, er, at antallet af pædagoger, pædagogisk uddannede, der er ansat i daginstitutioner, daler, og det betyder, at det går ud over fagligheden. Hvorfor foretager kommunerne dog sådan nogle dispositioner? Det gør kommunerne selvfølgelig, fordi det er dyrere at ansætte det højt kvalificerede personale.
     Vi får meldinger om, at indsatsen for udsatte børn kommer for sent. Hvorfor gør den det? Det gør den, fordi kommunerne mangler penge og forsøger at skubbe udgiften foran sig, og så kommer indsatsen for sent.
     Vi ser, at den tværfaglige indsats burde være bedre. Hvorfor bliver den ikke bedre? Fordi regeringen igen sætter kommunerne under så stort et pres, at socialrådgiverne har så mange sager, at de ikke når det tværfaglige samarbejde på den måde, de i virkeligheden gerne ville det.
     Hvorfor savner socialrådgiverne tiden? Det gør de, fordi kommunerne ikke har penge til at lade antallet af ansatte passe til antallet af opgaver. Det er et vilkår, de deler med andre faggrupper, der indgår i det tværfaglige samarbejde. Det går ud over kvaliteten, det går ud over betydningen for børnenes muligheder.
     Vi ved, at børnene har brug for stabile rammer i hjemmet og i dagtilbuddet, og alligevel arbejder regeringen på at ophæve lukkeloven uden at tænke på, at ændringen har betydning for dagtilbud til børn, så de kan have rolige og stabile rammer i deres hverdag.
     Vi ved, at de udsatte børn opnår de bedste muligheder ved at vokse op i miljøer, hvor udsatte børn trives og udvikler sig sammen med børn, der ikke er udsatte. Og alligevel ser vi, at regeringen ønsker, at der kan etableres luksusbørnehaver, hvor vellønnede forældre kan skabe det ideelle dagtilbud til deres børn. Ja, det sker, imens vi som sagt kan se, at kommunerne siden 2001 har filet 800 mio. kr. af dagtilbuddene i hvert af årene. Vi ser gerne de rigtig gode dagtilbud til børn, men vi vil gerne se dem til alle børn.
     Vi ser, at der i nogle familier i dag ikke er penge til rådighed, så de kan få råd til at holde børnefødselsdag, tage børnene med i svømmehal eller bidrage med egenbetaling til skoleudflugter. Det betyder, at nogle børn vokser op med vilkår, hvor de er økonomisk fattige. Og hvis vi skal følge Rådet for Socialt Udsatte, vil der i forlængelse af den økonomiske fattigdom også være afsavnsfattigdom. Det er det, der betyder, at nogle børn ikke opnår lige vilkår og lige muligheder.
     På vegne af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten skal jeg herved fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at mulighederne for børn og unge i Danmark ikke er lige fordelt. På trods af at regeringen siden 2001 har afgivet løfter om at forbedre forholdene for udsatte børn og unge, er antallet af børn og unge, der har brug for specialpædagogisk bistand, steget. Det samme gælder antallet af unge, der ikke afslutter en kompetencegivende uddannelse.
     Folketinget pålægger derfor regeringen,
- at der gennemføres en sammenhængende og mere markant indsats for at give alle børn og unge lige muligheder i opvæksten, herunder en konkret indsats for udsatte børn i daginstitutionerne med sociale, sproglige eller andre problemer,
- at de nye tiltag følges af en videnskabelig procesevaluering, og
- at der iværksættes en samlet opfølgning og evaluering af regeringens hidtidige og planlagte indsats for udsatte børn og unge i lyset af loftet over kontanthjælpen, starthjælpen og den stigende boligløshed.« (Forslag til vedtagelse nr. V 37).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Tak for det, og tak for venligheden før frokost.
     Se, vi vil gerne vide noget om regeringens helt konkrete planer for at opnå lige muligheder for alle børn. Og spørgsmålet er opstået på baggrund af, at regeringen ved flere lejligheder har udtalt, at den ønsker at arbejde for mere lighed og for lige muligheder for alle børn i deres opvækst.
     Men det, vi hører, når vi får tilbagemeldinger fra de mennesker, som er tæt på børnene, fortæller os, at det går den modsatte vej: Der bliver ikke mere lighed for børnene, og børnene har ikke lige muligheder i deres opvækst.
     Vi forstår lige muligheder på den måde, at det enkelte barn har gode muligheder for at udnytte evner og talenter, så barnet kan vokse op og udvikle sig personligt, socialt og intellektuelt.
     Vi ved fra OECD-rapporterne, at 85 pct. af børnene i Danmark har rigtig gode børneliv. Vi ved også, at der er 15 pct. af børnene, som i deres opvækst skal have en særlig støtte, for at de kan opnå at udnytte deres muligheder.
     Det er vigtigt for børnene i deres opvækst, at de har gode hjemlige vilkår, og at de har gode muligheder i daginstitution og i skole. Derfor er det meget bekymrende, når tilbagemeldingerne fra Børns Vilkår, pædagoger, socialchefer, lærere, socialrådgivere og psykologer beretter om, at de tilbud, børnene er afhængige af, er sat under et utrolig hårdt pres.
     Til eksempel kan nævnes, at kommunerne siden 2001 har brugt 800 mio. kr. mindre på daginstitutionsområdet, ikke samlet, men i hvert af årene.
     I forbindelse med at regeringen beder kommunerne reducere i budgetterne for 2006, hører vi, at Venstremanden Ejgil Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening, uden omsvøb har udtalt, at det ikke kan lade sig gøre uden at foretage besparelser for skoleelever, for de ældre, for børn og for handicappede. Han efterlyser samtidig i sin nytårshilsen en bedre forståelse fra Christiansborg for kommunernes virkelighed. Hvis udtalelsen kom fra oppositionen, så kunne regeringen måske sige: Nå ja, det skal de jo sige. Men de her udtalelser kommer altså ikke fra oppositionen, de kommer fra Venstremanden Ejgil Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening. Virkeligheden svarer til, at regeringen ved en flerårig udhuling af kommunernes ressourcer har skabt et stort hul, bl.a. i forbindelse med arbejdet med børn. Og når regeringen så kommer lidt fyld i hullet, vil man gerne hæve bunden en lille smule og få det til at se ud, som om man nu faktisk har skabt en samlet forbedring. Men et stort hul udjævnes altså ikke ved, at man kommer en lille smule fyld i bunden. Derfor er vi meget optagede af at få ministrenes bud på:
Hvad er det helt konkret, der skal ske, for at børnene får lige vilkår? Det må ikke kun blive retorik, når vi snakker om, at børn skal have lige vilkår. Det må heller ikke efter vores opfattelse være sådan, at børn skal have så lige vilkår som muligt. Børn skal have lige vilkår. De har ikke samme ressourcer, de har ikke samme forudsætninger, men derfor skal de alligevel have lige vilkår. Kæden springer af, når vi ser, at tingene ikke hænger sammen. Der er ikke overensstemmelse mellem det, regeringen siger, og det, regeringen gør. De muligheder, regeringen giver kommunerne, giver ikke kommunerne mulighed for at udvikle børneområdet, så alle børn får lige vilkår.

     Når Ejgil Rasmussen igen siger, at man skal have forståelse for kommunernes situation, så er det til os i Folketinget et vink med en vognstang om, at der altså er et økonomisk pres, som gør, at det går ud over velfærdstilbuddene til borgerne i kommunerne.
     Vi ved, at den tidlige indsats er af stor betydning for børnene; vi ved, at det veluddannede faglige personale er af stor betydning for børnene; og vi ved, at den tværfaglige indsats er af stor betydning. Det, vi ser i de her år, er, at antallet af pædagoger, pædagogisk uddannede, der er ansat i daginstitutioner, daler, og det betyder, at det går ud over fagligheden. Hvorfor foretager kommunerne dog sådan nogle dispositioner? Det gør kommunerne selvfølgelig, fordi det er dyrere at ansætte det højt kvalificerede personale.
     Vi får meldinger om, at indsatsen for udsatte børn kommer for sent. Hvorfor gør den det? Det gør den, fordi kommunerne mangler penge og forsøger at skubbe udgiften foran sig, og så kommer indsatsen for sent.
     Vi ser, at den tværfaglige indsats burde være bedre. Hvorfor bliver den ikke bedre? Fordi regeringen igen sætter kommunerne under så stort et pres, at socialrådgiverne har så mange sager, at de ikke når det tværfaglige samarbejde på den måde, de i virkeligheden gerne ville det.
     Hvorfor savner socialrådgiverne tiden? Det gør de, fordi kommunerne ikke har penge til at lade antallet af ansatte passe til antallet af opgaver. Det er et vilkår, de deler med andre faggrupper, der indgår i det tværfaglige samarbejde. Det går ud over kvaliteten, det går ud over betydningen for børnenes muligheder.
     Vi ved, at børnene har brug for stabile rammer i hjemmet og i dagtilbuddet, og alligevel arbejder regeringen på at ophæve lukkeloven uden at tænke på, at ændringen har betydning for dagtilbud til børn, så de kan have rolige og stabile rammer i deres hverdag.
     Vi ved, at de udsatte børn opnår de bedste muligheder ved at vokse op i miljøer, hvor udsatte børn trives og udvikler sig sammen med børn, der ikke er udsatte. Og alligevel ser vi, at regeringen ønsker, at der kan etableres luksusbørnehaver, hvor vellønnede forældre kan skabe det ideelle dagtilbud til deres børn. Ja, det sker, imens vi som sagt kan se, at kommunerne siden 2001 har filet 800 mio. kr. af dagtilbuddene i hvert af årene. Vi ser gerne de rigtig gode dagtilbud til børn, men vi vil gerne se dem til alle børn.
     Vi ser, at der i nogle familier i dag ikke er penge til rådighed, så de kan få råd til at holde børnefødselsdag, tage børnene med i svømmehal eller bidrage med egenbetaling til skoleudflugter. Det betyder, at nogle børn vokser op med vilkår, hvor de er økonomisk fattige. Og hvis vi skal følge Rådet for Socialt Udsatte, vil der i forlængelse af den økonomiske fattigdom også være afsavnsfattigdom. Det er det, der betyder, at nogle børn ikke opnår lige vilkår og lige muligheder.
     På vegne af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten skal jeg herved fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at mulighederne for børn og unge i Danmark ikke er lige fordelt. På trods af at regeringen siden 2001 har afgivet løfter om at forbedre forholdene for udsatte børn og unge, er antallet af børn og unge, der har brug for specialpædagogisk bistand, steget. Det samme gælder antallet af unge, der ikke afslutter en kompetencegivende uddannelse.
     Folketinget pålægger derfor regeringen,
- at der gennemføres en sammenhængende og mere markant indsats for at give alle børn og unge lige muligheder i opvæksten, herunder en konkret indsats for udsatte børn i daginstitutionerne med sociale, sproglige eller andre problemer,
- at de nye tiltag følges af en videnskabelig procesevaluering, og
- at der iværksættes en samlet opfølgning og evaluering af regeringens hidtidige og planlagte indsats for udsatte børn og unge i lyset af loftet over kontanthjælpen, starthjælpen og den stigende boligløshed.« (Forslag til vedtagelse nr. V 37).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Hvis jeg hørte rigtigt, var første pind fra partierne bag det forslag, som fru Lise von Seelen fremsatte her, et forslag om, at man skulle pålægge regeringen at fremlægge en sammenhængende og mere markant indsats over for udsatte børn. Det kan skyldes, at denne forespørgsel allerede har været planlagt. Det må måske skyldes - vi kan måske få et svar senere - at det var en debat, vi skulle have haft før jul, og at der siden hen så er kommet et konkret forslag fra regeringen, der hedder »Lige muligheder for alle børn og unge« med en strategi til netop bekæmpelse af negativ social arv.
     Så jeg vil gerne høre fru Lise von Seelen: Er initiativet ikke allerede taget? Initiativerne er sådan set på vej ud i virkeligheden, så det, de pågældende partier her foreslår, er jo overflødigt.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er rigtigt, at der er kommet det udspil om lige vilkår for børn. Men det, vi efterlyser her, er jo nogle meget konkrete indsatsområder, sådan at vi får lige muligheder for alle børn. Den pjece, som hr. Hans Andersen sidder med, kan være et udmærket baggrundsmateriale til at drøfte mere konkret, hvor vi så skal sætte ind, så de mest udsatte børn kommer med i den udvikling.
     Det mener jeg ikke pjecen kan bruges til. Men den kan sagtens bruges som baggrundsmateriale, og vi er meget gerne med til at gøre tingene mere konkrete. Som jeg også sagde i min ordførertale, bliver de her festtaler, hvor der bliver sagt, at vi ønsker lighed, nemlig først meningsfulde, når vi også kan se, hvad det er, der skal ske.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg er meget enig i, at vi skal være konkrete, at der skal iværksættes konkrete tiltag. Men når man tager den pågældende pjece, må jeg jo forvente, at fru Lise von Seelen også har læst, hvad der står i den. Der er konkrete tiltag i den her pjece.
     Et af forslagene er en national handlingsplan for læsning. Det er da et meget konkret tiltag. Det er til at tage og føle på, at vi nu sætter ind for at sikre, at vores børn og unge mennesker i folkeskolen lærer at læse. Det er da et konkret tiltag, hvor der følger penge med, det gør da en forskel. Sådan kunne man fremhæve tiltagene i denne pjece et efter et.
     Så jeg vil gerne fastholde, at jeg mener, det er overflødigt med den pågældende pind, der står i dette forslag til vedtagelse.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg deler ikke det synspunkt, at der er mange konkrete tiltag. Men hvis det er sådan, at Venstres ordfører opfatter, at man kan blive meget konkret på baggrund af den pjece, så går vi gerne i dialog. Det gælder i særdeleshed, når det er sådan, at pengene følger med ud til kommunerne, for som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, er kommunerne under et kolossalt pres. De har ikke brug for, at der bliver udstukket flere løfter her fra Folketinget.
     Det, de har brug for, er at få nogle gode arbejdsvilkår, sådan at de faktisk kan komme til at hjælpe de børn, som i dag ikke har optimale muligheder.

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Jeg synes, det er rimeligt at gøre Socialdemokraternes ordfører klar over, at der igangsættes helt konkrete initiativer:
     Den tidlige indsats sker i dagtilbuddene, altså styrkelse af dagtilbuddenes rolle i forhold til udsatte børn; god skolegang - også til udsatte børn; en national handlingsplan for læsning; de mest udsatte børn og unges skolegang; bedre integration af tosprogede børn og unge; venskabsfamilier og lektiehjælp; unge nydanskeres deltagelse
i idræts- og foreningslivet; forældreansvar; metodeudviklingsarbejde og spredning af erfaringer om forældreprogrammer; lovforslag om forældrepålæg; integration
i almindelige fællesskaber; arbejds- og uddannelsespladser til unge kriminelle; forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder; fritidspas. Er det ikke konkrete tiltag?

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Hvis vi så det levet ud i virkeligheden, kunne man se det som konkrete initiativer. Men hvis ordføreren lægger mærke til alle de tilbagemeldinger fra mennesker, der arbejder tæt på de her børn, er der jo ingen, der vil være uenig i det, ordføreren nævner. Problemet er bare, hvordan det kommer ud over rampen. Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden?
     Der deler jeg Ejgil Rasmussens synspunkt, at hvis ikke man forstår, hvordan kommunerne kan omkalfatre politiske beslutninger herfra til, at de faktisk føres ud i livet, så har vi jo en vanskelighed. Så nytter det ikke noget, at vi har fine pjecer, hvor der står en masse smukke ting, hvis det ikke er det, der sker ude i virkeligheden. Det bliver vi da nødt til at forholde os til.

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Nu er det ikke bare smukke ord, men nogle initiativer, som den her regering har sat i verden, og som selvfølgelig også bliver eller allerede er implementeret ude i kommunerne.
     Jeg synes også, det er værd at nævne den konkrete aftale, der er indgået om de 400 mio. kr. til at styrke dagtilbuddene, hvor vi netop vægter de udsatte børn. Der er afsat midler til screening af fakta om udsatte børn og en masse evaluering ud over den store evalueringsindsats, der gøres på området.
     Jeg vil gerne stille fru Lise von Seelen et helt andet spørgsmål, for jeg hørte i ordførertalen, at det faktisk virkede, som om man skar ned på den bevilling, der er til vores børn i børnehaverne og i dagtilbuddene. Er det ikke korrekt, at man pr. barn reelt bruger flere penge i dag, end man gjorde for f.eks. 5 år siden?

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Med hensyn til de 400 mio. kr. skal ordføreren lige huske, at det er over 4 år. Det er altså kun de 100 mio. kr., vi har set er med i dette års finanslov.
     Samtidig bliver jeg altså nødt til at fastholde, at det hul på de 800 mio. kr., der er sparet på daginstitutionsområdet siden 2001, altså er rimelig stort. Der batter 100 mio. kr. altså ikke til andet end at dække hullet forneden. Så jeg mener faktisk ikke, vi kan sige, at det her er en udvidelse. Det er en reparation på noget, som er skadet.
     Så vil jeg godt til det sidste, som ordføreren sagde i sit spørgsmål, sige - nå, nu blev det væk for mig. Hvad var det nu, det var om? Kæden sprang af.

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Jeg forstod det sådan, at Socialdemokraterne bl.a. efterlyste en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Kan Socialdemokraterne ikke bekræfte, at det allerede er aftalt, at der skal komme en sådan undersøgelse, og at vi forventer resultatet af denne undersøgelse i oktober måned?

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Der står jo her i forslaget til vedtagelse, at vi gerne ser en videnskabelig evaluering af hele det her procesforløb. Det gør vi, fordi det jo er rigtigt, hvad socialministeren sagde tidligere, nemlig at vi samlet set ved for lidt om det her. Vi er meget optagede af at komme til at vide noget mere.
     Så vil jeg lige bruge tiden på mit hængeparti og svare den tidligere ordfører. Om vi bruger mere pr. barn, kommer an på, hvordan man bruger børnetallet. Jeg har godt noteret mig, at De Konservative gerne vil sige, at der er færre børn og derfor bruges færre penge. Men der er faktisk flere børn, der går i daginstitution, så derfor hænger de to udgiftsposter slet ikke sammen.

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Jeg går så ud fra, at det var en bekræftelse af, at Socialdemokraterne godt er klar over, at der faktisk kommer en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Vi forventer et resultat i oktober måned, så den del er sådan set allerede klaret med det forslag, som jeg kan forstå ligger.
     Så vil jeg også godt lige pointere, at den socialdemokratiske ordfører sagde, at der på dette års finanslov var afsat 100 mio. kr. til en forbedring i daginstitutionerne. Nu har jeg selv været med til at forhandle, og vi sad altså og forhandlede om 400 mio. kr.
     Så der er afsat 400 mio. kr. på dette års finanslov netop til udmøntning. Kan Socialdemokraterne ikke også bekræfte det?

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Med hensyn til de 400 mio. kr. er det min opfattelse, at det, der er målrettet til det her område, er delt over 4 år.
     Så vil jeg sige, at vi med glæde noterer os, at der vil komme en undersøgelse af kontanthjælpsloftet. Men det, vi peger på her, er jo en bredere undersøgelse end kun lige specifikt at kigge på det enkelte element, som har betydning for børns vilkår.
     Det er rigtigt, at de børn, der er ramt af at leve under kontanthjælpsloftet, er meget mærkede af det, men der er også andre ting, vi gerne vil have ind i vores procesevaluering, og som kunne gøre os klogere på, hvordan vi kan hjælpe de børn, som er i en særlig udsat position.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

Så siger vi tak til fru Lise von Seelen og går videre med den almindelige ordførerrække, og den første er hr. Hans Andersen.

I Venstre er vi meget optagede af, at alle børn får de samme muligheder. Vi ønsker, at alle børn og unge får mulighed for at udnytte deres potentiale, også børn og unge, der har det svært. Derfor støtter Venstre regeringens mangesidige indsats for, at netop børn og unge skal have de samme muligheder for at benytte sig af samfundets tilbud. Venstre er først og fremmest rigtig glad for regeringens strategi til bekæmpelse af negativ social arv. Den indeholder en række nye initiativer for i alt 550 mio. kr. Vi skal blive endnu bedre til at udvikle redskaber, så vi så tidligt som muligt kan hjælpe de børn og unge, der har behov for hjælp, og samtidig sørge for, at indsatsen over for udsatte børn bliver mere helhedsorienteret og fagligt sammenhængende. Venstre vil gerne være med til at sikre, at børn og unge får større muligheder for at bryde deres negative sociale mønster. Uddannelse er et meget centralt indsatsområde, når vi skal bekæmpe negativ social arv. Vi skal styrke vores indsats
i folkeskolerne, så børn får bedre læsefærdigheder og bedre grundlæggende kundskaber end hidtil. Gode læsefærdigheder er afgørende for at klare sig i uddannelsessystemet, for hvis den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, viser undersøgelser nemlig, at betydningen af at komme med en mindre privilegeret social baggrund reduceres betydeligt. Derfor indeholder strategien til bekæmpelse af negativ social arv et stort fokus på, hvordan udsatte børn kan få en god og stabil skolegang på linje med andre børn og unge. Regeringen har endvidere afsat 2 mia. kr. til bedre kvalitet i børnepasningen over de næste 4 år og har netop sammen med Dansk Folkeparti lavet en aftale, der udmønter de første 400 mio. kr. i konkrete forbedringer. Pengene skal bl.a. bruges til at understøtte udviklingen i dagtilbuddene ved at forbedre indsatsen for udsatte børn og deres læring samt øge fokus på et godt børnemiljø i dagtilbuddene. Samtidig skal pengene bruges på at etablere projekter om god praksis for mad og ernæring og bevægelse i dagtilbuddene. Flere og flere børn og unge bliver overvægtige, og det er desværre en faktor, der kan medvirke til øget ulighed blandt børn og unge. Regeringen arbejder aktivt for at fremme etableringen af mad- og måltidspolitikker i landets skoler og børneinstitutioner. Venstre mener, at familiepolitikken skal være mere i fokus for at sikre, at børn og unge kan bryde den negative sociale arv. Det er derfor vigtigt, at familiepolitikken er indrettet til et moderne samfund som det, vi lever i, og derfor støtter Venstre initiativet om nedsættelsen af en familie- og arbejdslivskommission. Jeg skal her afslutte med på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der i de senere år er igangsat mange initiativer med henblik på at bryde den negative sociale arv.
     Initiativerne støtter udsatte børn og unge, så de får de samme muligheder som andre børn og unge. Målet er at fremme deltagelse i fællesskaber, forebygge kriminalitet og styrke fagligheden i uddannelserne, så alle uanset baggrund og forudsætning får mulighed for at realisere ønsker og visioner
i fremtiden. Senest har regeringen og Dansk Folkeparti afsat
400 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud, herunder en styrket indsats for udsatte børn. Folketinget fremhæver familiens betydning som barnets udgangspunkt. Folketinget understreger endvidere, at kommunalreformen samler ansvaret for børneområdet hos kommunerne, der dermed får bedre muligheder for at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret lokal indsats. Folketinget pålægger regeringen at følge udviklingen for at kunne igangsætte nye initiativer på baggrund af kvalificeret viden og erfaringer om indsatsen mod negativ social arv.« (Forslag til vedtagelse nr. V 38).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Er fru Antorini færdig?

Er fru Antorini færdig?

Er fru Antorini færdig?

I Venstre er vi meget optagede af, at alle børn får de samme muligheder. Vi ønsker, at alle børn og unge får mulighed for at udnytte deres potentiale, også børn og unge, der har det svært. Derfor støtter Venstre regeringens mangesidige indsats for, at netop børn og unge skal have de samme muligheder for at benytte sig af samfundets tilbud. Venstre er først og fremmest rigtig glad for regeringens strategi til bekæmpelse af negativ social arv. Den indeholder en række nye initiativer for i alt 550 mio. kr. Vi skal blive endnu bedre til at udvikle redskaber, så vi så tidligt som muligt kan hjælpe de børn og unge, der har behov for hjælp, og samtidig sørge for, at indsatsen over for udsatte børn bliver mere helhedsorienteret og fagligt sammenhængende. Venstre vil gerne være med til at sikre, at børn og unge får større muligheder for at bryde deres negative sociale mønster. Uddannelse er et meget centralt indsatsområde, når vi skal bekæmpe negativ social arv. Vi skal styrke vores indsats
i folkeskolerne, så børn får bedre læsefærdigheder og bedre grundlæggende kundskaber end hidtil. Gode læsefærdigheder er afgørende for at klare sig i uddannelsessystemet, for hvis den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, viser undersøgelser nemlig, at betydningen af at komme med en mindre privilegeret social baggrund reduceres betydeligt. Derfor indeholder strategien til bekæmpelse af negativ social arv et stort fokus på, hvordan udsatte børn kan få en god og stabil skolegang på linje med andre børn og unge. Regeringen har endvidere afsat 2 mia. kr. til bedre kvalitet i børnepasningen over de næste 4 år og har netop sammen med Dansk Folkeparti lavet en aftale, der udmønter de første 400 mio. kr. i konkrete forbedringer. Pengene skal bl.a. bruges til at understøtte udviklingen i dagtilbuddene ved at forbedre indsatsen for udsatte børn og deres læring samt øge fokus på et godt børnemiljø i dagtilbuddene. Samtidig skal pengene bruges på at etablere projekter om god praksis for mad og ernæring og bevægelse i dagtilbuddene. Flere og flere børn og unge bliver overvægtige, og det er desværre en faktor, der kan medvirke til øget ulighed blandt børn og unge. Regeringen arbejder aktivt for at fremme etableringen af mad- og måltidspolitikker i landets skoler og børneinstitutioner. Venstre mener, at familiepolitikken skal være mere i fokus for at sikre, at børn og unge kan bryde den negative sociale arv. Det er derfor vigtigt, at familiepolitikken er indrettet til et moderne samfund som det, vi lever i, og derfor støtter Venstre initiativet om nedsættelsen af en familie- og arbejdslivskommission. Jeg skal her afslutte med på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der i de senere år er igangsat mange initiativer med henblik på at bryde den negative sociale arv.
     Initiativerne støtter udsatte børn og unge, så de får de samme muligheder som andre børn og unge. Målet er at fremme deltagelse i fællesskaber, forebygge kriminalitet og styrke fagligheden i uddannelserne, så alle uanset baggrund og forudsætning får mulighed for at realisere ønsker og visioner
i fremtiden. Senest har regeringen og Dansk Folkeparti afsat
400 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud, herunder en styrket indsats for udsatte børn. Folketinget fremhæver familiens betydning som barnets udgangspunkt. Folketinget understreger endvidere, at kommunalreformen samler ansvaret for børneområdet hos kommunerne, der dermed får bedre muligheder for at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret lokal indsats. Folketinget pålægger regeringen at følge udviklingen for at kunne igangsætte nye initiativer på baggrund af kvalificeret viden og erfaringer om indsatsen mod negativ social arv.« (Forslag til vedtagelse nr. V 38).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Er fru Antorini færdig?

Er fru Antorini færdig?

Er fru Antorini færdig?

I Venstre er vi meget optagede af, at alle børn får de samme muligheder. Vi ønsker, at alle børn og unge får mulighed for at udnytte deres potentiale, også børn og unge, der har det svært. Derfor støtter Venstre regeringens mangesidige indsats for, at netop børn og unge skal have de samme muligheder for at benytte sig af samfundets tilbud. Venstre er først og fremmest rigtig glad for regeringens strategi til bekæmpelse af negativ social arv. Den indeholder en række nye initiativer for i alt 550 mio. kr. Vi skal blive endnu bedre til at udvikle redskaber, så vi så tidligt som muligt kan hjælpe de børn og unge, der har behov for hjælp, og samtidig sørge for, at indsatsen over for udsatte børn bliver mere helhedsorienteret og fagligt sammenhængende. Venstre vil gerne være med til at sikre, at børn og unge får større muligheder for at bryde deres negative sociale mønster. Uddannelse er et meget centralt indsatsområde, når vi skal bekæmpe negativ social arv. Vi skal styrke vores indsats
i folkeskolerne, så børn får bedre læsefærdigheder og bedre grundlæggende kundskaber end hidtil. Gode læsefærdigheder er afgørende for at klare sig i uddannelsessystemet, for hvis den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, viser undersøgelser nemlig, at betydningen af at komme med en mindre privilegeret social baggrund reduceres betydeligt. Derfor indeholder strategien til bekæmpelse af negativ social arv et stort fokus på, hvordan udsatte børn kan få en god og stabil skolegang på linje med andre børn og unge. Regeringen har endvidere afsat 2 mia. kr. til bedre kvalitet i børnepasningen over de næste 4 år og har netop sammen med Dansk Folkeparti lavet en aftale, der udmønter de første 400 mio. kr. i konkrete forbedringer. Pengene skal bl.a. bruges til at understøtte udviklingen i dagtilbuddene ved at forbedre indsatsen for udsatte børn og deres læring samt øge fokus på et godt børnemiljø i dagtilbuddene. Samtidig skal pengene bruges på at etablere projekter om god praksis for mad og ernæring og bevægelse i dagtilbuddene. Flere og flere børn og unge bliver overvægtige, og det er desværre en faktor, der kan medvirke til øget ulighed blandt børn og unge. Regeringen arbejder aktivt for at fremme etableringen af mad- og måltidspolitikker i landets skoler og børneinstitutioner. Venstre mener, at familiepolitikken skal være mere i fokus for at sikre, at børn og unge kan bryde den negative sociale arv. Det er derfor vigtigt, at familiepolitikken er indrettet til et moderne samfund som det, vi lever i, og derfor støtter Venstre initiativet om nedsættelsen af en familie- og arbejdslivskommission. Jeg skal her afslutte med på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der i de senere år er igangsat mange initiativer med henblik på at bryde den negative sociale arv.
     Initiativerne støtter udsatte børn og unge, så de får de samme muligheder som andre børn og unge. Målet er at fremme deltagelse i fællesskaber, forebygge kriminalitet og styrke fagligheden i uddannelserne, så alle uanset baggrund og forudsætning får mulighed for at realisere ønsker og visioner
i fremtiden. Senest har regeringen og Dansk Folkeparti afsat
400 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud, herunder en styrket indsats for udsatte børn. Folketinget fremhæver familiens betydning som barnets udgangspunkt. Folketinget understreger endvidere, at kommunalreformen samler ansvaret for børneområdet hos kommunerne, der dermed får bedre muligheder for at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret lokal indsats. Folketinget pålægger regeringen at følge udviklingen for at kunne igangsætte nye initiativer på baggrund af kvalificeret viden og erfaringer om indsatsen mod negativ social arv.« (Forslag til vedtagelse nr. V 38).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.

     Vi beder ordføreren om at blive stående. Der er foreløbig syv, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren, og jeg nævner dem, hvis der skulle være tilstedeværende, der endnu ikke er kommet på listen. Indtil videre er det hr. Troels Ravn, fru Majbrit Berlau, fru Kirsten Brosbøl, hr. Thomas Krog, fru Christine Antorini, fru Lise von Seelen og fru Lene Hansen. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Ingen kan jo fortænke Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, i, at han forsøger at give et billede af, at regeringen har gjort en hel masse og taget en masse initiativer til at give lige muligheder i opvæksten for børn og unge i Danmark. Men desværre er virkeligheden jo altså en ganske anden derude i det virkelige land og det virkelige liv. Lad mig tage et enkelt eksempel af mange, hvor regeringens politik skaber ulige muligheder for børn og unge.
     Mit eksempel handler om flygtninge, nydanske borgere, som regeringen i en periode på op til 3 år fastholder på starthjælpsydelse. Det er en ydelse, der betyder, at en familie på to voksne og to børn efter skat og husleje typisk har et disponibelt beløb pr. måned på 5.000 kr., og pengene skal så gå til mad, tøj, medicin, tandlæge og fritidsinteresser. Og lige netop med hensyn til fritidsinteresser står der i regeringens initiativ »Lige muligheder for alle børn og unge«, at det er vigtigt for børn og unge, der i forvejen er udsatte på grund af manglende støtte fra deres familie, at de har tilknytning til det almindelige idrætsliv, de almindelige fællesskaber.
     Hvordan forestiller hr. Hans Andersen sig, at det er muligt for de her familier med børn på starthjælp?

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Til hr. Troels Ravn vil jeg nævne den pulje, der er afsat i de seneste satspuljeforhandlinger, og som vi, Venstre og Socialdemokraterne, har været enige om at afsætte, så også familier, hvor det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, har mulighed for at gå ind og få betalt kontingentet, således at barnet, den unge, kan deltage i idrætsfaciliteter, idrætsaktiviteter.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi politikere, der har vores færden her i Folketinget, også har et indblik i, hvordan tingene foregår i det virkelige liv, og hvordan kommunerne faktisk mangler muligheder for at støtte op om de her familier, som altså som sagt kan have et disponibelt beløb på
5.000 kr. om måneden. Igen vil jeg gerne have hr. Hans Andersen til at forholde sig til en ganske almindelig situation: en familie, der bliver tildelt en bolig, som fire mennesker skal dele, og det er ofte en bolig med køkken, badeværelse, stue, soveværelse og så et børneværelse. Og familien kan bestå af både små og store børn samt teenagere, hvor drenge og piger bliver nødt til at dele værelse. Altså, der er meget ofte tale om familier med meget dårlige boligforhold. Hvordan harmonerer det med hr. Hans Andersens opfattelse af at skabe lige muligheder for opvækst?

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg vil gentage, at overskriften er fritidspas for at få børnene og de unge med i foreningsaktiviteter i lokalområdet. Det er jo én måde at få familien til at deltage aktivt i det lokalmiljø, den er en del af.
     En anden ting er jo, at det helt grundlæggende handler om, også for de her familier på starthjælp, at det skal kunne betale sig at få et arbejde og dermed også komme ud i lokalområdet, få engagement. Der mener jeg, at det er afgørende, at man kan fastholde, at det skal kunne betale sig at arbejde også for de familier, der kommer til Danmark og skal integreres.

     Der er det vigtigt, at vi ikke fastholder dem på passiv forsørgelse, men at der altså er et incitament til at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv med de fordele, det nu medfører.

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Jeg opfatter egentlig, at hr. Hans Andersen taler for, at der skal være lige muligheder for alle børn i det her samfund. Han siger flere gange, at det er målsætningen. Men er det så ikke bekymrende, at vi står i en situation, hvor professionelle folk, der arbejder med børn, det være sig pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, lærere osv. skriger ude fra virkeligheden, at der ikke er tid til selv at være kreativ og finde på nye ideer og til noget så simpelt som at leve op til lovgivningen?
     Her tænker jeg f.eks. på, at når børn bliver fjernet fra deres hjem i henhold til § 38 eller § 39, findes der ikke tid til ude i kommunerne at få etableret den handlingsplan for børnene, som man kræver der skal laves.
     Det er ikke, fordi socialarbejderne er onde mennesker og ikke ønsker børnene det vel, men simpelt hen fordi regeringen har udsultet kommunerne så meget økonomisk, at de ikke har mulighed for at leve op til de opgaver, der er, og det går altså ud over børnene, oven i købet de børn, der er svagest i det her samfund, nemlig dem, der er blevet fjernet fra deres hjem. Bekymrer det ikke hr. Hans Andersen?

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Det er jo netop derfor, at en bred kreds af partier har iværksat anbringelsesreformen. Først drøftede vi, hvad det var for nogle problemer, vi stødte på udeomkring i kommunerne. Det var bl.a., at kommunerne ikke sørgede for at gennemføre en § 38-undersøgelse. Det var en af tingene.
     Vi blev enige om, at her var vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats, og derfor har vi vedtaget en anbringelsesreform, der tilfører væsentlig flere ressourcer til, at der bliver kvalitet i anbringelsesforløbet, at der bliver kvalitet i det sagsbehandlingsforløb, der er, og den dialog, sagsbehandlerne har med familien og barnet.
     Det tror jeg i og for sig er vigtigt at understrege for at kunne sætte det spørgsmål lidt i relief.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Men virkeligheden er, må jeg sige til hr. Hans Andersen, at den anbringelsesreform, der er blevet vedtaget, jo ikke er en reform, der giver mindre arbejde. Det er heller ikke en reform, med hvilken der følger utrolig mange flere socialrådgivere til kommunerne.
     Virkeligheden er, at det er de samme mennesker, der skal løfte det samme stykke arbejde. Der bliver ikke færre børn af den her årsag, og derfor er det et problem. Det er også et problem, at vi ser, at børn i dag bliver sat på gaden sammen med deres forældre, når forældrene ikke har haft mulighed for at betale huslejen længere. Det er et problem, vi flere gange har adresseret til socialministeren.
     Vi står i det hele taget i et samfund i dag, hvor uligheden stiger så grotesk, at forældre ikke længere er i stand til økonomisk at sørge for, at deres børn har det godt, uagtet de gode intentioner forældrene har. Derfor er det, at vi er nødt til at have en sådan forespørgsel her i Folketinget.
     En af de ting, som jeg egentlig synes er sympatisk i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat, er jo, at vi bare vil have belyst, hvad regeringens hidtidige initiativer har været, hvad dens planer er, og så få det kortlagt, for det er tydeligvis ikke klart for os i oppositionen. Men det nægter man.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Jeg mener faktisk, at anbringelsesreformen er med til at hæve kvaliteten væsentligt i det arbejde, der foregår med udsatte børn og unge udeomkring i landet. Kvaliteten af sagsbehandlingerne bliver væsentlig øget. Altså, det er jo ikke for sjov, at enhver socialrådgiver nu i de sidste par år har været i alt 1 uge ekstra på kursus.
     Det har kostet i omegnen af 100 mio. kr. i ekstra midler at få gennemført den hævelse af kompetencen udeomkring til den enkelte socialrådgiver. Det er da en vigtig del, når vi skal prøve at tegne et billede af, hvordan det går i kommunerne, hvordan kommunernes forudsætninger for at hjælpe familier, der har de udsatte børn, er.
     Der er det vigtigt lige at holde fast i, hvad realiteterne er. Realiteterne er, at vi har vedtaget en anbringelsesform, og at der også er fulgt penge med.

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Hr. Hans Andersen sagde i sin ordførertale, hvilket også står her i redegørelsen fra regeringen, at det, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse, også betyder, at betydningen af deres mindre privilegerede sociale baggrund bliver reduceret, og vi er sådan set meget enige i, at det er enormt vigtigt, at vi får flere unge mennesker igennem en ungdomsuddannelse.
     Men kan ordføreren ikke bekræfte, at udviklingen jo er gået i den stik modsatte retning siden 2001, siden den her regering kom til? Det er altså under den her regering gået ned ad bakke med andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra cirka en fjerdedel i 2001 til cirka en femtedel i 2005. Er det ikke bekymrende, og kan ordføreren ikke bekræfte det?

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Målet er, at flest muligt skal have en ungdomsuddannelse. Målet skal være, at 95 pct. af sådan en ungdomsårgang kommer
i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg håber på, at vi ved fælles hjælp kan få vedtaget de initiativer, der skal til, for netop at få de unge mennesker i gang.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Jeg tager det som en bekræftelse af, at det er gået den forkerte vej, når ordføreren ikke svarer direkte på mit spørgsmål, men i stedet erklærer, at målsætningen er noget andet end det, der rent faktisk er sket, nemlig at der er færre af en ungdomsårgang, der har fået en ungdomsuddannelse
i denne regerings regeringsperiode. Det, som vi jo så skal frem til, er, hvilke konkrete initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre, at den forkerte udvikling, der har været i den her periode, bliver vendt. Der kunne vi f.eks. tage hul på hele den gruppe, som vi havde en debat om her i salen i går, nemlig de udviklingshæmmede, som i dag ikke har ret til at få en ungdomsuddannelse. Vil Venstre støtte det beslutningsforslag, som vi debatterede her i går om at give unge, som ikke i dag har nogen ordentlige tilbud om en ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse? Vil Venstre også støtte, at vi får oprettet en alternativ fri ungdomsuddannelse, den, som regeringen, da den trådte til, jo nedlagde, men som gav unge en mulighed for at få en ungdomsuddannelse, hvis ikke de syntes, at de ville gå den slagne vej gennem en gymnasial uddannelse? Det er jo to konkrete bud på, hvordan vi kunne sikre flere unge mennesker en ungdomsuddannelse.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Der er jo virkelig ændret holdning med VK-regeringens tiltrædelse i 2001 til, hvordan vi skulle prøve at forbedre unge menneskers uddannelse. Vi måtte jo desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det er vigtigt lige at konstatere, at det jo er forudsætningen, at det jo er vilkårene.
     På baggrund af det bygger Venstre og De Konservative ovenpå og siger: Folkeskolen skal være bedre, for det er jo hele forudsætningen for, at 95 pct. af en ungdomsårgang også påbegynder en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er vigtigt.
     Man må sige, at vi jo har kæmpet hårdt for, at forståelsen for, at fagligheden skulle komme i højsædet, også ville række ind til Socialdemokraterne. Det er jo nu sket, og det glæder jeg mig over, for en klar forudsætning for, at de unge mennesker også kan påbegynde en ungdomsuddannelse, er, at de har lært at læse og skrive.

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Det er også en spændende diskussion. Hr. Hans Andersen snakker om mad og ernæring i daginstitutioner, men når det kommer til folkeskolen, så er der alene fokus på læse- og skrivefærdigheder. Der lægger Venstres ordfører sig så helt på linje med undervisningsministeren, der med fokus på folkeskoleområdet alene snakkede om mere dansk i de små klasser og også i den her børnehaveklasse, som så kommer.
     I modsætning til det har vi jo en familieminister, som her i dag klart giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem god ernæring, sund livsstil og muligheden for at lære. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører: Er det, fordi man simpelt hen er uenig med familieministeren, eller har man bare glemt at komme med de konkrete tiltag, som også tager de aspekter med ind i indlæringen?

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i her, at på folkeskolens område sætter vi ind med øget evaluering, og det kan jeg forstå at SF ikke vil deltage i. Men jeg finder, det er vigtigt, og specielt i forhold til den diskussion, vi har her i dag om de udsatte børn, er det jo vigtigt, at vi nu får øget evaluering, så de børn, der ikke lærer noget, kan blive opdaget meget tidligere, således at Peter eller Jens eller Muhammed, når vedkommende går ud af 9. klasse, ikke skal stå tilbage og sige: Desværre nåede jeg ikke at lære alt det, jeg skulle have lært med udgangen af 9. klasse. Det synes jeg der skal være fokus på.

     Så synes jeg, der selvfølgelig skal være fokus på mad og ernæring. Det er da en kombination af de her ting, der skal gøre, at vi alle sammen får det bedst mulige udbytte af folkeskolen.

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg er da glad for, at også den sidste bemærkning kom med, for der er ingen tvivl om, at vi i SF sætter stor fokus på at sige, at hvis vi skal have alle folk igennem denne uddannelse bedst muligt, så er det vigtigt, vi også udnytter folks kreative værdier, at vi lægger vægt på idræt, motorik, kost og sundhed.
     Når det så lige kommer ind i en sidebemærkning efter al den her snak om evalueringer, er det så, fordi det er noget, Venstre mener? Og når de konkrete forslag til, hvordan vi udmønter det her i folkeskolen, ikke er der, er det så en forglemmelse, eller kan vi snart forvente, at der kommer noget konkret også i folkeskolen om, at vi skal have bedre kost, at vi skal styrke idræt, at vi skal styrke muligheden for motorik helt fra børnehaveklasse og op, sådan at vi kan få hele mennesker, der kan klare sig og også klare indlæringen?

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg synes jo, det er alt for sent at vente til folkeskolen med at have fokus på god kost og ernæring. Vi skal jo starte meget, meget, meget tidligt, vi skal starte med den enkelte familie. Men et andet godt sted at have fokus på kost, bevægelse og ernæring er da i børnehaven, og det er der jo også forslag til initiativer til, bl.a. udmøntningen af de
400 mio. kr. De skal støtte gode projekter. Så synes jeg da, at det er rigtig godt, hvis man på den enkelte folkeskole kan få lavet et tilbud til eleverne, der handler om god kost og ernæring. Men jeg tror helt sikkert, at den enkelte folkeskolebestyrelse er rigtig god til at få det organiseret. Det har jeg oplevet, så det tror jeg sådan set også de kan.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som fru Kirsten Brosbøl stillede, og som ordføreren elegant undlod at svare på, nemlig den dybtfølte bekymring for, om alle unge får en chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
     Spørgsmålet lød i al sin enkelthed: Hvordan kan det være, at Venstre ikke ønsker at indføre muligheden for en ungdomsuddannelse for unge med handicap? Vi havde jo diskussionen her i går i Folketingssalen. Muligheden var der, Venstre kunne have stemt for, så havde der været flertal. Men nej, det ønskede Venstre ikke.

Er fru Antorini færdig?

Er fru Antorini færdig?

Er fru Antorini færdig?

Ja, undskyld. Så sætter jeg mig.

Man må gerne blive stående og afvente svaret, men det skaber bare tvivl om afslutningen af debatindlægget.

Man må gerne blive stående og afvente svaret, men det skaber bare tvivl om afslutningen af debatindlægget.

Man må gerne blive stående og afvente svaret, men det skaber bare tvivl om afslutningen af debatindlægget.

Som jeg forstod debatten i går, ville Venstre positivt overveje de muligheder, der ligger i sådan en ungdomsuddannelse, men ønskede også at gå dybere ned og spørge, om der er nogen alternative muligheder, om det er den bedste måde at organisere sådan en ungdomsuddannelse på, når det drejer sig om unge mennesker med et handicap, der ikke i dag kan profitere af det helt almindelige uddannelsestilbud.
     Jeg synes da, at man konstruktivt skal overveje mulighederne for at skrue en god ungdomsuddannelse sammen, men om det lige præcis er den model, der lå i det beslutningsforslag, eller det er andre modeller, synes jeg da er værd at tage en drøftelse af.

Som jeg forstod debatten i går, ville Venstre positivt overveje de muligheder, der ligger i sådan en ungdomsuddannelse, men ønskede også at gå dybere ned og spørge, om der er nogen alternative muligheder, om det er den bedste måde at organisere sådan en ungdomsuddannelse på, når det drejer sig om unge mennesker med et handicap, der ikke i dag kan profitere af det helt almindelige uddannelsestilbud.
     Jeg synes da, at man konstruktivt skal overveje mulighederne for at skrue en god ungdomsuddannelse sammen, men om det lige præcis er den model, der lå i det beslutningsforslag, eller det er andre modeller, synes jeg da er værd at tage en drøftelse af.

Som jeg forstod debatten i går, ville Venstre positivt overveje de muligheder, der ligger i sådan en ungdomsuddannelse, men ønskede også at gå dybere ned og spørge, om der er nogen alternative muligheder, om det er den bedste måde at organisere sådan en ungdomsuddannelse på, når det drejer sig om unge mennesker med et handicap, der ikke i dag kan profitere af det helt almindelige uddannelsestilbud.
     Jeg synes da, at man konstruktivt skal overveje mulighederne for at skrue en god ungdomsuddannelse sammen, men om det lige præcis er den model, der lå i det beslutningsforslag, eller det er andre modeller, synes jeg da er værd at tage en drøftelse af.

Det er jo altid en måde, at man kan sige, at vi udskyder det til en anden god gang, for vi vil måske ikke alligevel. Der lå et fikst og færdigt forslag, der var faktisk et flertal med Venstre, det var bare at sige ja tak til det. Man behøvede ikke at sætte så meget analysearbejde i gang, for det er blevet gjort. Så det er såmænd bare en opfordring.
     Jeg vil gerne spørge om en anden ting med hensyn til udsatte børn. Hele diskussionen om at etablere helhedsskole, hvor der er en mulighed for, at man tænker skole- og fritidsdelen sammen til et samlet uddannelsestilbud, er det et perspektiv, som Venstre synes er nyttigt for at få samlet de børn op, som jo desværre forlader skolen, fordi de ikke synes, at skolen kan give dem et tilbud længere, og som altså heller ikke har forældre, der er i stand til at tage vare på dem?

Det er jo altid en måde, at man kan sige, at vi udskyder det til en anden god gang, for vi vil måske ikke alligevel. Der lå et fikst og færdigt forslag, der var faktisk et flertal med Venstre, det var bare at sige ja tak til det. Man behøvede ikke at sætte så meget analysearbejde i gang, for det er blevet gjort. Så det er såmænd bare en opfordring.
     Jeg vil gerne spørge om en anden ting med hensyn til udsatte børn. Hele diskussionen om at etablere helhedsskole, hvor der er en mulighed for, at man tænker skole- og fritidsdelen sammen til et samlet uddannelsestilbud, er det et perspektiv, som Venstre synes er nyttigt for at få samlet de børn op, som jo desværre forlader skolen, fordi de ikke synes, at skolen kan give dem et tilbud længere, og som altså heller ikke har forældre, der er i stand til at tage vare på dem?

Det er jo altid en måde, at man kan sige, at vi udskyder det til en anden god gang, for vi vil måske ikke alligevel. Der lå et fikst og færdigt forslag, der var faktisk et flertal med Venstre, det var bare at sige ja tak til det. Man behøvede ikke at sætte så meget analysearbejde i gang, for det er blevet gjort. Så det er såmænd bare en opfordring.
     Jeg vil gerne spørge om en anden ting med hensyn til udsatte børn. Hele diskussionen om at etablere helhedsskole, hvor der er en mulighed for, at man tænker skole- og fritidsdelen sammen til et samlet uddannelsestilbud, er det et perspektiv, som Venstre synes er nyttigt for at få samlet de børn op, som jo desværre forlader skolen, fordi de ikke synes, at skolen kan give dem et tilbud længere, og som altså heller ikke har forældre, der er i stand til at tage vare på dem?

Jeg kunne lige følge op på det første spørgsmål om ungdomsuddannelse med at sige, at jeg da ikke synes, det er en afvisning at sige, at det vil vi se positivt på.
     Vi vil gerne se på, om der er mulighed for at skrue en ungdomsuddannelse sammen for de unge mennesker, der desværre har et handicap, og som skal have hjælp for at imødegå den funktionsnedsættelse, de har. Det synes jeg da er en positiv tilkendegivelse af at vi her har et sted, vi kan løfte.
     Konkret er det jo nævnt i det beslutningsforslag, at Fyns Amt er langt fremme på det område. Det har jeg også noteret mig, og vi må da prøve at undersøge, om der er nogle muligheder der, vi kan tilstræbe.
     Med hensyn til helhedsskole: Det handler jo først og fremmest om, at de unge mennesker lærer at læse og skrive, og at de i øvrigt tilegner sig de færdigheder, de skal få i løbet af deres folkeskoleliv. Det synes jeg er overordentlig vigtigt. Her skal vi bruge elementet omkring evaluering noget mere. Det må vi jo konstatere.

     Så handler det om, at man udeomkring, synes jeg, i øjeblikket gør nogle forsøg med at tage nogle pædagoger med ind i folkeskolens undervisning, således at der kan være nogle unge piger og drenge, hvor en kombination af en lærer og en pædagog gør, at de netop får det bedst mulige udbytte.

Jeg kunne lige følge op på det første spørgsmål om ungdomsuddannelse med at sige, at jeg da ikke synes, det er en afvisning at sige, at det vil vi se positivt på.
     Vi vil gerne se på, om der er mulighed for at skrue en ungdomsuddannelse sammen for de unge mennesker, der desværre har et handicap, og som skal have hjælp for at imødegå den funktionsnedsættelse, de har. Det synes jeg da er en positiv tilkendegivelse af at vi her har et sted, vi kan løfte.
     Konkret er det jo nævnt i det beslutningsforslag, at Fyns Amt er langt fremme på det område. Det har jeg også noteret mig, og vi må da prøve at undersøge, om der er nogle muligheder der, vi kan tilstræbe.
     Med hensyn til helhedsskole: Det handler jo først og fremmest om, at de unge mennesker lærer at læse og skrive, og at de i øvrigt tilegner sig de færdigheder, de skal få i løbet af deres folkeskoleliv. Det synes jeg er overordentlig vigtigt. Her skal vi bruge elementet omkring evaluering noget mere. Det må vi jo konstatere.

     Så handler det om, at man udeomkring, synes jeg, i øjeblikket gør nogle forsøg med at tage nogle pædagoger med ind i folkeskolens undervisning, således at der kan være nogle unge piger og drenge, hvor en kombination af en lærer og en pædagog gør, at de netop får det bedst mulige udbytte.

Jeg kunne lige følge op på det første spørgsmål om ungdomsuddannelse med at sige, at jeg da ikke synes, det er en afvisning at sige, at det vil vi se positivt på.
     Vi vil gerne se på, om der er mulighed for at skrue en ungdomsuddannelse sammen for de unge mennesker, der desværre har et handicap, og som skal have hjælp for at imødegå den funktionsnedsættelse, de har. Det synes jeg da er en positiv tilkendegivelse af at vi her har et sted, vi kan løfte.
     Konkret er det jo nævnt i det beslutningsforslag, at Fyns Amt er langt fremme på det område. Det har jeg også noteret mig, og vi må da prøve at undersøge, om der er nogle muligheder der, vi kan tilstræbe.
     Med hensyn til helhedsskole: Det handler jo først og fremmest om, at de unge mennesker lærer at læse og skrive, og at de i øvrigt tilegner sig de færdigheder, de skal få i løbet af deres folkeskoleliv. Det synes jeg er overordentlig vigtigt. Her skal vi bruge elementet omkring evaluering noget mere. Det må vi jo konstatere.

     Så handler det om, at man udeomkring, synes jeg, i øjeblikket gør nogle forsøg med at tage nogle pædagoger med ind i folkeskolens undervisning, således at der kan være nogle unge piger og drenge, hvor en kombination af en lærer og en pædagog gør, at de netop får det bedst mulige udbytte.

Hr. Hans Andersen har mere end en gang nævnt, at det er meget vigtigt med den tidlige indsats, og det er et synspunkt, som vi helt sikkert deler. Den indsats, vi skal gøre, er ofte meget mindre massiv, hvis vi kan gå ind og arbejde med nogle spørgsmål, når de dukker op, mens problemerne er små.
     Ikke desto mindre så fortæller folk os, at tidspunktet for indsatsen her i de sidste år bliver gjort senere og senere. Bl.a. på en konference i går, som Det Konservative Folkeparti havde arrangeret, snakkede man om, at man fra stort set alle kanter så, at indsatsen ligger senere. Tror hr. Hans Andersen, at det hænger sammen med Ejgil Rasmussens udsagn om, at kommunerne er så hårdt pressede, at de skubber indsatsen foran sig af økonomiske grunde?

Hr. Hans Andersen har mere end en gang nævnt, at det er meget vigtigt med den tidlige indsats, og det er et synspunkt, som vi helt sikkert deler. Den indsats, vi skal gøre, er ofte meget mindre massiv, hvis vi kan gå ind og arbejde med nogle spørgsmål, når de dukker op, mens problemerne er små.
     Ikke desto mindre så fortæller folk os, at tidspunktet for indsatsen her i de sidste år bliver gjort senere og senere. Bl.a. på en konference i går, som Det Konservative Folkeparti havde arrangeret, snakkede man om, at man fra stort set alle kanter så, at indsatsen ligger senere. Tror hr. Hans Andersen, at det hænger sammen med Ejgil Rasmussens udsagn om, at kommunerne er så hårdt pressede, at de skubber indsatsen foran sig af økonomiske grunde?

Hr. Hans Andersen har mere end en gang nævnt, at det er meget vigtigt med den tidlige indsats, og det er et synspunkt, som vi helt sikkert deler. Den indsats, vi skal gøre, er ofte meget mindre massiv, hvis vi kan gå ind og arbejde med nogle spørgsmål, når de dukker op, mens problemerne er små.
     Ikke desto mindre så fortæller folk os, at tidspunktet for indsatsen her i de sidste år bliver gjort senere og senere. Bl.a. på en konference i går, som Det Konservative Folkeparti havde arrangeret, snakkede man om, at man fra stort set alle kanter så, at indsatsen ligger senere. Tror hr. Hans Andersen, at det hænger sammen med Ejgil Rasmussens udsagn om, at kommunerne er så hårdt pressede, at de skubber indsatsen foran sig af økonomiske grunde?

Det er ikke min opfattelse af de mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, der sidder udeomkring i landet og skal have budgetterne til at hænge sammen. Jeg deler ikke den mistillid til dem, at det første, de ser på, når de skal have budgetterne til at hænge sammen, er at reducere budgetterne til den tidlige indsats.
     Jeg har oplevelsen af, at man netop går ind og yder en større indsats og er meget opmærksom på, hvordan man kan støtte den enkelte familie, således at man ikke senere måske skal ud i en tvangsanbringelse. Jeg har oplevelsen af, at de netop sætter ind med en tidlig indsats, at det er det, vi ser udeomkring i landet.

Det er ikke min opfattelse af de mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, der sidder udeomkring i landet og skal have budgetterne til at hænge sammen. Jeg deler ikke den mistillid til dem, at det første, de ser på, når de skal have budgetterne til at hænge sammen, er at reducere budgetterne til den tidlige indsats.
     Jeg har oplevelsen af, at man netop går ind og yder en større indsats og er meget opmærksom på, hvordan man kan støtte den enkelte familie, således at man ikke senere måske skal ud i en tvangsanbringelse. Jeg har oplevelsen af, at de netop sætter ind med en tidlig indsats, at det er det, vi ser udeomkring i landet.

Det er ikke min opfattelse af de mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, der sidder udeomkring i landet og skal have budgetterne til at hænge sammen. Jeg deler ikke den mistillid til dem, at det første, de ser på, når de skal have budgetterne til at hænge sammen, er at reducere budgetterne til den tidlige indsats.
     Jeg har oplevelsen af, at man netop går ind og yder en større indsats og er meget opmærksom på, hvordan man kan støtte den enkelte familie, således at man ikke senere måske skal ud i en tvangsanbringelse. Jeg har oplevelsen af, at de netop sætter ind med en tidlig indsats, at det er det, vi ser udeomkring i landet.

Jo, men det er måske netop det, hr. Ejgil Rasmussen mener med, at han godt kunne ønske sig noget mere forståelse fra Folketingets side. Hr. Hans Andersen siger, at det er hans opfattelse, at der er en tidlig indsats, men alle de mennesker, der arbejder med det her område, fortæller os, at det ikke er tilfældet, fordi man har så svære vilkår i kommunerne, at man faktisk skubber foranstaltningerne.
     Derfor vil jeg gerne have hr. Hans Andersens kommentar til, om formanden for Kommunernes Landsforening er helt på gal kurs, når han giver os sådan en nytårsappel og siger, at han har brug for mere forståelse fra Folketingets side. Jeg opfatter det selvfølgelig sådan, at det er fra regeringens side.

Jo, men det er måske netop det, hr. Ejgil Rasmussen mener med, at han godt kunne ønske sig noget mere forståelse fra Folketingets side. Hr. Hans Andersen siger, at det er hans opfattelse, at der er en tidlig indsats, men alle de mennesker, der arbejder med det her område, fortæller os, at det ikke er tilfældet, fordi man har så svære vilkår i kommunerne, at man faktisk skubber foranstaltningerne.
     Derfor vil jeg gerne have hr. Hans Andersens kommentar til, om formanden for Kommunernes Landsforening er helt på gal kurs, når han giver os sådan en nytårsappel og siger, at han har brug for mere forståelse fra Folketingets side. Jeg opfatter det selvfølgelig sådan, at det er fra regeringens side.

Jo, men det er måske netop det, hr. Ejgil Rasmussen mener med, at han godt kunne ønske sig noget mere forståelse fra Folketingets side. Hr. Hans Andersen siger, at det er hans opfattelse, at der er en tidlig indsats, men alle de mennesker, der arbejder med det her område, fortæller os, at det ikke er tilfældet, fordi man har så svære vilkår i kommunerne, at man faktisk skubber foranstaltningerne.
     Derfor vil jeg gerne have hr. Hans Andersens kommentar til, om formanden for Kommunernes Landsforening er helt på gal kurs, når han giver os sådan en nytårsappel og siger, at han har brug for mere forståelse fra Folketingets side. Jeg opfatter det selvfølgelig sådan, at det er fra regeringens side.

Jeg har opfattelsen af, at kommunerne gør en stor og tidlig indsats i forhold til i de familier, der har det svært. Det er i og for sig allerede, når familien konstaterer, at der er et barn på vej, at bl.a. jordemoderen går ind og gør en stor indsats. Der er rundtomkring et tværfagligt samarbejde mellem de nuværende amter og kommunerne. Det er et eksempel. Og længere henne i forløbet gøres der en større indsats af sundhedsplejersken. Det er min oplevelse, at man virkelig har styrket det.
     Så er der ikke mindst kommunalreformen, hvor kommunerne jo får det fulde myndighedsansvar, således at der ikke er nogen tvivl om, hvem der nu skal handle. Det er ikke, som det er i dag, hvor tvivlen kan opstå om, hvorvidt det er amtet eller det er kommunen, der har ansvaret for at hjælpe familien. I fremtiden bliver det kommunen, der har ansvaret, og det tror jeg kan være med til at gøre det endnu bedre.

Jeg har opfattelsen af, at kommunerne gør en stor og tidlig indsats i forhold til i de familier, der har det svært. Det er i og for sig allerede, når familien konstaterer, at der er et barn på vej, at bl.a. jordemoderen går ind og gør en stor indsats. Der er rundtomkring et tværfagligt samarbejde mellem de nuværende amter og kommunerne. Det er et eksempel. Og længere henne i forløbet gøres der en større indsats af sundhedsplejersken. Det er min oplevelse, at man virkelig har styrket det.
     Så er der ikke mindst kommunalreformen, hvor kommunerne jo får det fulde myndighedsansvar, således at der ikke er nogen tvivl om, hvem der nu skal handle. Det er ikke, som det er i dag, hvor tvivlen kan opstå om, hvorvidt det er amtet eller det er kommunen, der har ansvaret for at hjælpe familien. I fremtiden bliver det kommunen, der har ansvaret, og det tror jeg kan være med til at gøre det endnu bedre.

Jeg har opfattelsen af, at kommunerne gør en stor og tidlig indsats i forhold til i de familier, der har det svært. Det er i og for sig allerede, når familien konstaterer, at der er et barn på vej, at bl.a. jordemoderen går ind og gør en stor indsats. Der er rundtomkring et tværfagligt samarbejde mellem de nuværende amter og kommunerne. Det er et eksempel. Og længere henne i forløbet gøres der en større indsats af sundhedsplejersken. Det er min oplevelse, at man virkelig har styrket det.
     Så er der ikke mindst kommunalreformen, hvor kommunerne jo får det fulde myndighedsansvar, således at der ikke er nogen tvivl om, hvem der nu skal handle. Det er ikke, som det er i dag, hvor tvivlen kan opstå om, hvorvidt det er amtet eller det er kommunen, der har ansvaret for at hjælpe familien. I fremtiden bliver det kommunen, der har ansvaret, og det tror jeg kan være med til at gøre det endnu bedre.

Vi har foreløbig tre tilbage. Den næste er fru Lene Hansen.

Vi har foreløbig tre tilbage. Den næste er fru Lene Hansen.

Vi har foreløbig tre tilbage. Den næste er fru Lene Hansen.

Jeg har også som så mange andre i denne sag med interesse læst regeringens strategi for at bekæmpe negativ social arv, at give lige muligheder for alle børn og unge. Det er meget svært at blive uenig om indholdet af den strategi, men når vi så kommer til de praktiske gerninger, til realia, ser tingene jo lidt anderledes ud.

     Jeg kunne tænke mig at spørge ind til en af de muligheder, som regeringen har skabt for kommunerne, nemlig den mulighed, der nu er for småbørnsforældre, for at købe mad
i børnehaven, vel at mærke uden at alle børn i børnehaven er tilmeldt ordningen. Når vi så samtidig ved, at der er over
30.000 børn, der lever i familier, der er hårdt ramt af kontanthjælpsloftet, kunne det måske få os til at se for os en situation i børnehaven omkring et spisebord, hvor nogle børns forældre har råd til at købe børnehavens madtilbud, og hvor andre børneforældre ikke har råd til at købe dette tilbud. Så vil jeg da bare gerne spørge Venstres ordfører, om han synes, at det er et skridt i retning mod at skabe lige muligheder for alle børn.

Jeg har også som så mange andre i denne sag med interesse læst regeringens strategi for at bekæmpe negativ social arv, at give lige muligheder for alle børn og unge. Det er meget svært at blive uenig om indholdet af den strategi, men når vi så kommer til de praktiske gerninger, til realia, ser tingene jo lidt anderledes ud.

     Jeg kunne tænke mig at spørge ind til en af de muligheder, som regeringen har skabt for kommunerne, nemlig den mulighed, der nu er for småbørnsforældre, for at købe mad
i børnehaven, vel at mærke uden at alle børn i børnehaven er tilmeldt ordningen. Når vi så samtidig ved, at der er over
30.000 børn, der lever i familier, der er hårdt ramt af kontanthjælpsloftet, kunne det måske få os til at se for os en situation i børnehaven omkring et spisebord, hvor nogle børns forældre har råd til at købe børnehavens madtilbud, og hvor andre børneforældre ikke har råd til at købe dette tilbud. Så vil jeg da bare gerne spørge Venstres ordfører, om han synes, at det er et skridt i retning mod at skabe lige muligheder for alle børn.

Jeg har også som så mange andre i denne sag med interesse læst regeringens strategi for at bekæmpe negativ social arv, at give lige muligheder for alle børn og unge. Det er meget svært at blive uenig om indholdet af den strategi, men når vi så kommer til de praktiske gerninger, til realia, ser tingene jo lidt anderledes ud.

     Jeg kunne tænke mig at spørge ind til en af de muligheder, som regeringen har skabt for kommunerne, nemlig den mulighed, der nu er for småbørnsforældre, for at købe mad
i børnehaven, vel at mærke uden at alle børn i børnehaven er tilmeldt ordningen. Når vi så samtidig ved, at der er over
30.000 børn, der lever i familier, der er hårdt ramt af kontanthjælpsloftet, kunne det måske få os til at se for os en situation i børnehaven omkring et spisebord, hvor nogle børns forældre har råd til at købe børnehavens madtilbud, og hvor andre børneforældre ikke har råd til at købe dette tilbud. Så vil jeg da bare gerne spørge Venstres ordfører, om han synes, at det er et skridt i retning mod at skabe lige muligheder for alle børn.

Jeg synes, det er rigtig godt, at muligheden nu er der for, at man udeomkring lokalt i den enkelte børnehave kan organisere, at man er fælles om at sørge for, at børnene får mad i børnehaven. Det synes jeg er en rigtig god idé.
     Jeg er også helt sikker på, at man også finder løsninger, hvis der er familier, der selv ønsker at smøre madpakken, respekt for det, det skal jo også være muligt, det skal jo ikke være sådan, at vi alle sammen skal være ens, men der findes nok også mulighed for, at man løser det lokalt, hvis der er enkelte familier, som ikke kan betale. Det tror jeg sådan set også at man kan finde løsninger for. Jeg mener netop, at vi nu har tilgodeset det lokale engagement, den lokale mulighed for at give de her børn en god frokost.

Jeg synes, det er rigtig godt, at muligheden nu er der for, at man udeomkring lokalt i den enkelte børnehave kan organisere, at man er fælles om at sørge for, at børnene får mad i børnehaven. Det synes jeg er en rigtig god idé.
     Jeg er også helt sikker på, at man også finder løsninger, hvis der er familier, der selv ønsker at smøre madpakken, respekt for det, det skal jo også være muligt, det skal jo ikke være sådan, at vi alle sammen skal være ens, men der findes nok også mulighed for, at man løser det lokalt, hvis der er enkelte familier, som ikke kan betale. Det tror jeg sådan set også at man kan finde løsninger for. Jeg mener netop, at vi nu har tilgodeset det lokale engagement, den lokale mulighed for at give de her børn en god frokost.

Jeg synes, det er rigtig godt, at muligheden nu er der for, at man udeomkring lokalt i den enkelte børnehave kan organisere, at man er fælles om at sørge for, at børnene får mad i børnehaven. Det synes jeg er en rigtig god idé.
     Jeg er også helt sikker på, at man også finder løsninger, hvis der er familier, der selv ønsker at smøre madpakken, respekt for det, det skal jo også være muligt, det skal jo ikke være sådan, at vi alle sammen skal være ens, men der findes nok også mulighed for, at man løser det lokalt, hvis der er enkelte familier, som ikke kan betale. Det tror jeg sådan set også at man kan finde løsninger for. Jeg mener netop, at vi nu har tilgodeset det lokale engagement, den lokale mulighed for at give de her børn en god frokost.

Det næste, jeg så gerne vil spørge ordføreren om, drejer sig om endnu en ting, denne regering har indført. Regeringen har nemlig afskaffet det, vi kalder anciennitetsprincippet i børnehaverne. Det vil sige, at børn af arbejdsløse og bistandsklienter kommer bagest i køen.
     Når vi nu er enige om, det kan jeg jo læse i strategien, at det er umådelig vigtigt, at det er professionelle, der tager sig af børnene i daginstitutioner, vuggestuer og skolefritidsordninger, og at det først og fremmest er vigtigt for de svageste børn, hvordan synes ordføreren så, at det stemmer overens med, at barnet kan risikere at blive taget ud af børnehaven eller i hvert fald blive forhindret i at komme ind i en børnehave? Barnet har jo ifølge strategiplanen så godt af at komme i børnehave, hvis det ellers er et barn af en familie, der er ramt af arbejdsløshed, eller er et barn af bistandsklienter.

Det næste, jeg så gerne vil spørge ordføreren om, drejer sig om endnu en ting, denne regering har indført. Regeringen har nemlig afskaffet det, vi kalder anciennitetsprincippet i børnehaverne. Det vil sige, at børn af arbejdsløse og bistandsklienter kommer bagest i køen.
     Når vi nu er enige om, det kan jeg jo læse i strategien, at det er umådelig vigtigt, at det er professionelle, der tager sig af børnene i daginstitutioner, vuggestuer og skolefritidsordninger, og at det først og fremmest er vigtigt for de svageste børn, hvordan synes ordføreren så, at det stemmer overens med, at barnet kan risikere at blive taget ud af børnehaven eller i hvert fald blive forhindret i at komme ind i en børnehave? Barnet har jo ifølge strategiplanen så godt af at komme i børnehave, hvis det ellers er et barn af en familie, der er ramt af arbejdsløshed, eller er et barn af bistandsklienter.

Det næste, jeg så gerne vil spørge ordføreren om, drejer sig om endnu en ting, denne regering har indført. Regeringen har nemlig afskaffet det, vi kalder anciennitetsprincippet i børnehaverne. Det vil sige, at børn af arbejdsløse og bistandsklienter kommer bagest i køen.
     Når vi nu er enige om, det kan jeg jo læse i strategien, at det er umådelig vigtigt, at det er professionelle, der tager sig af børnene i daginstitutioner, vuggestuer og skolefritidsordninger, og at det først og fremmest er vigtigt for de svageste børn, hvordan synes ordføreren så, at det stemmer overens med, at barnet kan risikere at blive taget ud af børnehaven eller i hvert fald blive forhindret i at komme ind i en børnehave? Barnet har jo ifølge strategiplanen så godt af at komme i børnehave, hvis det ellers er et barn af en familie, der er ramt af arbejdsløshed, eller er et barn af bistandsklienter.

Det er således, at forældre udeomkring kan skrives op til et børnepasningstilbud, og hvis man ønsker at benytte sig af den kommunale børnepasning, er det jo også således, at denne regering har sikret, at man i fremtiden ikke skal vente mere end 6 måneder. Der er nu etableret lovgivning omkring børnepasningsgaranti, og det synes jeg er en klar fordel. Og så er det således, at man uanset baggrund bliver skrevet op, og ønsker man et tilbud om børnepasning, så får man også stillet sådan et tilbud til rådighed i den enkelte kommune.

Det er således, at forældre udeomkring kan skrives op til et børnepasningstilbud, og hvis man ønsker at benytte sig af den kommunale børnepasning, er det jo også således, at denne regering har sikret, at man i fremtiden ikke skal vente mere end 6 måneder. Der er nu etableret lovgivning omkring børnepasningsgaranti, og det synes jeg er en klar fordel. Og så er det således, at man uanset baggrund bliver skrevet op, og ønsker man et tilbud om børnepasning, så får man også stillet sådan et tilbud til rådighed i den enkelte kommune.

Det er således, at forældre udeomkring kan skrives op til et børnepasningstilbud, og hvis man ønsker at benytte sig af den kommunale børnepasning, er det jo også således, at denne regering har sikret, at man i fremtiden ikke skal vente mere end 6 måneder. Der er nu etableret lovgivning omkring børnepasningsgaranti, og det synes jeg er en klar fordel. Og så er det således, at man uanset baggrund bliver skrevet op, og ønsker man et tilbud om børnepasning, så får man også stillet sådan et tilbud til rådighed i den enkelte kommune.

I så vigtig en debat, som vi har her, om så vigtigt et emne, er det jo også vigtigt at kunne definere, hvem det egentlig er, vi taler om.

     Nu har Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, gjort det udmærkede hæfte, som er lavet af regeringen, til sit, og der er en definition af den negative sociale arv. Den definition handler om, at de problemer, som børn og unge har, som de bærer med sig til voksenlivet, og som kan henføres til deres familiebaggrund, er den sociale arv; det kan skyldes, at forældrene har nogle individuelle vanskeligheder såsom misbrug eller en psykisk sygdom, eller at forældrene af andre årsager ikke har ydet børnene den nødvendige hjælp.
     Se, umiddelbart er det i den første del af sætningen meget enkle områder, vi taler om. Derfor vil jeg gerne have at vide: Hvad lægger hr. Hans Andersen i det, der hedder andre årsager? Jeg vil gerne hjælpe hr. Hans Andersen en smule på vej ved at spørge: Indeholder det f.eks. de børn, som lever under vilkår, der er præget af den stigende ulighed, som bl.a. Rådet for Socialt Udsatte gang på gang manifesterer og forklarer er i samfundet?

I så vigtig en debat, som vi har her, om så vigtigt et emne, er det jo også vigtigt at kunne definere, hvem det egentlig er, vi taler om.

     Nu har Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, gjort det udmærkede hæfte, som er lavet af regeringen, til sit, og der er en definition af den negative sociale arv. Den definition handler om, at de problemer, som børn og unge har, som de bærer med sig til voksenlivet, og som kan henføres til deres familiebaggrund, er den sociale arv; det kan skyldes, at forældrene har nogle individuelle vanskeligheder såsom misbrug eller en psykisk sygdom, eller at forældrene af andre årsager ikke har ydet børnene den nødvendige hjælp.
     Se, umiddelbart er det i den første del af sætningen meget enkle områder, vi taler om. Derfor vil jeg gerne have at vide: Hvad lægger hr. Hans Andersen i det, der hedder andre årsager? Jeg vil gerne hjælpe hr. Hans Andersen en smule på vej ved at spørge: Indeholder det f.eks. de børn, som lever under vilkår, der er præget af den stigende ulighed, som bl.a. Rådet for Socialt Udsatte gang på gang manifesterer og forklarer er i samfundet?

I så vigtig en debat, som vi har her, om så vigtigt et emne, er det jo også vigtigt at kunne definere, hvem det egentlig er, vi taler om.

     Nu har Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, gjort det udmærkede hæfte, som er lavet af regeringen, til sit, og der er en definition af den negative sociale arv. Den definition handler om, at de problemer, som børn og unge har, som de bærer med sig til voksenlivet, og som kan henføres til deres familiebaggrund, er den sociale arv; det kan skyldes, at forældrene har nogle individuelle vanskeligheder såsom misbrug eller en psykisk sygdom, eller at forældrene af andre årsager ikke har ydet børnene den nødvendige hjælp.
     Se, umiddelbart er det i den første del af sætningen meget enkle områder, vi taler om. Derfor vil jeg gerne have at vide: Hvad lægger hr. Hans Andersen i det, der hedder andre årsager? Jeg vil gerne hjælpe hr. Hans Andersen en smule på vej ved at spørge: Indeholder det f.eks. de børn, som lever under vilkår, der er præget af den stigende ulighed, som bl.a. Rådet for Socialt Udsatte gang på gang manifesterer og forklarer er i samfundet?

Jeg tror, at man skal hæfte sig ved, at der kan være børn og unge mennesker, som godt kan have problemer, godt kan have brug for hjælp, selv om de vokser op i et miljø, hvor der er økonomi og god økonomi, og dem skal vi da selvfølgelig hjælpe.
     Omvendt er det jo også således, at der er børn og unge mennesker, der vokser op i en familie, som har svært ved at få pengene til at slå til, som klarer sig udmærket, og så skal vi da ikke fra samfundets side bruge ressourcer på dem. Der tror jeg, at det er vigtigt at fokusere på det enkelte barn og det enkelte unge menneske, således at vi får brugt ressourcerne ordentligt, men også får sat ind der, hvor der er behov.

Jeg tror, at man skal hæfte sig ved, at der kan være børn og unge mennesker, som godt kan have problemer, godt kan have brug for hjælp, selv om de vokser op i et miljø, hvor der er økonomi og god økonomi, og dem skal vi da selvfølgelig hjælpe.
     Omvendt er det jo også således, at der er børn og unge mennesker, der vokser op i en familie, som har svært ved at få pengene til at slå til, som klarer sig udmærket, og så skal vi da ikke fra samfundets side bruge ressourcer på dem. Der tror jeg, at det er vigtigt at fokusere på det enkelte barn og det enkelte unge menneske, således at vi får brugt ressourcerne ordentligt, men også får sat ind der, hvor der er behov.

Jeg tror, at man skal hæfte sig ved, at der kan være børn og unge mennesker, som godt kan have problemer, godt kan have brug for hjælp, selv om de vokser op i et miljø, hvor der er økonomi og god økonomi, og dem skal vi da selvfølgelig hjælpe.
     Omvendt er det jo også således, at der er børn og unge mennesker, der vokser op i en familie, som har svært ved at få pengene til at slå til, som klarer sig udmærket, og så skal vi da ikke fra samfundets side bruge ressourcer på dem. Der tror jeg, at det er vigtigt at fokusere på det enkelte barn og det enkelte unge menneske, således at vi får brugt ressourcerne ordentligt, men også får sat ind der, hvor der er behov.

Det vil sige, at de 30.500 børn, som for øjeblikket lever under det, der hedder kontanthjælpsloftet, først skal defineres som værende i en meget udsat gruppe, før de er med
i den gruppe, som hr. Hans Andersen nævner. Og så synes jeg måske endda, at det er på kanten af det anstændige ligesom at sige, at der også kan være normaltfungerende familier, hvor der er problemer. Ja, vel kan der det, men der er sandelig også en række tiltag i vores samfund for at tage fat i dem. Så jeg kunne meget godt tænke mig en præcisering af, hvad der menes med de økonomisk svagt stillede.

Det vil sige, at de 30.500 børn, som for øjeblikket lever under det, der hedder kontanthjælpsloftet, først skal defineres som værende i en meget udsat gruppe, før de er med
i den gruppe, som hr. Hans Andersen nævner. Og så synes jeg måske endda, at det er på kanten af det anstændige ligesom at sige, at der også kan være normaltfungerende familier, hvor der er problemer. Ja, vel kan der det, men der er sandelig også en række tiltag i vores samfund for at tage fat i dem. Så jeg kunne meget godt tænke mig en præcisering af, hvad der menes med de økonomisk svagt stillede.

Det vil sige, at de 30.500 børn, som for øjeblikket lever under det, der hedder kontanthjælpsloftet, først skal defineres som værende i en meget udsat gruppe, før de er med
i den gruppe, som hr. Hans Andersen nævner. Og så synes jeg måske endda, at det er på kanten af det anstændige ligesom at sige, at der også kan være normaltfungerende familier, hvor der er problemer. Ja, vel kan der det, men der er sandelig også en række tiltag i vores samfund for at tage fat i dem. Så jeg kunne meget godt tænke mig en præcisering af, hvad der menes med de økonomisk svagt stillede.

Vi havde jo debatten om fattigdomsgrænsen den anden dag, og jeg kan forstå på hr. Bjørn Medom Nielsen, at hr. Bjørn Medom Nielsen ønsker sat et stempel i panden på de familier, som er på kontanthjælp, fordi der pr. definition er problemer. Det tror jeg sådan set at familierne på kontanthjælp vil have sig frabedt.
     Det handler om, at vi nu går ind og fokuserer på og hjælper i de familier, hvor der problemer, i og for sig uanset hvad indkomsten er. Det er på den måde, jeg synes at man skal læse den pågældende definition.

Vi havde jo debatten om fattigdomsgrænsen den anden dag, og jeg kan forstå på hr. Bjørn Medom Nielsen, at hr. Bjørn Medom Nielsen ønsker sat et stempel i panden på de familier, som er på kontanthjælp, fordi der pr. definition er problemer. Det tror jeg sådan set at familierne på kontanthjælp vil have sig frabedt.
     Det handler om, at vi nu går ind og fokuserer på og hjælper i de familier, hvor der problemer, i og for sig uanset hvad indkomsten er. Det er på den måde, jeg synes at man skal læse den pågældende definition.

Vi havde jo debatten om fattigdomsgrænsen den anden dag, og jeg kan forstå på hr. Bjørn Medom Nielsen, at hr. Bjørn Medom Nielsen ønsker sat et stempel i panden på de familier, som er på kontanthjælp, fordi der pr. definition er problemer. Det tror jeg sådan set at familierne på kontanthjælp vil have sig frabedt.
     Det handler om, at vi nu går ind og fokuserer på og hjælper i de familier, hvor der problemer, i og for sig uanset hvad indkomsten er. Det er på den måde, jeg synes at man skal læse den pågældende definition.

Tak til Venstres ordfører for en blankpoleret ordstrøm. Vi forstår, at regeringen nu også har svunget sig op til, at der skal nedsættes en kommission på familieområdet. Tillykke med det! Det kunne jo være interessant på et tidspunkt at få en oversigt over alle de kommissioner og udvalg, som regeringen har nedsat for at undgå at skulle gøre noget.
     Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Venstres ordfører sådan helt oprigtigt: Mener hr. Hans Andersen, at de udsatte børn i Danmark har fået det bedre eller dårligere i de sidste 4 år?
     Når jeg spørger, er det altså, fordi der er over 30.000 børn, der er ramt af kontanthjælpsloftet; andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet med 25 pct.; der er en markant stigning af børn, der skal have en socialpædagogisk indsats; der er skåret i daginstitutionerne med en lille milliard kroner om året over de sidste 4 år.
     Tror Venstres ordfører, at den udvikling, jeg her har beskrevet, har gavnet de udsatte børn, eller kan vi i hvert fald ikke mødes der, hvor vi er enige om, at der virkelig er brug for at få vendt udviklingen og gøre noget andet end det, der er gjort hidtil?

Tak til Venstres ordfører for en blankpoleret ordstrøm. Vi forstår, at regeringen nu også har svunget sig op til, at der skal nedsættes en kommission på familieområdet. Tillykke med det! Det kunne jo være interessant på et tidspunkt at få en oversigt over alle de kommissioner og udvalg, som regeringen har nedsat for at undgå at skulle gøre noget.
     Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Venstres ordfører sådan helt oprigtigt: Mener hr. Hans Andersen, at de udsatte børn i Danmark har fået det bedre eller dårligere i de sidste 4 år?
     Når jeg spørger, er det altså, fordi der er over 30.000 børn, der er ramt af kontanthjælpsloftet; andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet med 25 pct.; der er en markant stigning af børn, der skal have en socialpædagogisk indsats; der er skåret i daginstitutionerne med en lille milliard kroner om året over de sidste 4 år.
     Tror Venstres ordfører, at den udvikling, jeg her har beskrevet, har gavnet de udsatte børn, eller kan vi i hvert fald ikke mødes der, hvor vi er enige om, at der virkelig er brug for at få vendt udviklingen og gøre noget andet end det, der er gjort hidtil?

Tak til Venstres ordfører for en blankpoleret ordstrøm. Vi forstår, at regeringen nu også har svunget sig op til, at der skal nedsættes en kommission på familieområdet. Tillykke med det! Det kunne jo være interessant på et tidspunkt at få en oversigt over alle de kommissioner og udvalg, som regeringen har nedsat for at undgå at skulle gøre noget.
     Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Venstres ordfører sådan helt oprigtigt: Mener hr. Hans Andersen, at de udsatte børn i Danmark har fået det bedre eller dårligere i de sidste 4 år?
     Når jeg spørger, er det altså, fordi der er over 30.000 børn, der er ramt af kontanthjælpsloftet; andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet med 25 pct.; der er en markant stigning af børn, der skal have en socialpædagogisk indsats; der er skåret i daginstitutionerne med en lille milliard kroner om året over de sidste 4 år.
     Tror Venstres ordfører, at den udvikling, jeg her har beskrevet, har gavnet de udsatte børn, eller kan vi i hvert fald ikke mødes der, hvor vi er enige om, at der virkelig er brug for at få vendt udviklingen og gøre noget andet end det, der er gjort hidtil?

Vi kan blive enige om, at vi skal gøre noget mere.
     Vi sætter nu ind med en styrkelse af fagligheden i folkeskolen, og det er jo netop for at hjælpe de udsatte børn og unge mennesker, som ikke nødvendigvis får den største støtte hjemmefra, men har brug for, at de i løbet af folkeskolen lærer det, de skal. Det er den ene ting.
     Den anden ting er jo, at der er sat massivt ind med muligheder for, at i familier, hvor faderen desværre drikker for meget, kan faderen komme i et behandlingstilbud, og det er således, at man nu også udeomkring i de enkelte amter er meget optaget af at have fokus på, om der er børn i den familie, og hvad man kan gøre for at hjælpe og støtte op omkring familien.

Børn i misbrugsfamilier er en vanskelig problemstilling, og vi har også nu iværksat tiltag, der skal gøre, at vi kan løse det problem. Så jeg synes sådan set, at vi er på rette vej, men vi kan godt gøre mere.

Vi kan blive enige om, at vi skal gøre noget mere.
     Vi sætter nu ind med en styrkelse af fagligheden i folkeskolen, og det er jo netop for at hjælpe de udsatte børn og unge mennesker, som ikke nødvendigvis får den største støtte hjemmefra, men har brug for, at de i løbet af folkeskolen lærer det, de skal. Det er den ene ting.
     Den anden ting er jo, at der er sat massivt ind med muligheder for, at i familier, hvor faderen desværre drikker for meget, kan faderen komme i et behandlingstilbud, og det er således, at man nu også udeomkring i de enkelte amter er meget optaget af at have fokus på, om der er børn i den familie, og hvad man kan gøre for at hjælpe og støtte op omkring familien.

Børn i misbrugsfamilier er en vanskelig problemstilling, og vi har også nu iværksat tiltag, der skal gøre, at vi kan løse det problem. Så jeg synes sådan set, at vi er på rette vej, men vi kan godt gøre mere.

Vi kan blive enige om, at vi skal gøre noget mere.
     Vi sætter nu ind med en styrkelse af fagligheden i folkeskolen, og det er jo netop for at hjælpe de udsatte børn og unge mennesker, som ikke nødvendigvis får den største støtte hjemmefra, men har brug for, at de i løbet af folkeskolen lærer det, de skal. Det er den ene ting.
     Den anden ting er jo, at der er sat massivt ind med muligheder for, at i familier, hvor faderen desværre drikker for meget, kan faderen komme i et behandlingstilbud, og det er således, at man nu også udeomkring i de enkelte amter er meget optaget af at have fokus på, om der er børn i den familie, og hvad man kan gøre for at hjælpe og støtte op omkring familien.

Børn i misbrugsfamilier er en vanskelig problemstilling, og vi har også nu iværksat tiltag, der skal gøre, at vi kan løse det problem. Så jeg synes sådan set, at vi er på rette vej, men vi kan godt gøre mere.

Nu var mit spørgsmål sådan set, om Venstres ordfører mener, at de udsatte børn har fået det bedre i de sidste 4 år, siden regeringen trådte til.
     Har de 30.000 børn, hvis forældre har oplevet en markant nedgang i økonomien, fået det bedre? Har de 25 pct., som er den andel af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, fået et bedre liv, siden den nye regering trådte til? Har de børn, der skal gøres en øget socialpædagogisk indsats for - efter at den nye regering er trådt til - fået det bedre? Eller må regeringen erkende, at i hvert fald i de sidste 4 år har dens socialpolitik spillet fuldstændig fallit?

Nu var mit spørgsmål sådan set, om Venstres ordfører mener, at de udsatte børn har fået det bedre i de sidste 4 år, siden regeringen trådte til.
     Har de 30.000 børn, hvis forældre har oplevet en markant nedgang i økonomien, fået det bedre? Har de 25 pct., som er den andel af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, fået et bedre liv, siden den nye regering trådte til? Har de børn, der skal gøres en øget socialpædagogisk indsats for - efter at den nye regering er trådt til - fået det bedre? Eller må regeringen erkende, at i hvert fald i de sidste 4 år har dens socialpolitik spillet fuldstændig fallit?

Nu var mit spørgsmål sådan set, om Venstres ordfører mener, at de udsatte børn har fået det bedre i de sidste 4 år, siden regeringen trådte til.
     Har de 30.000 børn, hvis forældre har oplevet en markant nedgang i økonomien, fået det bedre? Har de 25 pct., som er den andel af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, fået et bedre liv, siden den nye regering trådte til? Har de børn, der skal gøres en øget socialpædagogisk indsats for - efter at den nye regering er trådt til - fået det bedre? Eller må regeringen erkende, at i hvert fald i de sidste 4 år har dens socialpolitik spillet fuldstændig fallit?

Jeg kan konstatere, at flere og flere får et arbejde. Flere og flere familier oplever, at faren eller moren får et arbejde og dermed også får endnu bedre forudsætninger for at skabe et godt liv for familien. Det er én ting, man kan konstatere, og det er positivt, at det går i den rigtige retning.
     Ud over det er der jo en lang række tiltag, hvor det handler om at forbedre og støtte op omkring de familier, der har det svært dér, hvor børnene også er udsatte. Det synes jeg da er vigtigt. Ikke mindst hele kommunalreformen er et væsentligt skridt i retning af, at vi altså nu skal have fastlagt ansvaret entydigt. Vi skal have fokus på at gøre noget for de mest udsatte i vores samfund, og det gør vi altså ved at placere et entydigt ansvar hos kommunerne, således at de kan tage fat og gøre en forskel, så familierne ikke sættes mellem to stole.

Jeg kan konstatere, at flere og flere får et arbejde. Flere og flere familier oplever, at faren eller moren får et arbejde og dermed også får endnu bedre forudsætninger for at skabe et godt liv for familien. Det er én ting, man kan konstatere, og det er positivt, at det går i den rigtige retning.
     Ud over det er der jo en lang række tiltag, hvor det handler om at forbedre og støtte op omkring de familier, der har det svært dér, hvor børnene også er udsatte. Det synes jeg da er vigtigt. Ikke mindst hele kommunalreformen er et væsentligt skridt i retning af, at vi altså nu skal have fastlagt ansvaret entydigt. Vi skal have fokus på at gøre noget for de mest udsatte i vores samfund, og det gør vi altså ved at placere et entydigt ansvar hos kommunerne, således at de kan tage fat og gøre en forskel, så familierne ikke sættes mellem to stole.

Jeg kan konstatere, at flere og flere får et arbejde. Flere og flere familier oplever, at faren eller moren får et arbejde og dermed også får endnu bedre forudsætninger for at skabe et godt liv for familien. Det er én ting, man kan konstatere, og det er positivt, at det går i den rigtige retning.
     Ud over det er der jo en lang række tiltag, hvor det handler om at forbedre og støtte op omkring de familier, der har det svært dér, hvor børnene også er udsatte. Det synes jeg da er vigtigt. Ikke mindst hele kommunalreformen er et væsentligt skridt i retning af, at vi altså nu skal have fastlagt ansvaret entydigt. Vi skal have fokus på at gøre noget for de mest udsatte i vores samfund, og det gør vi altså ved at placere et entydigt ansvar hos kommunerne, således at de kan tage fat og gøre en forskel, så familierne ikke sættes mellem to stole.