Jeg vil godt sige tak for en præcis og ordentlig debat. Vi er jo enige om, at vi skal hjælpe den irakiske befolkning og styrke den irakiske befolkning - det er faktisk formålet med det hele - så den irakiske befolkning får en udvikling, kan stå på egne ben og selv bestemme sin fremtid efter demokratiske spilleregler i et beskyttet retssamfund. Det er der bred enighed om med den vedtagelse, som et stort flertal ser ud til at ville stemme for, og det synes jeg er godt.
Hvad er så strategien for at opnå dette? Ja, det er jo den, vi har lagt frem fra starten: Vi skal have en trestrenget strategi, og den første streng er humanitære indsatser. Hr. Søren Espersen nævnte en række gode resultater af den humanitære indsats, som jeg ikke skal gentage, men som netop viser, hvordan en humanitær indsats pludselig forbedrer sundhedstilstanden for den irakiske befolkning.
Den anden del af strategien er genopbygningen. I tidligere debatter har vi påpeget mange af de ting, vi bidrager til, f.eks. den civile genopbygning, vores støtte til den civile rådgivning i Basra, at vi har fået 250 ngo'er ind i ngo-huset i Basra, at CIMIC, altså det civile-militære samarbejde, fører til forbedringer af klinikker, skoler og hospitaler og støtte til små hjælpeprojekter til landsbyerne. Samtidig ønsker vi, som det også påpeges i beslutningsforslaget, at styrke indsatsen på landbrugsområdet med f.eks. kunstvandingsprojekter, så flere hundredtusinde mennesker i kraft af den danske indsats får en forbedret situation i deres område og en forbedret hverdag.
Men det er altså stadig vores opfattelse, at disse fremskridt ikke kan ske uden sikkerhed i landet, så resultaterne ikke bliver slået i stykker, og derfor kræves der et tredje element, nemlig det militære element. Det er vores indstilling, at den irakiske indsats skal øges hele tiden, så irakerne selv får ansvar for mere og mere, og vi kan trække os mere og mere tilbage og være rådgivere og hjælpere og kun træde aktivt til i situationer, som de ikke selv kan klare.
Derfor øger vi vores træningsindsats i samarbejde med NATO, ligesom vi sammen med EU øger vores indsats for at fremme retssamfundet og retsstaten. Jeg har nævnt kurserne for dommerne, men der er jo også andre ting som f.eks. politi og fængselsvæsen, og vi øger bidraget til FN's indsats, så FN er og bliver den centrale spiller på det civile politiske område, som vi hele tiden har støttet.
Som sagt: Hele strategien har altså til formål at forbedre vilkårene for irakerne og at gøre det under så betryggende forhold som muligt.
Det er jo fuldstændig rigtigt, som hr. Villy Søvndal siger, at forholdene ikke er betryggende alle steder. Det er de langtfra, og jeg er da ked af, hvis det kun er blevet til et rosenrødt billede, for alt er ikke kun rosenrødt. Men vi har måske prøvet at nuancere det billede, som er tegnet meget kraftigt op af hr. Villy Søvndal, for som hr. Niels Helveg Petersen påpegede, er der jo sket fremskridt i store dele af Irak.
Ifølge de fleste anerkendte oplysninger finder 90 pct. af terrorangrebene sted i fire-fem provinser. Det vil altså sige, at 10 pct. finder sted i de resterende 13 provinser, og det betyder, at her er der mere roligt. Men det er også rigtigt, at det ikke nødvendigvis er en politisk indsats, altså en terroristindsats, en Al-Qaeda-indsats eller en indsats af baathisterne, der finder sted i det sydlige område.
Der er ikke meget af den slags i det nordlige Irak, så vidt jeg ved, men hr. Niels Helveg Petersen har selvfølgelig fuldstændig ret i, at her har man nogle andre problemer med korruption i politiet, militser, der infiltrerer politiet, og kriminalitet. Vore danske soldater beskriver det i bogen »Soldat fra Danmark«, som jeg nævnte under den sidste debat, og som lige er udkommet, og også Information kan meddele, at de danske soldater er oppe imod kriminalitet og forbrydere. Men det griber vi også ind over for.
Så sent som i går bidrog de danske soldater til en indsats for at rydde ud blandt korrupte og kriminelle elementer i de irakiske sikkerhedsstyrker og det irakiske politi, og som vi kunne se i medierne i går, ledede den danske bataljon faktisk den del af operationen, der blev gennemført i det danske ansvarsområde. Det er også med til at forbedre vilkårene for den civile befolkning, fordi den ikke behøver at frygte, at politiet også er kriminelt, men hjælper den mod de kriminelle, som hærger området.
Så vil jeg godt bekræfte, at Udenrigsministeriets hjemmeside selvfølgelig siger til danskerne, at Irak ikke er noget godt sted at være, og at man hellere skal komme ud, fordi der finder kidnapninger sted. Det kan ikke benægtes, at der finder talrige kidnapninger sted, og at de fleste af dem formentlig har kriminel baggrund, altså at få penge ud af det. Derfor er man nødt til at advare om, hvad folk kan komme ud for, men de kriminelle handlinger er ikke det samme som et politisk eller et terroristisk opgør med den demokratiske proces. Det er en kriminalitet, der breder sig, fordi demokratiet og sikkerheden ikke har slået tilstrækkelig rod, og vi hjælper med til, at det kan ske.
Hr. Villy Søvndal kom igen med et Lancet-tal på 100.000 døde, men der er altså ingen, der har bekræftet eller støttet det. Der er ingen, der taler om mere end 25.000-30.000 døde. Det er også for mange, men det er altså ikke hr. Villy Søvndals meget sorte billede af 100.000 døde, og derfor må man selvfølgelig have os undskyldt, fordi vi naturligvis prøver at nuancere hr. Søvndals billede og - som jeg også gjorde i den sidste debat - at pege på alle de områder, hvor det går fremad: Den frie presse, det større antal medier, den forbedrede økonomiske udvikling for den enkelte borger og for samfundet som sådan og den tillid til fremtiden, som jeg også nævnte under debatten i formiddags, og som flertallet har; det fremgår jo af meningsmålingerne.
Det er jo klart, at flertallet vil have de fremmede koalitionsstyrker ud, men hr. Søvndal glemte bare den anden del af spørgsmålet: Hvornår skal de ud? Der er altså ikke noget flertal, der ønsker styrkerne ud nu. Der er nævnt forskellige tidspunkter i fremtiden, men ikke nu. Selvfølgelig vil flertallet da godt være fri for, at der er fremmede styrker i landet, men flertallet vil også gerne have, at de bliver, indtil der er styr på sikkerhedssituationen.
Så vil jeg takke for hr. Mogens Lykketofts meget konstruktive og kloge tilgang til problematikken. Det er klart, at der er nuancer, det var også dem, hr. Niels Helveg Petersen pegede på, og det er altså et spørgsmål, om valghandlingen fører til et moderne demokrati. Vi har lige set, hvad der skete i det palæstinensiske selvstyreområde, og jeg er helt sikker på, at hverken hr. Mogens Lykketoft eller jeg ønskede Hamassejr her. Men der er jo den risiko, at en demokratisk handling ikke fører til et moderne demokrati i vores forstand.
Det, der ligger i forfatningen, som jo i øvrigt skal revideres nu, er altså, at præmisserne for et demokrati er til stede, men at det er udførelsen, det kommer an på. Det kan vi ikke være i tvivl om, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi med den ekspertise, vi har, hjælper alt, hvad vi kan, for at stabilisere demokratiet og de demokratiske spilleregler, retssamfundet, tredelingen af magten osv. Det gør vi bl.a. med de seminarer, vi afholder.
Jeg er helt enig med hr. Lykketoft i, at alle må inddrages. Regeringens opfattelse er, at alle må inddrages, for hvis man isolerer en stor del af befolkningen fra det politiske liv, går de jo ikke ind i politik, men prøver at ødelægge det politiske liv for derved at slå sig igennem til den indflydelse, de ikke kan få ad politisk vej. Her er vi helt enige, og det har også været vores budskab hele tiden:
Alle må inddrages. Det er vigtigt, at sunnitterne for det første erkender, at de er et mindretal, og for det andet oplever, at de kan få noget ud af at gå ind i den politiske proces. Derfor arbejder vi også for, at sunnierne skal inddrages, og det er trods alt positivt, at flere sunnier end tidligere stemte ved det sidste valg, og at der blev valgt sunnitiske partier ind.
Jeg er også helt enig med hr. Lykketoft i, at terroristerne kan vi ikke klare med gode ord og inddragelse, for de vil ikke inddrages. Det må være baathisterne, nationalisterne og de politiske ekstremister, men altså ikke terroristerne, hr. Lykketoft taler om, og vi er enige i, at de selvfølgelig skal trækkes ind i den politiske proces. Men problemet kan ikke løses med militærmidler, for det vil jo kun radikalisere de grupper.
Derfor går vi ind for en trestrenget strategi, og jeg er meget glad for, at der er bred enighed her i Folketinget om den tilgang til sagen
Til sidst til hr. Niels Helveg Petersen: Jeg er enig i, at der har fundet misbrug af FN-midler sted. Der er også gennemført en undersøgelse af problemet i FN, den har ikke været rar læsning, men den har rusket noget op i FN. Der har også fundet misbrug sted af USA-midler, det har heller ikke været rar læsning for de amerikanske skatteborgere, men jeg kan forstå, at både det amerikanske retssystem og det amerikanske politiske system har taget spørgsmålet op.
Der er begået mange fejl undervejs, og det fremgår jo også af hele den offentlige debat, hvor man nu analyserer, hvad der er gået galt. Bl.a. er der gået noget galt med både USA-midlerne og FN-midlerne. Men det, vi kan gøre, er at bidrage til, at alting sker på et retfærdigt og ordentligt grundlag, og at det sker med sigte på, at det er den irakiske befolkning, der er i fokus og skal hjælpes, støttes, styrkes og beskyttes mod alle dem, der vil banke landet tilbage til den ene eller anden form for totalitarisme.
Jeg takker også for hr. Niels Helveg Petersens erkendelse af, at vi skal stå for denne brede indsats, og vi ønsker altså også at styrke den og styrke gennemførelsen af den.