Den næste sag på dagsordenen var:
6) Forespørgsel nr. F 15:
Forespørgsel til statsministeren og socialministeren:
»Hvilke initiativer vil regeringen tage for at imødegå den stigende ulighed?« Af Villy Søvndal (SF) og Ole Sohn (SF). (Forespørgslen anmeldt 27/10 2005. Fremme af forespørgslen vedtaget 2/11 2005).

Begrundelse

Den næste sag på dagsordenen var:
6) Forespørgsel nr. F 15:
Forespørgsel til statsministeren og socialministeren:
»Hvilke initiativer vil regeringen tage for at imødegå den stigende ulighed?« Af Villy Søvndal (SF) og Ole Sohn (SF). (Forespørgslen anmeldt 27/10 2005. Fremme af forespørgslen vedtaget 2/11 2005).

Begrundelse

Det er en almindeligt accepteret kendsgerning, at uligheden mellem de bedst stillede og de dårligst stillede øges i disse år.
     Regeringen og Dansk Folkepartis politik belønner først og fremmest dem, som i forvejen har meget. Det er de højeste indkomster, der får den største fordel af skattestoppet og ikke mindst fastlåsningen af boligskatten, mens lavindkomsterne og folk på overførselsindkomst ikke får del i den stigende rigdom, men rammes af højere brugerbetaling på transport og uddannelse eller af direkte nedskæringer, som tilfældet er for folk på starthjælp, kontanthjælp og integrationsydelse.
     Danmark har en meget lang tradition for at være et samfund, som er optaget af, at uligheden ikke vokser sig for stor, men denne tradition er regeringen og Dansk Folkeparti i færd med at bryde. Det sker ikke på én gang, og derfor har statsministeren ret i, at Danmark stadig er et af de mest lige samfund i verden, for det tager mere end 5 år at bryde årtiers kamp for mindre ulighed ned. Men retningen er indiskutabel: Den nuværende regering og Dansk Folkeparti er på vej mod grundlæggende ændringer af det danske samfund. I SF tror vi, at et samfund, hvor ulighederne ikke er for store, ikke alene er det rareste og tryggeste samfund i verden. Vi er også overbevist om, at vores samfundstype er den mest produktive.
     Regeringens holdning til ulighed er noget uklar. Socialministeren kom i september til at udtrykke det, hun formodentlig også mener, nemlig et ønske om at øge ulighederne for at øge dynamikken i samfundet. Man må sige, at det er et bemærkelsesværdigt synspunkt for en socialminister, og hun fik da også vredet armen rundt af statsministeren, der sagde, at det må hun godt mene, men hun må ikke sige det højt. Hvad enten statsministeren gjorde det af angst for vælgerne eller af andre grunde, ved vi jo ikke, men synspunktet forpligter, og derfor lyder forespørgslen i dag: Hvilke initiativer vil regeringen tage for at imødegå den stigende ulighed? Vi er spændt på svaret.

Besvarelse

Det er en almindeligt accepteret kendsgerning, at uligheden mellem de bedst stillede og de dårligst stillede øges i disse år.
     Regeringen og Dansk Folkepartis politik belønner først og fremmest dem, som i forvejen har meget. Det er de højeste indkomster, der får den største fordel af skattestoppet og ikke mindst fastlåsningen af boligskatten, mens lavindkomsterne og folk på overførselsindkomst ikke får del i den stigende rigdom, men rammes af højere brugerbetaling på transport og uddannelse eller af direkte nedskæringer, som tilfældet er for folk på starthjælp, kontanthjælp og integrationsydelse.
     Danmark har en meget lang tradition for at være et samfund, som er optaget af, at uligheden ikke vokser sig for stor, men denne tradition er regeringen og Dansk Folkeparti i færd med at bryde. Det sker ikke på én gang, og derfor har statsministeren ret i, at Danmark stadig er et af de mest lige samfund i verden, for det tager mere end 5 år at bryde årtiers kamp for mindre ulighed ned. Men retningen er indiskutabel: Den nuværende regering og Dansk Folkeparti er på vej mod grundlæggende ændringer af det danske samfund. I SF tror vi, at et samfund, hvor ulighederne ikke er for store, ikke alene er det rareste og tryggeste samfund i verden. Vi er også overbevist om, at vores samfundstype er den mest produktive.
     Regeringens holdning til ulighed er noget uklar. Socialministeren kom i september til at udtrykke det, hun formodentlig også mener, nemlig et ønske om at øge ulighederne for at øge dynamikken i samfundet. Man må sige, at det er et bemærkelsesværdigt synspunkt for en socialminister, og hun fik da også vredet armen rundt af statsministeren, der sagde, at det må hun godt mene, men hun må ikke sige det højt. Hvad enten statsministeren gjorde det af angst for vælgerne eller af andre grunde, ved vi jo ikke, men synspunktet forpligter, og derfor lyder forespørgslen i dag: Hvilke initiativer vil regeringen tage for at imødegå den stigende ulighed? Vi er spændt på svaret.

Besvarelse

Hr. Villy Søvndal siger, at det er en almindeligt accepteret kendsgerning, at der er stigende ulighed i vores samfund, men her taler hr. Villy Søvndal helt for egen regning. Det er i hvert fald ikke en almindeligt accepteret kendsgerning, som jeg kan tilslutter mig, og jeg ved i øvrigt ikke, hvor hr. Villy Søvndal har det fra, for det er i hvert fald ikke noget, der er baseret på faktuelle tal.

     Jeg vil godt starte debatten med at slå en række fakta fast. For det første - det erkendte hr. Villy Søvndal trods alt - er Danmark det samfund i verden, der har den mest lige indkomstfordeling overhovedet. Vi er simpelt hen det samfund, hvor der er mindst afstand mellem top og bund i indkomstfordelingen. Det har faktisk mange fordele, og det har regeringen ingen som helst planer om at ændre ved.
     Det andet faktum, jeg godt vil slå fast, er, at fra 2001 til 2003 - de nyeste tal er fra 2003, jeg beklager, at der ikke er nyere tal, men det er altså ikke tilfældet - var indkomstfordelingen i Danmark stort set uændret. Perioden fra 2001 til 2003 var den første del af denne regerings levetid, og hvis man kigger på tallene for indkomstfordelingen i det danske samfund, har der historisk set været perioder, hvor indkomstforskellene er blevet større, og perioder, hvor de er blevet mindre. F. eks. blev de større i den periode, hvor hr. Villy Søvndal støttede den tidligere socialdemokratiske regering. Fra 1995 til 2000 blev indkomstforskellene faktisk større, og det var altså under en regering, som hr. Villy Søvndal støttede.
     Der har været andre perioder, hvor indkomstspredningen er blevet mindre. Det gjaldt f.eks. i nogle år under de borgerlige regeringer i 1980'erne, og det er jo ganske tankevækkende. Men det fortæller måske mest af alt noget om, at man skal være lidt varsom med at bruge tallene, for udviklingen i den målte økonomiske ulighed er jo hovedsagelig knyttet til udviklingen i ejendomspriser og aktiekurser, og i perioder går de op, og i perioder går de ned. Sådan er det jo.
     Men disse bevægelser i de målte indkomstforskelle er overordnet set kun mindre krusninger på overfladen - krusninger, som ikke ændrer det grundlæggende billede, nemlig at Danmark er et af de mest lige lande i verden, når man måler efter indkomstfordelingen. Det synes jeg trods alt er et vigtigt udgangspunkt at holde fast i.
     Jeg kan tilføje, at regeringen med sin samlede indsats og sin økonomiske politik ønsker at bidrage til at skabe et rigt samfund, hvor de sociale og økonomiske skel ikke er for store, og hvor sammenhængskraften er god. Jeg vil gerne gentage tre centrale pejlemærker for regeringens politik.
     For det første skal vi altid behandle de svageste godt, og de skal have den nødvendige hjælp. Regeringen har i et bredt samarbejde gennemført målrettede forbedringer for udsatte grupper i det danske samfund, bl.a. hjemløse, narkomaner, stofmisbrugere og psykisk syge. Det er sådan, at
i forbindelse med de årlige aftaler om de såkaldte satspuljemidler i perioden 2002 til og med 2006 er der i de 4-års-perioder, som hver af aftalerne dækker, afsat i alt omkring 6 mia. kr. til udsatte grupper og til bekæmpelse af negativ social arv - 6 mia. kr. til de mest udsatte grupper! Regeringen har desuden afsat yderligere bevillinger til de samme formål på finansloven. Det drejer sig om i alt ca.
300 mio. kr. i den første regeringsperiode fra 2002 til 2005, og jeg kan sige, at til sammenligning tilførte den tidligere regering i 4-års-perioden 1998-2001 kun knap 140 mio. kr. ekstra ud over pengene fra satspuljen til udsatte grupper og bekæmpelse af den negative sociale arv. Vi har altså afsat
300 mio. kr., mens den tidligere regering kun afsatte 140 mio. kr. i det tilsvarende antal år, hvis det endelig er det, man vil måle indsatsen på, så jeg vil gerne slå fast: Vi skal altid behandle de mest udsatte grupper godt, og de skal have den nødvendige hjælp. Det andet, jeg gerne vil slå fast, er, at alle danskere skal have gode muligheder for selv at skabe sig et godt liv. Det skal simpelt hen være nemmere at arbejde sig ud af en vanskelig social situation. Regeringen vil skabe et samfund, hvor der er stor social bevægelighed - et samfund, hvor børn og unge bliver bedre rustet til at bryde den negative sociale arv.

Det handler faktisk i endnu højere grad om det, man kunne kalde sociale og kulturelle færdigheder, og det handler primært om bedre uddannelse. Derfor vil regeringen sikre, at alle unge uanset social baggrund får en uddannelse. Der vil i løbet af foråret blive fremsat konkrete forslag om det som opfølgning på arbejdet i bl.a. Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet.

     Endelig er det tredje pejlemærke, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats.
     Regeringen sigter på at få folk i arbejde. Beskæftigelse er et godt udgangspunkt for økonomiske og sociale forbedringer for den enkelte. Regeringen ønsker, at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har vi sat skatten på arbejde ned, i høj grad til fordel for de lavestlønnede. Derfor har vi lagt loft over kontanthjælpen, og derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti fastholdt linjen i integrationsaftalen »En ny chance til alle«.
     Tilskyndelse til at arbejde er nødvendigt for at få et dynamisk samfund, et velstående samfund, et samfund, hvor der er overskud til at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Jeg vil faktisk sige, at netop fremgang i beskæftigelsen, det at skabe nye job til den enkelte, er den største hjælp, vi overhovedet kan yde de mest udsatte grupper i vores samfund.
     På den baggrund kan jeg selvfølgelig overhovedet ikke skrive under på forespørgernes præmis om, at der generelt skulle være stigende ulighed, og jeg kan heller ikke skrive under på, at regeringens politik skulle indebære en generelt stigende ulighed, tværtimod.

Jeg skal herefter give ordet til socialministeren for besvarelse.

Jeg skal herefter give ordet til socialministeren for besvarelse.

Hr. Villy Søvndal siger, at det er en almindeligt accepteret kendsgerning, at der er stigende ulighed i vores samfund, men her taler hr. Villy Søvndal helt for egen regning. Det er i hvert fald ikke en almindeligt accepteret kendsgerning, som jeg kan tilslutter mig, og jeg ved i øvrigt ikke, hvor hr. Villy Søvndal har det fra, for det er i hvert fald ikke noget, der er baseret på faktuelle tal.

     Jeg vil godt starte debatten med at slå en række fakta fast. For det første - det erkendte hr. Villy Søvndal trods alt - er Danmark det samfund i verden, der har den mest lige indkomstfordeling overhovedet. Vi er simpelt hen det samfund, hvor der er mindst afstand mellem top og bund i indkomstfordelingen. Det har faktisk mange fordele, og det har regeringen ingen som helst planer om at ændre ved.
     Det andet faktum, jeg godt vil slå fast, er, at fra 2001 til 2003 - de nyeste tal er fra 2003, jeg beklager, at der ikke er nyere tal, men det er altså ikke tilfældet - var indkomstfordelingen i Danmark stort set uændret. Perioden fra 2001 til 2003 var den første del af denne regerings levetid, og hvis man kigger på tallene for indkomstfordelingen i det danske samfund, har der historisk set været perioder, hvor indkomstforskellene er blevet større, og perioder, hvor de er blevet mindre. F. eks. blev de større i den periode, hvor hr. Villy Søvndal støttede den tidligere socialdemokratiske regering. Fra 1995 til 2000 blev indkomstforskellene faktisk større, og det var altså under en regering, som hr. Villy Søvndal støttede.
     Der har været andre perioder, hvor indkomstspredningen er blevet mindre. Det gjaldt f.eks. i nogle år under de borgerlige regeringer i 1980'erne, og det er jo ganske tankevækkende. Men det fortæller måske mest af alt noget om, at man skal være lidt varsom med at bruge tallene, for udviklingen i den målte økonomiske ulighed er jo hovedsagelig knyttet til udviklingen i ejendomspriser og aktiekurser, og i perioder går de op, og i perioder går de ned. Sådan er det jo.
     Men disse bevægelser i de målte indkomstforskelle er overordnet set kun mindre krusninger på overfladen - krusninger, som ikke ændrer det grundlæggende billede, nemlig at Danmark er et af de mest lige lande i verden, når man måler efter indkomstfordelingen. Det synes jeg trods alt er et vigtigt udgangspunkt at holde fast i.
     Jeg kan tilføje, at regeringen med sin samlede indsats og sin økonomiske politik ønsker at bidrage til at skabe et rigt samfund, hvor de sociale og økonomiske skel ikke er for store, og hvor sammenhængskraften er god. Jeg vil gerne gentage tre centrale pejlemærker for regeringens politik.
     For det første skal vi altid behandle de svageste godt, og de skal have den nødvendige hjælp. Regeringen har i et bredt samarbejde gennemført målrettede forbedringer for udsatte grupper i det danske samfund, bl.a. hjemløse, narkomaner, stofmisbrugere og psykisk syge. Det er sådan, at
i forbindelse med de årlige aftaler om de såkaldte satspuljemidler i perioden 2002 til og med 2006 er der i de 4-års-perioder, som hver af aftalerne dækker, afsat i alt omkring 6 mia. kr. til udsatte grupper og til bekæmpelse af negativ social arv - 6 mia. kr. til de mest udsatte grupper! Regeringen har desuden afsat yderligere bevillinger til de samme formål på finansloven. Det drejer sig om i alt ca.
300 mio. kr. i den første regeringsperiode fra 2002 til 2005, og jeg kan sige, at til sammenligning tilførte den tidligere regering i 4-års-perioden 1998-2001 kun knap 140 mio. kr. ekstra ud over pengene fra satspuljen til udsatte grupper og bekæmpelse af den negative sociale arv. Vi har altså afsat
300 mio. kr., mens den tidligere regering kun afsatte 140 mio. kr. i det tilsvarende antal år, hvis det endelig er det, man vil måle indsatsen på, så jeg vil gerne slå fast: Vi skal altid behandle de mest udsatte grupper godt, og de skal have den nødvendige hjælp. Det andet, jeg gerne vil slå fast, er, at alle danskere skal have gode muligheder for selv at skabe sig et godt liv. Det skal simpelt hen være nemmere at arbejde sig ud af en vanskelig social situation. Regeringen vil skabe et samfund, hvor der er stor social bevægelighed - et samfund, hvor børn og unge bliver bedre rustet til at bryde den negative sociale arv.

Det handler faktisk i endnu højere grad om det, man kunne kalde sociale og kulturelle færdigheder, og det handler primært om bedre uddannelse. Derfor vil regeringen sikre, at alle unge uanset social baggrund får en uddannelse. Der vil i løbet af foråret blive fremsat konkrete forslag om det som opfølgning på arbejdet i bl.a. Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet.

     Endelig er det tredje pejlemærke, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats.
     Regeringen sigter på at få folk i arbejde. Beskæftigelse er et godt udgangspunkt for økonomiske og sociale forbedringer for den enkelte. Regeringen ønsker, at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har vi sat skatten på arbejde ned, i høj grad til fordel for de lavestlønnede. Derfor har vi lagt loft over kontanthjælpen, og derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti fastholdt linjen i integrationsaftalen »En ny chance til alle«.
     Tilskyndelse til at arbejde er nødvendigt for at få et dynamisk samfund, et velstående samfund, et samfund, hvor der er overskud til at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Jeg vil faktisk sige, at netop fremgang i beskæftigelsen, det at skabe nye job til den enkelte, er den største hjælp, vi overhovedet kan yde de mest udsatte grupper i vores samfund.
     På den baggrund kan jeg selvfølgelig overhovedet ikke skrive under på forespørgernes præmis om, at der generelt skulle være stigende ulighed, og jeg kan heller ikke skrive under på, at regeringens politik skulle indebære en generelt stigende ulighed, tværtimod.

Jeg skal herefter give ordet til socialministeren for besvarelse.

Jeg skal herefter give ordet til socialministeren for besvarelse.

Jeg kan jo fint fortsætte den tråd, der lige blev stukket ud og understrege, at regeringen har gjort en markant indsats for netop at forhindre social udstødning og for at forbedre vilkårene for de svageste grupper.
     Man kan sige, at vores indsats kører i to spor. For det første vil vi sikre, at alle borgere, der kan arbejde, også har noget økonomisk at vinde ved at træde ind på arbejdsmarkedet. For det andet sætter vi og har sat ind med massiv hjælp til de svageste grupper, så de kan få bedst mulige levevilkår.
     I februar 2002 lancerede regeringen »Det fælles ansvar«, som er det første handlingsprogram nogen sinde, der er direkte rettet mod at forbedre vilkårene for de udsatte grupper. Som led i »Det fælles ansvar« har vi bl.a. etableret Rådet for Socialt Udsatte, som nu udgør en vigtig stemme i debatten. Vi har indført to store behandlingsgarantier, så flere stofmisbrugere og alkoholmisbrugere kan komme i behandling. Vi har forbedret indsatsen på værestederne, vi har oprettet flere nye væresteder for de mest udsatte, og vi har etableret bedre og flere bomuligheder til de borgere, som har vanskeligt ved at begå sig i de mere gængse botilbud. Vi har styrket indsatsen for prostituerede, udvidet støtte- og kontaktpersonordningerne og oprettet flere akutpladser til hjemløse. Tiltagene er oprettet med det klare formål at forebygge social udstødning og modvirke, at den enkeltes problemer bliver uoverskuelige og kroniske. Alle initiativer i »Det fælles ansvar« er i dag enten gennemført eller sat i gang, og det er jeg rigtig meget tilfreds med. Det har bidraget mærkbart til at forbedre forholdene for de socialt udsatte grupper. Samtidig med udmøntningen af »Det fælles ansvar« har regeringen også taget en række andre initiativer med henblik på at forbedre forholdene for gruppen af socialt udsatte. Det gælder jo f.eks. anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet. Fra i år udvider vi også støtte- og kontaktpersonordningen. Ud over sindslidende kommer den nu også til at omfatte de sværest stillede hjemløse og alkohol- og stofmisbrugere.
     I satspuljeaftalen for 2006 er der yderligere afsat midler til en særlig indsats for social aktivering. Det skal styrke indsatsen for de svageste gruppers inddragelse i samfundet og på arbejdsmarkedet. Regeringen har endelig efter aftale med Dansk Folkeparti afsat 50 mio. kr. om året frem til 2008 til en særlig indsats for udsatte grupper. Så har jeg i øvrigt netop fremlagt en samlet strategi mod negativ social arv, som indeholder initiativer for i alt
550 mio. kr. over de næste 3 år. Med tanke på den massive indsats er jeg også glad for, at en række frivillige organisationer for nylig gav udtryk for, at tilbud til gruppen af udsatte er blevet bedre. De blev spurgt af Socialforskningsinstituttet om, hvordan de så på udviklingen for de svagest stillede. Samtidig pegede de frivillige organisationer selvfølgelig også på problemer og på områder, hvor der er plads til forbedring, og det er noget af det, jeg glæder mig til at drøfte nærmere med dem, når vi skal mødes i marts måned for netop at høre fra dem, hvilke initiativer der yderligere kan tages.

     Lad mig så også fremhæve en anden rapport, som går i dybden med at analysere problemerne. I rapporten »De svageste kontanthjælpsmodtagere« fra 2003 dokumenterer SFI, at gruppen af de svageste kontanthjælpsmodtagere har en lang række andre problemer end bare ledighed. F.eks. er det sådan, at 33 pct. drikker så meget alkohol, at det er en barriere for, at de kan komme i beskæftigelse. Derfor har vi netop lavet en alkoholbehandlingsgaranti.
     45 pct. har så mangelfuldt et socialt netværk, at det nedsætter deres mulighed for at få et arbejde, og derfor har vi netop sørget for at udvide støtte- og kontaktpersonordningen til også at omfatte andre grupper.
     44 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har gældsproblemer i et omfang, der ligeledes mindsker deres mulighed for at komme i job, og derfor gør vi også noget ved det område ved, at vi i regeringen her til marts fremsætter lovforslag om gældseftergivelse for kontanthjælpsmodtagere i håbløs gæld til det offentlige. Vi retter fokus mod de steder, hvor problemerne er, og tager de nødvendige initiativer. Sideløbende med den massive indsats på udsatteområdet har regeringen også lanceret initiativer, der forbedrer kontanthjælpsmodtagernes tilskyndelse til at træde ind på arbejdsmarkedet. På dette punkt har oppositionen med hr. Villy Søvndal i spidsen haft en tendens til at blande tingene sammen. Men lad mig for god ordens skyld lige slå fast: Alene fordi man har en relativt lav indkomst, behøver man ikke samtidig at være socialt udsat, og fordi man er socialt udsat, ja, så behøver man ikke at have en lav indkomst. Det er to forskellige ting. Lavindkomstgruppen består bl.a. af langvarige kontanthjælpsmodtagere, men den har også en overrepræsentation af f.eks. selvstændige og uddannelsessøgende. Gruppen er i øvrigt præget af meget stor mobilitet. Ser man på perioden fra 1993 til 2002, ja, så er der kun 1 pct., som har været i lavindkomstgruppen i alle årene. Gruppen af udsatte består derimod af bl.a. hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og alkoholmisbrugere. Mange har måske flere diagnoser på en gang, og mange af dem er førtidspensionister. Vi skal selvfølgelig gøre noget både for de udsatte grupper og for lavindkomstgruppen, og det er så også det, vi gør. Men oppositionens skræmmekampagne har bragt en række myter og misforståelser til torvs, og dem vil jeg gerne have aflivet hurtigst muligt. Den ene myte er: SF har bl.a. præsenteret en historie om, at kontanthjælpsloftet betyder, at en familie på fire kan have et rådighedsbeløb på under 3.000 kr. om måneden. Nu er rådighedsbeløbet jo ikke bare et spørgsmål om indtægtsgrundlaget, men også om, hvilke faste udgifter man har. Men for en almindelig familie på fire, hvor mor og far begge er på kontanthjælp og omfattet af kontanthjælpsloftet, og hvor skat, boligudgifter og daginstitutionsudgifter er trukket fra, ja, der vil der kunne være et rådighedsbeløb på op til 11.000 kr. om måneden. Hvis man har et lavere rådighedsbeløb, ja, så må det altså skyldes noget andet end loftet over kontanthjælpen, f.eks. at man har andre udgifter, eller at man slås med gammel gæld. Den anden myte er den med, at kontanthjælpsloftet rammer de enlige forsørgere meget hårdt. Det er simpelt hen ikke korrekt. Loftet over kontanthjælpen for enlige forsørgere ligger på dagpengemaksimum. Det er faktisk et temmelig højt loft. 90 pct. af de enlige forsørgere er overhovedet ikke omfattet af loftet over kontanthjælpen, og for de sidste 10 pct.s vedkommende, ja, der mister de i gennemsnit 130 kr. om måneden. Så er der den tredje myte. Det er den om, at kontanthjælpsloftet fører til, at folk bliver smidt ud af deres boliger, fordi de ikke kan betale huslejen. Det er en væsentlig problemstilling, og det er en problemstilling, som jeg synes skal tages alvorligt. En usikker boligsituation er klart belastende for enhver. Selv om det er den enkeltes pligt at sørge for sin egen boligsituation, så skal der være mulighed for at få hjælp, når det brænder på, og det gælder ikke mindst for børnefamilierne. Jeg vil ikke se børnefamilier stå på gaden.

     Når det er sagt, så må jeg også insistere på, at debatten på området så vidt som overhovedet muligt bygger på viden frem for på antagelser og formodninger. Vi ved, at der fra 2002 til 2003 skete en stigning fra 2.919 til 3.817 sager, hvor lejere blev sat ud af deres boliger. Det er en stigning på ca. 31 pct., og vi ved, at stigningen mellem 2003 og 2004 var på 4 pct., men eftersom loftet over kontanthjælpen først trådte i kraft den 1. januar 2004, ja, så kan det udelukkes, at loftet over kontanthjælpen er den egentlige forklaring på den store stigning fra 2002 til 2003.
     Jeg er derfor gået i gang med at få belyst problemets karakter og omfang, for det er vi nødt til for at have den fornødne baggrund for at kunne finde de rigtige løsninger. Jeg vil ikke acceptere, at f.eks. børnefamilier kommer til at stå på gaden, men vi bliver altså nødt til først at have kendskab til, hvad det er for nogle forhold, der gør sig gældende, for at vi kan sætte ind.
     Den måske værste myte af dem alle handler om, at man kan løse de sociale problemer ved blot at give de udsatte flere penge. At forhindre udstødning handler derimod om at give alle samfundsgrupper mulighed for at kunne deltage i samfundslivet. For de arbejdsduelige betyder det, at de skal have muligheden for at bidrage med det, de nu kan, på arbejdsmarkedet. For dem, der ikke længere er i stand til at være i beskæftigelse, ja, der handler det om at få mulighed for at leve en meningsfuld tilværelse, som afspejler den enkeltes ønsker og behov.
     Vi skal altså udnytte de mange muligheder, der allerede er til rådighed, langt bedre. Vi skal møde samfundets udsatte der, hvor de er, så vi kan sætte ind med den rigtige hjælp. Vi skal blive bedre til i praksis at bruge den rent ud sagt imponerende værktøjskasse, der er på det sociale område, og vi skal igen og igen drage omsorg for, at alle, der kan arbejde, også har tilskyndelsen til at gøre det. Vi skal sikre, at alle de, der ikke umiddelbart er i stand til at deltage i arbejdslivet, får mulighed for at anvende de ressourcer, de nu engang har.

Forhandling

Jeg kan jo fint fortsætte den tråd, der lige blev stukket ud og understrege, at regeringen har gjort en markant indsats for netop at forhindre social udstødning og for at forbedre vilkårene for de svageste grupper.
     Man kan sige, at vores indsats kører i to spor. For det første vil vi sikre, at alle borgere, der kan arbejde, også har noget økonomisk at vinde ved at træde ind på arbejdsmarkedet. For det andet sætter vi og har sat ind med massiv hjælp til de svageste grupper, så de kan få bedst mulige levevilkår.
     I februar 2002 lancerede regeringen »Det fælles ansvar«, som er det første handlingsprogram nogen sinde, der er direkte rettet mod at forbedre vilkårene for de udsatte grupper. Som led i »Det fælles ansvar« har vi bl.a. etableret Rådet for Socialt Udsatte, som nu udgør en vigtig stemme i debatten. Vi har indført to store behandlingsgarantier, så flere stofmisbrugere og alkoholmisbrugere kan komme i behandling. Vi har forbedret indsatsen på værestederne, vi har oprettet flere nye væresteder for de mest udsatte, og vi har etableret bedre og flere bomuligheder til de borgere, som har vanskeligt ved at begå sig i de mere gængse botilbud. Vi har styrket indsatsen for prostituerede, udvidet støtte- og kontaktpersonordningerne og oprettet flere akutpladser til hjemløse. Tiltagene er oprettet med det klare formål at forebygge social udstødning og modvirke, at den enkeltes problemer bliver uoverskuelige og kroniske. Alle initiativer i »Det fælles ansvar« er i dag enten gennemført eller sat i gang, og det er jeg rigtig meget tilfreds med. Det har bidraget mærkbart til at forbedre forholdene for de socialt udsatte grupper. Samtidig med udmøntningen af »Det fælles ansvar« har regeringen også taget en række andre initiativer med henblik på at forbedre forholdene for gruppen af socialt udsatte. Det gælder jo f.eks. anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet. Fra i år udvider vi også støtte- og kontaktpersonordningen. Ud over sindslidende kommer den nu også til at omfatte de sværest stillede hjemløse og alkohol- og stofmisbrugere.
     I satspuljeaftalen for 2006 er der yderligere afsat midler til en særlig indsats for social aktivering. Det skal styrke indsatsen for de svageste gruppers inddragelse i samfundet og på arbejdsmarkedet. Regeringen har endelig efter aftale med Dansk Folkeparti afsat 50 mio. kr. om året frem til 2008 til en særlig indsats for udsatte grupper. Så har jeg i øvrigt netop fremlagt en samlet strategi mod negativ social arv, som indeholder initiativer for i alt
550 mio. kr. over de næste 3 år. Med tanke på den massive indsats er jeg også glad for, at en række frivillige organisationer for nylig gav udtryk for, at tilbud til gruppen af udsatte er blevet bedre. De blev spurgt af Socialforskningsinstituttet om, hvordan de så på udviklingen for de svagest stillede. Samtidig pegede de frivillige organisationer selvfølgelig også på problemer og på områder, hvor der er plads til forbedring, og det er noget af det, jeg glæder mig til at drøfte nærmere med dem, når vi skal mødes i marts måned for netop at høre fra dem, hvilke initiativer der yderligere kan tages.

     Lad mig så også fremhæve en anden rapport, som går i dybden med at analysere problemerne. I rapporten »De svageste kontanthjælpsmodtagere« fra 2003 dokumenterer SFI, at gruppen af de svageste kontanthjælpsmodtagere har en lang række andre problemer end bare ledighed. F.eks. er det sådan, at 33 pct. drikker så meget alkohol, at det er en barriere for, at de kan komme i beskæftigelse. Derfor har vi netop lavet en alkoholbehandlingsgaranti.
     45 pct. har så mangelfuldt et socialt netværk, at det nedsætter deres mulighed for at få et arbejde, og derfor har vi netop sørget for at udvide støtte- og kontaktpersonordningen til også at omfatte andre grupper.
     44 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har gældsproblemer i et omfang, der ligeledes mindsker deres mulighed for at komme i job, og derfor gør vi også noget ved det område ved, at vi i regeringen her til marts fremsætter lovforslag om gældseftergivelse for kontanthjælpsmodtagere i håbløs gæld til det offentlige. Vi retter fokus mod de steder, hvor problemerne er, og tager de nødvendige initiativer. Sideløbende med den massive indsats på udsatteområdet har regeringen også lanceret initiativer, der forbedrer kontanthjælpsmodtagernes tilskyndelse til at træde ind på arbejdsmarkedet. På dette punkt har oppositionen med hr. Villy Søvndal i spidsen haft en tendens til at blande tingene sammen. Men lad mig for god ordens skyld lige slå fast: Alene fordi man har en relativt lav indkomst, behøver man ikke samtidig at være socialt udsat, og fordi man er socialt udsat, ja, så behøver man ikke at have en lav indkomst. Det er to forskellige ting. Lavindkomstgruppen består bl.a. af langvarige kontanthjælpsmodtagere, men den har også en overrepræsentation af f.eks. selvstændige og uddannelsessøgende. Gruppen er i øvrigt præget af meget stor mobilitet. Ser man på perioden fra 1993 til 2002, ja, så er der kun 1 pct., som har været i lavindkomstgruppen i alle årene. Gruppen af udsatte består derimod af bl.a. hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og alkoholmisbrugere. Mange har måske flere diagnoser på en gang, og mange af dem er førtidspensionister. Vi skal selvfølgelig gøre noget både for de udsatte grupper og for lavindkomstgruppen, og det er så også det, vi gør. Men oppositionens skræmmekampagne har bragt en række myter og misforståelser til torvs, og dem vil jeg gerne have aflivet hurtigst muligt. Den ene myte er: SF har bl.a. præsenteret en historie om, at kontanthjælpsloftet betyder, at en familie på fire kan have et rådighedsbeløb på under 3.000 kr. om måneden. Nu er rådighedsbeløbet jo ikke bare et spørgsmål om indtægtsgrundlaget, men også om, hvilke faste udgifter man har. Men for en almindelig familie på fire, hvor mor og far begge er på kontanthjælp og omfattet af kontanthjælpsloftet, og hvor skat, boligudgifter og daginstitutionsudgifter er trukket fra, ja, der vil der kunne være et rådighedsbeløb på op til 11.000 kr. om måneden. Hvis man har et lavere rådighedsbeløb, ja, så må det altså skyldes noget andet end loftet over kontanthjælpen, f.eks. at man har andre udgifter, eller at man slås med gammel gæld. Den anden myte er den med, at kontanthjælpsloftet rammer de enlige forsørgere meget hårdt. Det er simpelt hen ikke korrekt. Loftet over kontanthjælpen for enlige forsørgere ligger på dagpengemaksimum. Det er faktisk et temmelig højt loft. 90 pct. af de enlige forsørgere er overhovedet ikke omfattet af loftet over kontanthjælpen, og for de sidste 10 pct.s vedkommende, ja, der mister de i gennemsnit 130 kr. om måneden. Så er der den tredje myte. Det er den om, at kontanthjælpsloftet fører til, at folk bliver smidt ud af deres boliger, fordi de ikke kan betale huslejen. Det er en væsentlig problemstilling, og det er en problemstilling, som jeg synes skal tages alvorligt. En usikker boligsituation er klart belastende for enhver. Selv om det er den enkeltes pligt at sørge for sin egen boligsituation, så skal der være mulighed for at få hjælp, når det brænder på, og det gælder ikke mindst for børnefamilierne. Jeg vil ikke se børnefamilier stå på gaden.

     Når det er sagt, så må jeg også insistere på, at debatten på området så vidt som overhovedet muligt bygger på viden frem for på antagelser og formodninger. Vi ved, at der fra 2002 til 2003 skete en stigning fra 2.919 til 3.817 sager, hvor lejere blev sat ud af deres boliger. Det er en stigning på ca. 31 pct., og vi ved, at stigningen mellem 2003 og 2004 var på 4 pct., men eftersom loftet over kontanthjælpen først trådte i kraft den 1. januar 2004, ja, så kan det udelukkes, at loftet over kontanthjælpen er den egentlige forklaring på den store stigning fra 2002 til 2003.
     Jeg er derfor gået i gang med at få belyst problemets karakter og omfang, for det er vi nødt til for at have den fornødne baggrund for at kunne finde de rigtige løsninger. Jeg vil ikke acceptere, at f.eks. børnefamilier kommer til at stå på gaden, men vi bliver altså nødt til først at have kendskab til, hvad det er for nogle forhold, der gør sig gældende, for at vi kan sætte ind.
     Den måske værste myte af dem alle handler om, at man kan løse de sociale problemer ved blot at give de udsatte flere penge. At forhindre udstødning handler derimod om at give alle samfundsgrupper mulighed for at kunne deltage i samfundslivet. For de arbejdsduelige betyder det, at de skal have muligheden for at bidrage med det, de nu kan, på arbejdsmarkedet. For dem, der ikke længere er i stand til at være i beskæftigelse, ja, der handler det om at få mulighed for at leve en meningsfuld tilværelse, som afspejler den enkeltes ønsker og behov.
     Vi skal altså udnytte de mange muligheder, der allerede er til rådighed, langt bedre. Vi skal møde samfundets udsatte der, hvor de er, så vi kan sætte ind med den rigtige hjælp. Vi skal blive bedre til i praksis at bruge den rent ud sagt imponerende værktøjskasse, der er på det sociale område, og vi skal igen og igen drage omsorg for, at alle, der kan arbejde, også har tilskyndelsen til at gøre det. Vi skal sikre, at alle de, der ikke umiddelbart er i stand til at deltage i arbejdslivet, får mulighed for at anvende de ressourcer, de nu engang har.

Forhandling

Når man husker tilbage på den politiske historie, kommer man indimellem i tanke om meget kloge folk, der på bestemte tidspunkter har sagt noget meget klogt, som man senere kan blive klogere af. Jeg kan huske, der var en klog Venstremand, der engang sagde: »Hvis det er fakta, så benægter a fakta.« Det må være det, der både har været statsministerens og socialministerens inspiration.
     Jeg vil starte med socialministeren, der tog fat på det, hun kaldte myterne, nemlig en myte, som SF skulle have opdyrket, om, at der var en familie, der når husleje, når skat, når medicin var betalt, kun havde de der knap 3.000 kr. tilbage om måneden. Men det er ikke nogen myte fra SF. Det var et besøg i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, så alle de tilstedeværende ordførere, der er optaget af Folketingets arbejde, har set den familie i kød og blod. Jeg må sige til socialministeren, at hvis socialministeren skal tilbagevise myter, så synes jeg i hvert fald, at det skal gøres noget mere kløgtigt end det, vi bliver udsat for her. Jeg er sikker på, at socialministeren, når hun får mulighed for at svare, kan bekræfte, at vi har haft besøg af familien i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og at det ikke var SF's opfindelse.
     Den anden, der var inspireret af det der med, at hvis det er fakta, så benægter a fakta, var statsministeren, da han sagde: Det er da vist kun en af hr. Villy Søvndal accepteret kendsgerning. Hvor har han det fra, at de dårligst stillede har fået det dårligere, spurgte statsministeren.
     Må jeg ikke godt sige, at jeg er rigtig glad for det spørgsmål. Jeg vil gerne opregne fire kilder.
     Den ene er, at regeringen hårdt presset af den her diskussion lige før jul bad om en rapport fra et antal organisationer på socialområdet. Socialministeren var inde på det i sin besvarelse. To tredjedele af de adspurgte organisationer svarer, at de dårligst stillede i Danmark har fået det dårligere, to ud af tre, så når statsministeren spørger, hvor man har det fra, så har man det fra den undersøgelse, regeringen selv har bedt om.
     Man kunne spørge videre: Hvor kan man yderligere have det fra? Man kan have det fra at læse de her årsrapporter, som jeg er sikker på at i hvert fald socialministeren har læst grundigt, for socialministeren omtalte dem rosende.

Det er fra det, der hedder Rådet for Socialt Udsatte, der hvert år afgiver en årsrapport. De skriver i rapporten for 2004, at faktisk er nogle af de ydelser, som de socialt udsatte er henvist til at leve af, så lave, at de er lavere end de almindelige takster for at bo på et forsorgshjem. Det er side 22.

     Det vil sige, at vi anbringer mennesker på takster, der er lavere end for dem, der er henvist til et forsorgshjem. Hvor har man det fra? spørger statsministeren. Man har det fra regeringens eget råd, Rådet for Socialt Udsatte, der nu i
3 års rapporter har tændt en advarende lampe mod det, der sker. Spørger man, hvor man videre kunne have det fra, så får vi i SF byger af sager, som vi så sender videre til statsministeren og socialministeren for at være sikker på, at vi er på omgangshøjde i diskussionen. Vi er nok det parti, der får flest af de her sager af indlysende grunde. Men vi sikrer, at også regeringspartierne er orienteret om, hvordan det foregår i den virkelige verden. Man kan videre spørge: Hvad synes danskerne så? Det er meget velbeskrevet i det sidste nummer af A4, hvor 51 pct. af danskerne synes, at den nuværende regering og statsministeren ikke behandler de dårligst stillede godt nok. Så der er masser af dokumentation. Det flyder med dokumentation. Derfra ved vi det. Men i øvrigt er det da også sund fornuft og indlysende logik for perlehøns, undskyld mig, at når man skærer i taksterne for de allerdårligst stillede i samfundet, samtidig med at man giver los for de allerbedst stillede, så får man et samfund, der bliver mere og mere ulige, end det var før. Vi har stillet en række forslag, både fra SF's side og andre partiers side for at gøre op med den tendens, der er mod et samfund med stigende ulighed, fordi der både er et retfærdighedsproblem i det her og et demokratisk problem. Der er det demokratiske problem, at et adskilt samfund betyder, at vi ikke kan holde fast i den sammenhængskraft, som har været noget af det stærke i det danske samfund. Jeg skal derfor på vegne af partierne Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten foreslå følgende til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker sin bekymring over stigningen i uligheden og konstaterer, at regeringens politik aktivt bidrager til denne stigning. Folketinget opfordrer derfor regeringen til
     at stoppe for nedskæringer af kontanthjælpen og starthjælpen samt sikre økonomisk genopretning til dem, der er ramt af de allerede gennemførte nedskæringer,
     at sikre en mere retfærdig fordeling ved at gennemføre en politik, der sikrer, at også de dårligst stillede får del
i samfundets stigende velstand og muligheder, og at sikre at ny lovgivning, hvor det er relevant, belyses og vurderes i et fattigdoms- og ulighedsperspektiv.« (Forslag til vedtagelse nr. V 26).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Der er tre, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Jeg skal først give ordet til hr. Peter Christensen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Der er tre, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Jeg skal først give ordet til hr. Peter Christensen.

Når man går ind og ser på uligheden og måden at måle uligheden på i forbindelse med økonomi, så steg uligheden mere under Nyrupregeringen, end den har gjort med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, og derfor er mit spørgsmål:
Kunne SF så ikke med fordel støtte den her regering, når man nu ved, at uligheden stiger mere under en socialdemokratisk? Eller hvad er det, der skal afgøre det? Er det, hvorvidt man vil øge beskatningen af boligerne, for det kan jeg jo forstå på Ritzautelegrammet er helt afgørende for hr. Villy Søvndal?
     Sagt på en anden måde: Vil det betyde, at hvis Socialdemokratiet ikke vil øge beskatningen af boligerne, så kan man egentlig lige så godt ud fra sådan en social vinkel støtte den nuværende regering?

Når man går ind og ser på uligheden og måden at måle uligheden på i forbindelse med økonomi, så steg uligheden mere under Nyrupregeringen, end den har gjort med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, og derfor er mit spørgsmål:
Kunne SF så ikke med fordel støtte den her regering, når man nu ved, at uligheden stiger mere under en socialdemokratisk? Eller hvad er det, der skal afgøre det? Er det, hvorvidt man vil øge beskatningen af boligerne, for det kan jeg jo forstå på Ritzautelegrammet er helt afgørende for hr. Villy Søvndal?
     Sagt på en anden måde: Vil det betyde, at hvis Socialdemokratiet ikke vil øge beskatningen af boligerne, så kan man egentlig lige så godt ud fra sådan en social vinkel støtte den nuværende regering?

Jeg forstår godt hr. Peter Christensens behov for støtte, for det kan en regering jo altid have brug for. Det synes jeg er fuldt ud forståeligt. Og jeg er sådan set også glad for, at hr. Peter Christensen godt vil udvide regeringens parlamentariske grundlag ud over de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti med SF.
     Det synes jeg alt sammen er meget smigrende, men det ville være underligt, hvis vi gjorde det, for vi kan nu konstatere, at vi, efter at have haft den her regering i 5 år, har fået en ny fattigdomsdebat, vi ikke havde for 5 år siden. Vi får advarsler fra alle, der arbejder med dem, der har det allerdårligst i vores samfund, fra Rådet for Socialt Udsatte og de sociale organisationer, der siger: De allermest udsatte grupperinger i samfundet går det dårligere. Og der er det klart, at SF hverken har interesse i eller lyst til at medvirke til en politik, der er med til på den måde at øge byrderne for dem, der i forvejen er dårligst stillede. Vi mener, at det er et eklatant svigt af løfter fra regeringens side.

Jeg forstår godt hr. Peter Christensens behov for støtte, for det kan en regering jo altid have brug for. Det synes jeg er fuldt ud forståeligt. Og jeg er sådan set også glad for, at hr. Peter Christensen godt vil udvide regeringens parlamentariske grundlag ud over de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti med SF.
     Det synes jeg alt sammen er meget smigrende, men det ville være underligt, hvis vi gjorde det, for vi kan nu konstatere, at vi, efter at have haft den her regering i 5 år, har fået en ny fattigdomsdebat, vi ikke havde for 5 år siden. Vi får advarsler fra alle, der arbejder med dem, der har det allerdårligst i vores samfund, fra Rådet for Socialt Udsatte og de sociale organisationer, der siger: De allermest udsatte grupperinger i samfundet går det dårligere. Og der er det klart, at SF hverken har interesse i eller lyst til at medvirke til en politik, der er med til på den måde at øge byrderne for dem, der i forvejen er dårligst stillede. Vi mener, at det er et eklatant svigt af løfter fra regeringens side.

Når man læser Ritzaumeldingen og hr. Villy Søvndals politiske markeringer om boligbeskatning, er det jo så interessant at vide, om det er et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering, at der bliver indført skat på boligen. Min pointe er sådan set, at hvis det ikke er et kardinalpunkt for SF, så kan man lige så godt støtte den nuværende regering, fordi uligheden steg mere under Nyrupregeringen, end den har gjort under Anders Fogh Rasmussen. Så det må jo ligesom være boligskatten, der skal være det afgørende, og der er mit spørgsmål helt enkelt: Er den et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering?

Når man læser Ritzaumeldingen og hr. Villy Søvndals politiske markeringer om boligbeskatning, er det jo så interessant at vide, om det er et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering, at der bliver indført skat på boligen. Min pointe er sådan set, at hvis det ikke er et kardinalpunkt for SF, så kan man lige så godt støtte den nuværende regering, fordi uligheden steg mere under Nyrupregeringen, end den har gjort under Anders Fogh Rasmussen. Så det må jo ligesom være boligskatten, der skal være det afgørende, og der er mit spørgsmål helt enkelt: Er den et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering?

Jeg forstår godt, når man er på udkig efter nye støttepartier, at man har et behov for at afprøve, om der er nogen, der har kardinalpunkter eller ej, for at vide, hvor stor bevægemuligheden er, men desværre har det ikke den store interesse, fordi boligbeskatning er en af de ting, vi er optaget af i SF, det har vi været i lang tid, for at modvirke ulighederne i samfundet, men vi er optaget af mange andre ting. Det er jo derfor, hvis man kigger på det forslag til vedtagelse, som jeg lige har læst op, at det, vi vil med det forslag, vi stiller i dag, er at gøre op med den fattigdom, som regeringen skaber med sine lofter over kontanthjælp og de lave satser på starthjælp.
     Det er det, vi synes er meget vigtigt øjeblikkelig at gøre noget ved, for socialministeren sagde, at hun ikke kunne lide at se fattige børn. Hun sagde også, at hun ville gøre noget for kampen mod den sociale arv.
     Har man nogen sinde diskuteret i Venstres folketingsgruppe, hvilken konsekvens det har for børn at blive anbragt på så lave leveniveauer, som det sker i øjeblikket?

Jeg forstår godt, når man er på udkig efter nye støttepartier, at man har et behov for at afprøve, om der er nogen, der har kardinalpunkter eller ej, for at vide, hvor stor bevægemuligheden er, men desværre har det ikke den store interesse, fordi boligbeskatning er en af de ting, vi er optaget af i SF, det har vi været i lang tid, for at modvirke ulighederne i samfundet, men vi er optaget af mange andre ting. Det er jo derfor, hvis man kigger på det forslag til vedtagelse, som jeg lige har læst op, at det, vi vil med det forslag, vi stiller i dag, er at gøre op med den fattigdom, som regeringen skaber med sine lofter over kontanthjælp og de lave satser på starthjælp.
     Det er det, vi synes er meget vigtigt øjeblikkelig at gøre noget ved, for socialministeren sagde, at hun ikke kunne lide at se fattige børn. Hun sagde også, at hun ville gøre noget for kampen mod den sociale arv.
     Har man nogen sinde diskuteret i Venstres folketingsgruppe, hvilken konsekvens det har for børn at blive anbragt på så lave leveniveauer, som det sker i øjeblikket?

Som man kan læse på Ritzau, ønsker SF at fjerne uligheden på boligmarkedet. Nu har vi så denne debat i dag, og jeg havde jo glædet mig til at høre, hvilke initiativer oppositionen kunne blive enig om at gennemføre for at komme den stigende ulighed til livs jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning. Jeg kan forstå, at SF's hovedforslag er at øge boligbeskatningen med den økonomiske utryghed, det medfører for rigtig mange mennesker.
     Jeg synes, det jo er vigtigere at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde i det danske samfund, at vi netop ved at få flere mennesker i job vil kunne hjælpe de mennesker, der har det svært i hverdagen, og ikke ved, som hr. Villy Søvndal ønsker, at øge boligbeskatningen som det eneste værktøj til at hjælpe udsatte mennesker.

Som man kan læse på Ritzau, ønsker SF at fjerne uligheden på boligmarkedet. Nu har vi så denne debat i dag, og jeg havde jo glædet mig til at høre, hvilke initiativer oppositionen kunne blive enig om at gennemføre for at komme den stigende ulighed til livs jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning. Jeg kan forstå, at SF's hovedforslag er at øge boligbeskatningen med den økonomiske utryghed, det medfører for rigtig mange mennesker.
     Jeg synes, det jo er vigtigere at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde i det danske samfund, at vi netop ved at få flere mennesker i job vil kunne hjælpe de mennesker, der har det svært i hverdagen, og ikke ved, som hr. Villy Søvndal ønsker, at øge boligbeskatningen som det eneste værktøj til at hjælpe udsatte mennesker.

Jeg er glad for Venstres interesse for utrygheden hos mennesker, og jeg forstår, at det ifølge hr. Hans Andersen er sådan, at man ikke er bekymret over i Venstre, når man med ét hug sænker et månedligt rådighedsbeløb fra 5.300 kr. om måneden til under 3.000 kr. om måneden, som man gjorde for den familie, socialministeren og jeg diskuterede før. Det er man ikke bekymret over i Venstre.
     Man er heller ikke bekymret, når man indfører en starthjælp, hvor mennesker skal leve for mellem 50 og 70 procent af det, som er normal bistandshjælp, kontanthjælp. Det skaber ingen utryghed, formoder man ikke i Venstre. Jeg skulle hilse og sige, at det gør det; men når vi foreslår meget lempeligt, at vi af huse, der sælges til mere end 3,5 mio. kr., tager en afgift af den provenustigning, der har været over 3,5 mio. kr., så er Venstre bekymret over utrygheden. Jeg synes, det siger noget helt centralt om Venstre.

Jeg er glad for Venstres interesse for utrygheden hos mennesker, og jeg forstår, at det ifølge hr. Hans Andersen er sådan, at man ikke er bekymret over i Venstre, når man med ét hug sænker et månedligt rådighedsbeløb fra 5.300 kr. om måneden til under 3.000 kr. om måneden, som man gjorde for den familie, socialministeren og jeg diskuterede før. Det er man ikke bekymret over i Venstre.
     Man er heller ikke bekymret, når man indfører en starthjælp, hvor mennesker skal leve for mellem 50 og 70 procent af det, som er normal bistandshjælp, kontanthjælp. Det skaber ingen utryghed, formoder man ikke i Venstre. Jeg skulle hilse og sige, at det gør det; men når vi foreslår meget lempeligt, at vi af huse, der sælges til mere end 3,5 mio. kr., tager en afgift af den provenustigning, der har været over 3,5 mio. kr., så er Venstre bekymret over utrygheden. Jeg synes, det siger noget helt centralt om Venstre.

Hr. Villy Søvndal forholder sig ikke til det problem, vi sådan set har i det danske samfund, netop at vi skal have flere ud på arbejdsmarkedet, at vi skal have flere til at bidrage til, at vi fortsat har råd til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.
     Det skal vi have ved øget vækst, øget velstand i Danmark. Og der handler det jo om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning handler det om, at vi skal give flere penge til mennesker på passiv forsørgelse, og vi skal så stille og roligt kigge på de mennesker, de mange familier, som går på arbejde hver dag, og som nærmest må tage penge med på arbejde.
     Hvad vil hr. Villy Søvndal sige til disse mennesker, der må konstatere, at hr. Villy Søvndals svar på øget velstand er at give flere penge til de mennesker, der er på passiv forsørgelse?

Hr. Villy Søvndal forholder sig ikke til det problem, vi sådan set har i det danske samfund, netop at vi skal have flere ud på arbejdsmarkedet, at vi skal have flere til at bidrage til, at vi fortsat har råd til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.
     Det skal vi have ved øget vækst, øget velstand i Danmark. Og der handler det jo om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning handler det om, at vi skal give flere penge til mennesker på passiv forsørgelse, og vi skal så stille og roligt kigge på de mennesker, de mange familier, som går på arbejde hver dag, og som nærmest må tage penge med på arbejde.
     Hvad vil hr. Villy Søvndal sige til disse mennesker, der må konstatere, at hr. Villy Søvndals svar på øget velstand er at give flere penge til de mennesker, der er på passiv forsørgelse?

Jeg siger, at det er vigtigt, at man citerer rigtigt, når man citerer. Det er et af grundtrinene i politik. Nogle af de laveste satser, som den her regering har tvunget igennem, er så lave, at de i sig selv er en trussel mod de mennesker. Men jeg forstår i øvrigt ikke, hvis man har det grundsyn, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, at man ikke er optaget af forholdet mellem skat på arbejde og skat på
f.eks. bolig. De, der har høstet de store fortjenester de seneste år, har jo ikke gjort det ved at arbejde. De har gjort det ved at have købt det rigtige hus på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted og så høstet konjunkturgevinsten. Det er først og fremmest det, der både ifølge vismandsrapporten og Velfærdskommissionens analyser har bidraget til de største uligheder. Hvis man er optaget af den sætning, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man ikke også er optaget af den diskussion.

Jeg siger, at det er vigtigt, at man citerer rigtigt, når man citerer. Det er et af grundtrinene i politik. Nogle af de laveste satser, som den her regering har tvunget igennem, er så lave, at de i sig selv er en trussel mod de mennesker. Men jeg forstår i øvrigt ikke, hvis man har det grundsyn, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, at man ikke er optaget af forholdet mellem skat på arbejde og skat på
f.eks. bolig. De, der har høstet de store fortjenester de seneste år, har jo ikke gjort det ved at arbejde. De har gjort det ved at have købt det rigtige hus på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted og så høstet konjunkturgevinsten. Det er først og fremmest det, der både ifølge vismandsrapporten og Velfærdskommissionens analyser har bidraget til de største uligheder. Hvis man er optaget af den sætning, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man ikke også er optaget af den diskussion.

Man kunne sige, at hr. Villy Søvndal jo i dag i den grad træder i karakter som oppositionens leder ved at have fået hele oppositionen med på en samlet vedtagelse ud fra en lang række pinde. Hr. Villy Søvndal nævner også over for Ritzau i dag, at man skal fjerne privilegierne for boligejerne før 1998 - jeg spørger hvilke og hvor meget - og at man skal beskatte salget af boliger.
     Hvor meget skal man yderligere beskatte det? Hvor meget skal danske boligejere yderligere betale, hvis det er sådan, at den opposition, som hr. Villy Søvndal har sat sig i spidsen for, kommer til magten? Det er jo i virkeligheden det allermest interessante spørgsmål.

Man kunne sige, at hr. Villy Søvndal jo i dag i den grad træder i karakter som oppositionens leder ved at have fået hele oppositionen med på en samlet vedtagelse ud fra en lang række pinde. Hr. Villy Søvndal nævner også over for Ritzau i dag, at man skal fjerne privilegierne for boligejerne før 1998 - jeg spørger hvilke og hvor meget - og at man skal beskatte salget af boliger.
     Hvor meget skal man yderligere beskatte det? Hvor meget skal danske boligejere yderligere betale, hvis det er sådan, at den opposition, som hr. Villy Søvndal har sat sig i spidsen for, kommer til magten? Det er jo i virkeligheden det allermest interessante spørgsmål.

Det kommer an på, hvem man er. Hvis man tilhører dem, der er blevet jagtet nu i 4-5 år af regeringen og af Dansk Folkeparti ved sænkning af satser på kontanthjælp, på starthjælp osv., så er jeg sikker på, at man vil være meget optaget af at få en opposition til, der ville være mere nænsom over for nogle af de mest udsatte grupperinger, vi har.
     Eller hvis man var optaget af den offentlige sektor, havde børn, der gik i skole, eller gamle, der skulle på et plejehjem, så ville man være meget optaget af, i en periode hvor den offentlige økonomi er så rummelig, som tilfældet er, at man ikke skulle ud at skære 3 mia. kr. i de offentlige budgetter, men i stedet for kunne bidrage til at sikre en ordentlig velfærd i så rigt et samfund.
     Derfor er der masser af punkter, det skal hr. Jens Rohde ikke være bekymret over, hvor oppositionen, når vi får flertal, selvfølgelig finder ud af det. Det gjorde vi i 1990'erne, og det gør vi med sikkerhed også igen.

Det kommer an på, hvem man er. Hvis man tilhører dem, der er blevet jagtet nu i 4-5 år af regeringen og af Dansk Folkeparti ved sænkning af satser på kontanthjælp, på starthjælp osv., så er jeg sikker på, at man vil være meget optaget af at få en opposition til, der ville være mere nænsom over for nogle af de mest udsatte grupperinger, vi har.
     Eller hvis man var optaget af den offentlige sektor, havde børn, der gik i skole, eller gamle, der skulle på et plejehjem, så ville man være meget optaget af, i en periode hvor den offentlige økonomi er så rummelig, som tilfældet er, at man ikke skulle ud at skære 3 mia. kr. i de offentlige budgetter, men i stedet for kunne bidrage til at sikre en ordentlig velfærd i så rigt et samfund.
     Derfor er der masser af punkter, det skal hr. Jens Rohde ikke være bekymret over, hvor oppositionen, når vi får flertal, selvfølgelig finder ud af det. Det gjorde vi i 1990'erne, og det gør vi med sikkerhed også igen.

Jo, men det kunne jo bare være rart for folk at få at vide, hvor det er, at de regne med, at de skal have en betragtelig ekstraregning fra hr. Villy Søvndal og den øvrige opposition. Og det ville jo være fair at gå ud og fortælle befolkningen, at sådan kommer det altså til at blive. I kommer til at betale så og så meget ekstra for jeres boliger.
     Her bliver det jo sådan noget varm luft, men et er vi dog sikre på: at skatten kommer til at stige betragteligt, således at man skal tjene endnu mere end 21.500 kr. for at komme over det niveau, man kan få ved ikke at arbejde. Det er jo ikke en særlig gunstig måde at animere folk til at tage arbejde på.
     Nu siger hr. Villy Søvndal så her til Ritzau i dag, at han peger på, at Socialdemokraterne kan bevæges til at hæve boligbeskatningen, som partiet hidtil har nægtet. Og noget kunne jo tyde på det, når Socialdemokraterne er gået med i forslaget til vedtagelse. Nu taler hr. Villy Søvndal så meget om dokumentation, må vi så høre lidt om dokumentationen for den udtalelse, som hr. Villy Søvndal kommer her med? For den tror jeg ville interessere rigtig mange danskere.

Jo, men det kunne jo bare være rart for folk at få at vide, hvor det er, at de regne med, at de skal have en betragtelig ekstraregning fra hr. Villy Søvndal og den øvrige opposition. Og det ville jo være fair at gå ud og fortælle befolkningen, at sådan kommer det altså til at blive. I kommer til at betale så og så meget ekstra for jeres boliger.
     Her bliver det jo sådan noget varm luft, men et er vi dog sikre på: at skatten kommer til at stige betragteligt, således at man skal tjene endnu mere end 21.500 kr. for at komme over det niveau, man kan få ved ikke at arbejde. Det er jo ikke en særlig gunstig måde at animere folk til at tage arbejde på.
     Nu siger hr. Villy Søvndal så her til Ritzau i dag, at han peger på, at Socialdemokraterne kan bevæges til at hæve boligbeskatningen, som partiet hidtil har nægtet. Og noget kunne jo tyde på det, når Socialdemokraterne er gået med i forslaget til vedtagelse. Nu taler hr. Villy Søvndal så meget om dokumentation, må vi så høre lidt om dokumentationen for den udtalelse, som hr. Villy Søvndal kommer her med? For den tror jeg ville interessere rigtig mange danskere.

Tak, jeg er meget glad for spørgsmålet, som jeg bestemt opfatter som venligt ment igen. Det er helt tydeligt mit indtryk, når jeg både lytter og ser på hr. Jens Rohde, at det her var en sand vennetjeneste.

     Så må jeg sige, at hvis hr. Jens Rohde læser vedtagelsen grundigt - den er godt nok ikke delt rundt endnu, og det er formentlig derfor, hr. Jens Rohde ikke er opmærksom på det - siger den jo ikke noget om boligskat, for det er ikke det, vi er optaget af i dag. Det, vi er optaget af i dag, er dem, der har det allerallerallerdårligst her i samfundet.
     Hr. Jens Rohde har ret i, at samfundsudviklingen altid går ud på, at nogle skal have, og at nogle skal betale. Det, den nuværende regering og Dansk Folkeparti har valgt, er, at de, der har det dårligst i forvejen, skal betale, og at de, der har det bedst i forvejen, skal have mere. Men vi har den opfattelse i SF - og nu skal jeg alene tale for SF - at ud fra en retfærdighedsvurdering er det dem, der har mindst, som har brug for hjælp, mens de, der for alvor har høstet gevinsten, altså de bredeste skuldre, skal bære lidt mere. Det er jo en af grundene til, at vi er medlemmer af to forskellige politiske partier.

Tak, jeg er meget glad for spørgsmålet, som jeg bestemt opfatter som venligt ment igen. Det er helt tydeligt mit indtryk, når jeg både lytter og ser på hr. Jens Rohde, at det her var en sand vennetjeneste.

     Så må jeg sige, at hvis hr. Jens Rohde læser vedtagelsen grundigt - den er godt nok ikke delt rundt endnu, og det er formentlig derfor, hr. Jens Rohde ikke er opmærksom på det - siger den jo ikke noget om boligskat, for det er ikke det, vi er optaget af i dag. Det, vi er optaget af i dag, er dem, der har det allerallerallerdårligst her i samfundet.
     Hr. Jens Rohde har ret i, at samfundsudviklingen altid går ud på, at nogle skal have, og at nogle skal betale. Det, den nuværende regering og Dansk Folkeparti har valgt, er, at de, der har det dårligst i forvejen, skal betale, og at de, der har det bedst i forvejen, skal have mere. Men vi har den opfattelse i SF - og nu skal jeg alene tale for SF - at ud fra en retfærdighedsvurdering er det dem, der har mindst, som har brug for hjælp, mens de, der for alvor har høstet gevinsten, altså de bredeste skuldre, skal bære lidt mere. Det er jo en af grundene til, at vi er medlemmer af to forskellige politiske partier.

Jeg kan forstå på hr. Villy Søvndal, at det ikke er boligskat, vi skal tale om i dag, og derfor kan det jo undre en smule, at netop hr. Villy Søvndal i dag har udsendt en pressemeddelelse, der alene omhandler boligskat. Men lad det nu være.
     Jeg er interesseret i at få et svar på det spørgsmål, som hr. Jens Rohde stillede, nemlig hvor meget mere man mener, boligejerne skal af med i skat, altså hvor meget man yderligere vil belaste boligejerne yderligere. Jeg er også lidt interesseret i det, som pressemeddelelsen slet ikke forholder sig til, og det er spørgsmålet om de grønne afgifter, som hr. Villy Søvndals parti jo altid er meget optaget af, altså afgifterne på vand, el, brændsel, benzin osv. - alle de fornødenheder, som familierne er fuldstændig afhængige af i deres dagligdag.
     Jeg har altså to spørgsmål: Hvor meget skal boligbeskatningen forøges? Og hvor meget skal den øvrige beskatning af familiernes økonomi forøges?

Jeg kan forstå på hr. Villy Søvndal, at det ikke er boligskat, vi skal tale om i dag, og derfor kan det jo undre en smule, at netop hr. Villy Søvndal i dag har udsendt en pressemeddelelse, der alene omhandler boligskat. Men lad det nu være.
     Jeg er interesseret i at få et svar på det spørgsmål, som hr. Jens Rohde stillede, nemlig hvor meget mere man mener, boligejerne skal af med i skat, altså hvor meget man yderligere vil belaste boligejerne yderligere. Jeg er også lidt interesseret i det, som pressemeddelelsen slet ikke forholder sig til, og det er spørgsmålet om de grønne afgifter, som hr. Villy Søvndals parti jo altid er meget optaget af, altså afgifterne på vand, el, brændsel, benzin osv. - alle de fornødenheder, som familierne er fuldstændig afhængige af i deres dagligdag.
     Jeg har altså to spørgsmål: Hvor meget skal boligbeskatningen forøges? Og hvor meget skal den øvrige beskatning af familiernes økonomi forøges?

Jeg er også rigtig glad for det spørgsmål, som jeg bestemt også opfatter som meget venligt ment og værende med til at bidrage til den almindelige klarhed her i Tinget.
     Må jeg sige om boligbeskatningen, at vores model går ud på at fjerne nogle af de særfordele, som folk, der købte hus før 1998, har i form af en lavere ejendomsværdibeskatning end dem, der købte efter 1998. Jeg synes sådan set, det er lidt underligt, at man præmierer dem, der i øvrigt har fået det store løft på grund af de konjunkturbestemte prisstigninger på fast ejendom. Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg til hr. Hans Andersen, vil vi også beskatte de penge, man tjener, når man sælger et meget dyrt hus.
     De penge, der kommer ind her, vil vi bruge til at sænke skatten på arbejde, for vi er ikke optaget af, at folk skal have mindre i rådighedsbeløb. Vi er tværtimod optaget af at hjælpe dem med de små indkomster i samfundet, som jo ikke har nogen fordel af konjunkturerne. De vil have en klar fordel af SF's forslag, for hovedretningen i SF's forslag er, som den altid er i SF's forslag, at de små indkomster vil få en klar fordel, og at de høje indkomster vil komme til at betale mere.

Jeg er også rigtig glad for det spørgsmål, som jeg bestemt også opfatter som meget venligt ment og værende med til at bidrage til den almindelige klarhed her i Tinget.
     Må jeg sige om boligbeskatningen, at vores model går ud på at fjerne nogle af de særfordele, som folk, der købte hus før 1998, har i form af en lavere ejendomsværdibeskatning end dem, der købte efter 1998. Jeg synes sådan set, det er lidt underligt, at man præmierer dem, der i øvrigt har fået det store løft på grund af de konjunkturbestemte prisstigninger på fast ejendom. Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg til hr. Hans Andersen, vil vi også beskatte de penge, man tjener, når man sælger et meget dyrt hus.
     De penge, der kommer ind her, vil vi bruge til at sænke skatten på arbejde, for vi er ikke optaget af, at folk skal have mindre i rådighedsbeløb. Vi er tværtimod optaget af at hjælpe dem med de små indkomster i samfundet, som jo ikke har nogen fordel af konjunkturerne. De vil have en klar fordel af SF's forslag, for hovedretningen i SF's forslag er, som den altid er i SF's forslag, at de små indkomster vil få en klar fordel, og at de høje indkomster vil komme til at betale mere.

Vi fik endnu en gang ikke svar på spørgsmålet om, hvor meget man ønsker at øge marginalbeskatningen, for det er jo sådan set det, der er tale om, når man lægger yderligere beskatning på folks boliger, som de allerede én gang har købt og betalt.
     Men jeg er stadig interesseret i den anden problemstilling. Hr. Villy Søvndals parti er vel fortsat optaget af grønne afgifter og af, at det skal koste dyrt at forurene osv., altså den gode gamle gænge fra Socialistisk Folkeparti, og hvor meget skal de skatter forøges, samtidig med at boligskatten forøges? Jeg kunne godt tænke mig at få sådan et samlet billede af, hvad man som familie kan forvente med hensyn til beskatning, for så vidt hr. Villy Søvndals parti på et tidspunkt stiller sig i spidsen for en regering med støtte fra den øvrige opposition.

Vi fik endnu en gang ikke svar på spørgsmålet om, hvor meget man ønsker at øge marginalbeskatningen, for det er jo sådan set det, der er tale om, når man lægger yderligere beskatning på folks boliger, som de allerede én gang har købt og betalt.
     Men jeg er stadig interesseret i den anden problemstilling. Hr. Villy Søvndals parti er vel fortsat optaget af grønne afgifter og af, at det skal koste dyrt at forurene osv., altså den gode gamle gænge fra Socialistisk Folkeparti, og hvor meget skal de skatter forøges, samtidig med at boligskatten forøges? Jeg kunne godt tænke mig at få sådan et samlet billede af, hvad man som familie kan forvente med hensyn til beskatning, for så vidt hr. Villy Søvndals parti på et tidspunkt stiller sig i spidsen for en regering med støtte fra den øvrige opposition.

Jeg synes bestemt, det er helt rimeligt, at når man stemmer på politiske partier, kan man kræve at få et samlet billede af, hvilke konsekvenser det har at stemme på det parti, og det er også derfor, SF er kommet med et udbygget skatteudspil.
     Nu beder man mig i en kort bemærkning på 1 minut redegøre for konsekvenserne for den enkelte familie, både hvad angår grønne afgifter og skat, og det gør jeg gerne. For så vidt angår boligdelen, vil fordelen for mennesker i en almindelig bolig og med en almindelig indkomst være, at SF's model letter personskatten mere, end familien kommer til at betale mere i boligskat. For de højeste indkomsters vedkommende vil det derimod være modsat. De vil komme til at betale mere, fordi skattelettelsen ligger i bunden, og de vil selvfølgelig også blive ramt af en højere ejendomsskat, fordi vi gerne vil føre omfordelingspolitik og er modstandere af den ulighed, som den nuværende regering og Dansk Folkeparti er i færd med at skabe i Danmark.

Jeg synes bestemt, det er helt rimeligt, at når man stemmer på politiske partier, kan man kræve at få et samlet billede af, hvilke konsekvenser det har at stemme på det parti, og det er også derfor, SF er kommet med et udbygget skatteudspil.
     Nu beder man mig i en kort bemærkning på 1 minut redegøre for konsekvenserne for den enkelte familie, både hvad angår grønne afgifter og skat, og det gør jeg gerne. For så vidt angår boligdelen, vil fordelen for mennesker i en almindelig bolig og med en almindelig indkomst være, at SF's model letter personskatten mere, end familien kommer til at betale mere i boligskat. For de højeste indkomsters vedkommende vil det derimod være modsat. De vil komme til at betale mere, fordi skattelettelsen ligger i bunden, og de vil selvfølgelig også blive ramt af en højere ejendomsskat, fordi vi gerne vil føre omfordelingspolitik og er modstandere af den ulighed, som den nuværende regering og Dansk Folkeparti er i færd med at skabe i Danmark.

I den gode stemnings ånd vil jeg undlade at nævne, at vi stadig ikke har fået svar på spørgsmålet, men blot konstatere, at skatterne i hvert fald vil stige gevaldigt, hvis det mindretal, der stemmer for den anden vedtagelse, får magt, som det har agt.

     Jeg vil jo sådan set godt invitere hr. Villy Søvndal til ikke så meget at se på de store ord, men på den konkrete handling. Situationen er jo den, at ud over satspuljen, hvor vi år efter år sætter en del midler af til netop de svageste
i vores samfund, hvis interesser hr. Villy Søvndal siger han vil varetage; det er jeg sådan set også meget interesseret i som konservativ, og det er lige præcis derfor, vi Konservative er med i en regering, der alene sidste år afsatte dobbelt så mange midler ud over satspuljen til de svageste i samfundet, som den tidligere regering gjorde over
3 år. Sidste år gav denne regering dobbelt så mange penge til de svageste grupper, som den tidligere regering gjorde over 3 år, så måske skulle hr. Villy Søvndal overveje, hvem der skal samarbejdes med.

I den gode stemnings ånd vil jeg undlade at nævne, at vi stadig ikke har fået svar på spørgsmålet, men blot konstatere, at skatterne i hvert fald vil stige gevaldigt, hvis det mindretal, der stemmer for den anden vedtagelse, får magt, som det har agt.

     Jeg vil jo sådan set godt invitere hr. Villy Søvndal til ikke så meget at se på de store ord, men på den konkrete handling. Situationen er jo den, at ud over satspuljen, hvor vi år efter år sætter en del midler af til netop de svageste
i vores samfund, hvis interesser hr. Villy Søvndal siger han vil varetage; det er jeg sådan set også meget interesseret i som konservativ, og det er lige præcis derfor, vi Konservative er med i en regering, der alene sidste år afsatte dobbelt så mange midler ud over satspuljen til de svageste i samfundet, som den tidligere regering gjorde over
3 år. Sidste år gav denne regering dobbelt så mange penge til de svageste grupper, som den tidligere regering gjorde over 3 år, så måske skulle hr. Villy Søvndal overveje, hvem der skal samarbejdes med.

Det har jeg overvejet, og det synes jeg altid man skal overveje, for jeg synes altid, man skal overveje, om man kommer til at beskylde en politisk modstander for noget, man ikke behøver at beskylde for. Netop fordi vi tidligere har haft denne diskussion i Folketinget, har vi været lidt optaget af, hvem vi kan sætte til at være linjedommere i slagsmålet.
     Fru Charlotte Dyremose har sin konservative opfattelse, mens jeg har min opfattelse. De er formentlig begge to farvede, og det er derfor, vi blev enige om at sætte nogle andre til at være linjedommere i diskussionen. Det blev en række sociale organisationers undersøgelse, og resultaterne kom lige før jul.
     Var deres dom ikke entydig? To tredjedele af organisationerne svarede, at de dårligst stillede har fået det dårligere, og Rådet for Socialt Udsatte, som er sat på som den anden linjedommer, melder helt entydigt ud, at nogle af de allerdårligst stillede her i samfundet har fået det dårligere. Er fru Charlotte Dyremose ikke enig i, at det er konklusionen fra linjedommerne?

Det har jeg overvejet, og det synes jeg altid man skal overveje, for jeg synes altid, man skal overveje, om man kommer til at beskylde en politisk modstander for noget, man ikke behøver at beskylde for. Netop fordi vi tidligere har haft denne diskussion i Folketinget, har vi været lidt optaget af, hvem vi kan sætte til at være linjedommere i slagsmålet.
     Fru Charlotte Dyremose har sin konservative opfattelse, mens jeg har min opfattelse. De er formentlig begge to farvede, og det er derfor, vi blev enige om at sætte nogle andre til at være linjedommere i diskussionen. Det blev en række sociale organisationers undersøgelse, og resultaterne kom lige før jul.
     Var deres dom ikke entydig? To tredjedele af organisationerne svarede, at de dårligst stillede har fået det dårligere, og Rådet for Socialt Udsatte, som er sat på som den anden linjedommer, melder helt entydigt ud, at nogle af de allerdårligst stillede her i samfundet har fået det dårligere. Er fru Charlotte Dyremose ikke enig i, at det er konklusionen fra linjedommerne?

Ja, nu kommer vi ind til kernen.
     Når hr. Villy Søvndal siger, at han vil varetage forholdene for de svageste her i samfundet, får jeg denne ubehagelige fornemmelse af, at hr. Villy Søvndal i virkeligheden er mere interesseret i, om alkoholikeren får
500 kr. mere til øller. Men jeg er bare nødt til at sige, at som konservativ synes jeg, det væsentlige er at sikre, at alkoholikeren kan komme i behandling, komme ud af sit misbrug, få hjælp til at få en bolig, i det omfang det overhovedet er muligt få hjælp til at blive aktiv på arbejdsmarkedet og blive en del af det sociale netværk, der findes her, og få mulighed for at avancere i samfundet og få den sociale og økonomiske anerkendelse, det giver. Man skal altså ikke bare bestikke folk med 500 kr. mere til øller, men gøre en reel indsats, og det er vel egentlig kernen i det, denne regering lægger op til.

Ja, nu kommer vi ind til kernen.
     Når hr. Villy Søvndal siger, at han vil varetage forholdene for de svageste her i samfundet, får jeg denne ubehagelige fornemmelse af, at hr. Villy Søvndal i virkeligheden er mere interesseret i, om alkoholikeren får
500 kr. mere til øller. Men jeg er bare nødt til at sige, at som konservativ synes jeg, det væsentlige er at sikre, at alkoholikeren kan komme i behandling, komme ud af sit misbrug, få hjælp til at få en bolig, i det omfang det overhovedet er muligt få hjælp til at blive aktiv på arbejdsmarkedet og blive en del af det sociale netværk, der findes her, og få mulighed for at avancere i samfundet og få den sociale og økonomiske anerkendelse, det giver. Man skal altså ikke bare bestikke folk med 500 kr. mere til øller, men gøre en reel indsats, og det er vel egentlig kernen i det, denne regering lægger op til.

Nu var det formentlig ikke med vilje, men jeg synes alligevel, man skal passe på.
     Hvis man siger, at problemet for de udsatte grupper er, at de er alkoholikere, synes jeg ikke, man kan være det bekendt. Det sagde fru Charlotte Dyremose heller ikke, men det lå i luften, at det nok er hovedproblemet, at de ikke kan holde sig fra flasken. Nej, det er en lille del af problemet, og hvem er det i øvrigt, der har taget initiativ til at gøre noget ved det problem, der hedder alkoholmisbrug? Hvem her i dette Folketing har gang efter gang foreslået behandling for alkoholmisbrug? Er det Det Konservative Folkeparti? Nej! Er det Venstre? Nej! Er det Dansk Folkeparti? Nej! Det er SF, så hold dog op med det pjat.
     Det er os, der har taget de initiativer, og det behøver vi ikke blive belært om. Men det har bare ikke noget som helst at gøre med den ulighed, man er ved at skabe i Danmark
i øjeblikket, og som vi advarer imod sammen med dem, vi i fællesskab har gjort til linjevogtere i denne debat.

Nu var det formentlig ikke med vilje, men jeg synes alligevel, man skal passe på.
     Hvis man siger, at problemet for de udsatte grupper er, at de er alkoholikere, synes jeg ikke, man kan være det bekendt. Det sagde fru Charlotte Dyremose heller ikke, men det lå i luften, at det nok er hovedproblemet, at de ikke kan holde sig fra flasken. Nej, det er en lille del af problemet, og hvem er det i øvrigt, der har taget initiativ til at gøre noget ved det problem, der hedder alkoholmisbrug? Hvem her i dette Folketing har gang efter gang foreslået behandling for alkoholmisbrug? Er det Det Konservative Folkeparti? Nej! Er det Venstre? Nej! Er det Dansk Folkeparti? Nej! Det er SF, så hold dog op med det pjat.
     Det er os, der har taget de initiativer, og det behøver vi ikke blive belært om. Men det har bare ikke noget som helst at gøre med den ulighed, man er ved at skabe i Danmark
i øjeblikket, og som vi advarer imod sammen med dem, vi i fællesskab har gjort til linjevogtere i denne debat.

Nu har oppositionens leder, hr. Villy Søvndal, fået mulighed for at redegøre for, hvad der kan vente de dårligst stillede, hvis der skulle ske det, at der engang kom en anden regering. Vi har først og fremmest hørt, at man agter at hæve priserne på boliger. Det synes jeg står meget klart efter det, der er blevet sagt, men det, der står knap så klart endnu, men som jeg gerne vil have frem, er: Hvad så med afgifterne,? Hvad med kontanthjælpsmodtagerne, hvad med de dårligst stillede, hvis man hæver de grønne afgifter?
     Jeg vil gerne have et klart svar fra SF: Har man opgivet at hæve afgifterne på vand, har man opgivet at hæve afgifterne på el, har man opgivet at hæve afgifterne på energi i det hele taget, fordi man vil friholde de dårligst stillede? Det er jo det, der må være konklusionen af hr. Søvndals indlæg som oppositionsleder.

Nu har oppositionens leder, hr. Villy Søvndal, fået mulighed for at redegøre for, hvad der kan vente de dårligst stillede, hvis der skulle ske det, at der engang kom en anden regering. Vi har først og fremmest hørt, at man agter at hæve priserne på boliger. Det synes jeg står meget klart efter det, der er blevet sagt, men det, der står knap så klart endnu, men som jeg gerne vil have frem, er: Hvad så med afgifterne,? Hvad med kontanthjælpsmodtagerne, hvad med de dårligst stillede, hvis man hæver de grønne afgifter?
     Jeg vil gerne have et klart svar fra SF: Har man opgivet at hæve afgifterne på vand, har man opgivet at hæve afgifterne på el, har man opgivet at hæve afgifterne på energi i det hele taget, fordi man vil friholde de dårligst stillede? Det er jo det, der må være konklusionen af hr. Søvndals indlæg som oppositionsleder.

Jeg tror, fru Charlotte Antonsen formulerede det sådan: Hvis der kommer en anden regering: Der kommer en anden regering på et tidspunkt, det gør der altid, og jeg synes, jeg kan mærke, at folk mener, den nuværende regerings træthed er stigende, når jeg rejser rundt i landet. Det tror jeg bl.a. har noget at gøre med, at folk ikke kan forstå det fundamentalt underlige, at et samfund, der bliver stadig rigere, høvler af på velfærden og skærer ned på hjemmehjælpen, på børneområdet, på skolerne og på sundhedsområdet. Det er den reaktion, jeg møder, når jeg rejser rundt, folk kan simpelt hen ikke forstå, at regeringen vil tvinge besparelser på 3 mia. kr. igennem.
     Så spørger fru Charlotte Antonsen, om afgifter ikke rammer de dårligst stillede hårdt. Jo, og jeg tror, en af grundene til, at mange føler sig meget svigtede af den nuværende regering, netop er, at skat erstattes af brugerbetaling, for hvem bliver ramt af de kolossale prisstigninger, der har været på den kollektive trafik, fordi regeringen fjernede det skattefinansierede tilskud til den kollektive trafik? Det gør de, der bruger den kollektive trafik, og det er typisk unge under uddannelse, mennesker med små indkomster og de ældre. Og hvem bliver ramt af den stigende betaling for uddannelse? Det gør de samme grupper, så jo: Det er slemt for de små indkomster, at skat erstattes med brugerbetaling.

Jeg tror, fru Charlotte Antonsen formulerede det sådan: Hvis der kommer en anden regering: Der kommer en anden regering på et tidspunkt, det gør der altid, og jeg synes, jeg kan mærke, at folk mener, den nuværende regerings træthed er stigende, når jeg rejser rundt i landet. Det tror jeg bl.a. har noget at gøre med, at folk ikke kan forstå det fundamentalt underlige, at et samfund, der bliver stadig rigere, høvler af på velfærden og skærer ned på hjemmehjælpen, på børneområdet, på skolerne og på sundhedsområdet. Det er den reaktion, jeg møder, når jeg rejser rundt, folk kan simpelt hen ikke forstå, at regeringen vil tvinge besparelser på 3 mia. kr. igennem.
     Så spørger fru Charlotte Antonsen, om afgifter ikke rammer de dårligst stillede hårdt. Jo, og jeg tror, en af grundene til, at mange føler sig meget svigtede af den nuværende regering, netop er, at skat erstattes af brugerbetaling, for hvem bliver ramt af de kolossale prisstigninger, der har været på den kollektive trafik, fordi regeringen fjernede det skattefinansierede tilskud til den kollektive trafik? Det gør de, der bruger den kollektive trafik, og det er typisk unge under uddannelse, mennesker med små indkomster og de ældre. Og hvem bliver ramt af den stigende betaling for uddannelse? Det gør de samme grupper, så jo: Det er slemt for de små indkomster, at skat erstattes med brugerbetaling.

Det er for så vidt interessant, at hr. Villy Søvndal ikke tør give et ærligt svar og taler udenom, for det er jo helt ude af proportion at sammenligne afgifter på transport med det, man hver eneste måned er tvunget til at betale, nemlig varme, el og vand.
     Kan vi ikke få et klart svar? Eller er man også blevet uenig med Socialdemokraterne om det punkt. Jeg kan jo se, at der også er en livlig debat på Ritzau i dag om, at hr. Søvndal er oppe at slås med fru Thorning-Schmidt, så er problemet, at man heller ikke har kunnet blive enige på dette område?

Det er for så vidt interessant, at hr. Villy Søvndal ikke tør give et ærligt svar og taler udenom, for det er jo helt ude af proportion at sammenligne afgifter på transport med det, man hver eneste måned er tvunget til at betale, nemlig varme, el og vand.
     Kan vi ikke få et klart svar? Eller er man også blevet uenig med Socialdemokraterne om det punkt. Jeg kan jo se, at der også er en livlig debat på Ritzau i dag om, at hr. Søvndal er oppe at slås med fru Thorning-Schmidt, så er problemet, at man heller ikke har kunnet blive enige på dette område?

Jeg kan altså ikke forstå, at det er ude af proportioner. Da jeg sidste gang købte et månedskort til mine børn, for at de kunne komme på gymnasiet, kostede sådan et kort omkring 400 kr., og det er det samme, som man betaler for el.
     Det er vel lige så interessant at diskutere de stigninger, som denne regering har tvunget igennem på brugerbetalingen, fordi den har villet give skattelettelser til de mest velhavende. Det har helt konkret ramt nogle af de laveste indkomstgrupper, og jeg vil bare kvittere for en, synes jeg, rigtig påvisning og klog påvisning. Men det må vel også betyde længere gruppemøder i Venstre, hvor man diskuterer, om det var en fejl, at man kom til at lægge brugerbetaling på de små indkomster og lette skatten for de høje indkomster. Jeg kan jo ikke spørge, men vi kan måske få et svar fra Venstre senere.

Jeg kan altså ikke forstå, at det er ude af proportioner. Da jeg sidste gang købte et månedskort til mine børn, for at de kunne komme på gymnasiet, kostede sådan et kort omkring 400 kr., og det er det samme, som man betaler for el.
     Det er vel lige så interessant at diskutere de stigninger, som denne regering har tvunget igennem på brugerbetalingen, fordi den har villet give skattelettelser til de mest velhavende. Det har helt konkret ramt nogle af de laveste indkomstgrupper, og jeg vil bare kvittere for en, synes jeg, rigtig påvisning og klog påvisning. Men det må vel også betyde længere gruppemøder i Venstre, hvor man diskuterer, om det var en fejl, at man kom til at lægge brugerbetaling på de små indkomster og lette skatten for de høje indkomster. Jeg kan jo ikke spørge, men vi kan måske få et svar fra Venstre senere.

Jeg synes, hr. Villy Søvndal bevæger sig lidt rundt om gryden, men ikke er meget for at røre i selve grøden. Men jeg vil godt hjælpe hr. Villy Søvndal lidt på vej ved at stille et meget, meget enkelt spørgsmål: Hvis hr. Villy Søvndal fik magt, som han har agt, og skulle have ansvaret for kongeriget, ville de grønne afgifter så stige, eller ville de falde? Det er et meget enkelt spørgsmål.

Jeg synes, hr. Villy Søvndal bevæger sig lidt rundt om gryden, men ikke er meget for at røre i selve grøden. Men jeg vil godt hjælpe hr. Villy Søvndal lidt på vej ved at stille et meget, meget enkelt spørgsmål: Hvis hr. Villy Søvndal fik magt, som han har agt, og skulle have ansvaret for kongeriget, ville de grønne afgifter så stige, eller ville de falde? Det er et meget enkelt spørgsmål.

Nu er det jo lidt svært at besvare meget enkle spørgsmål, når de er ude af sammenhæng med diskussionen.
     Jeg blev spurgt før: Vil boligskatten stige? Ja. Vil det ramme den almindelige lille mand? Nej, for vi er optaget af lettelser af bundskatten, og det samme gælder de grønne afgifter.
     Det, der er interessant for folk, er jo, hvad man som husstand skal af med i skat; det er ikke den enkelte skatteform som sådan, der er interessant. Det er størrelsen af skatten, der er interessant, og jeg kan love hr. Per Ørum, at han ikke behøver at være bekymret på de små indkomsters vegne.

Nu er det jo lidt svært at besvare meget enkle spørgsmål, når de er ude af sammenhæng med diskussionen.
     Jeg blev spurgt før: Vil boligskatten stige? Ja. Vil det ramme den almindelige lille mand? Nej, for vi er optaget af lettelser af bundskatten, og det samme gælder de grønne afgifter.
     Det, der er interessant for folk, er jo, hvad man som husstand skal af med i skat; det er ikke den enkelte skatteform som sådan, der er interessant. Det er størrelsen af skatten, der er interessant, og jeg kan love hr. Per Ørum, at han ikke behøver at være bekymret på de små indkomsters vegne.

Jeg synes stadig ikke, hr. Villy Søvndal rigtig vil bevæge sig ind på noget, der minder om et svar.
     For mig er det et eller andet sted logik, at hvis man får ekstra omkostninger på vand og el, altså noget, der vedrører alle grupper her i samfundet, fordi de grønne afgifter stiger, vil rådighedsbeløbet blive mindre. Historisk set er vi klar over, at det altid har været oppositionens politik at brandskatte danskerne, ikke bare med almindelige skatter, men også med afgifter, så kan vi ikke få et klart svar fra hr. Villy Søvndal? Nu har vi hørt, at boligskatten vil stige for danskerne, og kan vi så ikke også få at vide, om de grønne afgifter vil stige, hvis hr. Villy Søvndal får magt, som han har agt?

Jeg synes stadig ikke, hr. Villy Søvndal rigtig vil bevæge sig ind på noget, der minder om et svar.
     For mig er det et eller andet sted logik, at hvis man får ekstra omkostninger på vand og el, altså noget, der vedrører alle grupper her i samfundet, fordi de grønne afgifter stiger, vil rådighedsbeløbet blive mindre. Historisk set er vi klar over, at det altid har været oppositionens politik at brandskatte danskerne, ikke bare med almindelige skatter, men også med afgifter, så kan vi ikke få et klart svar fra hr. Villy Søvndal? Nu har vi hørt, at boligskatten vil stige for danskerne, og kan vi så ikke også få at vide, om de grønne afgifter vil stige, hvis hr. Villy Søvndal får magt, som han har agt?

Man er jo nødt til at være meget mere præcis i sin præmis, end hr. Per Ørum Jørgensen er. Det er ikke rigtigt, at oppositionen altid brandskatter folk, men det er rigtigt, at den ikke er låst fast i et rigidt skattestop, hvor ingenting overhovedet må bevæge sig.
     Men det, der er interessant, er jo den samlede beskatning. Nu vil jeg slet ikke drille med, at den ifølge Børsen fra i går eller forgårs faktisk er blevet højere under den nuværende regering, for det er der mange tekniske grunde til; aktierne er steget, og der kommer store indtægter fra Nordsøen og sådan noget, så det ville blive en lidt rigid debat. Hvis vi endelig skal tage debatten, er skattetrykket altså steget under den nuværende regering, men det er en underlig måde at diskutere på.
     Det, den enkelte familie er optaget af, er: Når jeg har betalt det, jeg skal betale i skat, hvad er der så tilbage? Mit bud er, at SF vil tilrettelægge en skattepolitik, der vil give lavindkomstgrupperne en klar fordel, mens de højeste indkomster vil komme til at betale mere i skat. Det er ikke nogen fejl, det er det, vi gerne vil.

Man er jo nødt til at være meget mere præcis i sin præmis, end hr. Per Ørum Jørgensen er. Det er ikke rigtigt, at oppositionen altid brandskatter folk, men det er rigtigt, at den ikke er låst fast i et rigidt skattestop, hvor ingenting overhovedet må bevæge sig.
     Men det, der er interessant, er jo den samlede beskatning. Nu vil jeg slet ikke drille med, at den ifølge Børsen fra i går eller forgårs faktisk er blevet højere under den nuværende regering, for det er der mange tekniske grunde til; aktierne er steget, og der kommer store indtægter fra Nordsøen og sådan noget, så det ville blive en lidt rigid debat. Hvis vi endelig skal tage debatten, er skattetrykket altså steget under den nuværende regering, men det er en underlig måde at diskutere på.
     Det, den enkelte familie er optaget af, er: Når jeg har betalt det, jeg skal betale i skat, hvad er der så tilbage? Mit bud er, at SF vil tilrettelægge en skattepolitik, der vil give lavindkomstgrupperne en klar fordel, mens de højeste indkomster vil komme til at betale mere i skat. Det er ikke nogen fejl, det er det, vi gerne vil.

Når jeg hører SF's ordfører stå på talerstolen og tale om alle de skatter og afgifter, der skal sættes op, synes jeg næsten ikke, man kan konstatere andet, end at der vil blive færre penge til rådighed for de danske familier. Men for ligesom at få rundet debatten af og nå frem til en konklusion, kan SF's ordfører så bekræfte, at de grønne afgifter kommer til at stige, at kommuneskatterne kommer til at stige, og at boligskatterne kommer til at stige, hvis SF får mere indflydelse, end de har i dag?

Når jeg hører SF's ordfører stå på talerstolen og tale om alle de skatter og afgifter, der skal sættes op, synes jeg næsten ikke, man kan konstatere andet, end at der vil blive færre penge til rådighed for de danske familier. Men for ligesom at få rundet debatten af og nå frem til en konklusion, kan SF's ordfører så bekræfte, at de grønne afgifter kommer til at stige, at kommuneskatterne kommer til at stige, og at boligskatterne kommer til at stige, hvis SF får mere indflydelse, end de har i dag?

Jeg tror ikke, fru Ellen Trane Nørby hørte mit seneste svar, og det synes jeg er lidt ærgerligt, for jeg synes, det var et meget klogt svar.
     Det, vi er optaget af, er at sikre, at skatten for lavindkomstgrupperne bliver lettet. Når summen af boligskat, personlig skat på arbejde og grønne afgifter er lagt sammen, skal lavindkomstgrupperne have flere penge tilbage, end de har i dag, for det synes vi der er brug for. Til gengæld vil vi sikre, at de store indkomster kommer til at betale mere i skat, end de gør i dag, for det synes vi også der er brug for, fordi vi er tilhængere af lighed. Men jeg kan godt forstå, at tankegangen kan være lidt svær at følge for et ungt medlem af Venstres folketingsgruppe, som aldrig har været optaget af lighedstanken.

Jeg tror ikke, fru Ellen Trane Nørby hørte mit seneste svar, og det synes jeg er lidt ærgerligt, for jeg synes, det var et meget klogt svar.
     Det, vi er optaget af, er at sikre, at skatten for lavindkomstgrupperne bliver lettet. Når summen af boligskat, personlig skat på arbejde og grønne afgifter er lagt sammen, skal lavindkomstgrupperne have flere penge tilbage, end de har i dag, for det synes vi der er brug for. Til gengæld vil vi sikre, at de store indkomster kommer til at betale mere i skat, end de gør i dag, for det synes vi også der er brug for, fordi vi er tilhængere af lighed. Men jeg kan godt forstå, at tankegangen kan være lidt svær at følge for et ungt medlem af Venstres folketingsgruppe, som aldrig har været optaget af lighedstanken.

Ud fra det, SF's ordfører siger, kan jeg ikke konkludere andet, end at de grønne afgifter bliver sat op, at kommuneskatterne bliver sat op, at boligskatterne bliver sat op, og at marginalbeskatningen dermed bliver sat op, måske differentieret på en eller anden måde. Jeg er glad for, at SF's ordfører hermed har bekræftet, at det kommer til at ske.

Ud fra det, SF's ordfører siger, kan jeg ikke konkludere andet, end at de grønne afgifter bliver sat op, at kommuneskatterne bliver sat op, at boligskatterne bliver sat op, og at marginalbeskatningen dermed bliver sat op, måske differentieret på en eller anden måde. Jeg er glad for, at SF's ordfører hermed har bekræftet, at det kommer til at ske.

Det er jo lidt nytteløst at svare, hvis folk ikke hører efter, hvad man siger - ja, undskyld mig, men det er ret fundamentalt, og en af grundene til, at Vorherre har skabt os med kun én mund og to ører, er, at man skal lytte næsten dobbelt så meget, som man skal snakke.
     Nu har jeg sagt to gange - men jeg vil gerne sige det for tredje gang - at hensigten med SF's skatteændring er at sikre, at når personlig skat på arbejde, boligskatter og grønne afgifter er lagt sammen, har lavindkomstgrupperne mere til rådighed, end de har i dag, mens velhavende familier har mindre til rådighed, end de har i dag, når de tre skatteformer er lagt sammen. Derfor kan man ikke konkludere det, som Venstres medlem gjorde lige før, for det er helt i modstrid med det, jeg lige har sagt.

Det er jo lidt nytteløst at svare, hvis folk ikke hører efter, hvad man siger - ja, undskyld mig, men det er ret fundamentalt, og en af grundene til, at Vorherre har skabt os med kun én mund og to ører, er, at man skal lytte næsten dobbelt så meget, som man skal snakke.
     Nu har jeg sagt to gange - men jeg vil gerne sige det for tredje gang - at hensigten med SF's skatteændring er at sikre, at når personlig skat på arbejde, boligskatter og grønne afgifter er lagt sammen, har lavindkomstgrupperne mere til rådighed, end de har i dag, mens velhavende familier har mindre til rådighed, end de har i dag, når de tre skatteformer er lagt sammen. Derfor kan man ikke konkludere det, som Venstres medlem gjorde lige før, for det er helt i modstrid med det, jeg lige har sagt.

Tak til ordføreren fra forespørgerne. Så går vi i gang med de øvrige partiers ordførere, og den første er Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Tak til ordføreren fra forespørgerne. Så går vi i gang med de øvrige partiers ordførere, og den første er Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Når man husker tilbage på den politiske historie, kommer man indimellem i tanke om meget kloge folk, der på bestemte tidspunkter har sagt noget meget klogt, som man senere kan blive klogere af. Jeg kan huske, der var en klog Venstremand, der engang sagde: »Hvis det er fakta, så benægter a fakta.« Det må være det, der både har været statsministerens og socialministerens inspiration.
     Jeg vil starte med socialministeren, der tog fat på det, hun kaldte myterne, nemlig en myte, som SF skulle have opdyrket, om, at der var en familie, der når husleje, når skat, når medicin var betalt, kun havde de der knap 3.000 kr. tilbage om måneden. Men det er ikke nogen myte fra SF. Det var et besøg i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, så alle de tilstedeværende ordførere, der er optaget af Folketingets arbejde, har set den familie i kød og blod. Jeg må sige til socialministeren, at hvis socialministeren skal tilbagevise myter, så synes jeg i hvert fald, at det skal gøres noget mere kløgtigt end det, vi bliver udsat for her. Jeg er sikker på, at socialministeren, når hun får mulighed for at svare, kan bekræfte, at vi har haft besøg af familien i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og at det ikke var SF's opfindelse.
     Den anden, der var inspireret af det der med, at hvis det er fakta, så benægter a fakta, var statsministeren, da han sagde: Det er da vist kun en af hr. Villy Søvndal accepteret kendsgerning. Hvor har han det fra, at de dårligst stillede har fået det dårligere, spurgte statsministeren.
     Må jeg ikke godt sige, at jeg er rigtig glad for det spørgsmål. Jeg vil gerne opregne fire kilder.
     Den ene er, at regeringen hårdt presset af den her diskussion lige før jul bad om en rapport fra et antal organisationer på socialområdet. Socialministeren var inde på det i sin besvarelse. To tredjedele af de adspurgte organisationer svarer, at de dårligst stillede i Danmark har fået det dårligere, to ud af tre, så når statsministeren spørger, hvor man har det fra, så har man det fra den undersøgelse, regeringen selv har bedt om.
     Man kunne spørge videre: Hvor kan man yderligere have det fra? Man kan have det fra at læse de her årsrapporter, som jeg er sikker på at i hvert fald socialministeren har læst grundigt, for socialministeren omtalte dem rosende.

Det er fra det, der hedder Rådet for Socialt Udsatte, der hvert år afgiver en årsrapport. De skriver i rapporten for 2004, at faktisk er nogle af de ydelser, som de socialt udsatte er henvist til at leve af, så lave, at de er lavere end de almindelige takster for at bo på et forsorgshjem. Det er side 22.

     Det vil sige, at vi anbringer mennesker på takster, der er lavere end for dem, der er henvist til et forsorgshjem. Hvor har man det fra? spørger statsministeren. Man har det fra regeringens eget råd, Rådet for Socialt Udsatte, der nu i
3 års rapporter har tændt en advarende lampe mod det, der sker. Spørger man, hvor man videre kunne have det fra, så får vi i SF byger af sager, som vi så sender videre til statsministeren og socialministeren for at være sikker på, at vi er på omgangshøjde i diskussionen. Vi er nok det parti, der får flest af de her sager af indlysende grunde. Men vi sikrer, at også regeringspartierne er orienteret om, hvordan det foregår i den virkelige verden. Man kan videre spørge: Hvad synes danskerne så? Det er meget velbeskrevet i det sidste nummer af A4, hvor 51 pct. af danskerne synes, at den nuværende regering og statsministeren ikke behandler de dårligst stillede godt nok. Så der er masser af dokumentation. Det flyder med dokumentation. Derfra ved vi det. Men i øvrigt er det da også sund fornuft og indlysende logik for perlehøns, undskyld mig, at når man skærer i taksterne for de allerdårligst stillede i samfundet, samtidig med at man giver los for de allerbedst stillede, så får man et samfund, der bliver mere og mere ulige, end det var før. Vi har stillet en række forslag, både fra SF's side og andre partiers side for at gøre op med den tendens, der er mod et samfund med stigende ulighed, fordi der både er et retfærdighedsproblem i det her og et demokratisk problem. Der er det demokratiske problem, at et adskilt samfund betyder, at vi ikke kan holde fast i den sammenhængskraft, som har været noget af det stærke i det danske samfund. Jeg skal derfor på vegne af partierne Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten foreslå følgende til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker sin bekymring over stigningen i uligheden og konstaterer, at regeringens politik aktivt bidrager til denne stigning. Folketinget opfordrer derfor regeringen til
     at stoppe for nedskæringer af kontanthjælpen og starthjælpen samt sikre økonomisk genopretning til dem, der er ramt af de allerede gennemførte nedskæringer,
     at sikre en mere retfærdig fordeling ved at gennemføre en politik, der sikrer, at også de dårligst stillede får del
i samfundets stigende velstand og muligheder, og at sikre at ny lovgivning, hvor det er relevant, belyses og vurderes i et fattigdoms- og ulighedsperspektiv.« (Forslag til vedtagelse nr. V 26).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Der er tre, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Jeg skal først give ordet til hr. Peter Christensen.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Der er tre, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Jeg skal først give ordet til hr. Peter Christensen.

Når man går ind og ser på uligheden og måden at måle uligheden på i forbindelse med økonomi, så steg uligheden mere under Nyrupregeringen, end den har gjort med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, og derfor er mit spørgsmål:
Kunne SF så ikke med fordel støtte den her regering, når man nu ved, at uligheden stiger mere under en socialdemokratisk? Eller hvad er det, der skal afgøre det? Er det, hvorvidt man vil øge beskatningen af boligerne, for det kan jeg jo forstå på Ritzautelegrammet er helt afgørende for hr. Villy Søvndal?
     Sagt på en anden måde: Vil det betyde, at hvis Socialdemokratiet ikke vil øge beskatningen af boligerne, så kan man egentlig lige så godt ud fra sådan en social vinkel støtte den nuværende regering?

Når man går ind og ser på uligheden og måden at måle uligheden på i forbindelse med økonomi, så steg uligheden mere under Nyrupregeringen, end den har gjort med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, og derfor er mit spørgsmål:
Kunne SF så ikke med fordel støtte den her regering, når man nu ved, at uligheden stiger mere under en socialdemokratisk? Eller hvad er det, der skal afgøre det? Er det, hvorvidt man vil øge beskatningen af boligerne, for det kan jeg jo forstå på Ritzautelegrammet er helt afgørende for hr. Villy Søvndal?
     Sagt på en anden måde: Vil det betyde, at hvis Socialdemokratiet ikke vil øge beskatningen af boligerne, så kan man egentlig lige så godt ud fra sådan en social vinkel støtte den nuværende regering?

Jeg forstår godt hr. Peter Christensens behov for støtte, for det kan en regering jo altid have brug for. Det synes jeg er fuldt ud forståeligt. Og jeg er sådan set også glad for, at hr. Peter Christensen godt vil udvide regeringens parlamentariske grundlag ud over de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti med SF.
     Det synes jeg alt sammen er meget smigrende, men det ville være underligt, hvis vi gjorde det, for vi kan nu konstatere, at vi, efter at have haft den her regering i 5 år, har fået en ny fattigdomsdebat, vi ikke havde for 5 år siden. Vi får advarsler fra alle, der arbejder med dem, der har det allerdårligst i vores samfund, fra Rådet for Socialt Udsatte og de sociale organisationer, der siger: De allermest udsatte grupperinger i samfundet går det dårligere. Og der er det klart, at SF hverken har interesse i eller lyst til at medvirke til en politik, der er med til på den måde at øge byrderne for dem, der i forvejen er dårligst stillede. Vi mener, at det er et eklatant svigt af løfter fra regeringens side.

Jeg forstår godt hr. Peter Christensens behov for støtte, for det kan en regering jo altid have brug for. Det synes jeg er fuldt ud forståeligt. Og jeg er sådan set også glad for, at hr. Peter Christensen godt vil udvide regeringens parlamentariske grundlag ud over de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti med SF.
     Det synes jeg alt sammen er meget smigrende, men det ville være underligt, hvis vi gjorde det, for vi kan nu konstatere, at vi, efter at have haft den her regering i 5 år, har fået en ny fattigdomsdebat, vi ikke havde for 5 år siden. Vi får advarsler fra alle, der arbejder med dem, der har det allerdårligst i vores samfund, fra Rådet for Socialt Udsatte og de sociale organisationer, der siger: De allermest udsatte grupperinger i samfundet går det dårligere. Og der er det klart, at SF hverken har interesse i eller lyst til at medvirke til en politik, der er med til på den måde at øge byrderne for dem, der i forvejen er dårligst stillede. Vi mener, at det er et eklatant svigt af løfter fra regeringens side.

Når man læser Ritzaumeldingen og hr. Villy Søvndals politiske markeringer om boligbeskatning, er det jo så interessant at vide, om det er et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering, at der bliver indført skat på boligen. Min pointe er sådan set, at hvis det ikke er et kardinalpunkt for SF, så kan man lige så godt støtte den nuværende regering, fordi uligheden steg mere under Nyrupregeringen, end den har gjort under Anders Fogh Rasmussen. Så det må jo ligesom være boligskatten, der skal være det afgørende, og der er mit spørgsmål helt enkelt: Er den et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering?

Når man læser Ritzaumeldingen og hr. Villy Søvndals politiske markeringer om boligbeskatning, er det jo så interessant at vide, om det er et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering, at der bliver indført skat på boligen. Min pointe er sådan set, at hvis det ikke er et kardinalpunkt for SF, så kan man lige så godt støtte den nuværende regering, fordi uligheden steg mere under Nyrupregeringen, end den har gjort under Anders Fogh Rasmussen. Så det må jo ligesom være boligskatten, der skal være det afgørende, og der er mit spørgsmål helt enkelt: Er den et kardinalpunkt for SF for at kunne støtte en socialdemokratisk regering?

Jeg forstår godt, når man er på udkig efter nye støttepartier, at man har et behov for at afprøve, om der er nogen, der har kardinalpunkter eller ej, for at vide, hvor stor bevægemuligheden er, men desværre har det ikke den store interesse, fordi boligbeskatning er en af de ting, vi er optaget af i SF, det har vi været i lang tid, for at modvirke ulighederne i samfundet, men vi er optaget af mange andre ting. Det er jo derfor, hvis man kigger på det forslag til vedtagelse, som jeg lige har læst op, at det, vi vil med det forslag, vi stiller i dag, er at gøre op med den fattigdom, som regeringen skaber med sine lofter over kontanthjælp og de lave satser på starthjælp.
     Det er det, vi synes er meget vigtigt øjeblikkelig at gøre noget ved, for socialministeren sagde, at hun ikke kunne lide at se fattige børn. Hun sagde også, at hun ville gøre noget for kampen mod den sociale arv.
     Har man nogen sinde diskuteret i Venstres folketingsgruppe, hvilken konsekvens det har for børn at blive anbragt på så lave leveniveauer, som det sker i øjeblikket?

Jeg forstår godt, når man er på udkig efter nye støttepartier, at man har et behov for at afprøve, om der er nogen, der har kardinalpunkter eller ej, for at vide, hvor stor bevægemuligheden er, men desværre har det ikke den store interesse, fordi boligbeskatning er en af de ting, vi er optaget af i SF, det har vi været i lang tid, for at modvirke ulighederne i samfundet, men vi er optaget af mange andre ting. Det er jo derfor, hvis man kigger på det forslag til vedtagelse, som jeg lige har læst op, at det, vi vil med det forslag, vi stiller i dag, er at gøre op med den fattigdom, som regeringen skaber med sine lofter over kontanthjælp og de lave satser på starthjælp.
     Det er det, vi synes er meget vigtigt øjeblikkelig at gøre noget ved, for socialministeren sagde, at hun ikke kunne lide at se fattige børn. Hun sagde også, at hun ville gøre noget for kampen mod den sociale arv.
     Har man nogen sinde diskuteret i Venstres folketingsgruppe, hvilken konsekvens det har for børn at blive anbragt på så lave leveniveauer, som det sker i øjeblikket?

Som man kan læse på Ritzau, ønsker SF at fjerne uligheden på boligmarkedet. Nu har vi så denne debat i dag, og jeg havde jo glædet mig til at høre, hvilke initiativer oppositionen kunne blive enig om at gennemføre for at komme den stigende ulighed til livs jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning. Jeg kan forstå, at SF's hovedforslag er at øge boligbeskatningen med den økonomiske utryghed, det medfører for rigtig mange mennesker.
     Jeg synes, det jo er vigtigere at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde i det danske samfund, at vi netop ved at få flere mennesker i job vil kunne hjælpe de mennesker, der har det svært i hverdagen, og ikke ved, som hr. Villy Søvndal ønsker, at øge boligbeskatningen som det eneste værktøj til at hjælpe udsatte mennesker.

Som man kan læse på Ritzau, ønsker SF at fjerne uligheden på boligmarkedet. Nu har vi så denne debat i dag, og jeg havde jo glædet mig til at høre, hvilke initiativer oppositionen kunne blive enig om at gennemføre for at komme den stigende ulighed til livs jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning. Jeg kan forstå, at SF's hovedforslag er at øge boligbeskatningen med den økonomiske utryghed, det medfører for rigtig mange mennesker.
     Jeg synes, det jo er vigtigere at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde i det danske samfund, at vi netop ved at få flere mennesker i job vil kunne hjælpe de mennesker, der har det svært i hverdagen, og ikke ved, som hr. Villy Søvndal ønsker, at øge boligbeskatningen som det eneste værktøj til at hjælpe udsatte mennesker.

Jeg er glad for Venstres interesse for utrygheden hos mennesker, og jeg forstår, at det ifølge hr. Hans Andersen er sådan, at man ikke er bekymret over i Venstre, når man med ét hug sænker et månedligt rådighedsbeløb fra 5.300 kr. om måneden til under 3.000 kr. om måneden, som man gjorde for den familie, socialministeren og jeg diskuterede før. Det er man ikke bekymret over i Venstre.
     Man er heller ikke bekymret, når man indfører en starthjælp, hvor mennesker skal leve for mellem 50 og 70 procent af det, som er normal bistandshjælp, kontanthjælp. Det skaber ingen utryghed, formoder man ikke i Venstre. Jeg skulle hilse og sige, at det gør det; men når vi foreslår meget lempeligt, at vi af huse, der sælges til mere end 3,5 mio. kr., tager en afgift af den provenustigning, der har været over 3,5 mio. kr., så er Venstre bekymret over utrygheden. Jeg synes, det siger noget helt centralt om Venstre.

Jeg er glad for Venstres interesse for utrygheden hos mennesker, og jeg forstår, at det ifølge hr. Hans Andersen er sådan, at man ikke er bekymret over i Venstre, når man med ét hug sænker et månedligt rådighedsbeløb fra 5.300 kr. om måneden til under 3.000 kr. om måneden, som man gjorde for den familie, socialministeren og jeg diskuterede før. Det er man ikke bekymret over i Venstre.
     Man er heller ikke bekymret, når man indfører en starthjælp, hvor mennesker skal leve for mellem 50 og 70 procent af det, som er normal bistandshjælp, kontanthjælp. Det skaber ingen utryghed, formoder man ikke i Venstre. Jeg skulle hilse og sige, at det gør det; men når vi foreslår meget lempeligt, at vi af huse, der sælges til mere end 3,5 mio. kr., tager en afgift af den provenustigning, der har været over 3,5 mio. kr., så er Venstre bekymret over utrygheden. Jeg synes, det siger noget helt centralt om Venstre.

Hr. Villy Søvndal forholder sig ikke til det problem, vi sådan set har i det danske samfund, netop at vi skal have flere ud på arbejdsmarkedet, at vi skal have flere til at bidrage til, at vi fortsat har råd til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.
     Det skal vi have ved øget vækst, øget velstand i Danmark. Og der handler det jo om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning handler det om, at vi skal give flere penge til mennesker på passiv forsørgelse, og vi skal så stille og roligt kigge på de mennesker, de mange familier, som går på arbejde hver dag, og som nærmest må tage penge med på arbejde.
     Hvad vil hr. Villy Søvndal sige til disse mennesker, der må konstatere, at hr. Villy Søvndals svar på øget velstand er at give flere penge til de mennesker, der er på passiv forsørgelse?

Hr. Villy Søvndal forholder sig ikke til det problem, vi sådan set har i det danske samfund, netop at vi skal have flere ud på arbejdsmarkedet, at vi skal have flere til at bidrage til, at vi fortsat har råd til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.
     Det skal vi have ved øget vækst, øget velstand i Danmark. Og der handler det jo om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men jævnfør hr. Villy Søvndals udlægning handler det om, at vi skal give flere penge til mennesker på passiv forsørgelse, og vi skal så stille og roligt kigge på de mennesker, de mange familier, som går på arbejde hver dag, og som nærmest må tage penge med på arbejde.
     Hvad vil hr. Villy Søvndal sige til disse mennesker, der må konstatere, at hr. Villy Søvndals svar på øget velstand er at give flere penge til de mennesker, der er på passiv forsørgelse?

Jeg siger, at det er vigtigt, at man citerer rigtigt, når man citerer. Det er et af grundtrinene i politik. Nogle af de laveste satser, som den her regering har tvunget igennem, er så lave, at de i sig selv er en trussel mod de mennesker. Men jeg forstår i øvrigt ikke, hvis man har det grundsyn, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, at man ikke er optaget af forholdet mellem skat på arbejde og skat på
f.eks. bolig. De, der har høstet de store fortjenester de seneste år, har jo ikke gjort det ved at arbejde. De har gjort det ved at have købt det rigtige hus på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted og så høstet konjunkturgevinsten. Det er først og fremmest det, der både ifølge vismandsrapporten og Velfærdskommissionens analyser har bidraget til de største uligheder. Hvis man er optaget af den sætning, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man ikke også er optaget af den diskussion.

Jeg siger, at det er vigtigt, at man citerer rigtigt, når man citerer. Det er et af grundtrinene i politik. Nogle af de laveste satser, som den her regering har tvunget igennem, er så lave, at de i sig selv er en trussel mod de mennesker. Men jeg forstår i øvrigt ikke, hvis man har det grundsyn, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, at man ikke er optaget af forholdet mellem skat på arbejde og skat på
f.eks. bolig. De, der har høstet de store fortjenester de seneste år, har jo ikke gjort det ved at arbejde. De har gjort det ved at have købt det rigtige hus på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted og så høstet konjunkturgevinsten. Det er først og fremmest det, der både ifølge vismandsrapporten og Velfærdskommissionens analyser har bidraget til de største uligheder. Hvis man er optaget af den sætning, der hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man ikke også er optaget af den diskussion.

Man kunne sige, at hr. Villy Søvndal jo i dag i den grad træder i karakter som oppositionens leder ved at have fået hele oppositionen med på en samlet vedtagelse ud fra en lang række pinde. Hr. Villy Søvndal nævner også over for Ritzau i dag, at man skal fjerne privilegierne for boligejerne før 1998 - jeg spørger hvilke og hvor meget - og at man skal beskatte salget af boliger.
     Hvor meget skal man yderligere beskatte det? Hvor meget skal danske boligejere yderligere betale, hvis det er sådan, at den opposition, som hr. Villy Søvndal har sat sig i spidsen for, kommer til magten? Det er jo i virkeligheden det allermest interessante spørgsmål.

Man kunne sige, at hr. Villy Søvndal jo i dag i den grad træder i karakter som oppositionens leder ved at have fået hele oppositionen med på en samlet vedtagelse ud fra en lang række pinde. Hr. Villy Søvndal nævner også over for Ritzau i dag, at man skal fjerne privilegierne for boligejerne før 1998 - jeg spørger hvilke og hvor meget - og at man skal beskatte salget af boliger.
     Hvor meget skal man yderligere beskatte det? Hvor meget skal danske boligejere yderligere betale, hvis det er sådan, at den opposition, som hr. Villy Søvndal har sat sig i spidsen for, kommer til magten? Det er jo i virkeligheden det allermest interessante spørgsmål.

Det kommer an på, hvem man er. Hvis man tilhører dem, der er blevet jagtet nu i 4-5 år af regeringen og af Dansk Folkeparti ved sænkning af satser på kontanthjælp, på starthjælp osv., så er jeg sikker på, at man vil være meget optaget af at få en opposition til, der ville være mere nænsom over for nogle af de mest udsatte grupperinger, vi har.
     Eller hvis man var optaget af den offentlige sektor, havde børn, der gik i skole, eller gamle, der skulle på et plejehjem, så ville man være meget optaget af, i en periode hvor den offentlige økonomi er så rummelig, som tilfældet er, at man ikke skulle ud at skære 3 mia. kr. i de offentlige budgetter, men i stedet for kunne bidrage til at sikre en ordentlig velfærd i så rigt et samfund.
     Derfor er der masser af punkter, det skal hr. Jens Rohde ikke være bekymret over, hvor oppositionen, når vi får flertal, selvfølgelig finder ud af det. Det gjorde vi i 1990'erne, og det gør vi med sikkerhed også igen.

Det kommer an på, hvem man er. Hvis man tilhører dem, der er blevet jagtet nu i 4-5 år af regeringen og af Dansk Folkeparti ved sænkning af satser på kontanthjælp, på starthjælp osv., så er jeg sikker på, at man vil være meget optaget af at få en opposition til, der ville være mere nænsom over for nogle af de mest udsatte grupperinger, vi har.
     Eller hvis man var optaget af den offentlige sektor, havde børn, der gik i skole, eller gamle, der skulle på et plejehjem, så ville man være meget optaget af, i en periode hvor den offentlige økonomi er så rummelig, som tilfældet er, at man ikke skulle ud at skære 3 mia. kr. i de offentlige budgetter, men i stedet for kunne bidrage til at sikre en ordentlig velfærd i så rigt et samfund.
     Derfor er der masser af punkter, det skal hr. Jens Rohde ikke være bekymret over, hvor oppositionen, når vi får flertal, selvfølgelig finder ud af det. Det gjorde vi i 1990'erne, og det gør vi med sikkerhed også igen.

Jo, men det kunne jo bare være rart for folk at få at vide, hvor det er, at de regne med, at de skal have en betragtelig ekstraregning fra hr. Villy Søvndal og den øvrige opposition. Og det ville jo være fair at gå ud og fortælle befolkningen, at sådan kommer det altså til at blive. I kommer til at betale så og så meget ekstra for jeres boliger.
     Her bliver det jo sådan noget varm luft, men et er vi dog sikre på: at skatten kommer til at stige betragteligt, således at man skal tjene endnu mere end 21.500 kr. for at komme over det niveau, man kan få ved ikke at arbejde. Det er jo ikke en særlig gunstig måde at animere folk til at tage arbejde på.
     Nu siger hr. Villy Søvndal så her til Ritzau i dag, at han peger på, at Socialdemokraterne kan bevæges til at hæve boligbeskatningen, som partiet hidtil har nægtet. Og noget kunne jo tyde på det, når Socialdemokraterne er gået med i forslaget til vedtagelse. Nu taler hr. Villy Søvndal så meget om dokumentation, må vi så høre lidt om dokumentationen for den udtalelse, som hr. Villy Søvndal kommer her med? For den tror jeg ville interessere rigtig mange danskere.

Jo, men det kunne jo bare være rart for folk at få at vide, hvor det er, at de regne med, at de skal have en betragtelig ekstraregning fra hr. Villy Søvndal og den øvrige opposition. Og det ville jo være fair at gå ud og fortælle befolkningen, at sådan kommer det altså til at blive. I kommer til at betale så og så meget ekstra for jeres boliger.
     Her bliver det jo sådan noget varm luft, men et er vi dog sikre på: at skatten kommer til at stige betragteligt, således at man skal tjene endnu mere end 21.500 kr. for at komme over det niveau, man kan få ved ikke at arbejde. Det er jo ikke en særlig gunstig måde at animere folk til at tage arbejde på.
     Nu siger hr. Villy Søvndal så her til Ritzau i dag, at han peger på, at Socialdemokraterne kan bevæges til at hæve boligbeskatningen, som partiet hidtil har nægtet. Og noget kunne jo tyde på det, når Socialdemokraterne er gået med i forslaget til vedtagelse. Nu taler hr. Villy Søvndal så meget om dokumentation, må vi så høre lidt om dokumentationen for den udtalelse, som hr. Villy Søvndal kommer her med? For den tror jeg ville interessere rigtig mange danskere.

Tak, jeg er meget glad for spørgsmålet, som jeg bestemt opfatter som venligt ment igen. Det er helt tydeligt mit indtryk, når jeg både lytter og ser på hr. Jens Rohde, at det her var en sand vennetjeneste.

     Så må jeg sige, at hvis hr. Jens Rohde læser vedtagelsen grundigt - den er godt nok ikke delt rundt endnu, og det er formentlig derfor, hr. Jens Rohde ikke er opmærksom på det - siger den jo ikke noget om boligskat, for det er ikke det, vi er optaget af i dag. Det, vi er optaget af i dag, er dem, der har det allerallerallerdårligst her i samfundet.
     Hr. Jens Rohde har ret i, at samfundsudviklingen altid går ud på, at nogle skal have, og at nogle skal betale. Det, den nuværende regering og Dansk Folkeparti har valgt, er, at de, der har det dårligst i forvejen, skal betale, og at de, der har det bedst i forvejen, skal have mere. Men vi har den opfattelse i SF - og nu skal jeg alene tale for SF - at ud fra en retfærdighedsvurdering er det dem, der har mindst, som har brug for hjælp, mens de, der for alvor har høstet gevinsten, altså de bredeste skuldre, skal bære lidt mere. Det er jo en af grundene til, at vi er medlemmer af to forskellige politiske partier.

Tak, jeg er meget glad for spørgsmålet, som jeg bestemt opfatter som venligt ment igen. Det er helt tydeligt mit indtryk, når jeg både lytter og ser på hr. Jens Rohde, at det her var en sand vennetjeneste.

     Så må jeg sige, at hvis hr. Jens Rohde læser vedtagelsen grundigt - den er godt nok ikke delt rundt endnu, og det er formentlig derfor, hr. Jens Rohde ikke er opmærksom på det - siger den jo ikke noget om boligskat, for det er ikke det, vi er optaget af i dag. Det, vi er optaget af i dag, er dem, der har det allerallerallerdårligst her i samfundet.
     Hr. Jens Rohde har ret i, at samfundsudviklingen altid går ud på, at nogle skal have, og at nogle skal betale. Det, den nuværende regering og Dansk Folkeparti har valgt, er, at de, der har det dårligst i forvejen, skal betale, og at de, der har det bedst i forvejen, skal have mere. Men vi har den opfattelse i SF - og nu skal jeg alene tale for SF - at ud fra en retfærdighedsvurdering er det dem, der har mindst, som har brug for hjælp, mens de, der for alvor har høstet gevinsten, altså de bredeste skuldre, skal bære lidt mere. Det er jo en af grundene til, at vi er medlemmer af to forskellige politiske partier.

Jeg kan forstå på hr. Villy Søvndal, at det ikke er boligskat, vi skal tale om i dag, og derfor kan det jo undre en smule, at netop hr. Villy Søvndal i dag har udsendt en pressemeddelelse, der alene omhandler boligskat. Men lad det nu være.
     Jeg er interesseret i at få et svar på det spørgsmål, som hr. Jens Rohde stillede, nemlig hvor meget mere man mener, boligejerne skal af med i skat, altså hvor meget man yderligere vil belaste boligejerne yderligere. Jeg er også lidt interesseret i det, som pressemeddelelsen slet ikke forholder sig til, og det er spørgsmålet om de grønne afgifter, som hr. Villy Søvndals parti jo altid er meget optaget af, altså afgifterne på vand, el, brændsel, benzin osv. - alle de fornødenheder, som familierne er fuldstændig afhængige af i deres dagligdag.
     Jeg har altså to spørgsmål: Hvor meget skal boligbeskatningen forøges? Og hvor meget skal den øvrige beskatning af familiernes økonomi forøges?

Jeg kan forstå på hr. Villy Søvndal, at det ikke er boligskat, vi skal tale om i dag, og derfor kan det jo undre en smule, at netop hr. Villy Søvndal i dag har udsendt en pressemeddelelse, der alene omhandler boligskat. Men lad det nu være.
     Jeg er interesseret i at få et svar på det spørgsmål, som hr. Jens Rohde stillede, nemlig hvor meget mere man mener, boligejerne skal af med i skat, altså hvor meget man yderligere vil belaste boligejerne yderligere. Jeg er også lidt interesseret i det, som pressemeddelelsen slet ikke forholder sig til, og det er spørgsmålet om de grønne afgifter, som hr. Villy Søvndals parti jo altid er meget optaget af, altså afgifterne på vand, el, brændsel, benzin osv. - alle de fornødenheder, som familierne er fuldstændig afhængige af i deres dagligdag.
     Jeg har altså to spørgsmål: Hvor meget skal boligbeskatningen forøges? Og hvor meget skal den øvrige beskatning af familiernes økonomi forøges?

Jeg er også rigtig glad for det spørgsmål, som jeg bestemt også opfatter som meget venligt ment og værende med til at bidrage til den almindelige klarhed her i Tinget.
     Må jeg sige om boligbeskatningen, at vores model går ud på at fjerne nogle af de særfordele, som folk, der købte hus før 1998, har i form af en lavere ejendomsværdibeskatning end dem, der købte efter 1998. Jeg synes sådan set, det er lidt underligt, at man præmierer dem, der i øvrigt har fået det store løft på grund af de konjunkturbestemte prisstigninger på fast ejendom. Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg til hr. Hans Andersen, vil vi også beskatte de penge, man tjener, når man sælger et meget dyrt hus.
     De penge, der kommer ind her, vil vi bruge til at sænke skatten på arbejde, for vi er ikke optaget af, at folk skal have mindre i rådighedsbeløb. Vi er tværtimod optaget af at hjælpe dem med de små indkomster i samfundet, som jo ikke har nogen fordel af konjunkturerne. De vil have en klar fordel af SF's forslag, for hovedretningen i SF's forslag er, som den altid er i SF's forslag, at de små indkomster vil få en klar fordel, og at de høje indkomster vil komme til at betale mere.

Jeg er også rigtig glad for det spørgsmål, som jeg bestemt også opfatter som meget venligt ment og værende med til at bidrage til den almindelige klarhed her i Tinget.
     Må jeg sige om boligbeskatningen, at vores model går ud på at fjerne nogle af de særfordele, som folk, der købte hus før 1998, har i form af en lavere ejendomsværdibeskatning end dem, der købte efter 1998. Jeg synes sådan set, det er lidt underligt, at man præmierer dem, der i øvrigt har fået det store løft på grund af de konjunkturbestemte prisstigninger på fast ejendom. Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg til hr. Hans Andersen, vil vi også beskatte de penge, man tjener, når man sælger et meget dyrt hus.
     De penge, der kommer ind her, vil vi bruge til at sænke skatten på arbejde, for vi er ikke optaget af, at folk skal have mindre i rådighedsbeløb. Vi er tværtimod optaget af at hjælpe dem med de små indkomster i samfundet, som jo ikke har nogen fordel af konjunkturerne. De vil have en klar fordel af SF's forslag, for hovedretningen i SF's forslag er, som den altid er i SF's forslag, at de små indkomster vil få en klar fordel, og at de høje indkomster vil komme til at betale mere.

Vi fik endnu en gang ikke svar på spørgsmålet om, hvor meget man ønsker at øge marginalbeskatningen, for det er jo sådan set det, der er tale om, når man lægger yderligere beskatning på folks boliger, som de allerede én gang har købt og betalt.
     Men jeg er stadig interesseret i den anden problemstilling. Hr. Villy Søvndals parti er vel fortsat optaget af grønne afgifter og af, at det skal koste dyrt at forurene osv., altså den gode gamle gænge fra Socialistisk Folkeparti, og hvor meget skal de skatter forøges, samtidig med at boligskatten forøges? Jeg kunne godt tænke mig at få sådan et samlet billede af, hvad man som familie kan forvente med hensyn til beskatning, for så vidt hr. Villy Søvndals parti på et tidspunkt stiller sig i spidsen for en regering med støtte fra den øvrige opposition.

Vi fik endnu en gang ikke svar på spørgsmålet om, hvor meget man ønsker at øge marginalbeskatningen, for det er jo sådan set det, der er tale om, når man lægger yderligere beskatning på folks boliger, som de allerede én gang har købt og betalt.
     Men jeg er stadig interesseret i den anden problemstilling. Hr. Villy Søvndals parti er vel fortsat optaget af grønne afgifter og af, at det skal koste dyrt at forurene osv., altså den gode gamle gænge fra Socialistisk Folkeparti, og hvor meget skal de skatter forøges, samtidig med at boligskatten forøges? Jeg kunne godt tænke mig at få sådan et samlet billede af, hvad man som familie kan forvente med hensyn til beskatning, for så vidt hr. Villy Søvndals parti på et tidspunkt stiller sig i spidsen for en regering med støtte fra den øvrige opposition.

Jeg synes bestemt, det er helt rimeligt, at når man stemmer på politiske partier, kan man kræve at få et samlet billede af, hvilke konsekvenser det har at stemme på det parti, og det er også derfor, SF er kommet med et udbygget skatteudspil.
     Nu beder man mig i en kort bemærkning på 1 minut redegøre for konsekvenserne for den enkelte familie, både hvad angår grønne afgifter og skat, og det gør jeg gerne. For så vidt angår boligdelen, vil fordelen for mennesker i en almindelig bolig og med en almindelig indkomst være, at SF's model letter personskatten mere, end familien kommer til at betale mere i boligskat. For de højeste indkomsters vedkommende vil det derimod være modsat. De vil komme til at betale mere, fordi skattelettelsen ligger i bunden, og de vil selvfølgelig også blive ramt af en højere ejendomsskat, fordi vi gerne vil føre omfordelingspolitik og er modstandere af den ulighed, som den nuværende regering og Dansk Folkeparti er i færd med at skabe i Danmark.

Jeg synes bestemt, det er helt rimeligt, at når man stemmer på politiske partier, kan man kræve at få et samlet billede af, hvilke konsekvenser det har at stemme på det parti, og det er også derfor, SF er kommet med et udbygget skatteudspil.
     Nu beder man mig i en kort bemærkning på 1 minut redegøre for konsekvenserne for den enkelte familie, både hvad angår grønne afgifter og skat, og det gør jeg gerne. For så vidt angår boligdelen, vil fordelen for mennesker i en almindelig bolig og med en almindelig indkomst være, at SF's model letter personskatten mere, end familien kommer til at betale mere i boligskat. For de højeste indkomsters vedkommende vil det derimod være modsat. De vil komme til at betale mere, fordi skattelettelsen ligger i bunden, og de vil selvfølgelig også blive ramt af en højere ejendomsskat, fordi vi gerne vil føre omfordelingspolitik og er modstandere af den ulighed, som den nuværende regering og Dansk Folkeparti er i færd med at skabe i Danmark.

I den gode stemnings ånd vil jeg undlade at nævne, at vi stadig ikke har fået svar på spørgsmålet, men blot konstatere, at skatterne i hvert fald vil stige gevaldigt, hvis det mindretal, der stemmer for den anden vedtagelse, får magt, som det har agt.

     Jeg vil jo sådan set godt invitere hr. Villy Søvndal til ikke så meget at se på de store ord, men på den konkrete handling. Situationen er jo den, at ud over satspuljen, hvor vi år efter år sætter en del midler af til netop de svageste
i vores samfund, hvis interesser hr. Villy Søvndal siger han vil varetage; det er jeg sådan set også meget interesseret i som konservativ, og det er lige præcis derfor, vi Konservative er med i en regering, der alene sidste år afsatte dobbelt så mange midler ud over satspuljen til de svageste i samfundet, som den tidligere regering gjorde over
3 år. Sidste år gav denne regering dobbelt så mange penge til de svageste grupper, som den tidligere regering gjorde over 3 år, så måske skulle hr. Villy Søvndal overveje, hvem der skal samarbejdes med.

I den gode stemnings ånd vil jeg undlade at nævne, at vi stadig ikke har fået svar på spørgsmålet, men blot konstatere, at skatterne i hvert fald vil stige gevaldigt, hvis det mindretal, der stemmer for den anden vedtagelse, får magt, som det har agt.

     Jeg vil jo sådan set godt invitere hr. Villy Søvndal til ikke så meget at se på de store ord, men på den konkrete handling. Situationen er jo den, at ud over satspuljen, hvor vi år efter år sætter en del midler af til netop de svageste
i vores samfund, hvis interesser hr. Villy Søvndal siger han vil varetage; det er jeg sådan set også meget interesseret i som konservativ, og det er lige præcis derfor, vi Konservative er med i en regering, der alene sidste år afsatte dobbelt så mange midler ud over satspuljen til de svageste i samfundet, som den tidligere regering gjorde over
3 år. Sidste år gav denne regering dobbelt så mange penge til de svageste grupper, som den tidligere regering gjorde over 3 år, så måske skulle hr. Villy Søvndal overveje, hvem der skal samarbejdes med.

Det har jeg overvejet, og det synes jeg altid man skal overveje, for jeg synes altid, man skal overveje, om man kommer til at beskylde en politisk modstander for noget, man ikke behøver at beskylde for. Netop fordi vi tidligere har haft denne diskussion i Folketinget, har vi været lidt optaget af, hvem vi kan sætte til at være linjedommere i slagsmålet.
     Fru Charlotte Dyremose har sin konservative opfattelse, mens jeg har min opfattelse. De er formentlig begge to farvede, og det er derfor, vi blev enige om at sætte nogle andre til at være linjedommere i diskussionen. Det blev en række sociale organisationers undersøgelse, og resultaterne kom lige før jul.
     Var deres dom ikke entydig? To tredjedele af organisationerne svarede, at de dårligst stillede har fået det dårligere, og Rådet for Socialt Udsatte, som er sat på som den anden linjedommer, melder helt entydigt ud, at nogle af de allerdårligst stillede her i samfundet har fået det dårligere. Er fru Charlotte Dyremose ikke enig i, at det er konklusionen fra linjedommerne?

Det har jeg overvejet, og det synes jeg altid man skal overveje, for jeg synes altid, man skal overveje, om man kommer til at beskylde en politisk modstander for noget, man ikke behøver at beskylde for. Netop fordi vi tidligere har haft denne diskussion i Folketinget, har vi været lidt optaget af, hvem vi kan sætte til at være linjedommere i slagsmålet.
     Fru Charlotte Dyremose har sin konservative opfattelse, mens jeg har min opfattelse. De er formentlig begge to farvede, og det er derfor, vi blev enige om at sætte nogle andre til at være linjedommere i diskussionen. Det blev en række sociale organisationers undersøgelse, og resultaterne kom lige før jul.
     Var deres dom ikke entydig? To tredjedele af organisationerne svarede, at de dårligst stillede har fået det dårligere, og Rådet for Socialt Udsatte, som er sat på som den anden linjedommer, melder helt entydigt ud, at nogle af de allerdårligst stillede her i samfundet har fået det dårligere. Er fru Charlotte Dyremose ikke enig i, at det er konklusionen fra linjedommerne?

Ja, nu kommer vi ind til kernen.
     Når hr. Villy Søvndal siger, at han vil varetage forholdene for de svageste her i samfundet, får jeg denne ubehagelige fornemmelse af, at hr. Villy Søvndal i virkeligheden er mere interesseret i, om alkoholikeren får
500 kr. mere til øller. Men jeg er bare nødt til at sige, at som konservativ synes jeg, det væsentlige er at sikre, at alkoholikeren kan komme i behandling, komme ud af sit misbrug, få hjælp til at få en bolig, i det omfang det overhovedet er muligt få hjælp til at blive aktiv på arbejdsmarkedet og blive en del af det sociale netværk, der findes her, og få mulighed for at avancere i samfundet og få den sociale og økonomiske anerkendelse, det giver. Man skal altså ikke bare bestikke folk med 500 kr. mere til øller, men gøre en reel indsats, og det er vel egentlig kernen i det, denne regering lægger op til.

Ja, nu kommer vi ind til kernen.
     Når hr. Villy Søvndal siger, at han vil varetage forholdene for de svageste her i samfundet, får jeg denne ubehagelige fornemmelse af, at hr. Villy Søvndal i virkeligheden er mere interesseret i, om alkoholikeren får
500 kr. mere til øller. Men jeg er bare nødt til at sige, at som konservativ synes jeg, det væsentlige er at sikre, at alkoholikeren kan komme i behandling, komme ud af sit misbrug, få hjælp til at få en bolig, i det omfang det overhovedet er muligt få hjælp til at blive aktiv på arbejdsmarkedet og blive en del af det sociale netværk, der findes her, og få mulighed for at avancere i samfundet og få den sociale og økonomiske anerkendelse, det giver. Man skal altså ikke bare bestikke folk med 500 kr. mere til øller, men gøre en reel indsats, og det er vel egentlig kernen i det, denne regering lægger op til.

Nu var det formentlig ikke med vilje, men jeg synes alligevel, man skal passe på.
     Hvis man siger, at problemet for de udsatte grupper er, at de er alkoholikere, synes jeg ikke, man kan være det bekendt. Det sagde fru Charlotte Dyremose heller ikke, men det lå i luften, at det nok er hovedproblemet, at de ikke kan holde sig fra flasken. Nej, det er en lille del af problemet, og hvem er det i øvrigt, der har taget initiativ til at gøre noget ved det problem, der hedder alkoholmisbrug? Hvem her i dette Folketing har gang efter gang foreslået behandling for alkoholmisbrug? Er det Det Konservative Folkeparti? Nej! Er det Venstre? Nej! Er det Dansk Folkeparti? Nej! Det er SF, så hold dog op med det pjat.
     Det er os, der har taget de initiativer, og det behøver vi ikke blive belært om. Men det har bare ikke noget som helst at gøre med den ulighed, man er ved at skabe i Danmark
i øjeblikket, og som vi advarer imod sammen med dem, vi i fællesskab har gjort til linjevogtere i denne debat.

Nu var det formentlig ikke med vilje, men jeg synes alligevel, man skal passe på.
     Hvis man siger, at problemet for de udsatte grupper er, at de er alkoholikere, synes jeg ikke, man kan være det bekendt. Det sagde fru Charlotte Dyremose heller ikke, men det lå i luften, at det nok er hovedproblemet, at de ikke kan holde sig fra flasken. Nej, det er en lille del af problemet, og hvem er det i øvrigt, der har taget initiativ til at gøre noget ved det problem, der hedder alkoholmisbrug? Hvem her i dette Folketing har gang efter gang foreslået behandling for alkoholmisbrug? Er det Det Konservative Folkeparti? Nej! Er det Venstre? Nej! Er det Dansk Folkeparti? Nej! Det er SF, så hold dog op med det pjat.
     Det er os, der har taget de initiativer, og det behøver vi ikke blive belært om. Men det har bare ikke noget som helst at gøre med den ulighed, man er ved at skabe i Danmark
i øjeblikket, og som vi advarer imod sammen med dem, vi i fællesskab har gjort til linjevogtere i denne debat.

Nu har oppositionens leder, hr. Villy Søvndal, fået mulighed for at redegøre for, hvad der kan vente de dårligst stillede, hvis der skulle ske det, at der engang kom en anden regering. Vi har først og fremmest hørt, at man agter at hæve priserne på boliger. Det synes jeg står meget klart efter det, der er blevet sagt, men det, der står knap så klart endnu, men som jeg gerne vil have frem, er: Hvad så med afgifterne,? Hvad med kontanthjælpsmodtagerne, hvad med de dårligst stillede, hvis man hæver de grønne afgifter?
     Jeg vil gerne have et klart svar fra SF: Har man opgivet at hæve afgifterne på vand, har man opgivet at hæve afgifterne på el, har man opgivet at hæve afgifterne på energi i det hele taget, fordi man vil friholde de dårligst stillede? Det er jo det, der må være konklusionen af hr. Søvndals indlæg som oppositionsleder.

Nu har oppositionens leder, hr. Villy Søvndal, fået mulighed for at redegøre for, hvad der kan vente de dårligst stillede, hvis der skulle ske det, at der engang kom en anden regering. Vi har først og fremmest hørt, at man agter at hæve priserne på boliger. Det synes jeg står meget klart efter det, der er blevet sagt, men det, der står knap så klart endnu, men som jeg gerne vil have frem, er: Hvad så med afgifterne,? Hvad med kontanthjælpsmodtagerne, hvad med de dårligst stillede, hvis man hæver de grønne afgifter?
     Jeg vil gerne have et klart svar fra SF: Har man opgivet at hæve afgifterne på vand, har man opgivet at hæve afgifterne på el, har man opgivet at hæve afgifterne på energi i det hele taget, fordi man vil friholde de dårligst stillede? Det er jo det, der må være konklusionen af hr. Søvndals indlæg som oppositionsleder.

Jeg tror, fru Charlotte Antonsen formulerede det sådan: Hvis der kommer en anden regering: Der kommer en anden regering på et tidspunkt, det gør der altid, og jeg synes, jeg kan mærke, at folk mener, den nuværende regerings træthed er stigende, når jeg rejser rundt i landet. Det tror jeg bl.a. har noget at gøre med, at folk ikke kan forstå det fundamentalt underlige, at et samfund, der bliver stadig rigere, høvler af på velfærden og skærer ned på hjemmehjælpen, på børneområdet, på skolerne og på sundhedsområdet. Det er den reaktion, jeg møder, når jeg rejser rundt, folk kan simpelt hen ikke forstå, at regeringen vil tvinge besparelser på 3 mia. kr. igennem.
     Så spørger fru Charlotte Antonsen, om afgifter ikke rammer de dårligst stillede hårdt. Jo, og jeg tror, en af grundene til, at mange føler sig meget svigtede af den nuværende regering, netop er, at skat erstattes af brugerbetaling, for hvem bliver ramt af de kolossale prisstigninger, der har været på den kollektive trafik, fordi regeringen fjernede det skattefinansierede tilskud til den kollektive trafik? Det gør de, der bruger den kollektive trafik, og det er typisk unge under uddannelse, mennesker med små indkomster og de ældre. Og hvem bliver ramt af den stigende betaling for uddannelse? Det gør de samme grupper, så jo: Det er slemt for de små indkomster, at skat erstattes med brugerbetaling.

Jeg tror, fru Charlotte Antonsen formulerede det sådan: Hvis der kommer en anden regering: Der kommer en anden regering på et tidspunkt, det gør der altid, og jeg synes, jeg kan mærke, at folk mener, den nuværende regerings træthed er stigende, når jeg rejser rundt i landet. Det tror jeg bl.a. har noget at gøre med, at folk ikke kan forstå det fundamentalt underlige, at et samfund, der bliver stadig rigere, høvler af på velfærden og skærer ned på hjemmehjælpen, på børneområdet, på skolerne og på sundhedsområdet. Det er den reaktion, jeg møder, når jeg rejser rundt, folk kan simpelt hen ikke forstå, at regeringen vil tvinge besparelser på 3 mia. kr. igennem.
     Så spørger fru Charlotte Antonsen, om afgifter ikke rammer de dårligst stillede hårdt. Jo, og jeg tror, en af grundene til, at mange føler sig meget svigtede af den nuværende regering, netop er, at skat erstattes af brugerbetaling, for hvem bliver ramt af de kolossale prisstigninger, der har været på den kollektive trafik, fordi regeringen fjernede det skattefinansierede tilskud til den kollektive trafik? Det gør de, der bruger den kollektive trafik, og det er typisk unge under uddannelse, mennesker med små indkomster og de ældre. Og hvem bliver ramt af den stigende betaling for uddannelse? Det gør de samme grupper, så jo: Det er slemt for de små indkomster, at skat erstattes med brugerbetaling.

Det er for så vidt interessant, at hr. Villy Søvndal ikke tør give et ærligt svar og taler udenom, for det er jo helt ude af proportion at sammenligne afgifter på transport med det, man hver eneste måned er tvunget til at betale, nemlig varme, el og vand.
     Kan vi ikke få et klart svar? Eller er man også blevet uenig med Socialdemokraterne om det punkt. Jeg kan jo se, at der også er en livlig debat på Ritzau i dag om, at hr. Søvndal er oppe at slås med fru Thorning-Schmidt, så er problemet, at man heller ikke har kunnet blive enige på dette område?

Det er for så vidt interessant, at hr. Villy Søvndal ikke tør give et ærligt svar og taler udenom, for det er jo helt ude af proportion at sammenligne afgifter på transport med det, man hver eneste måned er tvunget til at betale, nemlig varme, el og vand.
     Kan vi ikke få et klart svar? Eller er man også blevet uenig med Socialdemokraterne om det punkt. Jeg kan jo se, at der også er en livlig debat på Ritzau i dag om, at hr. Søvndal er oppe at slås med fru Thorning-Schmidt, så er problemet, at man heller ikke har kunnet blive enige på dette område?

Jeg kan altså ikke forstå, at det er ude af proportioner. Da jeg sidste gang købte et månedskort til mine børn, for at de kunne komme på gymnasiet, kostede sådan et kort omkring 400 kr., og det er det samme, som man betaler for el.
     Det er vel lige så interessant at diskutere de stigninger, som denne regering har tvunget igennem på brugerbetalingen, fordi den har villet give skattelettelser til de mest velhavende. Det har helt konkret ramt nogle af de laveste indkomstgrupper, og jeg vil bare kvittere for en, synes jeg, rigtig påvisning og klog påvisning. Men det må vel også betyde længere gruppemøder i Venstre, hvor man diskuterer, om det var en fejl, at man kom til at lægge brugerbetaling på de små indkomster og lette skatten for de høje indkomster. Jeg kan jo ikke spørge, men vi kan måske få et svar fra Venstre senere.

Jeg kan altså ikke forstå, at det er ude af proportioner. Da jeg sidste gang købte et månedskort til mine børn, for at de kunne komme på gymnasiet, kostede sådan et kort omkring 400 kr., og det er det samme, som man betaler for el.
     Det er vel lige så interessant at diskutere de stigninger, som denne regering har tvunget igennem på brugerbetalingen, fordi den har villet give skattelettelser til de mest velhavende. Det har helt konkret ramt nogle af de laveste indkomstgrupper, og jeg vil bare kvittere for en, synes jeg, rigtig påvisning og klog påvisning. Men det må vel også betyde længere gruppemøder i Venstre, hvor man diskuterer, om det var en fejl, at man kom til at lægge brugerbetaling på de små indkomster og lette skatten for de høje indkomster. Jeg kan jo ikke spørge, men vi kan måske få et svar fra Venstre senere.

Jeg synes, hr. Villy Søvndal bevæger sig lidt rundt om gryden, men ikke er meget for at røre i selve grøden. Men jeg vil godt hjælpe hr. Villy Søvndal lidt på vej ved at stille et meget, meget enkelt spørgsmål: Hvis hr. Villy Søvndal fik magt, som han har agt, og skulle have ansvaret for kongeriget, ville de grønne afgifter så stige, eller ville de falde? Det er et meget enkelt spørgsmål.

Jeg synes, hr. Villy Søvndal bevæger sig lidt rundt om gryden, men ikke er meget for at røre i selve grøden. Men jeg vil godt hjælpe hr. Villy Søvndal lidt på vej ved at stille et meget, meget enkelt spørgsmål: Hvis hr. Villy Søvndal fik magt, som han har agt, og skulle have ansvaret for kongeriget, ville de grønne afgifter så stige, eller ville de falde? Det er et meget enkelt spørgsmål.

Nu er det jo lidt svært at besvare meget enkle spørgsmål, når de er ude af sammenhæng med diskussionen.
     Jeg blev spurgt før: Vil boligskatten stige? Ja. Vil det ramme den almindelige lille mand? Nej, for vi er optaget af lettelser af bundskatten, og det samme gælder de grønne afgifter.
     Det, der er interessant for folk, er jo, hvad man som husstand skal af med i skat; det er ikke den enkelte skatteform som sådan, der er interessant. Det er størrelsen af skatten, der er interessant, og jeg kan love hr. Per Ørum, at han ikke behøver at være bekymret på de små indkomsters vegne.

Nu er det jo lidt svært at besvare meget enkle spørgsmål, når de er ude af sammenhæng med diskussionen.
     Jeg blev spurgt før: Vil boligskatten stige? Ja. Vil det ramme den almindelige lille mand? Nej, for vi er optaget af lettelser af bundskatten, og det samme gælder de grønne afgifter.
     Det, der er interessant for folk, er jo, hvad man som husstand skal af med i skat; det er ikke den enkelte skatteform som sådan, der er interessant. Det er størrelsen af skatten, der er interessant, og jeg kan love hr. Per Ørum, at han ikke behøver at være bekymret på de små indkomsters vegne.

Jeg synes stadig ikke, hr. Villy Søvndal rigtig vil bevæge sig ind på noget, der minder om et svar.
     For mig er det et eller andet sted logik, at hvis man får ekstra omkostninger på vand og el, altså noget, der vedrører alle grupper her i samfundet, fordi de grønne afgifter stiger, vil rådighedsbeløbet blive mindre. Historisk set er vi klar over, at det altid har været oppositionens politik at brandskatte danskerne, ikke bare med almindelige skatter, men også med afgifter, så kan vi ikke få et klart svar fra hr. Villy Søvndal? Nu har vi hørt, at boligskatten vil stige for danskerne, og kan vi så ikke også få at vide, om de grønne afgifter vil stige, hvis hr. Villy Søvndal får magt, som han har agt?

Jeg synes stadig ikke, hr. Villy Søvndal rigtig vil bevæge sig ind på noget, der minder om et svar.
     For mig er det et eller andet sted logik, at hvis man får ekstra omkostninger på vand og el, altså noget, der vedrører alle grupper her i samfundet, fordi de grønne afgifter stiger, vil rådighedsbeløbet blive mindre. Historisk set er vi klar over, at det altid har været oppositionens politik at brandskatte danskerne, ikke bare med almindelige skatter, men også med afgifter, så kan vi ikke få et klart svar fra hr. Villy Søvndal? Nu har vi hørt, at boligskatten vil stige for danskerne, og kan vi så ikke også få at vide, om de grønne afgifter vil stige, hvis hr. Villy Søvndal får magt, som han har agt?

Man er jo nødt til at være meget mere præcis i sin præmis, end hr. Per Ørum Jørgensen er. Det er ikke rigtigt, at oppositionen altid brandskatter folk, men det er rigtigt, at den ikke er låst fast i et rigidt skattestop, hvor ingenting overhovedet må bevæge sig.
     Men det, der er interessant, er jo den samlede beskatning. Nu vil jeg slet ikke drille med, at den ifølge Børsen fra i går eller forgårs faktisk er blevet højere under den nuværende regering, for det er der mange tekniske grunde til; aktierne er steget, og der kommer store indtægter fra Nordsøen og sådan noget, så det ville blive en lidt rigid debat. Hvis vi endelig skal tage debatten, er skattetrykket altså steget under den nuværende regering, men det er en underlig måde at diskutere på.
     Det, den enkelte familie er optaget af, er: Når jeg har betalt det, jeg skal betale i skat, hvad er der så tilbage? Mit bud er, at SF vil tilrettelægge en skattepolitik, der vil give lavindkomstgrupperne en klar fordel, mens de højeste indkomster vil komme til at betale mere i skat. Det er ikke nogen fejl, det er det, vi gerne vil.

Man er jo nødt til at være meget mere præcis i sin præmis, end hr. Per Ørum Jørgensen er. Det er ikke rigtigt, at oppositionen altid brandskatter folk, men det er rigtigt, at den ikke er låst fast i et rigidt skattestop, hvor ingenting overhovedet må bevæge sig.
     Men det, der er interessant, er jo den samlede beskatning. Nu vil jeg slet ikke drille med, at den ifølge Børsen fra i går eller forgårs faktisk er blevet højere under den nuværende regering, for det er der mange tekniske grunde til; aktierne er steget, og der kommer store indtægter fra Nordsøen og sådan noget, så det ville blive en lidt rigid debat. Hvis vi endelig skal tage debatten, er skattetrykket altså steget under den nuværende regering, men det er en underlig måde at diskutere på.
     Det, den enkelte familie er optaget af, er: Når jeg har betalt det, jeg skal betale i skat, hvad er der så tilbage? Mit bud er, at SF vil tilrettelægge en skattepolitik, der vil give lavindkomstgrupperne en klar fordel, mens de højeste indkomster vil komme til at betale mere i skat. Det er ikke nogen fejl, det er det, vi gerne vil.

Når jeg hører SF's ordfører stå på talerstolen og tale om alle de skatter og afgifter, der skal sættes op, synes jeg næsten ikke, man kan konstatere andet, end at der vil blive færre penge til rådighed for de danske familier. Men for ligesom at få rundet debatten af og nå frem til en konklusion, kan SF's ordfører så bekræfte, at de grønne afgifter kommer til at stige, at kommuneskatterne kommer til at stige, og at boligskatterne kommer til at stige, hvis SF får mere indflydelse, end de har i dag?

Når jeg hører SF's ordfører stå på talerstolen og tale om alle de skatter og afgifter, der skal sættes op, synes jeg næsten ikke, man kan konstatere andet, end at der vil blive færre penge til rådighed for de danske familier. Men for ligesom at få rundet debatten af og nå frem til en konklusion, kan SF's ordfører så bekræfte, at de grønne afgifter kommer til at stige, at kommuneskatterne kommer til at stige, og at boligskatterne kommer til at stige, hvis SF får mere indflydelse, end de har i dag?

Jeg tror ikke, fru Ellen Trane Nørby hørte mit seneste svar, og det synes jeg er lidt ærgerligt, for jeg synes, det var et meget klogt svar.
     Det, vi er optaget af, er at sikre, at skatten for lavindkomstgrupperne bliver lettet. Når summen af boligskat, personlig skat på arbejde og grønne afgifter er lagt sammen, skal lavindkomstgrupperne have flere penge tilbage, end de har i dag, for det synes vi der er brug for. Til gengæld vil vi sikre, at de store indkomster kommer til at betale mere i skat, end de gør i dag, for det synes vi også der er brug for, fordi vi er tilhængere af lighed. Men jeg kan godt forstå, at tankegangen kan være lidt svær at følge for et ungt medlem af Venstres folketingsgruppe, som aldrig har været optaget af lighedstanken.

Jeg tror ikke, fru Ellen Trane Nørby hørte mit seneste svar, og det synes jeg er lidt ærgerligt, for jeg synes, det var et meget klogt svar.
     Det, vi er optaget af, er at sikre, at skatten for lavindkomstgrupperne bliver lettet. Når summen af boligskat, personlig skat på arbejde og grønne afgifter er lagt sammen, skal lavindkomstgrupperne have flere penge tilbage, end de har i dag, for det synes vi der er brug for. Til gengæld vil vi sikre, at de store indkomster kommer til at betale mere i skat, end de gør i dag, for det synes vi også der er brug for, fordi vi er tilhængere af lighed. Men jeg kan godt forstå, at tankegangen kan være lidt svær at følge for et ungt medlem af Venstres folketingsgruppe, som aldrig har været optaget af lighedstanken.

Ud fra det, SF's ordfører siger, kan jeg ikke konkludere andet, end at de grønne afgifter bliver sat op, at kommuneskatterne bliver sat op, at boligskatterne bliver sat op, og at marginalbeskatningen dermed bliver sat op, måske differentieret på en eller anden måde. Jeg er glad for, at SF's ordfører hermed har bekræftet, at det kommer til at ske.

Ud fra det, SF's ordfører siger, kan jeg ikke konkludere andet, end at de grønne afgifter bliver sat op, at kommuneskatterne bliver sat op, at boligskatterne bliver sat op, og at marginalbeskatningen dermed bliver sat op, måske differentieret på en eller anden måde. Jeg er glad for, at SF's ordfører hermed har bekræftet, at det kommer til at ske.

Det er jo lidt nytteløst at svare, hvis folk ikke hører efter, hvad man siger - ja, undskyld mig, men det er ret fundamentalt, og en af grundene til, at Vorherre har skabt os med kun én mund og to ører, er, at man skal lytte næsten dobbelt så meget, som man skal snakke.
     Nu har jeg sagt to gange - men jeg vil gerne sige det for tredje gang - at hensigten med SF's skatteændring er at sikre, at når personlig skat på arbejde, boligskatter og grønne afgifter er lagt sammen, har lavindkomstgrupperne mere til rådighed, end de har i dag, mens velhavende familier har mindre til rådighed, end de har i dag, når de tre skatteformer er lagt sammen. Derfor kan man ikke konkludere det, som Venstres medlem gjorde lige før, for det er helt i modstrid med det, jeg lige har sagt.

Det er jo lidt nytteløst at svare, hvis folk ikke hører efter, hvad man siger - ja, undskyld mig, men det er ret fundamentalt, og en af grundene til, at Vorherre har skabt os med kun én mund og to ører, er, at man skal lytte næsten dobbelt så meget, som man skal snakke.
     Nu har jeg sagt to gange - men jeg vil gerne sige det for tredje gang - at hensigten med SF's skatteændring er at sikre, at når personlig skat på arbejde, boligskatter og grønne afgifter er lagt sammen, har lavindkomstgrupperne mere til rådighed, end de har i dag, mens velhavende familier har mindre til rådighed, end de har i dag, når de tre skatteformer er lagt sammen. Derfor kan man ikke konkludere det, som Venstres medlem gjorde lige før, for det er helt i modstrid med det, jeg lige har sagt.

Tak til ordføreren fra forespørgerne. Så går vi i gang med de øvrige partiers ordførere, og den første er Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Tak til ordføreren fra forespørgerne. Så går vi i gang med de øvrige partiers ordførere, og den første er Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Venstre ønsker et samfund, hvor alle får en chance, og hvor alle har gode muligheder for at skabe sig den tilværelse, de ønsker, uanset social baggrund. Venstre ønsker et samfund, som hænger godt sammen, og hvor der ikke er stor økonomisk og social ulighed.
     Danmark er det land i OECD, hvor de samlede indkomstforskelle er mindst; det er et faktum. Samtidig er Danmark det land i verden, hvor den mindste andel af befolkningen befinder sig i lavindkomstgruppen, og 60 pct. af dem er studerende, selvstændige og hjemmeboende børn, der befinder sig i gruppen som et naturligt led i deres livsløb.

     Et liberalt samfund er et trygt samfund. Venstre vil skabe rammer for vækst og fremdrift, så vi får råd til ordentlig velfærd og til at hjælpe de mest udsatte. Venstre ønsker, at de udsatte grupper behandles godt og får den nødvendige hjælp, og i de senere år er der gennemført en række væsentlige forbedringer af tilbuddene til de udsatte grupper i vores samfund. Jeg vil her blot nævne behandlingsgarantierne for stofmisbrugere og alkoholikere, som er et tilbud, der i den grad har styrket det enkelte menneskes muligheder for at få hurtig og kvalificeret hjælp.
     Også når det gælder mennesker uden fast bopæl kan jeg konstatere, at prioriteringen af Skæve huse-projektet er en succes. Der er ved udgangen af 2005 givet tilsagn om etablering af 372 boliger, og beboerne i de tidligere projekter udtrykker glæde og tilfredshed over at få et sted at bo, hvor de kan være sig selv og selv bestemme deres hverdagsliv.
     I Venstre ønsker vi, at alle børn og unge får mulighed for at udnytte deres potentiale - også børn og unge, der har det svært. Derfor bakker Venstre fuldt op om regeringens indsats for at bryde den negative sociale arv, senest strategien til at bekæmpe negativ social arv, som indeholder en række nye initiativer for i alt 550 mio. kr. De rigtige børn skal have den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt. Vi skal blive endnu bedre til at udvikle redskaber, så vi tidligt kan hjælpe børn og unge med behov derfor. Vi skal bruge de indsatser, der virker bedst i forhold til det enkelte barn, og den sammenhængende indsats skal styrkes på tværs af faglige grænser og sektorgrænser. Lad mig i den forbindelse nævne, at netop i går afsluttede regeringen og Dansk Folkeparti forhandlinger om indsatsen for udsatte børn i daginstitutioner, så arbejdet med at bryde den negative sociale arv kan intensiveres. Der skal være gode muligheder for alle til at arbejde sig ud af en vanskelig situation. Social og økonomisk fremgang skal ikke være et privilegium for de stærke, men en mulighed for alle. Derfor er det afgørende, at alle unge får en uddannelse, og Venstre vil derfor sikre, at alle elever kan læse, når de forlader folkeskolen. Det skal altid kunne betale sig at arbejde og at gøre en ekstra indsats. Vi ønsker ikke et samfund, hvor det er nødvendigt at tage penge med hjemmefra, når man tager på arbejde. Venstre ønsker et dynamisk og velstående samfund, for jo mere vækst og velstand der er i samfundet, desto bedre muligheder har vi for at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Afslutningsvis vil Venstre fortsat støtte arbejdet med at forbedre vilkårene for udsatte mennesker i Danmark med tilbud om konkret hjælp i den enkeltes situation. Kun derved kan vi hjælpe mennesker videre til job eller andre tilbud, hvor der altid bygges på den enkeltes ressourcer. På vegne af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at de senere års finanslove og politiske initiativer har sikret vækst og velfærd i Danmark, således at samfundet er stærkt på så vel konkurrencekraft som sammenhængskraft.
     Folketinget sætter indsatsen for at hjælpe udsatte højt på dagsordenen og har taget flere initiativer for at få flere ind på arbejdsmarkedet og forbedre levevilkårene for de svageste, herunder behandlingsgaranti for stofmisbrugere og alkoholikere.
     Muligheden for at være på arbejdsmarkedet er vigtig for social integration. Derfor lægges der vægt på, at sociale tilbud til udsatte grupper skal indeholde beskæftigelsesfremmende initiativer.
     Folketinget bakker op om regeringens og Dansk Folkepartis og de øvrige satspuljepartiers indsats over for de svageste i samfundet, som via satspulje og ekstra finanslovmidler bl.a. skaber tilbud, der kan inddrage de udsatte grupper og bekæmpe den negative sociale arv, herunder indsatsen over for udsatte børn i daginstitutioner, styrket faglighed i folkeskolen, lektiehjælp, støttekontaktpersonordning, gældssanering og social aktivering samt forbedrede forhold for førtidspensionister.« (Forslag til vedtagelse nr. V 27).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så kan jeg ikke lade være med som formand at være lidt imponeret over Folketingets medlemmer. Efter mindre end halvanden sætning fra ordføreren er der allerede otte, som har deres korte bemærkninger klar. Det er godt med en god forberedelse.
     Foreløbig har jeg noteret 11 korte bemærkninger, og jeg læser dem lige op, hvis jeg skulle have overset en. De, jeg har stående på min liste, er: Fru Line Barfod, hr. Martin Lidegaard, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, fru Charlotte Fischer, fru Lotte Bundsgaard, Hr. Morten Østergaard, fru Anne Baastrup, fru Lise von Seelen, hr. Ole Sohn, hr. Frank Aaen og hr. Thomas Krog.
     Så giver jeg ordet til den første, og det er fru Line Barfod. Værsgo.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så kan jeg ikke lade være med som formand at være lidt imponeret over Folketingets medlemmer. Efter mindre end halvanden sætning fra ordføreren er der allerede otte, som har deres korte bemærkninger klar. Det er godt med en god forberedelse.
     Foreløbig har jeg noteret 11 korte bemærkninger, og jeg læser dem lige op, hvis jeg skulle have overset en. De, jeg har stående på min liste, er: Fru Line Barfod, hr. Martin Lidegaard, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, fru Charlotte Fischer, fru Lotte Bundsgaard, Hr. Morten Østergaard, fru Anne Baastrup, fru Lise von Seelen, hr. Ole Sohn, hr. Frank Aaen og hr. Thomas Krog.
     Så giver jeg ordet til den første, og det er fru Line Barfod. Værsgo.

Ordføreren talte om, at alle børn skal have lige muligheder, men nu er det jo sådan, at noget af det, regeringen har gjort, er at nedskære kontanthjælpen. På hjemmesiden LoftramteEksperter kan man læse udtalelser fra nogle af de mennesker, der er blevet udsat for det. En af dem skriver, og jeg citerer:
     Vi har sat en smertegrænse, der hedder et gennemsnit på
200 kr. pr. døgn. Det er absolut minimum for, hvad vi kan leve for, to voksne og fire teenagere. Mange måneder kan det dog ikke hænge sammen, hvis der er et af børnene, der har fødselsdag, skal vi have vredet 100 kr. til gave plus 100 kr. til at holde fødselsdag for til boller, kage, saftevand ud af månedens budget. Citat slut. Mener Venstres ordfører, at der er lige muligheder for børn, når nogle familier kun har 200 kr. i døgnet til to voksne og fire børn at klare sig for?

Ordføreren talte om, at alle børn skal have lige muligheder, men nu er det jo sådan, at noget af det, regeringen har gjort, er at nedskære kontanthjælpen. På hjemmesiden LoftramteEksperter kan man læse udtalelser fra nogle af de mennesker, der er blevet udsat for det. En af dem skriver, og jeg citerer:
     Vi har sat en smertegrænse, der hedder et gennemsnit på
200 kr. pr. døgn. Det er absolut minimum for, hvad vi kan leve for, to voksne og fire teenagere. Mange måneder kan det dog ikke hænge sammen, hvis der er et af børnene, der har fødselsdag, skal vi have vredet 100 kr. til gave plus 100 kr. til at holde fødselsdag for til boller, kage, saftevand ud af månedens budget. Citat slut. Mener Venstres ordfører, at der er lige muligheder for børn, når nogle familier kun har 200 kr. i døgnet til to voksne og fire børn at klare sig for?

Netop kontanthjælpsloftet er jo det, der skal gøre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er helt centralt, hvis vi skal bringe mennesker fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet med de muligheder, det giver for at forbedre sin situation, og derfor er det afgørende, at vi holder fast i kontanthjælpsloftet, for det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark.

Netop kontanthjælpsloftet er jo det, der skal gøre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er helt centralt, hvis vi skal bringe mennesker fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet med de muligheder, det giver for at forbedre sin situation, og derfor er det afgørende, at vi holder fast i kontanthjælpsloftet, for det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark.

Jeg spurgte Venstres ordfører, om Venstres ordfører mener, at det er lige muligheder for børn, når børnene i en familie, der er ramt af kontanthjælpsloftet, f.eks. fordi forældrene er syge eller ramt af arbejdsskader eller andet og derfor ikke kan arbejde, vokser op med 200 kr. om dagen til mad, tøj, fødselsdage, jul og alt andet til to voksne og fire teenagere. Venstres ordfører svarede ikke på mit spørgsmål, men mener Venstre, der er de samme muligheder for de børn, der vokser op i en sådan familie, som de børn, der vokser op
i en familie, hvor man har lidt flere penge til at holde fødselsdag for og har råd til at købe tøj og sko osv., har?

Jeg spurgte Venstres ordfører, om Venstres ordfører mener, at det er lige muligheder for børn, når børnene i en familie, der er ramt af kontanthjælpsloftet, f.eks. fordi forældrene er syge eller ramt af arbejdsskader eller andet og derfor ikke kan arbejde, vokser op med 200 kr. om dagen til mad, tøj, fødselsdage, jul og alt andet til to voksne og fire teenagere. Venstres ordfører svarede ikke på mit spørgsmål, men mener Venstre, der er de samme muligheder for de børn, der vokser op i en sådan familie, som de børn, der vokser op
i en familie, hvor man har lidt flere penge til at holde fødselsdag for og har råd til at købe tøj og sko osv., har?

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi målretter hjælpen til børn, der lever i familier, der har problemer, eksempelvis ved, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har aftalt, at styrke indsatsen for de udsatte børn i børnehaverne. Der skal gøres en målrettet indsats for at hjælpe de børn, så de kan udnytte deres muligheder og deres evner til at få det bedst mulige liv.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi målretter hjælpen til børn, der lever i familier, der har problemer, eksempelvis ved, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har aftalt, at styrke indsatsen for de udsatte børn i børnehaverne. Der skal gøres en målrettet indsats for at hjælpe de børn, så de kan udnytte deres muligheder og deres evner til at få det bedst mulige liv.

Hr. Hans Andersen brugte en stor del af sin taletid på at opremse de initiativer, regeringen vil tage for at bekæmpe fattigdom og ulighed i Danmark. Er det udtryk for, at Venstres ordfører i modsætning til statsministeren anerkender, at vi har et fattigdomsproblem i Danmark, og at uligheden i det danske samfund er øget i de sidste par år, ganske som alle de faggrupper og alle de organisationer, der til daglig arbejder på området, siger, og ganske som statistikken viser? Eller lider hr. Hans Andersen af den samme tabubelagte holdning til spørgsmålet, så han ikke engang vil erkende, at Danmark har et problem?

Hr. Hans Andersen brugte en stor del af sin taletid på at opremse de initiativer, regeringen vil tage for at bekæmpe fattigdom og ulighed i Danmark. Er det udtryk for, at Venstres ordfører i modsætning til statsministeren anerkender, at vi har et fattigdomsproblem i Danmark, og at uligheden i det danske samfund er øget i de sidste par år, ganske som alle de faggrupper og alle de organisationer, der til daglig arbejder på området, siger, og ganske som statistikken viser? Eller lider hr. Hans Andersen af den samme tabubelagte holdning til spørgsmålet, så han ikke engang vil erkende, at Danmark har et problem?

Uligheden er jo ikke øget. Den blev øget gennem 1990'erne, men af de seneste tal, vi har, af det, vi kan forholde os til, fremgår det, at uligheden ikke er øget i det danske samfund.
     Vedrørende at hjælpe mennesker: Vi skal sætte ind med konkrete tiltag for at hjælpe - det kan være alkoholikere, det kan være stofmisbrugere. Det er jo derfor, at vi har gennemført behandlingsgarantier, så man netop som udsat har en rettighed til at komme i behandling, når man melder sig og siger: Jeg har brug for hjælp. Så har vi altså udstyret disse mennesker med en rettighed til forskel fra, hvad man gjorde i 1990'erne. Det synes jeg da er en klar forbedring. Det er et klart initiativ til at hjælpe udsatte mennesker.

Uligheden er jo ikke øget. Den blev øget gennem 1990'erne, men af de seneste tal, vi har, af det, vi kan forholde os til, fremgår det, at uligheden ikke er øget i det danske samfund.
     Vedrørende at hjælpe mennesker: Vi skal sætte ind med konkrete tiltag for at hjælpe - det kan være alkoholikere, det kan være stofmisbrugere. Det er jo derfor, at vi har gennemført behandlingsgarantier, så man netop som udsat har en rettighed til at komme i behandling, når man melder sig og siger: Jeg har brug for hjælp. Så har vi altså udstyret disse mennesker med en rettighed til forskel fra, hvad man gjorde i 1990'erne. Det synes jeg da er en klar forbedring. Det er et klart initiativ til at hjælpe udsatte mennesker.

Jeg tror, vi får rig lejlighed til at diskutere, hvad vi kan gøre for at bekæmpe uligheden, og der hører jeg jo til dem, der ikke forstår, at regeringen er så berøringsangst i skattespørgsmål, at man ikke virkelig ønsker at gøre det attraktivt at arbejde.
     Men det, jeg fisker efter her, er det udgangspunkt, vi har for diskussionen, for det er jo ret fundamentalt for den debat, vi skal have om virkemidlerne. Anerkender Venstre, at der er et fattigdomsproblem i Danmark, at der er et ulighedsproblem? Hvor henter Venstre sin statistik fra, når det ikke er fra sine egne undersøgelser, når det ikke er fra sit eget Rådet for Socialt Udsatte? Og det er jo svært at komme videre i diskussionen, hvis Venstre ikke engang vil anerkende, at der er sociale problemer i Danmark, og at de er stigende.

Jeg tror, vi får rig lejlighed til at diskutere, hvad vi kan gøre for at bekæmpe uligheden, og der hører jeg jo til dem, der ikke forstår, at regeringen er så berøringsangst i skattespørgsmål, at man ikke virkelig ønsker at gøre det attraktivt at arbejde.
     Men det, jeg fisker efter her, er det udgangspunkt, vi har for diskussionen, for det er jo ret fundamentalt for den debat, vi skal have om virkemidlerne. Anerkender Venstre, at der er et fattigdomsproblem i Danmark, at der er et ulighedsproblem? Hvor henter Venstre sin statistik fra, når det ikke er fra sine egne undersøgelser, når det ikke er fra sit eget Rådet for Socialt Udsatte? Og det er jo svært at komme videre i diskussionen, hvis Venstre ikke engang vil anerkende, at der er sociale problemer i Danmark, og at de er stigende.

Jeg kan forholde mig til de tal, der viser, at uligheden ikke er øget fra 2001 til 2003. Det kan jeg forholde mig til.
     Så har vi jo sammen - også sammen med Det Radikale Venstre - sat en lang række initiativer i gang via vores forhandlinger om satspuljen. Det er netop med henblik på målrettet at hjælpe mennesker, der har det svært. Og så har vi jo også sammen håndteret det og sagt: Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi indført et loft over kontanthjælpen, således at vi skal sørge for, at folk kommer
i arbejde og ikke er på passiv forsørgelse. Det er det bedste middel, det bedste værktøj til at hjælpe folk til en bedre tilværelse.

Jeg kan forholde mig til de tal, der viser, at uligheden ikke er øget fra 2001 til 2003. Det kan jeg forholde mig til.
     Så har vi jo sammen - også sammen med Det Radikale Venstre - sat en lang række initiativer i gang via vores forhandlinger om satspuljen. Det er netop med henblik på målrettet at hjælpe mennesker, der har det svært. Og så har vi jo også sammen håndteret det og sagt: Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi indført et loft over kontanthjælpen, således at vi skal sørge for, at folk kommer
i arbejde og ikke er på passiv forsørgelse. Det er det bedste middel, det bedste værktøj til at hjælpe folk til en bedre tilværelse.

Og inden vi går videre i rækken af korte bemærkninger, kan jeg fortælle, at der er kommet yderligere 7 korte bemærkninger, så vi er oppe på 15 i alt, dvs. 1 times korte bemærkninger, og derfor lukker jeg listen med korte bemærkninger til Venstres ordfører, jf. forretningsordenen. Så bliver der også mulighed for op til 15 korte bemærkninger til den næste ordfører, hvis der er behov for det.
     Og jeg kan sige, at de korte bemærkninger repræsenterer alle partier undtagen de to regeringspartier.
     Den tredje korte bemærkning kommer her, hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Og inden vi går videre i rækken af korte bemærkninger, kan jeg fortælle, at der er kommet yderligere 7 korte bemærkninger, så vi er oppe på 15 i alt, dvs. 1 times korte bemærkninger, og derfor lukker jeg listen med korte bemærkninger til Venstres ordfører, jf. forretningsordenen. Så bliver der også mulighed for op til 15 korte bemærkninger til den næste ordfører, hvis der er behov for det.
     Og jeg kan sige, at de korte bemærkninger repræsenterer alle partier undtagen de to regeringspartier.
     Den tredje korte bemærkning kommer her, hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

En gang imellem er det svært at tro sine egne ører, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at Venstres ordfører uddybede sine bemærkninger angående den kontanthjælpsfamilie, som består af to voksne og fire børn og har 200 kr. om dagen at leve for, og som derfor har meget svært ved f.eks. at holde børnefødselsdag og få købt nye sko. Jeg hørte Venstres ordfører sige, at svaret fra regeringen var en målrettet indsats over for børnene i daginstitutionerne.
     Jeg kunne godt tænke mig at vide og bare få forklaret, hvordan det skulle kunne betyde, at denne her familie får flere penge, at denne her familie får bedre mulighed for at holde en børnefødselsdag, at denne her familie får bedre mulighed for at købe sko til sine børn.

En gang imellem er det svært at tro sine egne ører, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at Venstres ordfører uddybede sine bemærkninger angående den kontanthjælpsfamilie, som består af to voksne og fire børn og har 200 kr. om dagen at leve for, og som derfor har meget svært ved f.eks. at holde børnefødselsdag og få købt nye sko. Jeg hørte Venstres ordfører sige, at svaret fra regeringen var en målrettet indsats over for børnene i daginstitutionerne.
     Jeg kunne godt tænke mig at vide og bare få forklaret, hvordan det skulle kunne betyde, at denne her familie får flere penge, at denne her familie får bedre mulighed for at holde en børnefødselsdag, at denne her familie får bedre mulighed for at købe sko til sine børn.

Til hr. Jørgen Arbo-Bæhr vil jeg sige, at jeg jo ikke kan kommentere en konkret families situation, for jeg kender ikke forudsætningerne for, hvorledes og hvorfor familien står i den pågældende situation. Jeg kan bare konstatere: Reglerne er således, at når man er en familie med to børn og er ramt, som det her påstås, af kontanthjælpsloftet, så har man sådan med de almindelige huslejeniveauer ca. 11.000 kr. tilbage som rådighedsbeløb. Det er det, jeg kan konstatere. Det er sådan forudsætningerne for en almindelig familie. Men jeg kan jo ikke gå ind her og debattere, når jeg ikke kender forudsætningerne, så det vil jeg undlade.

Til hr. Jørgen Arbo-Bæhr vil jeg sige, at jeg jo ikke kan kommentere en konkret families situation, for jeg kender ikke forudsætningerne for, hvorledes og hvorfor familien står i den pågældende situation. Jeg kan bare konstatere: Reglerne er således, at når man er en familie med to børn og er ramt, som det her påstås, af kontanthjælpsloftet, så har man sådan med de almindelige huslejeniveauer ca. 11.000 kr. tilbage som rådighedsbeløb. Det er det, jeg kan konstatere. Det er sådan forudsætningerne for en almindelig familie. Men jeg kan jo ikke gå ind her og debattere, når jeg ikke kender forudsætningerne, så det vil jeg undlade.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at invitere Venstres ordfører til at møde de her familier, til at møde en eller flere af de familier - de næsten 17.000 mennesker, som er ramt af kontanthjælpsloftet - for i stedet for abstrakte formuleringer om, hvad folk efter statistikken burde, skulle, kunne have til rådighed, så er der her tale om nogle familier, som er mennesker af kød og blod.
     Derfor vil jeg godt benytte lejligheden: Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, må kontakte mig efter denne debat. Så tager vi ud og møder nogle af de mennesker, det handler om, og så kan vi jo der diskutere: Hvordan får de mennesker det bedre og kommer ud af den fattigdomsfælde, de er havnet i på grund af kontanthjælpsloftet?

Jeg vil godt benytte lejligheden til at invitere Venstres ordfører til at møde de her familier, til at møde en eller flere af de familier - de næsten 17.000 mennesker, som er ramt af kontanthjælpsloftet - for i stedet for abstrakte formuleringer om, hvad folk efter statistikken burde, skulle, kunne have til rådighed, så er der her tale om nogle familier, som er mennesker af kød og blod.
     Derfor vil jeg godt benytte lejligheden: Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, må kontakte mig efter denne debat. Så tager vi ud og møder nogle af de mennesker, det handler om, og så kan vi jo der diskutere: Hvordan får de mennesker det bedre og kommer ud af den fattigdomsfælde, de er havnet i på grund af kontanthjælpsloftet?

Nu fremstår det som om, hr. Jørgen Arbo-Bæhr er den eneste, der møder mennesker uden for disse mure. Jeg møder også mennesker, også kontanthjælpsfamilier, så jeg har sådan set en løbende dialog med kontanthjælpsmodtagere og oplever også, at de til tider kan have det svært. Det modsiger jeg ikke. Jeg siger bare, at vi bliver nødt til at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har vi indført loftet over kontanthjælpen.

Nu fremstår det som om, hr. Jørgen Arbo-Bæhr er den eneste, der møder mennesker uden for disse mure. Jeg møder også mennesker, også kontanthjælpsfamilier, så jeg har sådan set en løbende dialog med kontanthjælpsmodtagere og oplever også, at de til tider kan have det svært. Det modsiger jeg ikke. Jeg siger bare, at vi bliver nødt til at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har vi indført loftet over kontanthjælpen.

Når vi taler ulighed, så er det selvfølgelig oplagt at spørge til regeringens boligpolitik, skattepolitik, socialpolitik og en hel masse andre områder, men jeg vil i virkeligheden gerne inddrage et helt fjerde område, som er sundhedspolitikken.
     Når nu regeringen gerne vil markere sig som nogle, der tager uligheden seriøst, så kan man jo godt spørge: Hvordan går det med uligheden inden for sundhed? Og spørger man eksperterne, så går det faktisk ikke specielt godt på den måde, at uligheden er stigende. De kan fortælle, at med det, de ved, så er dødeligheden f.eks. blandt kortvarigt uddannede mænd stigende, mens den blandt de langvarigt uddannede, højtuddannede er faldende. Ser man på en københavnsk mand med en lang, videregående uddannelse, så lever han faktisk næsten 7½ år længere end den mand, der kun har uddannelse fra folkeskolen.
     Oven i det er der, kunne man sige, brugerbetaling på voksentandplejeområdet, hvor vi i dag ved, at det rammer utrolig socialt skævt. De, der har kortvarige uddannelser osv., har meget dårlige tænder og har ikke råd til tandlægebehandling, og ikke desto mindre holder regeringen jo fuldstændig hånden over den og siger, at man ikke vil røre ved brugerbetalingen. Hvilket billede synes Venstres ordfører det tegner af regeringen, når det gælder ulighed i sundheden?

Når vi taler ulighed, så er det selvfølgelig oplagt at spørge til regeringens boligpolitik, skattepolitik, socialpolitik og en hel masse andre områder, men jeg vil i virkeligheden gerne inddrage et helt fjerde område, som er sundhedspolitikken.
     Når nu regeringen gerne vil markere sig som nogle, der tager uligheden seriøst, så kan man jo godt spørge: Hvordan går det med uligheden inden for sundhed? Og spørger man eksperterne, så går det faktisk ikke specielt godt på den måde, at uligheden er stigende. De kan fortælle, at med det, de ved, så er dødeligheden f.eks. blandt kortvarigt uddannede mænd stigende, mens den blandt de langvarigt uddannede, højtuddannede er faldende. Ser man på en københavnsk mand med en lang, videregående uddannelse, så lever han faktisk næsten 7½ år længere end den mand, der kun har uddannelse fra folkeskolen.
     Oven i det er der, kunne man sige, brugerbetaling på voksentandplejeområdet, hvor vi i dag ved, at det rammer utrolig socialt skævt. De, der har kortvarige uddannelser osv., har meget dårlige tænder og har ikke råd til tandlægebehandling, og ikke desto mindre holder regeringen jo fuldstændig hånden over den og siger, at man ikke vil røre ved brugerbetalingen. Hvilket billede synes Venstres ordfører det tegner af regeringen, når det gælder ulighed i sundheden?

Med kommunalreformen, som jeg godt er klar over Det Radikale Venstre ikke er en del af, giver vi jo netop - for at vi alle sammen er optaget af, at vi fortsat kan være sunde og raske - nu kommunerne et større ansvar for at forebygge, og det tager de sådan set imod. Det vil de overordentlig gerne, og det tror jeg faktisk kan være en af nøglerne til, at vi alle sammen kan få det lidt bedre: at nogle gruppers problemer med sundheden kan blive forbedret, fordi kommunerne tager et lokalt ansvar og ønsker at gøre en forskel.

Med kommunalreformen, som jeg godt er klar over Det Radikale Venstre ikke er en del af, giver vi jo netop - for at vi alle sammen er optaget af, at vi fortsat kan være sunde og raske - nu kommunerne et større ansvar for at forebygge, og det tager de sådan set imod. Det vil de overordentlig gerne, og det tror jeg faktisk kan være en af nøglerne til, at vi alle sammen kan få det lidt bedre: at nogle gruppers problemer med sundheden kan blive forbedret, fordi kommunerne tager et lokalt ansvar og ønsker at gøre en forskel.

Nu har Det Radikale Venstre faktisk stemt for den sundhedslov, som er en del af kommunalreformen, fordi vi mener, der er nogle rigtige principper i den. Det er rigtigt, at kommunerne får et større ansvar på sundhedsområdet, men at hænge hele sin overfrakke op på den krog og sige, at vi retter hele uligheden i sundheden op ved at give kommunerne et ansvar, når man i øvrigt ikke giver dem nogen penge til at forebygge mere for, virker noget overgjort.
     Så jeg vil stadig spørge, hvis man tager et meget konkret eksempel som brugerbetaling i tandplejen, som kommunerne jo altså ikke kan gøre noget ved - det er faktisk noget, vi skal gøre noget ved herinde: Hvordan har Venstres ordfører det med, at der er en klar, socialt skæv profil på voksentandplejeområdet, og at man samtidig så læner sig tilbage i stolen og siger, at man ikke vil røre ved det overhovedet, at den bare må trives i bedste velgående, vi kan ikke gøre noget ved det?

Nu har Det Radikale Venstre faktisk stemt for den sundhedslov, som er en del af kommunalreformen, fordi vi mener, der er nogle rigtige principper i den. Det er rigtigt, at kommunerne får et større ansvar på sundhedsområdet, men at hænge hele sin overfrakke op på den krog og sige, at vi retter hele uligheden i sundheden op ved at give kommunerne et ansvar, når man i øvrigt ikke giver dem nogen penge til at forebygge mere for, virker noget overgjort.
     Så jeg vil stadig spørge, hvis man tager et meget konkret eksempel som brugerbetaling i tandplejen, som kommunerne jo altså ikke kan gøre noget ved - det er faktisk noget, vi skal gøre noget ved herinde: Hvordan har Venstres ordfører det med, at der er en klar, socialt skæv profil på voksentandplejeområdet, og at man samtidig så læner sig tilbage i stolen og siger, at man ikke vil røre ved det overhovedet, at den bare må trives i bedste velgående, vi kan ikke gøre noget ved det?

Jeg kunne jo så forstå det som et radikalt forslag om brugerbetaling for andre former for sundhedsydelser. Det er måske ikke den måde, jeg skal forstå det pågældende forslag på, for finansieringen skal jo findes. Men jeg kunne måske tolke det i retning af, at Det Radikale Venstre støtter op omkring Socialdemokraternes forslag om, at det skal koste penge at gå til egen læge. Og der kan man sige, at det måske ikke lige præcis er det tiltag, vi skal tage for at hjælpe folk til at få en bedre sundhed.

Jeg kunne jo så forstå det som et radikalt forslag om brugerbetaling for andre former for sundhedsydelser. Det er måske ikke den måde, jeg skal forstå det pågældende forslag på, for finansieringen skal jo findes. Men jeg kunne måske tolke det i retning af, at Det Radikale Venstre støtter op omkring Socialdemokraternes forslag om, at det skal koste penge at gå til egen læge. Og der kan man sige, at det måske ikke lige præcis er det tiltag, vi skal tage for at hjælpe folk til at få en bedre sundhed.

Nu har vi hørt Venstres ordfører sige, at der ikke er noget fattigdomsproblem i Danmark. Vi har hørt Venstres ordfører sige, at kontanthjælpsloftet ikke er noget problem. Så kunne jeg godt tænke mig at fokusere lidt på et problem, der er ved kontanthjælpsloftet, og som statsministeren selv har fremhævet.
     Statsministeren siger nemlig i Jyllands-Posten den 14. december, at man må se på, om man kan løse sindslidendes problem med kontanthjælpsloftet. Det var vi selvfølgelig glade for, for vi synes, det er et kæmpe problem, at sindslidende bliver ramt på den her måde. De har nok i deres liv at slås med på grund af deres sygdom. Der er ingen grund til, at de også bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Det var vi så glade for statsministeren sagde.
     Desværre gik der kun nogle dage, så havde vi en debat her i Folketinget, hvor beskæftigelsesministeren sagde, at han var uenig med statsministeren i det.

     Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om Venstres ordfører er enig med statsministeren, der ifølge Jyllands-Posten den 14. december siger, at der skal ske ændringer i kontanthjælpsloftet for sindslidende, eller om Venstres ordfører er enig med beskæftigelsesministeren, som afviser, at der skal ske ændringer.

Nu har vi hørt Venstres ordfører sige, at der ikke er noget fattigdomsproblem i Danmark. Vi har hørt Venstres ordfører sige, at kontanthjælpsloftet ikke er noget problem. Så kunne jeg godt tænke mig at fokusere lidt på et problem, der er ved kontanthjælpsloftet, og som statsministeren selv har fremhævet.
     Statsministeren siger nemlig i Jyllands-Posten den 14. december, at man må se på, om man kan løse sindslidendes problem med kontanthjælpsloftet. Det var vi selvfølgelig glade for, for vi synes, det er et kæmpe problem, at sindslidende bliver ramt på den her måde. De har nok i deres liv at slås med på grund af deres sygdom. Der er ingen grund til, at de også bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Det var vi så glade for statsministeren sagde.
     Desværre gik der kun nogle dage, så havde vi en debat her i Folketinget, hvor beskæftigelsesministeren sagde, at han var uenig med statsministeren i det.

     Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om Venstres ordfører er enig med statsministeren, der ifølge Jyllands-Posten den 14. december siger, at der skal ske ændringer i kontanthjælpsloftet for sindslidende, eller om Venstres ordfører er enig med beskæftigelsesministeren, som afviser, at der skal ske ændringer.

Hvad angår mennesker med en sindslidelse, som kan have det overordentlig svært, finder jeg det afgørende, at vi hjælper dem både med behandling og med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det har vi bl.a. gjort med et tiltag med en vikarordning, der kan støtte op omkring, at vi får etableret flere arbejdskontrakter ude på virksomhederne netop for de sindslidende, så arbejdsgiveren ikke skal stå og være usikker på, om hr. Jensen nu også kommer i morgen, og hvis han ikke kommer, så har vi altså en vikarordning, der støtter op omkring det.
     Jeg tror nemlig, det er afgørende, at vi kombinerer behandling og tilbud om job, hvad angår den her gruppe.

Hvad angår mennesker med en sindslidelse, som kan have det overordentlig svært, finder jeg det afgørende, at vi hjælper dem både med behandling og med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det har vi bl.a. gjort med et tiltag med en vikarordning, der kan støtte op omkring, at vi får etableret flere arbejdskontrakter ude på virksomhederne netop for de sindslidende, så arbejdsgiveren ikke skal stå og være usikker på, om hr. Jensen nu også kommer i morgen, og hvis han ikke kommer, så har vi altså en vikarordning, der støtter op omkring det.
     Jeg tror nemlig, det er afgørende, at vi kombinerer behandling og tilbud om job, hvad angår den her gruppe.

Man må sige, at ordføreren på ingen måde besvarede mit spørgsmål. Jeg vil godt spørge Venstres ordfører: Er Venstres ordfører enig med statsministeren, når statsministeren den
14. december i Jyllands-Posten siger, at hvis sindslidende bliver ramt af kontanthjælpsloftet og det giver uheldige konsekvenser, så må man gøre noget ved det? Eller er Venstres ordfører enig med beskæftigelsesministeren, der under debatten om B 7 siger, at der ikke skal ske nogen ændringer i kontanthjælpsloftet? Kort sagt: Vil Venstre gøre noget for de sindslidende, der ud over at have deres sygdom også bliver ramt af kontanthjælpsloftet, eller var det bare en gang snak, som Venstres ordfører leverede i sit første svar?

Man må sige, at ordføreren på ingen måde besvarede mit spørgsmål. Jeg vil godt spørge Venstres ordfører: Er Venstres ordfører enig med statsministeren, når statsministeren den
14. december i Jyllands-Posten siger, at hvis sindslidende bliver ramt af kontanthjælpsloftet og det giver uheldige konsekvenser, så må man gøre noget ved det? Eller er Venstres ordfører enig med beskæftigelsesministeren, der under debatten om B 7 siger, at der ikke skal ske nogen ændringer i kontanthjælpsloftet? Kort sagt: Vil Venstre gøre noget for de sindslidende, der ud over at have deres sygdom også bliver ramt af kontanthjælpsloftet, eller var det bare en gang snak, som Venstres ordfører leverede i sit første svar?

Jeg synes, at man skal tage de initiativer, der er nødvendige for at hjælpe sindslidende, ikke bare med behandling, men også således, at de kommer i job, så de slet ikke er omfattet af kontanthjælpsreglerne. Det synes jeg skal være målsætningen. Det er den indgangsvinkel, jeg har, til at løse det problem.

Jeg synes, at man skal tage de initiativer, der er nødvendige for at hjælpe sindslidende, ikke bare med behandling, men også således, at de kommer i job, så de slet ikke er omfattet af kontanthjælpsreglerne. Det synes jeg skal være målsætningen. Det er den indgangsvinkel, jeg har, til at løse det problem.

Men det er jo sådan set et meget interessant spørgsmål og tema, fru Lotte Bundsgaard rejser, for kontanthjælpsloftet er jo netop noget, som er blevet betragtet som sådan en ulighedskanon, hvor man netop får placeret nogle mennesker på et niveau, hvor der er tale om en ganske betydelig ulighed i forhold til resten af samfundet. Der taler hr. Hans Andersen jo varmt for, at det skulle kunne betale sig at arbejde, men det, der må være det afgørende, er, om den målgruppe, man rammer, også har en chance for at arbejde.
     Der vil jeg gerne spørge, når nu hr. Hans Andersen nægter at forholde sig til, at der er to ministre fra regeringen, der mener noget forskelligt, om hr. Hans Andersen så er enig med hr. Helge Adam Møller fra Det Konservative Folkeparti, som i Børsen den 13. december har sagt, at den konservative holdning er:
     Vi straffer ikke syge mennesker, uanset om de er murerarbejdsmænd og har brækket et ben eller er psykisk syge.
     Er hr. Hans Andersen enig i, at hvis det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, ikke det bare skal være en undskyldning for ulighed, så skal det rettes mod folk, der rent faktisk kan arbejde?

Men det er jo sådan set et meget interessant spørgsmål og tema, fru Lotte Bundsgaard rejser, for kontanthjælpsloftet er jo netop noget, som er blevet betragtet som sådan en ulighedskanon, hvor man netop får placeret nogle mennesker på et niveau, hvor der er tale om en ganske betydelig ulighed i forhold til resten af samfundet. Der taler hr. Hans Andersen jo varmt for, at det skulle kunne betale sig at arbejde, men det, der må være det afgørende, er, om den målgruppe, man rammer, også har en chance for at arbejde.
     Der vil jeg gerne spørge, når nu hr. Hans Andersen nægter at forholde sig til, at der er to ministre fra regeringen, der mener noget forskelligt, om hr. Hans Andersen så er enig med hr. Helge Adam Møller fra Det Konservative Folkeparti, som i Børsen den 13. december har sagt, at den konservative holdning er:
     Vi straffer ikke syge mennesker, uanset om de er murerarbejdsmænd og har brækket et ben eller er psykisk syge.
     Er hr. Hans Andersen enig i, at hvis det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, ikke det bare skal være en undskyldning for ulighed, så skal det rettes mod folk, der rent faktisk kan arbejde?

Det skal være således, at hvis man er syg og ude af stand til
i fremtiden på noget tidspunkt at komme til at arbejde, så skal man da indstilles til en førtidspension. Sådan er reglerne. Men hvis man kan være syg i en midlertidig periode, og alligevel måske besidder nogle enkelte ressourcer, så skal man da arbejde for det. Det er da et svigt af dimensioner at sige: Vi parkerer lige det enkelte menneske på førtidspension, for så er vedkommende ikke omfattet af reglerne, men så er der heller ikke udsigt til at få et job og få forbedret sin tilværelse. Næ, vi skal give dem behandling, og vi skal tilbyde dem et job. Det mener jeg er løsningen.

Det skal være således, at hvis man er syg og ude af stand til
i fremtiden på noget tidspunkt at komme til at arbejde, så skal man da indstilles til en førtidspension. Sådan er reglerne. Men hvis man kan være syg i en midlertidig periode, og alligevel måske besidder nogle enkelte ressourcer, så skal man da arbejde for det. Det er da et svigt af dimensioner at sige: Vi parkerer lige det enkelte menneske på førtidspension, for så er vedkommende ikke omfattet af reglerne, men så er der heller ikke udsigt til at få et job og få forbedret sin tilværelse. Næ, vi skal give dem behandling, og vi skal tilbyde dem et job. Det mener jeg er løsningen.

Jamen det var jo udmærket, hvis kontanthjælpsloftet kun skulle gælde dem, som havde fået tilbud om et job. Så var man da kommet langt, hvis det er det hr. Hans Andersen mener er hr. Hans Andersens tredje bidrag til, hvad der skal ændres på kontanthjælpsloftet. Det ville være udmærket.
     Jeg tror ikke, det var det, hr. Hans Andersen mente. Det, der er det relevante her, er, at med den matchgruppekategorisering, som er indført af beskæftigelsesministeren, er det sådan, at hvis man er matchgruppe 4 eller matchgruppe 5, så ligger det i definitionen, at man er ude af stand til arbejde på ordinære vilkår. Det er derfor, det er interessant at få at vide:
     Det her med, at det skal kunne betale sig at arbejde, skal det også gælde for de psykisk syge? Skal det gælde for murerarbejdsmanden, som har brækket et ben og derfor ikke kan arbejde? Skal de også rammes af kontanthjælpsloftet? Eller er det sådan, at vi skal arbejde på at mindske uligheden i samfundet og derfor også må indrette kontanthjælpsloftet, så det i hvert fald ikke rammer folk, som ikke har en chance for at gøre noget ved deres situation?

Jamen det var jo udmærket, hvis kontanthjælpsloftet kun skulle gælde dem, som havde fået tilbud om et job. Så var man da kommet langt, hvis det er det hr. Hans Andersen mener er hr. Hans Andersens tredje bidrag til, hvad der skal ændres på kontanthjælpsloftet. Det ville være udmærket.
     Jeg tror ikke, det var det, hr. Hans Andersen mente. Det, der er det relevante her, er, at med den matchgruppekategorisering, som er indført af beskæftigelsesministeren, er det sådan, at hvis man er matchgruppe 4 eller matchgruppe 5, så ligger det i definitionen, at man er ude af stand til arbejde på ordinære vilkår. Det er derfor, det er interessant at få at vide:
     Det her med, at det skal kunne betale sig at arbejde, skal det også gælde for de psykisk syge? Skal det gælde for murerarbejdsmanden, som har brækket et ben og derfor ikke kan arbejde? Skal de også rammes af kontanthjælpsloftet? Eller er det sådan, at vi skal arbejde på at mindske uligheden i samfundet og derfor også må indrette kontanthjælpsloftet, så det i hvert fald ikke rammer folk, som ikke har en chance for at gøre noget ved deres situation?

Nu synes jeg, det er vigtigt at sige med hensyn til murerarbejdsmanden, som har brækket benet, at hvis det er forholdsvis simpelt, så er der i hvert fald mig bekendt en god chance for, at han kan komme meget hurtigt tilbage i arbejde. Det er det ene svar.
     Svaret på det andet om personen med en sindslidelse er, at der handler det jo om en målrettet behandling, og det handler om at tilbyde nogle job, som er så fleksible og også tager hensyn til det menneske, der kan have problemer med mandag eller fredag at overskue tilværelsen. Det er det, jeg mener med, at vi skal indrette arbejdsmarkedet så fleksibelt, at det også giver mulighed for, at de sindslidende kan være med.

Nu synes jeg, det er vigtigt at sige med hensyn til murerarbejdsmanden, som har brækket benet, at hvis det er forholdsvis simpelt, så er der i hvert fald mig bekendt en god chance for, at han kan komme meget hurtigt tilbage i arbejde. Det er det ene svar.
     Svaret på det andet om personen med en sindslidelse er, at der handler det jo om en målrettet behandling, og det handler om at tilbyde nogle job, som er så fleksible og også tager hensyn til det menneske, der kan have problemer med mandag eller fredag at overskue tilværelsen. Det er det, jeg mener med, at vi skal indrette arbejdsmarkedet så fleksibelt, at det også giver mulighed for, at de sindslidende kan være med.

Jeg vil godt spørge hr. Hans Andersen, om han er enig med socialministeren i, at ulighed skaber vækst og er forudsætningen for et dynamisk samfund.

Jeg vil godt spørge hr. Hans Andersen, om han er enig med socialministeren i, at ulighed skaber vækst og er forudsætningen for et dynamisk samfund.

Nej. Målet er ikke øget ulighed, målet er vækst og velstand, således at vi kan hjælpe de udsatte mennesker, vi har i vores samfund, dem, der har et misbrug, dem, der er sindslidende. Det er vigtigt at holde fast i. Vi ønsker fortsat vækst, fortsat velstand, så vi netop kan give de mennesker, der har brug for hjælp, en ordentlig hjælp.

Nej. Målet er ikke øget ulighed, målet er vækst og velstand, således at vi kan hjælpe de udsatte mennesker, vi har i vores samfund, dem, der har et misbrug, dem, der er sindslidende. Det er vigtigt at holde fast i. Vi ønsker fortsat vækst, fortsat velstand, så vi netop kan give de mennesker, der har brug for hjælp, en ordentlig hjælp.

Så er det, jeg ikke helt forstår, hvorfor hr. Hans Andersen med de her spørgsmål gang på gang forsvarer, at mennesker løber ind i et kontanthjælpsloft. Svaret har hver gang været:
Jamen vi vil sørge for, at de får et arbejde.
     Hvorfor er hr. Hans Andersen så ikke indstillet på at sørge for at fjerne forudsætningen for, at man kan ryge ind under loftet? Det er, at man rent faktisk får tilbudt et konkret arbejde på de her 300 timer, det er nødvendigt at få, af kommunen. Hvorfor vil hr. Hans Andersen ikke være med til det? Hvorfor overlades det til den enkelte psykisk syge, folk med misbrug og andre at gå ned i fattigdom og løbe ind i det der loft i stedet for at få det, som hr. Hans Andersen jo hele tiden snakker om, nemlig arbejde? Hvorfor vil regeringspartierne ikke være med til at sikre forudsætningen for, at man undgår at løbe ind i kontanthjælpsloftet, nemlig at man konkret får et stykke arbejde?

Så er det, jeg ikke helt forstår, hvorfor hr. Hans Andersen med de her spørgsmål gang på gang forsvarer, at mennesker løber ind i et kontanthjælpsloft. Svaret har hver gang været:
Jamen vi vil sørge for, at de får et arbejde.
     Hvorfor er hr. Hans Andersen så ikke indstillet på at sørge for at fjerne forudsætningen for, at man kan ryge ind under loftet? Det er, at man rent faktisk får tilbudt et konkret arbejde på de her 300 timer, det er nødvendigt at få, af kommunen. Hvorfor vil hr. Hans Andersen ikke være med til det? Hvorfor overlades det til den enkelte psykisk syge, folk med misbrug og andre at gå ned i fattigdom og løbe ind i det der loft i stedet for at få det, som hr. Hans Andersen jo hele tiden snakker om, nemlig arbejde? Hvorfor vil regeringspartierne ikke være med til at sikre forudsætningen for, at man undgår at løbe ind i kontanthjælpsloftet, nemlig at man konkret får et stykke arbejde?

Det er jo også en hovedopgave for kommunerne at hjælpe de udsatte mennesker med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en hovedopgave, kommunerne har, at tage fat i de her mennesker, og det kan godt være, at de i perioder af deres liv også har et problem med alkohol, men så må man arbejde på to felter og behandle de mennesker, der har alkoholproblemer, samtidig med at man hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Man skal jo ikke vente på, at folk nødvendigvis kommer ud af deres alkoholproblemer, hvorefter man så skal skabe nogle job til dem. Man skal kombinere de her ting. Det er faktisk gjort med stor succes i flere kommuner.

Det er jo også en hovedopgave for kommunerne at hjælpe de udsatte mennesker med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en hovedopgave, kommunerne har, at tage fat i de her mennesker, og det kan godt være, at de i perioder af deres liv også har et problem med alkohol, men så må man arbejde på to felter og behandle de mennesker, der har alkoholproblemer, samtidig med at man hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Man skal jo ikke vente på, at folk nødvendigvis kommer ud af deres alkoholproblemer, hvorefter man så skal skabe nogle job til dem. Man skal kombinere de her ting. Det er faktisk gjort med stor succes i flere kommuner.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste korte bemærkning er fra fru Lise von Seelen.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste korte bemærkning er fra fru Lise von Seelen.

Til vurderingen af, at der er mere ulighed i samfundet nu end for år tilbage, siger hr. Hans Andersen, at han ikke er enig
i det udsagn, fordi der henvises til en undersøgelse, en statistik, som er fra 2000 og 2003. Samtidig har vi jo lige inden jul fået en rapport, som Socialforskningsinstituttet har lavet på opfordring fra regeringen og ministeren, og vi har i sidste uge også fået udmeldinger fra Socialforskningsinstituttet om, at arbejdet med de mest udsatte er stagneret. Hvad er det, der gør, at ordføreren hellere vil forholde sig til statistikker, der er 2-3 år gamle, i stedet for at forholde sig til aktuelle udsagn, som er fremsat af kompetente folk, som er meget tæt på netop de mest udsatte her?

Til vurderingen af, at der er mere ulighed i samfundet nu end for år tilbage, siger hr. Hans Andersen, at han ikke er enig
i det udsagn, fordi der henvises til en undersøgelse, en statistik, som er fra 2000 og 2003. Samtidig har vi jo lige inden jul fået en rapport, som Socialforskningsinstituttet har lavet på opfordring fra regeringen og ministeren, og vi har i sidste uge også fået udmeldinger fra Socialforskningsinstituttet om, at arbejdet med de mest udsatte er stagneret. Hvad er det, der gør, at ordføreren hellere vil forholde sig til statistikker, der er 2-3 år gamle, i stedet for at forholde sig til aktuelle udsagn, som er fremsat af kompetente folk, som er meget tæt på netop de mest udsatte her?

Den rapport, som de frivillige organisationer har bidraget til, mener jeg ikke kan ses som udtryk for en stigende ulighed. Den peger på, at der er nogle af de mennesker, som de frivillige organisationer kommer i kontakt med, der har det svært, men når man så spørger amterne, som har ansvaret for de mennesker, der midlertidigt ikke har noget sted at bo, svarer de jo, at de hjælper folk, de hjælper dem på en mere kvalificeret måde. Bare et enkelt eksempel: I Frederiksborg Amt er der faktisk etableret et natherberg, som man nu måske overvejer at lukke, fordi der ikke kommer nogen.
     Så jeg mener, at vi bliver nødt til at have afdækket det her område. Og derfor glæder det mig, at socialministeren har taget initiativ til at mødes med de frivillige organisationer, således at vi kan få afdækket, hvad det er for nogle problemstillinger, de er optaget af.

Den rapport, som de frivillige organisationer har bidraget til, mener jeg ikke kan ses som udtryk for en stigende ulighed. Den peger på, at der er nogle af de mennesker, som de frivillige organisationer kommer i kontakt med, der har det svært, men når man så spørger amterne, som har ansvaret for de mennesker, der midlertidigt ikke har noget sted at bo, svarer de jo, at de hjælper folk, de hjælper dem på en mere kvalificeret måde. Bare et enkelt eksempel: I Frederiksborg Amt er der faktisk etableret et natherberg, som man nu måske overvejer at lukke, fordi der ikke kommer nogen.
     Så jeg mener, at vi bliver nødt til at have afdækket det her område. Og derfor glæder det mig, at socialministeren har taget initiativ til at mødes med de frivillige organisationer, således at vi kan få afdækket, hvad det er for nogle problemstillinger, de er optaget af.

Jeg må altså konstatere, at ordføreren hellere vil kigge på gamle data fra 2003 end at forholde sig til aktuelle ting, som vi faktisk bliver præsenteret for nu som politikere.
     I ordførertalen sagde hr. Hans Andersen, at det er vigtigt, at børn får tidlig hjælp, og at de får den rigtige hjælp. Og så er det, jeg spørger mig selv om, hvordan hr. Hans Andersen tror det vil gå, når nu regeringen har bedt kommunerne åbne deres budgetter igen. Vi har jo fået en lind strøm af udsagn fra kommunerne, der fortæller os, at hvis de skal kunne imødekomme regeringens ønske om at reducere i budgetterne, så vil det komme til at gå ud over de programmer, der bl.a. vedrører de mest udsatte børn og unge, og det vil også komme til at vedrøre de programmer, som angår ældreområdet. Det er jo ikke bare en enkelt kommune, der fortæller os det, det kommer faktisk i en lind strøm til os. Så hvis man ikke kan opfatte de signaler, er det, fordi man går med skyklapper på. Hvordan har ordføreren det med det, når nu kommunerne skal ud at file i de her kerneområder?

Jeg må altså konstatere, at ordføreren hellere vil kigge på gamle data fra 2003 end at forholde sig til aktuelle ting, som vi faktisk bliver præsenteret for nu som politikere.
     I ordførertalen sagde hr. Hans Andersen, at det er vigtigt, at børn får tidlig hjælp, og at de får den rigtige hjælp. Og så er det, jeg spørger mig selv om, hvordan hr. Hans Andersen tror det vil gå, når nu regeringen har bedt kommunerne åbne deres budgetter igen. Vi har jo fået en lind strøm af udsagn fra kommunerne, der fortæller os, at hvis de skal kunne imødekomme regeringens ønske om at reducere i budgetterne, så vil det komme til at gå ud over de programmer, der bl.a. vedrører de mest udsatte børn og unge, og det vil også komme til at vedrøre de programmer, som angår ældreområdet. Det er jo ikke bare en enkelt kommune, der fortæller os det, det kommer faktisk i en lind strøm til os. Så hvis man ikke kan opfatte de signaler, er det, fordi man går med skyklapper på. Hvordan har ordføreren det med det, når nu kommunerne skal ud at file i de her kerneområder?

Nu er det jo således, at kommunerne og amterne har budgetteret med en vækst, og det, vi så drøfter her i Folketinget, er, hvor stor væksten skal være. Det, jeg har noteret mig flere steder i kommunerne, er jo, at man må udskyde etableringen af en svømmehal, det er jo, at etableringen af forskellige ting må udskydes.
     Jeg har stor tillid til kommunalpolitikerne. Det første sted, man vil reducere, er da ikke for de udsatte. Det er da et udtryk for mistillid fra vores side, hvis vi tror, at det er det første sted, kommunalpolitikerne vil reducere deres budgetter. Den opfattelse deler jeg ikke.

Nu er det jo således, at kommunerne og amterne har budgetteret med en vækst, og det, vi så drøfter her i Folketinget, er, hvor stor væksten skal være. Det, jeg har noteret mig flere steder i kommunerne, er jo, at man må udskyde etableringen af en svømmehal, det er jo, at etableringen af forskellige ting må udskydes.
     Jeg har stor tillid til kommunalpolitikerne. Det første sted, man vil reducere, er da ikke for de udsatte. Det er da et udtryk for mistillid fra vores side, hvis vi tror, at det er det første sted, kommunalpolitikerne vil reducere deres budgetter. Den opfattelse deler jeg ikke.

Jeg vil godt fortsætte, hvor hr. Hans Andersen stoppede, med at der er lagt et loft over væksten i det offentlige forbrug, og at det er det, der gør, at der nu må skæres ned og udskydes projekter.
     Hvad er egentlig grunden til, at det er så magtpåliggende for Venstre, at det offentlige forbrug kun må stige med 0,5 pct., mens det private forbrug stiger med 3,5 pct.? Kunne man ikke sige, at det private forbrug skulle stige med måske bare 3 eller 2,5 eller 2 pct., sådan at der kunne blive lidt mere luft til det offentlige forbrug, så vi kunne tage hånd om de udstødte, hånd om de marginaliserede grupper?
     Det er jo lidt grotesk, at man er i en situation, hvor en person kan gå arbejdsløs og få hjælp af arbejdsformidlingen til at komme ud. Lykkes det ikke, går vedkommende på bistandshjælp. Lykkes det heller ikke der kommunen eller formidlingen at få folk i job, jamen så bliver de pågældende ramt af kontanthjælpsloftet, medmindre man af sig selv som marginaliseret med andre problemer end ledighed kan finde sig et arbejde.
     Er det virkelig Venstres politik, at når man er skubbet helt ud over grænsen, helt ud over kanten, så må man klare sig selv? Og kan man ikke det, så ryger man yderligere ned i økonomi. Der er faktisk over 20.000 danskere, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, efter de er blevet marginaliseret. Er det Venstres politik?

Jeg vil godt fortsætte, hvor hr. Hans Andersen stoppede, med at der er lagt et loft over væksten i det offentlige forbrug, og at det er det, der gør, at der nu må skæres ned og udskydes projekter.
     Hvad er egentlig grunden til, at det er så magtpåliggende for Venstre, at det offentlige forbrug kun må stige med 0,5 pct., mens det private forbrug stiger med 3,5 pct.? Kunne man ikke sige, at det private forbrug skulle stige med måske bare 3 eller 2,5 eller 2 pct., sådan at der kunne blive lidt mere luft til det offentlige forbrug, så vi kunne tage hånd om de udstødte, hånd om de marginaliserede grupper?
     Det er jo lidt grotesk, at man er i en situation, hvor en person kan gå arbejdsløs og få hjælp af arbejdsformidlingen til at komme ud. Lykkes det ikke, går vedkommende på bistandshjælp. Lykkes det heller ikke der kommunen eller formidlingen at få folk i job, jamen så bliver de pågældende ramt af kontanthjælpsloftet, medmindre man af sig selv som marginaliseret med andre problemer end ledighed kan finde sig et arbejde.
     Er det virkelig Venstres politik, at når man er skubbet helt ud over grænsen, helt ud over kanten, så må man klare sig selv? Og kan man ikke det, så ryger man yderligere ned i økonomi. Der er faktisk over 20.000 danskere, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, efter de er blevet marginaliseret. Er det Venstres politik?

Venstres politik er netop at tage fat i mennesker på kontanthjælp og give dem det job, de har brug for.
     Netop i dag og i dagens Danmark er der jo en voldsom vækst, og jeg synes, at alle muligheder for, at vi netop kan få de udsatte grupper i arbejde, ligger foran os. Det er da her, vi kan bidrage positivt til, at de udsatte grupper kommer ind på arbejdsmarkedet. Jeg synes da, at alle forudsætninger er til stede.
     Her handler det om, at vi hver især påtager os et ansvar, og specielt at kommunerne her påtager sig et ansvar for at hjælpe de udsatte grupper.

Venstres politik er netop at tage fat i mennesker på kontanthjælp og give dem det job, de har brug for.
     Netop i dag og i dagens Danmark er der jo en voldsom vækst, og jeg synes, at alle muligheder for, at vi netop kan få de udsatte grupper i arbejde, ligger foran os. Det er da her, vi kan bidrage positivt til, at de udsatte grupper kommer ind på arbejdsmarkedet. Jeg synes da, at alle forudsætninger er til stede.
     Her handler det om, at vi hver især påtager os et ansvar, og specielt at kommunerne her påtager sig et ansvar for at hjælpe de udsatte grupper.

Jo, kommunerne, men jeg taler om regeringens ansvar.
     Ordføreren var inde på lidt tidligere, at der ikke er kommet flere på kontanthjælp over år. Det er sådan set korrekt, antallet af kontanthjælpsmodtagere har igennem de sidste 3-4 år været nogenlunde konstant. Det, ordføreren om ikke glemmer, men så fornægter, er, at af den pulje af kontanthjælpsmodtagere er der faktisk 22.000, som er ramt af kontanthjælpsloftet, det vil sige, at de ikke er blevet hjulpet. De er blevet skubbet ud. De er blevet marginaliseret. De er hældt ud over kanten.
     Så er spørgsmålet: Når det nu er virkeligheden, at de ikke er kommet i arbejde på trods af opsvinget, er det så en selvstændig politik hos Venstre, at grupper i samfundet partout skal have lavere ydelser og dermed skubbes ud i decideret fattigdom? Er det det, der er Venstres vision som regeringsmagt i et af verdens allerallerrigeste lande? Er det virkelig en vision fra Venstre? Det er ikke sikkert, det er en vision. Det er en konsekvens af Venstres og Dansk Folkepartis politik.

Jo, kommunerne, men jeg taler om regeringens ansvar.
     Ordføreren var inde på lidt tidligere, at der ikke er kommet flere på kontanthjælp over år. Det er sådan set korrekt, antallet af kontanthjælpsmodtagere har igennem de sidste 3-4 år været nogenlunde konstant. Det, ordføreren om ikke glemmer, men så fornægter, er, at af den pulje af kontanthjælpsmodtagere er der faktisk 22.000, som er ramt af kontanthjælpsloftet, det vil sige, at de ikke er blevet hjulpet. De er blevet skubbet ud. De er blevet marginaliseret. De er hældt ud over kanten.
     Så er spørgsmålet: Når det nu er virkeligheden, at de ikke er kommet i arbejde på trods af opsvinget, er det så en selvstændig politik hos Venstre, at grupper i samfundet partout skal have lavere ydelser og dermed skubbes ud i decideret fattigdom? Er det det, der er Venstres vision som regeringsmagt i et af verdens allerallerrigeste lande? Er det virkelig en vision fra Venstre? Det er ikke sikkert, det er en vision. Det er en konsekvens af Venstres og Dansk Folkepartis politik.

Jeg tror, vi bliver nødt til at holde fast i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når hr. Ole Sohn skitserer, at når man rammer loftet, så er der ingen hjælp mere at hente nogen steder, er det jo ikke korrekt. Der er jo stadig væk en forpligtelse fra kommunernes side til at hjælpe disse mennesker. De har ramt loftet, det er rigtigt, men når man rammer loftet, så kan selv 5 timers arbejde være med til, at man får ekstra. Og det kan jo betale sig at arbejde. Det synes jeg er fornuftigt.
     Så det, det handler om, er at finde de job og koble dem med de kontanthjælpsmodtagere.

Jeg tror, vi bliver nødt til at holde fast i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når hr. Ole Sohn skitserer, at når man rammer loftet, så er der ingen hjælp mere at hente nogen steder, er det jo ikke korrekt. Der er jo stadig væk en forpligtelse fra kommunernes side til at hjælpe disse mennesker. De har ramt loftet, det er rigtigt, men når man rammer loftet, så kan selv 5 timers arbejde være med til, at man får ekstra. Og det kan jo betale sig at arbejde. Det synes jeg er fornuftigt.
     Så det, det handler om, er at finde de job og koble dem med de kontanthjælpsmodtagere.

De her mange spørgsmål, og skal vi kalde dem svar på spørgsmål om kontanthjælpsloftets effekt, viser, at det er en god idé at gentage tilbuddet fra Enhedslisten om, at Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, kan få lov til at komme med os ud, så vil vi vise virkeligheden, og hvordan nogle af de kontanthjælpsmodtagere, som er ramt af regeringens og Dansk Folkepartis politik, faktisk har det. Jeg synes, det ville være en god idé at tage imod tilbuddet.
     Lad os så tage en helt anden gruppe: pensionisterne. Det er en gruppe, hvor ulighederne i øjeblikket vokser dramatisk, fordi de pensionister, der ikke haft råd til at spare op selv, bliver meget, meget fattigere end dem, der har haft råd til at spare op selv. Det skyldes jo, at dem, der sparer op selv, giver vi via skattefradragsretten et enormt statstilskud til deres pensionsopsparing.
     Vi fik forleden dag fra skatteministeren et svar, der viser, at den fattigste del af befolkningen får et tilskud fra staten til deres opsparing til pension på 400 kr. om året, hvorimod folk i den rigeste del af befolkningen årligt hver får et tilskud fra staten på 112.000 kr. til deres private pensionsopsparing. 400 kr. til de fattige om året,
112.000 kr. til de rige. Tror hr. Hans Andersen ikke, at det vil skabe øget ulighed blandt pensionisterne?

De her mange spørgsmål, og skal vi kalde dem svar på spørgsmål om kontanthjælpsloftets effekt, viser, at det er en god idé at gentage tilbuddet fra Enhedslisten om, at Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, kan få lov til at komme med os ud, så vil vi vise virkeligheden, og hvordan nogle af de kontanthjælpsmodtagere, som er ramt af regeringens og Dansk Folkepartis politik, faktisk har det. Jeg synes, det ville være en god idé at tage imod tilbuddet.
     Lad os så tage en helt anden gruppe: pensionisterne. Det er en gruppe, hvor ulighederne i øjeblikket vokser dramatisk, fordi de pensionister, der ikke haft råd til at spare op selv, bliver meget, meget fattigere end dem, der har haft råd til at spare op selv. Det skyldes jo, at dem, der sparer op selv, giver vi via skattefradragsretten et enormt statstilskud til deres pensionsopsparing.
     Vi fik forleden dag fra skatteministeren et svar, der viser, at den fattigste del af befolkningen får et tilskud fra staten til deres opsparing til pension på 400 kr. om året, hvorimod folk i den rigeste del af befolkningen årligt hver får et tilskud fra staten på 112.000 kr. til deres private pensionsopsparing. 400 kr. til de fattige om året,
112.000 kr. til de rige. Tror hr. Hans Andersen ikke, at det vil skabe øget ulighed blandt pensionisterne?

Med hensyn til pensionister må jeg sige, at hvis man er pensionist og sidder i en ejerbolig, så kan man i hvert fald glæde sig over, at det ikke er Enhedslisten, der vedtager lovforslag her i Folketinget, for så måtte man jo flytte fra hus og hjem. Man måtte simpelt hen begynde at spise sine mursten for at kunne overleve.
     Regeringen og Dansk Folkeparti har målrettet hjulpet de økonomisk svagest stillede pensionister med en ældrecheck. Det synes jeg er en fornuftig måde, og derfor anerkender jeg ikke, at vi gennemfører politik, der fører til øget ulighed over for de ældre.

Med hensyn til pensionister må jeg sige, at hvis man er pensionist og sidder i en ejerbolig, så kan man i hvert fald glæde sig over, at det ikke er Enhedslisten, der vedtager lovforslag her i Folketinget, for så måtte man jo flytte fra hus og hjem. Man måtte simpelt hen begynde at spise sine mursten for at kunne overleve.
     Regeringen og Dansk Folkeparti har målrettet hjulpet de økonomisk svagest stillede pensionister med en ældrecheck. Det synes jeg er en fornuftig måde, og derfor anerkender jeg ikke, at vi gennemfører politik, der fører til øget ulighed over for de ældre.

Nu har Enhedslisten altså ikke fremsat noget forslag om at beskatte folk fra hus og hjem. Det er noget, Venstre har stået og fundet på i fri fantasi.
     Det, jeg spurgte om, og det må man kunne forholde sig til, også selv om man måske ikke lige er ekspert i skattepolitik, er, at når vi ifølge skatteministeren har en ordning, hvor de fattigste i samfundet får et bidrag til deres private pensionsopsparing på noget nær nul, 400 kr. om året, mens den rigeste del af befolkningen ifølge samme svar
i gennemsnit hvert år får et skattetilskud til deres private opsparing på 112.000 kr., er det så ikke evident, er det så ikke indlysende, at den forskel i tilskud via skatten vil skabe nogle afsindige forskelle i indkomster mellem fremtidens pensionister? Og bør en socialordfører ikke interessere sig for det og forholde sig til, om det er klogt at opretholde sådan et skattesystem?

Nu har Enhedslisten altså ikke fremsat noget forslag om at beskatte folk fra hus og hjem. Det er noget, Venstre har stået og fundet på i fri fantasi.
     Det, jeg spurgte om, og det må man kunne forholde sig til, også selv om man måske ikke lige er ekspert i skattepolitik, er, at når vi ifølge skatteministeren har en ordning, hvor de fattigste i samfundet får et bidrag til deres private pensionsopsparing på noget nær nul, 400 kr. om året, mens den rigeste del af befolkningen ifølge samme svar
i gennemsnit hvert år får et skattetilskud til deres private opsparing på 112.000 kr., er det så ikke evident, er det så ikke indlysende, at den forskel i tilskud via skatten vil skabe nogle afsindige forskelle i indkomster mellem fremtidens pensionister? Og bør en socialordfører ikke interessere sig for det og forholde sig til, om det er klogt at opretholde sådan et skattesystem?

Jeg glæder mig over, at regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført et skattestop, der gør, at pensionister ikke skal opleve, at det at bruge vand, det at bruge el i hverdagen er forbundet med stigende udgifter. Jeg glæder mig over, at det er med til at hjælpe pensionisten, der skal have hverdagen til at fungere.

Jeg glæder mig over, at regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført et skattestop, der gør, at pensionister ikke skal opleve, at det at bruge vand, det at bruge el i hverdagen er forbundet med stigende udgifter. Jeg glæder mig over, at det er med til at hjælpe pensionisten, der skal have hverdagen til at fungere.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste er hr. Thomas Krog.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste er hr. Thomas Krog.

Regeringens politik at prioritere skattelettelser frem for service i den offentlige sektor har nogle konsekvenser ude i virkeligheden. Virkeligheden for mine naboer oppe i Nordjylland er bl.a. øget brugerbetaling på handicappedes mad, på den kollektive trafik, på en række forskellige uddannelser, gymnasiale, VUC m.m. Der er skåret ned på institutioner for de handicappede, der er skåret ned på institutioner for socialt udstødte, for familier i krise. Statistikkerne viser klart, at der er et stigende antal personer, som uberettiget får frataget sygedagpenge, som uberettiget bliver nægtet ydelser efter serviceloven.
     Synes Venstres ordfører ikke, at det er et problem, at man herfra har skabt nogle rammer, der har så negative konsekvenser for socialt udstødte udeomkring i virkeligheden, og at man den vej igennem øger uligheden?

Regeringens politik at prioritere skattelettelser frem for service i den offentlige sektor har nogle konsekvenser ude i virkeligheden. Virkeligheden for mine naboer oppe i Nordjylland er bl.a. øget brugerbetaling på handicappedes mad, på den kollektive trafik, på en række forskellige uddannelser, gymnasiale, VUC m.m. Der er skåret ned på institutioner for de handicappede, der er skåret ned på institutioner for socialt udstødte, for familier i krise. Statistikkerne viser klart, at der er et stigende antal personer, som uberettiget får frataget sygedagpenge, som uberettiget bliver nægtet ydelser efter serviceloven.
     Synes Venstres ordfører ikke, at det er et problem, at man herfra har skabt nogle rammer, der har så negative konsekvenser for socialt udstødte udeomkring i virkeligheden, og at man den vej igennem øger uligheden?

Svaret er kort, at sociallovgivningen skal overholdes. Hvis man uberettiget er frataget ydelser eller hjælp, jamen så er der muligheder for at anke, og det synes jeg de pågældende personer skal gøre.
     Det er jo lokalt, at man prioriterer og håndterer tilbuddene til de udsatte, og det synes jeg er rigtig godt. Det er jo lokalt, den prioritering skal foregå, men hvis lovgivningen ikke overholdes, så skal det selvfølgelig ændres.

Svaret er kort, at sociallovgivningen skal overholdes. Hvis man uberettiget er frataget ydelser eller hjælp, jamen så er der muligheder for at anke, og det synes jeg de pågældende personer skal gøre.
     Det er jo lokalt, at man prioriterer og håndterer tilbuddene til de udsatte, og det synes jeg er rigtig godt. Det er jo lokalt, den prioritering skal foregå, men hvis lovgivningen ikke overholdes, så skal det selvfølgelig ændres.

Hr. Thomas Krog for anden og sidste korte bemærkning.

Hr. Thomas Krog for anden og sidste korte bemærkning.

Så skal det selvfølgelig ændres.
     Eksempelvis for at tage sygedagpengene var der i Nordjylland en stigning af folk, der klagede. Fra 2002 steg antallet af dem, der fik medhold, fra 32 pct. over 42 pct. til 52 pct. i 2004. Det vil sige, at så er det et problem, der skal gøres noget ved.
     Der skal selvfølgelig skabes nogle andre rammer udeomkring i kommunerne, for de rammer, der er, går ud over nogle folk, der har problemer, og er altså ad den vej med til at øge den ulighed, som vi ikke ønsker.

Så skal det selvfølgelig ændres.
     Eksempelvis for at tage sygedagpengene var der i Nordjylland en stigning af folk, der klagede. Fra 2002 steg antallet af dem, der fik medhold, fra 32 pct. over 42 pct. til 52 pct. i 2004. Det vil sige, at så er det et problem, der skal gøres noget ved.
     Der skal selvfølgelig skabes nogle andre rammer udeomkring i kommunerne, for de rammer, der er, går ud over nogle folk, der har problemer, og er altså ad den vej med til at øge den ulighed, som vi ikke ønsker.

Kommunernes indsats for personer på sygedagpenge er jo blevet strammet op. Det er den vej, vi skal, de skal gøre en større indsats.
     Det er jo en falliterklæring at have personer gående på sygedagpenge, uden at de på nogen måde er blevet kontaktet af kommunen. Kommunen skal gøre en større indsats her. Vi svigter de her mennesker, hvis der ikke fra første dag bliver taget hånd om at få dem behandlet, således at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi gør mennesker mere syge, når de går lang tid på sygedagpenge uden overhovedet at blive kontaktet. Men det er den enkelte kommune, der her skal gøre det langt bedre.

Kommunernes indsats for personer på sygedagpenge er jo blevet strammet op. Det er den vej, vi skal, de skal gøre en større indsats.
     Det er jo en falliterklæring at have personer gående på sygedagpenge, uden at de på nogen måde er blevet kontaktet af kommunen. Kommunen skal gøre en større indsats her. Vi svigter de her mennesker, hvis der ikke fra første dag bliver taget hånd om at få dem behandlet, således at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi gør mennesker mere syge, når de går lang tid på sygedagpenge uden overhovedet at blive kontaktet. Men det er den enkelte kommune, der her skal gøre det langt bedre.

Så kommer vi til den fjerde og sidste korte bemærkning.
     Inden vi går i gang med den, skal jeg lige sige, da der er enkelte, der er kommet i salen i løbet af de sidste 40 minutter, at vi har lukket af for korte bemærkninger, men kun til denne ordfører. Der bliver også mulighed for det til de øvrige ordførere.
     Den korte bemærkning nu er til fru Karen Hækkerup.

Så kommer vi til den fjerde og sidste korte bemærkning.
     Inden vi går i gang med den, skal jeg lige sige, da der er enkelte, der er kommet i salen i løbet af de sidste 40 minutter, at vi har lukket af for korte bemærkninger, men kun til denne ordfører. Der bliver også mulighed for det til de øvrige ordførere.
     Den korte bemærkning nu er til fru Karen Hækkerup.

Det er jo næsten forstemmende at høre ordføreren stå og berette om, hvordan man med Venstres øjne oplever uligheden i Danmark. Den findes nærmest ikke. Det går rigtig godt, og det gør det for alle.
     Ordføreren har nægtet at svare på en hel masse spørgsmål om kontanthjælpsloftet, så jeg vil prøve ad mere pædagogisk vej at stille et andet spørgsmål.
     En af grundene til, at vi i Danmark er så lige, er jo, at vi er godt uddannede, og at vi er det alle sammen. Da den sidste socialdemokratisk ledede regering overtog efter Poul Schlüter, var der en ungdomsarbejdsløshed, der var ekstremt høj, og næsten hver tredje unge fik slet ikke nogen uddannelse efter folkeskolen.

     Se, det tal fik den sidste socialdemokratiske regering høvlet ned fra 30 til 20 pct., men nu er tallet steget igen.
     Bekymrer det ikke ordføreren, at uddannelsesniveuaet på den måde er dalende?

Det er jo næsten forstemmende at høre ordføreren stå og berette om, hvordan man med Venstres øjne oplever uligheden i Danmark. Den findes nærmest ikke. Det går rigtig godt, og det gør det for alle.
     Ordføreren har nægtet at svare på en hel masse spørgsmål om kontanthjælpsloftet, så jeg vil prøve ad mere pædagogisk vej at stille et andet spørgsmål.
     En af grundene til, at vi i Danmark er så lige, er jo, at vi er godt uddannede, og at vi er det alle sammen. Da den sidste socialdemokratisk ledede regering overtog efter Poul Schlüter, var der en ungdomsarbejdsløshed, der var ekstremt høj, og næsten hver tredje unge fik slet ikke nogen uddannelse efter folkeskolen.

     Se, det tal fik den sidste socialdemokratiske regering høvlet ned fra 30 til 20 pct., men nu er tallet steget igen.
     Bekymrer det ikke ordføreren, at uddannelsesniveuaet på den måde er dalende?

Vi skal have flere unge mennesker til at tage en uddannelse; vi skal have en høj målsætning på det område. Det er jo hele vejen til fortsat vækst og velstand i Danmark.
     Derfor er det så afgørende, at vi, også i samarbejde med Socialdemokraterne, nu tager fat på at styrke fagligheden i folkeskolen, for det afgørende for, at unge mennesker overhovedet har lyst til at begynde på en uddannelse, er jo, at de kan læse og skrive og har så meget selvtillid, at når de går ud af folkeskolen, har de også lyst til at læse videre.
     Jeg glæder mig over, at vi kan være enige om, at det altså er en styrkelse af fagligheden i folkeskolen, som er et af værktøjerne.

Vi skal have flere unge mennesker til at tage en uddannelse; vi skal have en høj målsætning på det område. Det er jo hele vejen til fortsat vækst og velstand i Danmark.
     Derfor er det så afgørende, at vi, også i samarbejde med Socialdemokraterne, nu tager fat på at styrke fagligheden i folkeskolen, for det afgørende for, at unge mennesker overhovedet har lyst til at begynde på en uddannelse, er jo, at de kan læse og skrive og har så meget selvtillid, at når de går ud af folkeskolen, har de også lyst til at læse videre.
     Jeg glæder mig over, at vi kan være enige om, at det altså er en styrkelse af fagligheden i folkeskolen, som er et af værktøjerne.

Der er jo nogle af dem, som skal på en ungdomsuddannelse, der stadig væk bor hjemme hos deres mor og far, måske bor de kun hjemme hos den ene forælder, hvis forældrene er skilt.
     Der har man tidligere haft mulighed for, hvis man var enlig mor med en knægt på måske 19 år, som gerne ville tage en uddannelse, at få boligsikring, og på den måde har man kunnet hjælpe sit barn til at blive boende hjemme, mens barnet har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det er i virkeligheden den eneste hjælp, mange forældre har at give deres børn, for at støtte, at de får en uddannelse, at de simpelt hen kan sige: Ved du hvad, bliv boende hjemme, vi skal nok finde ud af det i fællesskab.
     Samfundet har derfor kvitteret ved at sige, at så er der boligsikring, for hvis et hjemmeboende barn gerne vil uddanne sig og er blevet 19 år, så er det stadig væk en økonomisk byrde for familien.
     Se, den mulighed har regeringen nu været inde at fjerne. Man har skåret boligsikringen væk for de enlige forsørgere, som har hjemmeboende børn, der er i gang med ungdomsuddannelser.
     Hvordan harmonerer det med, at man gør så utrolig meget for at mindske uligheden, for at sikre, at folk kommer i uddannelse, når man beskærer nogle af de grupper, der er allerallerallermest sårbare, samtidig med at man hober penge op i statskassen, fordi man vil have penge nok på kistebunden til skattelettelser inden næste folketingsvalg, ikke til den enlige mor, men til den rige?

Der er jo nogle af dem, som skal på en ungdomsuddannelse, der stadig væk bor hjemme hos deres mor og far, måske bor de kun hjemme hos den ene forælder, hvis forældrene er skilt.
     Der har man tidligere haft mulighed for, hvis man var enlig mor med en knægt på måske 19 år, som gerne ville tage en uddannelse, at få boligsikring, og på den måde har man kunnet hjælpe sit barn til at blive boende hjemme, mens barnet har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det er i virkeligheden den eneste hjælp, mange forældre har at give deres børn, for at støtte, at de får en uddannelse, at de simpelt hen kan sige: Ved du hvad, bliv boende hjemme, vi skal nok finde ud af det i fællesskab.
     Samfundet har derfor kvitteret ved at sige, at så er der boligsikring, for hvis et hjemmeboende barn gerne vil uddanne sig og er blevet 19 år, så er det stadig væk en økonomisk byrde for familien.
     Se, den mulighed har regeringen nu været inde at fjerne. Man har skåret boligsikringen væk for de enlige forsørgere, som har hjemmeboende børn, der er i gang med ungdomsuddannelser.
     Hvordan harmonerer det med, at man gør så utrolig meget for at mindske uligheden, for at sikre, at folk kommer i uddannelse, når man beskærer nogle af de grupper, der er allerallerallermest sårbare, samtidig med at man hober penge op i statskassen, fordi man vil have penge nok på kistebunden til skattelettelser inden næste folketingsvalg, ikke til den enlige mor, men til den rige?

Med hensyn til det konkrete med de 18-årige: Når man fylder
18 år, er man myndig med de rettigheder, det medfører. Der er jo også mulighed for, at den unge kan påtage sig et job ud over at skulle bruge tid på at studere og dermed også få en indtægt. Så er det vigtigt at understrege, og der tror jeg vi er enige, at vi skal have flere unge i uddannelse, og jeg tror faktisk også, at vi i løbet af foråret kan enes om tiltag, der gør, at vi kan få en vækst i antallet af unge mennesker, der gennemfører en videregående uddannelse.

Med hensyn til det konkrete med de 18-årige: Når man fylder
18 år, er man myndig med de rettigheder, det medfører. Der er jo også mulighed for, at den unge kan påtage sig et job ud over at skulle bruge tid på at studere og dermed også få en indtægt. Så er det vigtigt at understrege, og der tror jeg vi er enige, at vi skal have flere unge i uddannelse, og jeg tror faktisk også, at vi i løbet af foråret kan enes om tiltag, der gør, at vi kan få en vækst i antallet af unge mennesker, der gennemfører en videregående uddannelse.

Jeg synes jo, det er talentløst, at Venstre udnævner en ordfører, der ikke kan huske noget, der er nyere end fra 2003.
     Jeg kan konstatere her i dag, at Venstres kugleramme stoppede i 2003. Man kan ikke diskutere noget herinde, vi har ikke nogen nyere tal end fra 2003, der dokumenterer noget om uligheden.
     Vi spørger til lovgivningen, f.eks. om den enlige mor, der har børn boende hjemme, som er ved at tage en uddannelse. Kan vi ikke få et svar på, om uligheden forøges? Bliver uligheden større eller mindre?
     Jeg vil også gerne spørge til kontanthjælpsloftet. Forudsætningen var jo, at der ikke var nogen, der skulle rammes af kontanthjælpsloftet. Folk skulle have et arbejde, og regeringen ville sørge for, at de her mennesker fik et arbejde.
     Hvor mange er der kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Hvordan er virkningen af det? Det må jo være ret interessant, for det må være derfor, man holder fast
i det. Jeg vil godt have at vide, hvor mange der er kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Det trådte i kraft den 1. juli 2004.

Jeg synes jo, det er talentløst, at Venstre udnævner en ordfører, der ikke kan huske noget, der er nyere end fra 2003.
     Jeg kan konstatere her i dag, at Venstres kugleramme stoppede i 2003. Man kan ikke diskutere noget herinde, vi har ikke nogen nyere tal end fra 2003, der dokumenterer noget om uligheden.
     Vi spørger til lovgivningen, f.eks. om den enlige mor, der har børn boende hjemme, som er ved at tage en uddannelse. Kan vi ikke få et svar på, om uligheden forøges? Bliver uligheden større eller mindre?
     Jeg vil også gerne spørge til kontanthjælpsloftet. Forudsætningen var jo, at der ikke var nogen, der skulle rammes af kontanthjælpsloftet. Folk skulle have et arbejde, og regeringen ville sørge for, at de her mennesker fik et arbejde.
     Hvor mange er der kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Hvordan er virkningen af det? Det må jo være ret interessant, for det må være derfor, man holder fast
i det. Jeg vil godt have at vide, hvor mange der er kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Det trådte i kraft den 1. juli 2004.

I den gruppe mennesker, der er omfattet af kontanthjælpsloftet, er der en stor udskiftning fra det ene år til det andet. De kan være blevet selvforsørgende, de kan være kommet i gang med en uddannelse osv. Der er en stor udskiftning i den gruppe mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Så er det jo vigtigt at holde fast i, at det jo er helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er derfor, vi har lagt det loft over kontanthjælpen. Socialdemokraterne var jo en del af aftalen, og det kvitterer jeg stadig væk for.

I den gruppe mennesker, der er omfattet af kontanthjælpsloftet, er der en stor udskiftning fra det ene år til det andet. De kan være blevet selvforsørgende, de kan være kommet i gang med en uddannelse osv. Der er en stor udskiftning i den gruppe mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Så er det jo vigtigt at holde fast i, at det jo er helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er derfor, vi har lagt det loft over kontanthjælpen. Socialdemokraterne var jo en del af aftalen, og det kvitterer jeg stadig væk for.

Det nærmer sig jo total hukommelsessvigt ud over, at kuglerammen er stoppet i 2003.
     Når vi spørger, hvilken effekt der er af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i juli 2004, så må det da være muligt at få et svar, siden man er så interesseret i at holde fast i det.

     Jeg tror da i hvert fald, at regeringen kan anerkende, at der er nogle mennesker, som er blevet ramt af det, der ikke har fået et tilbud om arbejde. Det er det, der er problemet.
     Beskæftigelsesministeren har lovet, at de folk kan komme
i arbejde, at arbejdet findes, men kommunerne kan ikke finde det, arbejdsgiverne vil ikke have dem. Hvor er effekten af det her? Hvis ikke man kan dokumentere den, så må man da retfærdigvis sige, at smørret og brødet ikke bliver spor billigere for de kontanthjælpsmodtagere. Ingenting bliver billigere for dem, fordi de i længere tid har været arbejdsløse. Det eneste, det handler om, er at finde et arbejde til dem. Hvad har regeringen gjort for det? De har jo ikke fået noget arbejde. Hvad er effekten?

Det nærmer sig jo total hukommelsessvigt ud over, at kuglerammen er stoppet i 2003.
     Når vi spørger, hvilken effekt der er af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i juli 2004, så må det da være muligt at få et svar, siden man er så interesseret i at holde fast i det.

     Jeg tror da i hvert fald, at regeringen kan anerkende, at der er nogle mennesker, som er blevet ramt af det, der ikke har fået et tilbud om arbejde. Det er det, der er problemet.
     Beskæftigelsesministeren har lovet, at de folk kan komme
i arbejde, at arbejdet findes, men kommunerne kan ikke finde det, arbejdsgiverne vil ikke have dem. Hvor er effekten af det her? Hvis ikke man kan dokumentere den, så må man da retfærdigvis sige, at smørret og brødet ikke bliver spor billigere for de kontanthjælpsmodtagere. Ingenting bliver billigere for dem, fordi de i længere tid har været arbejdsløse. Det eneste, det handler om, er at finde et arbejde til dem. Hvad har regeringen gjort for det? De har jo ikke fået noget arbejde. Hvad er effekten?

I øjeblikket er mulighederne i den grad til stede, for at man kan få et arbejde. Det er jo ikke nødvendigvis et fuldtidsarbejde, der skal gøre det muligt at komme væk fra kontanthjælpsloftet og dermed få mere på bundlinjen hver måned. Det er 5 timer, det er 10 timer, og de job findes også. Det er således afgørende, at kommunerne hjælper disse mennesker, og det er de også på vej til, men de skal gøre det endnu bedre.

I øjeblikket er mulighederne i den grad til stede, for at man kan få et arbejde. Det er jo ikke nødvendigvis et fuldtidsarbejde, der skal gøre det muligt at komme væk fra kontanthjælpsloftet og dermed få mere på bundlinjen hver måned. Det er 5 timer, det er 10 timer, og de job findes også. Det er således afgørende, at kommunerne hjælper disse mennesker, og det er de også på vej til, men de skal gøre det endnu bedre.

Nu har vi jo fået tudet ørerne fulde af, at det går så godt, der er ingen ulighed i Danmark, og at det faktisk går den rigtige vej. Uanset hvilke tal vi kommer med, så er det håbløst, for det er som at slå vand på en gås, men jeg vil dog alligevel prøve.
     Vi kan se, at andelen af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, stiger og stiger. Det er faktisk sådan, at det er gået fra 17 pct., dengang der var en socialdemokratisk ledet regering, til 25 pct. under den Venstreledede regering. Er det så ikke et udtryk for ulighed, når viden og indsigt er et udtryk for, at man deltager i samfundet?
     Bekymrer det ikke Venstre, at der er så få, der får en kompetencegivende uddannelse, når vi, som statsministeren siger, skal være bedre, fordi de andre er billigere? Hvordan kan vi blive det, når færre og færre får en ungdomsuddannelse?

Nu har vi jo fået tudet ørerne fulde af, at det går så godt, der er ingen ulighed i Danmark, og at det faktisk går den rigtige vej. Uanset hvilke tal vi kommer med, så er det håbløst, for det er som at slå vand på en gås, men jeg vil dog alligevel prøve.
     Vi kan se, at andelen af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, stiger og stiger. Det er faktisk sådan, at det er gået fra 17 pct., dengang der var en socialdemokratisk ledet regering, til 25 pct. under den Venstreledede regering. Er det så ikke et udtryk for ulighed, når viden og indsigt er et udtryk for, at man deltager i samfundet?
     Bekymrer det ikke Venstre, at der er så få, der får en kompetencegivende uddannelse, når vi, som statsministeren siger, skal være bedre, fordi de andre er billigere? Hvordan kan vi blive det, når færre og færre får en ungdomsuddannelse?

Flere unge mennesker skal have en kompetencegivende uddannelse. Jeg er meget enig i, at det er målet. Jeg tror også, vi kan mødes og blive enige om nogle værktøjer til at nå det mål, at flere mennesker får en kompetencegivende uddannelse.

Flere unge mennesker skal have en kompetencegivende uddannelse. Jeg er meget enig i, at det er målet. Jeg tror også, vi kan mødes og blive enige om nogle værktøjer til at nå det mål, at flere mennesker får en kompetencegivende uddannelse.

Jeg tror, at for første gang i de svar, jeg har hørt, har vi hørt Venstre erkende, at her er et problem. Hvorfor gør man så ikke noget ved det? Hvorfor har man fjernet uddannelsesgarantien for vores unge på erhvervsuddannelserne? Hvorfor har man fjernet en halv milliard kroner, samtidig med at man har givet skattelettelser til alle dem, som betalte mellemskat og topskat? Mener hr. Hans Andersen ikke, det var bedre, at vi sikrede, at unge fik en kompetencegivende uddannelse frem for at give 10 mia. kr. i skattelettelser til de rigeste mennesker i det her land? Det var det ene spørgsmål.
     Det andet er, når vi snakker ulighed, at jeg hver dag som næstformand for et stort oplysningsforbund, der hedder AOF, taler med folk, der ikke har råd til at gå til folkeoplysning længere. De må vælge, de kan ikke gå på to hold mere. Det er en del af livskvaliteten for mange ældre i det her land, og der skar regeringen en tredjedel af tilskuddet væk i løbet af en nat, da den kom til.
     Giver det ikke en form for ulighed mellem dem, der har penge at gøre godt med, og dem, der ingen har?

Jeg tror, at for første gang i de svar, jeg har hørt, har vi hørt Venstre erkende, at her er et problem. Hvorfor gør man så ikke noget ved det? Hvorfor har man fjernet uddannelsesgarantien for vores unge på erhvervsuddannelserne? Hvorfor har man fjernet en halv milliard kroner, samtidig med at man har givet skattelettelser til alle dem, som betalte mellemskat og topskat? Mener hr. Hans Andersen ikke, det var bedre, at vi sikrede, at unge fik en kompetencegivende uddannelse frem for at give 10 mia. kr. i skattelettelser til de rigeste mennesker i det her land? Det var det ene spørgsmål.
     Det andet er, når vi snakker ulighed, at jeg hver dag som næstformand for et stort oplysningsforbund, der hedder AOF, taler med folk, der ikke har råd til at gå til folkeoplysning længere. De må vælge, de kan ikke gå på to hold mere. Det er en del af livskvaliteten for mange ældre i det her land, og der skar regeringen en tredjedel af tilskuddet væk i løbet af en nat, da den kom til.
     Giver det ikke en form for ulighed mellem dem, der har penge at gøre godt med, og dem, der ingen har?

Jeg mener, at hr. Carsten Hansen blander skattelettelser og uddannelser sammen, at de er hinandens modsætninger, er jeg absolut ikke enig i. Forudsætningen for i den grad at bruge flere penge på uddannelse er jo, at der er vækst i det danske samfund, at der kommer nogle skatteindtægter.
     De skattelettelser, der blev gennemført for et par år tilbage, har jo i den grad bidraget til, at der er gang i hjulene og dermed også mulighed for at bruge flere penge på uddannelse. Det synes jeg er positivt; det tror jeg vi kan mødes om.

Jeg mener, at hr. Carsten Hansen blander skattelettelser og uddannelser sammen, at de er hinandens modsætninger, er jeg absolut ikke enig i. Forudsætningen for i den grad at bruge flere penge på uddannelse er jo, at der er vækst i det danske samfund, at der kommer nogle skatteindtægter.
     De skattelettelser, der blev gennemført for et par år tilbage, har jo i den grad bidraget til, at der er gang i hjulene og dermed også mulighed for at bruge flere penge på uddannelse. Det synes jeg er positivt; det tror jeg vi kan mødes om.

Så kommer den sidste korte bemærkning inden næste ordfører, og det er hr. Villy Søvndal.

Så kommer den sidste korte bemærkning inden næste ordfører, og det er hr. Villy Søvndal.

Venstres kneb i den her debat, både hr. Hans Andersens og statsministerens, er sådan med næsten tryglende øjne at henholde sig til, at der ikke er materiale, der er nyere end fra 2003, og derfor kan vi heldigvis ikke diskutere. Jo, vi kan!
     Jeg står her med en årsrapport fra 2005 skrevet af det råd, regeringen selv har nedsat, der hedder Rådet for Socialt Udsatte. Jeg vil bare citere ganske kort fra rapportens side 17:
     »Derfor står den enkeltes private økonomi som et helt fundamentalt problem. Den ringe økonomi forhindrer personen i at leje en bolig, og det forhindrer igen, at han/hun kan passe et almindeligt arbejde. Samtidig går det ud over den almindelige hygiejne, fordi bl.a. tandpleje må vælges fra.«

     Hvad siger hr. Hans Andersen til det autoritative udsagn fra det organ, regeringen selv har nedsat?

Venstres kneb i den her debat, både hr. Hans Andersens og statsministerens, er sådan med næsten tryglende øjne at henholde sig til, at der ikke er materiale, der er nyere end fra 2003, og derfor kan vi heldigvis ikke diskutere. Jo, vi kan!
     Jeg står her med en årsrapport fra 2005 skrevet af det råd, regeringen selv har nedsat, der hedder Rådet for Socialt Udsatte. Jeg vil bare citere ganske kort fra rapportens side 17:
     »Derfor står den enkeltes private økonomi som et helt fundamentalt problem. Den ringe økonomi forhindrer personen i at leje en bolig, og det forhindrer igen, at han/hun kan passe et almindeligt arbejde. Samtidig går det ud over den almindelige hygiejne, fordi bl.a. tandpleje må vælges fra.«

     Hvad siger hr. Hans Andersen til det autoritative udsagn fra det organ, regeringen selv har nedsat?

Rådet for Socialt Udsatte kommer med en rapport årligt, og hvis man kigger på de forskellige forslag, der er stillet af Rådet for Socialt Udsatte gennem de sidste par år, så vil man også kunne notere sig, at en række af de forslag jo er gennemført eller er ved at blive gennemført. Jeg vil bare nævne, at støtte- og kontaktpersonordningen, som Rådet for Socialt Udsatte har nævnt som et vigtigt tiltag over for de udsatte, nu er på vej til at blive gennemført. Så regeringen, Venstre, lytter absolut til Rådet for Socialt Udsatte.

Rådet for Socialt Udsatte kommer med en rapport årligt, og hvis man kigger på de forskellige forslag, der er stillet af Rådet for Socialt Udsatte gennem de sidste par år, så vil man også kunne notere sig, at en række af de forslag jo er gennemført eller er ved at blive gennemført. Jeg vil bare nævne, at støtte- og kontaktpersonordningen, som Rådet for Socialt Udsatte har nævnt som et vigtigt tiltag over for de udsatte, nu er på vej til at blive gennemført. Så regeringen, Venstre, lytter absolut til Rådet for Socialt Udsatte.

Men Rådet for Socialt Udsatte taler i det her referat ikke om støtte-kontakt-personer eller alkoholbehandling. De taler om fattigdom. Det, de taler om, er mennesker, der på grund af fattigdom bliver tvunget ud af deres bolig, der derfor ikke kan søge arbejde, og som ikke har råd til at gå til tandlæge, hvorfor de ikke kan vedligeholde almindelig hygiejne. Det er det, Rådet peger på som et problem. Det gjorde de også i 2004, det gjorde de også i 2003. I dag diskuterer vi ulighed.
     Hvad er Venstres svar på, at man sammen med Dansk Folkeparti har tvunget mennesker ned på et niveau, hvor de ikke længere kan få ordnet deres tænder, hvor de ikke kan fastholde deres bolig, og hvor Rådets vurdering er, at de derfor heller ikke kan komme i arbejde. Jeg beder ikke om et svar på, hvad man har lavet med alkoholbehandling eller narkobehandling eller støtte-kontakt-personer eller anbringelsesreform for unge; jeg beder om et svar på, hvad man stiller op med den nye, påtrængende fattigdom, man selv har skabt.

Men Rådet for Socialt Udsatte taler i det her referat ikke om støtte-kontakt-personer eller alkoholbehandling. De taler om fattigdom. Det, de taler om, er mennesker, der på grund af fattigdom bliver tvunget ud af deres bolig, der derfor ikke kan søge arbejde, og som ikke har råd til at gå til tandlæge, hvorfor de ikke kan vedligeholde almindelig hygiejne. Det er det, Rådet peger på som et problem. Det gjorde de også i 2004, det gjorde de også i 2003. I dag diskuterer vi ulighed.
     Hvad er Venstres svar på, at man sammen med Dansk Folkeparti har tvunget mennesker ned på et niveau, hvor de ikke længere kan få ordnet deres tænder, hvor de ikke kan fastholde deres bolig, og hvor Rådets vurdering er, at de derfor heller ikke kan komme i arbejde. Jeg beder ikke om et svar på, hvad man har lavet med alkoholbehandling eller narkobehandling eller støtte-kontakt-personer eller anbringelsesreform for unge; jeg beder om et svar på, hvad man stiller op med den nye, påtrængende fattigdom, man selv har skabt.

Ud over den række af tiltag, som hr. Villy Søvndal selv nævnte, så er det jo lokalt ude i de enkelte kommuner, man nu med kommunalreformen får ansvaret for at tage fat i disse mennesker. Kommunerne kan i fremtiden ikke sige, at det er amtets problem. Næ, det er et ansvar, som kommunen skal påtage sig: at hjælpe disse mennesker til en bedre tilværelse, give dem den nødvendige hjælp, således at de også får et værdigt liv med muligheder for at udnytte deres ressourcer. Det kan være, det ikke er mange ressourcer, men vi skal bygge på de ressourcer, de har, med det mål, med det sigte for øje, at de, der overhovedet kan arbejde, også kommer i arbejde.

Ud over den række af tiltag, som hr. Villy Søvndal selv nævnte, så er det jo lokalt ude i de enkelte kommuner, man nu med kommunalreformen får ansvaret for at tage fat i disse mennesker. Kommunerne kan i fremtiden ikke sige, at det er amtets problem. Næ, det er et ansvar, som kommunen skal påtage sig: at hjælpe disse mennesker til en bedre tilværelse, give dem den nødvendige hjælp, således at de også får et værdigt liv med muligheder for at udnytte deres ressourcer. Det kan være, det ikke er mange ressourcer, men vi skal bygge på de ressourcer, de har, med det mål, med det sigte for øje, at de, der overhovedet kan arbejde, også kommer i arbejde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger - formanden har i hvert fald ikke tilladt flere - så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er Socialdemokraternes ordfører, fru Lotte Bundsgaard.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger - formanden har i hvert fald ikke tilladt flere - så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er Socialdemokraternes ordfører, fru Lotte Bundsgaard.

Venstre ønsker et samfund, hvor alle får en chance, og hvor alle har gode muligheder for at skabe sig den tilværelse, de ønsker, uanset social baggrund. Venstre ønsker et samfund, som hænger godt sammen, og hvor der ikke er stor økonomisk og social ulighed.
     Danmark er det land i OECD, hvor de samlede indkomstforskelle er mindst; det er et faktum. Samtidig er Danmark det land i verden, hvor den mindste andel af befolkningen befinder sig i lavindkomstgruppen, og 60 pct. af dem er studerende, selvstændige og hjemmeboende børn, der befinder sig i gruppen som et naturligt led i deres livsløb.

     Et liberalt samfund er et trygt samfund. Venstre vil skabe rammer for vækst og fremdrift, så vi får råd til ordentlig velfærd og til at hjælpe de mest udsatte. Venstre ønsker, at de udsatte grupper behandles godt og får den nødvendige hjælp, og i de senere år er der gennemført en række væsentlige forbedringer af tilbuddene til de udsatte grupper i vores samfund. Jeg vil her blot nævne behandlingsgarantierne for stofmisbrugere og alkoholikere, som er et tilbud, der i den grad har styrket det enkelte menneskes muligheder for at få hurtig og kvalificeret hjælp.
     Også når det gælder mennesker uden fast bopæl kan jeg konstatere, at prioriteringen af Skæve huse-projektet er en succes. Der er ved udgangen af 2005 givet tilsagn om etablering af 372 boliger, og beboerne i de tidligere projekter udtrykker glæde og tilfredshed over at få et sted at bo, hvor de kan være sig selv og selv bestemme deres hverdagsliv.
     I Venstre ønsker vi, at alle børn og unge får mulighed for at udnytte deres potentiale - også børn og unge, der har det svært. Derfor bakker Venstre fuldt op om regeringens indsats for at bryde den negative sociale arv, senest strategien til at bekæmpe negativ social arv, som indeholder en række nye initiativer for i alt 550 mio. kr. De rigtige børn skal have den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt. Vi skal blive endnu bedre til at udvikle redskaber, så vi tidligt kan hjælpe børn og unge med behov derfor. Vi skal bruge de indsatser, der virker bedst i forhold til det enkelte barn, og den sammenhængende indsats skal styrkes på tværs af faglige grænser og sektorgrænser. Lad mig i den forbindelse nævne, at netop i går afsluttede regeringen og Dansk Folkeparti forhandlinger om indsatsen for udsatte børn i daginstitutioner, så arbejdet med at bryde den negative sociale arv kan intensiveres. Der skal være gode muligheder for alle til at arbejde sig ud af en vanskelig situation. Social og økonomisk fremgang skal ikke være et privilegium for de stærke, men en mulighed for alle. Derfor er det afgørende, at alle unge får en uddannelse, og Venstre vil derfor sikre, at alle elever kan læse, når de forlader folkeskolen. Det skal altid kunne betale sig at arbejde og at gøre en ekstra indsats. Vi ønsker ikke et samfund, hvor det er nødvendigt at tage penge med hjemmefra, når man tager på arbejde. Venstre ønsker et dynamisk og velstående samfund, for jo mere vækst og velstand der er i samfundet, desto bedre muligheder har vi for at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Afslutningsvis vil Venstre fortsat støtte arbejdet med at forbedre vilkårene for udsatte mennesker i Danmark med tilbud om konkret hjælp i den enkeltes situation. Kun derved kan vi hjælpe mennesker videre til job eller andre tilbud, hvor der altid bygges på den enkeltes ressourcer. På vegne af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at de senere års finanslove og politiske initiativer har sikret vækst og velfærd i Danmark, således at samfundet er stærkt på så vel konkurrencekraft som sammenhængskraft.
     Folketinget sætter indsatsen for at hjælpe udsatte højt på dagsordenen og har taget flere initiativer for at få flere ind på arbejdsmarkedet og forbedre levevilkårene for de svageste, herunder behandlingsgaranti for stofmisbrugere og alkoholikere.
     Muligheden for at være på arbejdsmarkedet er vigtig for social integration. Derfor lægges der vægt på, at sociale tilbud til udsatte grupper skal indeholde beskæftigelsesfremmende initiativer.
     Folketinget bakker op om regeringens og Dansk Folkepartis og de øvrige satspuljepartiers indsats over for de svageste i samfundet, som via satspulje og ekstra finanslovmidler bl.a. skaber tilbud, der kan inddrage de udsatte grupper og bekæmpe den negative sociale arv, herunder indsatsen over for udsatte børn i daginstitutioner, styrket faglighed i folkeskolen, lektiehjælp, støttekontaktpersonordning, gældssanering og social aktivering samt forbedrede forhold for førtidspensionister.« (Forslag til vedtagelse nr. V 27).

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så kan jeg ikke lade være med som formand at være lidt imponeret over Folketingets medlemmer. Efter mindre end halvanden sætning fra ordføreren er der allerede otte, som har deres korte bemærkninger klar. Det er godt med en god forberedelse.
     Foreløbig har jeg noteret 11 korte bemærkninger, og jeg læser dem lige op, hvis jeg skulle have overset en. De, jeg har stående på min liste, er: Fru Line Barfod, hr. Martin Lidegaard, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, fru Charlotte Fischer, fru Lotte Bundsgaard, Hr. Morten Østergaard, fru Anne Baastrup, fru Lise von Seelen, hr. Ole Sohn, hr. Frank Aaen og hr. Thomas Krog.
     Så giver jeg ordet til den første, og det er fru Line Barfod. Værsgo.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse: (Se foran). Også dette forslag indgår herefter i forhandlingen.
     Så kan jeg ikke lade være med som formand at være lidt imponeret over Folketingets medlemmer. Efter mindre end halvanden sætning fra ordføreren er der allerede otte, som har deres korte bemærkninger klar. Det er godt med en god forberedelse.
     Foreløbig har jeg noteret 11 korte bemærkninger, og jeg læser dem lige op, hvis jeg skulle have overset en. De, jeg har stående på min liste, er: Fru Line Barfod, hr. Martin Lidegaard, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, fru Charlotte Fischer, fru Lotte Bundsgaard, Hr. Morten Østergaard, fru Anne Baastrup, fru Lise von Seelen, hr. Ole Sohn, hr. Frank Aaen og hr. Thomas Krog.
     Så giver jeg ordet til den første, og det er fru Line Barfod. Værsgo.

Ordføreren talte om, at alle børn skal have lige muligheder, men nu er det jo sådan, at noget af det, regeringen har gjort, er at nedskære kontanthjælpen. På hjemmesiden LoftramteEksperter kan man læse udtalelser fra nogle af de mennesker, der er blevet udsat for det. En af dem skriver, og jeg citerer:
     Vi har sat en smertegrænse, der hedder et gennemsnit på
200 kr. pr. døgn. Det er absolut minimum for, hvad vi kan leve for, to voksne og fire teenagere. Mange måneder kan det dog ikke hænge sammen, hvis der er et af børnene, der har fødselsdag, skal vi have vredet 100 kr. til gave plus 100 kr. til at holde fødselsdag for til boller, kage, saftevand ud af månedens budget. Citat slut. Mener Venstres ordfører, at der er lige muligheder for børn, når nogle familier kun har 200 kr. i døgnet til to voksne og fire børn at klare sig for?

Ordføreren talte om, at alle børn skal have lige muligheder, men nu er det jo sådan, at noget af det, regeringen har gjort, er at nedskære kontanthjælpen. På hjemmesiden LoftramteEksperter kan man læse udtalelser fra nogle af de mennesker, der er blevet udsat for det. En af dem skriver, og jeg citerer:
     Vi har sat en smertegrænse, der hedder et gennemsnit på
200 kr. pr. døgn. Det er absolut minimum for, hvad vi kan leve for, to voksne og fire teenagere. Mange måneder kan det dog ikke hænge sammen, hvis der er et af børnene, der har fødselsdag, skal vi have vredet 100 kr. til gave plus 100 kr. til at holde fødselsdag for til boller, kage, saftevand ud af månedens budget. Citat slut. Mener Venstres ordfører, at der er lige muligheder for børn, når nogle familier kun har 200 kr. i døgnet til to voksne og fire børn at klare sig for?

Netop kontanthjælpsloftet er jo det, der skal gøre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er helt centralt, hvis vi skal bringe mennesker fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet med de muligheder, det giver for at forbedre sin situation, og derfor er det afgørende, at vi holder fast i kontanthjælpsloftet, for det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark.

Netop kontanthjælpsloftet er jo det, der skal gøre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er helt centralt, hvis vi skal bringe mennesker fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet med de muligheder, det giver for at forbedre sin situation, og derfor er det afgørende, at vi holder fast i kontanthjælpsloftet, for det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark.

Jeg spurgte Venstres ordfører, om Venstres ordfører mener, at det er lige muligheder for børn, når børnene i en familie, der er ramt af kontanthjælpsloftet, f.eks. fordi forældrene er syge eller ramt af arbejdsskader eller andet og derfor ikke kan arbejde, vokser op med 200 kr. om dagen til mad, tøj, fødselsdage, jul og alt andet til to voksne og fire teenagere. Venstres ordfører svarede ikke på mit spørgsmål, men mener Venstre, der er de samme muligheder for de børn, der vokser op i en sådan familie, som de børn, der vokser op
i en familie, hvor man har lidt flere penge til at holde fødselsdag for og har råd til at købe tøj og sko osv., har?

Jeg spurgte Venstres ordfører, om Venstres ordfører mener, at det er lige muligheder for børn, når børnene i en familie, der er ramt af kontanthjælpsloftet, f.eks. fordi forældrene er syge eller ramt af arbejdsskader eller andet og derfor ikke kan arbejde, vokser op med 200 kr. om dagen til mad, tøj, fødselsdage, jul og alt andet til to voksne og fire teenagere. Venstres ordfører svarede ikke på mit spørgsmål, men mener Venstre, der er de samme muligheder for de børn, der vokser op i en sådan familie, som de børn, der vokser op
i en familie, hvor man har lidt flere penge til at holde fødselsdag for og har råd til at købe tøj og sko osv., har?

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi målretter hjælpen til børn, der lever i familier, der har problemer, eksempelvis ved, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har aftalt, at styrke indsatsen for de udsatte børn i børnehaverne. Der skal gøres en målrettet indsats for at hjælpe de børn, så de kan udnytte deres muligheder og deres evner til at få det bedst mulige liv.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi målretter hjælpen til børn, der lever i familier, der har problemer, eksempelvis ved, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har aftalt, at styrke indsatsen for de udsatte børn i børnehaverne. Der skal gøres en målrettet indsats for at hjælpe de børn, så de kan udnytte deres muligheder og deres evner til at få det bedst mulige liv.

Hr. Hans Andersen brugte en stor del af sin taletid på at opremse de initiativer, regeringen vil tage for at bekæmpe fattigdom og ulighed i Danmark. Er det udtryk for, at Venstres ordfører i modsætning til statsministeren anerkender, at vi har et fattigdomsproblem i Danmark, og at uligheden i det danske samfund er øget i de sidste par år, ganske som alle de faggrupper og alle de organisationer, der til daglig arbejder på området, siger, og ganske som statistikken viser? Eller lider hr. Hans Andersen af den samme tabubelagte holdning til spørgsmålet, så han ikke engang vil erkende, at Danmark har et problem?

Hr. Hans Andersen brugte en stor del af sin taletid på at opremse de initiativer, regeringen vil tage for at bekæmpe fattigdom og ulighed i Danmark. Er det udtryk for, at Venstres ordfører i modsætning til statsministeren anerkender, at vi har et fattigdomsproblem i Danmark, og at uligheden i det danske samfund er øget i de sidste par år, ganske som alle de faggrupper og alle de organisationer, der til daglig arbejder på området, siger, og ganske som statistikken viser? Eller lider hr. Hans Andersen af den samme tabubelagte holdning til spørgsmålet, så han ikke engang vil erkende, at Danmark har et problem?

Uligheden er jo ikke øget. Den blev øget gennem 1990'erne, men af de seneste tal, vi har, af det, vi kan forholde os til, fremgår det, at uligheden ikke er øget i det danske samfund.
     Vedrørende at hjælpe mennesker: Vi skal sætte ind med konkrete tiltag for at hjælpe - det kan være alkoholikere, det kan være stofmisbrugere. Det er jo derfor, at vi har gennemført behandlingsgarantier, så man netop som udsat har en rettighed til at komme i behandling, når man melder sig og siger: Jeg har brug for hjælp. Så har vi altså udstyret disse mennesker med en rettighed til forskel fra, hvad man gjorde i 1990'erne. Det synes jeg da er en klar forbedring. Det er et klart initiativ til at hjælpe udsatte mennesker.

Uligheden er jo ikke øget. Den blev øget gennem 1990'erne, men af de seneste tal, vi har, af det, vi kan forholde os til, fremgår det, at uligheden ikke er øget i det danske samfund.
     Vedrørende at hjælpe mennesker: Vi skal sætte ind med konkrete tiltag for at hjælpe - det kan være alkoholikere, det kan være stofmisbrugere. Det er jo derfor, at vi har gennemført behandlingsgarantier, så man netop som udsat har en rettighed til at komme i behandling, når man melder sig og siger: Jeg har brug for hjælp. Så har vi altså udstyret disse mennesker med en rettighed til forskel fra, hvad man gjorde i 1990'erne. Det synes jeg da er en klar forbedring. Det er et klart initiativ til at hjælpe udsatte mennesker.

Jeg tror, vi får rig lejlighed til at diskutere, hvad vi kan gøre for at bekæmpe uligheden, og der hører jeg jo til dem, der ikke forstår, at regeringen er så berøringsangst i skattespørgsmål, at man ikke virkelig ønsker at gøre det attraktivt at arbejde.
     Men det, jeg fisker efter her, er det udgangspunkt, vi har for diskussionen, for det er jo ret fundamentalt for den debat, vi skal have om virkemidlerne. Anerkender Venstre, at der er et fattigdomsproblem i Danmark, at der er et ulighedsproblem? Hvor henter Venstre sin statistik fra, når det ikke er fra sine egne undersøgelser, når det ikke er fra sit eget Rådet for Socialt Udsatte? Og det er jo svært at komme videre i diskussionen, hvis Venstre ikke engang vil anerkende, at der er sociale problemer i Danmark, og at de er stigende.

Jeg tror, vi får rig lejlighed til at diskutere, hvad vi kan gøre for at bekæmpe uligheden, og der hører jeg jo til dem, der ikke forstår, at regeringen er så berøringsangst i skattespørgsmål, at man ikke virkelig ønsker at gøre det attraktivt at arbejde.
     Men det, jeg fisker efter her, er det udgangspunkt, vi har for diskussionen, for det er jo ret fundamentalt for den debat, vi skal have om virkemidlerne. Anerkender Venstre, at der er et fattigdomsproblem i Danmark, at der er et ulighedsproblem? Hvor henter Venstre sin statistik fra, når det ikke er fra sine egne undersøgelser, når det ikke er fra sit eget Rådet for Socialt Udsatte? Og det er jo svært at komme videre i diskussionen, hvis Venstre ikke engang vil anerkende, at der er sociale problemer i Danmark, og at de er stigende.

Jeg kan forholde mig til de tal, der viser, at uligheden ikke er øget fra 2001 til 2003. Det kan jeg forholde mig til.
     Så har vi jo sammen - også sammen med Det Radikale Venstre - sat en lang række initiativer i gang via vores forhandlinger om satspuljen. Det er netop med henblik på målrettet at hjælpe mennesker, der har det svært. Og så har vi jo også sammen håndteret det og sagt: Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi indført et loft over kontanthjælpen, således at vi skal sørge for, at folk kommer
i arbejde og ikke er på passiv forsørgelse. Det er det bedste middel, det bedste værktøj til at hjælpe folk til en bedre tilværelse.

Jeg kan forholde mig til de tal, der viser, at uligheden ikke er øget fra 2001 til 2003. Det kan jeg forholde mig til.
     Så har vi jo sammen - også sammen med Det Radikale Venstre - sat en lang række initiativer i gang via vores forhandlinger om satspuljen. Det er netop med henblik på målrettet at hjælpe mennesker, der har det svært. Og så har vi jo også sammen håndteret det og sagt: Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi indført et loft over kontanthjælpen, således at vi skal sørge for, at folk kommer
i arbejde og ikke er på passiv forsørgelse. Det er det bedste middel, det bedste værktøj til at hjælpe folk til en bedre tilværelse.

Og inden vi går videre i rækken af korte bemærkninger, kan jeg fortælle, at der er kommet yderligere 7 korte bemærkninger, så vi er oppe på 15 i alt, dvs. 1 times korte bemærkninger, og derfor lukker jeg listen med korte bemærkninger til Venstres ordfører, jf. forretningsordenen. Så bliver der også mulighed for op til 15 korte bemærkninger til den næste ordfører, hvis der er behov for det.
     Og jeg kan sige, at de korte bemærkninger repræsenterer alle partier undtagen de to regeringspartier.
     Den tredje korte bemærkning kommer her, hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Og inden vi går videre i rækken af korte bemærkninger, kan jeg fortælle, at der er kommet yderligere 7 korte bemærkninger, så vi er oppe på 15 i alt, dvs. 1 times korte bemærkninger, og derfor lukker jeg listen med korte bemærkninger til Venstres ordfører, jf. forretningsordenen. Så bliver der også mulighed for op til 15 korte bemærkninger til den næste ordfører, hvis der er behov for det.
     Og jeg kan sige, at de korte bemærkninger repræsenterer alle partier undtagen de to regeringspartier.
     Den tredje korte bemærkning kommer her, hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

En gang imellem er det svært at tro sine egne ører, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at Venstres ordfører uddybede sine bemærkninger angående den kontanthjælpsfamilie, som består af to voksne og fire børn og har 200 kr. om dagen at leve for, og som derfor har meget svært ved f.eks. at holde børnefødselsdag og få købt nye sko. Jeg hørte Venstres ordfører sige, at svaret fra regeringen var en målrettet indsats over for børnene i daginstitutionerne.
     Jeg kunne godt tænke mig at vide og bare få forklaret, hvordan det skulle kunne betyde, at denne her familie får flere penge, at denne her familie får bedre mulighed for at holde en børnefødselsdag, at denne her familie får bedre mulighed for at købe sko til sine børn.

En gang imellem er det svært at tro sine egne ører, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at Venstres ordfører uddybede sine bemærkninger angående den kontanthjælpsfamilie, som består af to voksne og fire børn og har 200 kr. om dagen at leve for, og som derfor har meget svært ved f.eks. at holde børnefødselsdag og få købt nye sko. Jeg hørte Venstres ordfører sige, at svaret fra regeringen var en målrettet indsats over for børnene i daginstitutionerne.
     Jeg kunne godt tænke mig at vide og bare få forklaret, hvordan det skulle kunne betyde, at denne her familie får flere penge, at denne her familie får bedre mulighed for at holde en børnefødselsdag, at denne her familie får bedre mulighed for at købe sko til sine børn.

Til hr. Jørgen Arbo-Bæhr vil jeg sige, at jeg jo ikke kan kommentere en konkret families situation, for jeg kender ikke forudsætningerne for, hvorledes og hvorfor familien står i den pågældende situation. Jeg kan bare konstatere: Reglerne er således, at når man er en familie med to børn og er ramt, som det her påstås, af kontanthjælpsloftet, så har man sådan med de almindelige huslejeniveauer ca. 11.000 kr. tilbage som rådighedsbeløb. Det er det, jeg kan konstatere. Det er sådan forudsætningerne for en almindelig familie. Men jeg kan jo ikke gå ind her og debattere, når jeg ikke kender forudsætningerne, så det vil jeg undlade.

Til hr. Jørgen Arbo-Bæhr vil jeg sige, at jeg jo ikke kan kommentere en konkret families situation, for jeg kender ikke forudsætningerne for, hvorledes og hvorfor familien står i den pågældende situation. Jeg kan bare konstatere: Reglerne er således, at når man er en familie med to børn og er ramt, som det her påstås, af kontanthjælpsloftet, så har man sådan med de almindelige huslejeniveauer ca. 11.000 kr. tilbage som rådighedsbeløb. Det er det, jeg kan konstatere. Det er sådan forudsætningerne for en almindelig familie. Men jeg kan jo ikke gå ind her og debattere, når jeg ikke kender forudsætningerne, så det vil jeg undlade.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at invitere Venstres ordfører til at møde de her familier, til at møde en eller flere af de familier - de næsten 17.000 mennesker, som er ramt af kontanthjælpsloftet - for i stedet for abstrakte formuleringer om, hvad folk efter statistikken burde, skulle, kunne have til rådighed, så er der her tale om nogle familier, som er mennesker af kød og blod.
     Derfor vil jeg godt benytte lejligheden: Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, må kontakte mig efter denne debat. Så tager vi ud og møder nogle af de mennesker, det handler om, og så kan vi jo der diskutere: Hvordan får de mennesker det bedre og kommer ud af den fattigdomsfælde, de er havnet i på grund af kontanthjælpsloftet?

Jeg vil godt benytte lejligheden til at invitere Venstres ordfører til at møde de her familier, til at møde en eller flere af de familier - de næsten 17.000 mennesker, som er ramt af kontanthjælpsloftet - for i stedet for abstrakte formuleringer om, hvad folk efter statistikken burde, skulle, kunne have til rådighed, så er der her tale om nogle familier, som er mennesker af kød og blod.
     Derfor vil jeg godt benytte lejligheden: Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, må kontakte mig efter denne debat. Så tager vi ud og møder nogle af de mennesker, det handler om, og så kan vi jo der diskutere: Hvordan får de mennesker det bedre og kommer ud af den fattigdomsfælde, de er havnet i på grund af kontanthjælpsloftet?

Nu fremstår det som om, hr. Jørgen Arbo-Bæhr er den eneste, der møder mennesker uden for disse mure. Jeg møder også mennesker, også kontanthjælpsfamilier, så jeg har sådan set en løbende dialog med kontanthjælpsmodtagere og oplever også, at de til tider kan have det svært. Det modsiger jeg ikke. Jeg siger bare, at vi bliver nødt til at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har vi indført loftet over kontanthjælpen.

Nu fremstår det som om, hr. Jørgen Arbo-Bæhr er den eneste, der møder mennesker uden for disse mure. Jeg møder også mennesker, også kontanthjælpsfamilier, så jeg har sådan set en løbende dialog med kontanthjælpsmodtagere og oplever også, at de til tider kan have det svært. Det modsiger jeg ikke. Jeg siger bare, at vi bliver nødt til at holde fast i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har vi indført loftet over kontanthjælpen.

Når vi taler ulighed, så er det selvfølgelig oplagt at spørge til regeringens boligpolitik, skattepolitik, socialpolitik og en hel masse andre områder, men jeg vil i virkeligheden gerne inddrage et helt fjerde område, som er sundhedspolitikken.
     Når nu regeringen gerne vil markere sig som nogle, der tager uligheden seriøst, så kan man jo godt spørge: Hvordan går det med uligheden inden for sundhed? Og spørger man eksperterne, så går det faktisk ikke specielt godt på den måde, at uligheden er stigende. De kan fortælle, at med det, de ved, så er dødeligheden f.eks. blandt kortvarigt uddannede mænd stigende, mens den blandt de langvarigt uddannede, højtuddannede er faldende. Ser man på en københavnsk mand med en lang, videregående uddannelse, så lever han faktisk næsten 7½ år længere end den mand, der kun har uddannelse fra folkeskolen.
     Oven i det er der, kunne man sige, brugerbetaling på voksentandplejeområdet, hvor vi i dag ved, at det rammer utrolig socialt skævt. De, der har kortvarige uddannelser osv., har meget dårlige tænder og har ikke råd til tandlægebehandling, og ikke desto mindre holder regeringen jo fuldstændig hånden over den og siger, at man ikke vil røre ved brugerbetalingen. Hvilket billede synes Venstres ordfører det tegner af regeringen, når det gælder ulighed i sundheden?

Når vi taler ulighed, så er det selvfølgelig oplagt at spørge til regeringens boligpolitik, skattepolitik, socialpolitik og en hel masse andre områder, men jeg vil i virkeligheden gerne inddrage et helt fjerde område, som er sundhedspolitikken.
     Når nu regeringen gerne vil markere sig som nogle, der tager uligheden seriøst, så kan man jo godt spørge: Hvordan går det med uligheden inden for sundhed? Og spørger man eksperterne, så går det faktisk ikke specielt godt på den måde, at uligheden er stigende. De kan fortælle, at med det, de ved, så er dødeligheden f.eks. blandt kortvarigt uddannede mænd stigende, mens den blandt de langvarigt uddannede, højtuddannede er faldende. Ser man på en københavnsk mand med en lang, videregående uddannelse, så lever han faktisk næsten 7½ år længere end den mand, der kun har uddannelse fra folkeskolen.
     Oven i det er der, kunne man sige, brugerbetaling på voksentandplejeområdet, hvor vi i dag ved, at det rammer utrolig socialt skævt. De, der har kortvarige uddannelser osv., har meget dårlige tænder og har ikke råd til tandlægebehandling, og ikke desto mindre holder regeringen jo fuldstændig hånden over den og siger, at man ikke vil røre ved brugerbetalingen. Hvilket billede synes Venstres ordfører det tegner af regeringen, når det gælder ulighed i sundheden?

Med kommunalreformen, som jeg godt er klar over Det Radikale Venstre ikke er en del af, giver vi jo netop - for at vi alle sammen er optaget af, at vi fortsat kan være sunde og raske - nu kommunerne et større ansvar for at forebygge, og det tager de sådan set imod. Det vil de overordentlig gerne, og det tror jeg faktisk kan være en af nøglerne til, at vi alle sammen kan få det lidt bedre: at nogle gruppers problemer med sundheden kan blive forbedret, fordi kommunerne tager et lokalt ansvar og ønsker at gøre en forskel.

Med kommunalreformen, som jeg godt er klar over Det Radikale Venstre ikke er en del af, giver vi jo netop - for at vi alle sammen er optaget af, at vi fortsat kan være sunde og raske - nu kommunerne et større ansvar for at forebygge, og det tager de sådan set imod. Det vil de overordentlig gerne, og det tror jeg faktisk kan være en af nøglerne til, at vi alle sammen kan få det lidt bedre: at nogle gruppers problemer med sundheden kan blive forbedret, fordi kommunerne tager et lokalt ansvar og ønsker at gøre en forskel.

Nu har Det Radikale Venstre faktisk stemt for den sundhedslov, som er en del af kommunalreformen, fordi vi mener, der er nogle rigtige principper i den. Det er rigtigt, at kommunerne får et større ansvar på sundhedsområdet, men at hænge hele sin overfrakke op på den krog og sige, at vi retter hele uligheden i sundheden op ved at give kommunerne et ansvar, når man i øvrigt ikke giver dem nogen penge til at forebygge mere for, virker noget overgjort.
     Så jeg vil stadig spørge, hvis man tager et meget konkret eksempel som brugerbetaling i tandplejen, som kommunerne jo altså ikke kan gøre noget ved - det er faktisk noget, vi skal gøre noget ved herinde: Hvordan har Venstres ordfører det med, at der er en klar, socialt skæv profil på voksentandplejeområdet, og at man samtidig så læner sig tilbage i stolen og siger, at man ikke vil røre ved det overhovedet, at den bare må trives i bedste velgående, vi kan ikke gøre noget ved det?

Nu har Det Radikale Venstre faktisk stemt for den sundhedslov, som er en del af kommunalreformen, fordi vi mener, der er nogle rigtige principper i den. Det er rigtigt, at kommunerne får et større ansvar på sundhedsområdet, men at hænge hele sin overfrakke op på den krog og sige, at vi retter hele uligheden i sundheden op ved at give kommunerne et ansvar, når man i øvrigt ikke giver dem nogen penge til at forebygge mere for, virker noget overgjort.
     Så jeg vil stadig spørge, hvis man tager et meget konkret eksempel som brugerbetaling i tandplejen, som kommunerne jo altså ikke kan gøre noget ved - det er faktisk noget, vi skal gøre noget ved herinde: Hvordan har Venstres ordfører det med, at der er en klar, socialt skæv profil på voksentandplejeområdet, og at man samtidig så læner sig tilbage i stolen og siger, at man ikke vil røre ved det overhovedet, at den bare må trives i bedste velgående, vi kan ikke gøre noget ved det?

Jeg kunne jo så forstå det som et radikalt forslag om brugerbetaling for andre former for sundhedsydelser. Det er måske ikke den måde, jeg skal forstå det pågældende forslag på, for finansieringen skal jo findes. Men jeg kunne måske tolke det i retning af, at Det Radikale Venstre støtter op omkring Socialdemokraternes forslag om, at det skal koste penge at gå til egen læge. Og der kan man sige, at det måske ikke lige præcis er det tiltag, vi skal tage for at hjælpe folk til at få en bedre sundhed.

Jeg kunne jo så forstå det som et radikalt forslag om brugerbetaling for andre former for sundhedsydelser. Det er måske ikke den måde, jeg skal forstå det pågældende forslag på, for finansieringen skal jo findes. Men jeg kunne måske tolke det i retning af, at Det Radikale Venstre støtter op omkring Socialdemokraternes forslag om, at det skal koste penge at gå til egen læge. Og der kan man sige, at det måske ikke lige præcis er det tiltag, vi skal tage for at hjælpe folk til at få en bedre sundhed.

Nu har vi hørt Venstres ordfører sige, at der ikke er noget fattigdomsproblem i Danmark. Vi har hørt Venstres ordfører sige, at kontanthjælpsloftet ikke er noget problem. Så kunne jeg godt tænke mig at fokusere lidt på et problem, der er ved kontanthjælpsloftet, og som statsministeren selv har fremhævet.
     Statsministeren siger nemlig i Jyllands-Posten den 14. december, at man må se på, om man kan løse sindslidendes problem med kontanthjælpsloftet. Det var vi selvfølgelig glade for, for vi synes, det er et kæmpe problem, at sindslidende bliver ramt på den her måde. De har nok i deres liv at slås med på grund af deres sygdom. Der er ingen grund til, at de også bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Det var vi så glade for statsministeren sagde.
     Desværre gik der kun nogle dage, så havde vi en debat her i Folketinget, hvor beskæftigelsesministeren sagde, at han var uenig med statsministeren i det.

     Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om Venstres ordfører er enig med statsministeren, der ifølge Jyllands-Posten den 14. december siger, at der skal ske ændringer i kontanthjælpsloftet for sindslidende, eller om Venstres ordfører er enig med beskæftigelsesministeren, som afviser, at der skal ske ændringer.

Nu har vi hørt Venstres ordfører sige, at der ikke er noget fattigdomsproblem i Danmark. Vi har hørt Venstres ordfører sige, at kontanthjælpsloftet ikke er noget problem. Så kunne jeg godt tænke mig at fokusere lidt på et problem, der er ved kontanthjælpsloftet, og som statsministeren selv har fremhævet.
     Statsministeren siger nemlig i Jyllands-Posten den 14. december, at man må se på, om man kan løse sindslidendes problem med kontanthjælpsloftet. Det var vi selvfølgelig glade for, for vi synes, det er et kæmpe problem, at sindslidende bliver ramt på den her måde. De har nok i deres liv at slås med på grund af deres sygdom. Der er ingen grund til, at de også bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Det var vi så glade for statsministeren sagde.
     Desværre gik der kun nogle dage, så havde vi en debat her i Folketinget, hvor beskæftigelsesministeren sagde, at han var uenig med statsministeren i det.

     Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om Venstres ordfører er enig med statsministeren, der ifølge Jyllands-Posten den 14. december siger, at der skal ske ændringer i kontanthjælpsloftet for sindslidende, eller om Venstres ordfører er enig med beskæftigelsesministeren, som afviser, at der skal ske ændringer.

Hvad angår mennesker med en sindslidelse, som kan have det overordentlig svært, finder jeg det afgørende, at vi hjælper dem både med behandling og med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det har vi bl.a. gjort med et tiltag med en vikarordning, der kan støtte op omkring, at vi får etableret flere arbejdskontrakter ude på virksomhederne netop for de sindslidende, så arbejdsgiveren ikke skal stå og være usikker på, om hr. Jensen nu også kommer i morgen, og hvis han ikke kommer, så har vi altså en vikarordning, der støtter op omkring det.
     Jeg tror nemlig, det er afgørende, at vi kombinerer behandling og tilbud om job, hvad angår den her gruppe.

Hvad angår mennesker med en sindslidelse, som kan have det overordentlig svært, finder jeg det afgørende, at vi hjælper dem både med behandling og med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det har vi bl.a. gjort med et tiltag med en vikarordning, der kan støtte op omkring, at vi får etableret flere arbejdskontrakter ude på virksomhederne netop for de sindslidende, så arbejdsgiveren ikke skal stå og være usikker på, om hr. Jensen nu også kommer i morgen, og hvis han ikke kommer, så har vi altså en vikarordning, der støtter op omkring det.
     Jeg tror nemlig, det er afgørende, at vi kombinerer behandling og tilbud om job, hvad angår den her gruppe.

Man må sige, at ordføreren på ingen måde besvarede mit spørgsmål. Jeg vil godt spørge Venstres ordfører: Er Venstres ordfører enig med statsministeren, når statsministeren den
14. december i Jyllands-Posten siger, at hvis sindslidende bliver ramt af kontanthjælpsloftet og det giver uheldige konsekvenser, så må man gøre noget ved det? Eller er Venstres ordfører enig med beskæftigelsesministeren, der under debatten om B 7 siger, at der ikke skal ske nogen ændringer i kontanthjælpsloftet? Kort sagt: Vil Venstre gøre noget for de sindslidende, der ud over at have deres sygdom også bliver ramt af kontanthjælpsloftet, eller var det bare en gang snak, som Venstres ordfører leverede i sit første svar?

Man må sige, at ordføreren på ingen måde besvarede mit spørgsmål. Jeg vil godt spørge Venstres ordfører: Er Venstres ordfører enig med statsministeren, når statsministeren den
14. december i Jyllands-Posten siger, at hvis sindslidende bliver ramt af kontanthjælpsloftet og det giver uheldige konsekvenser, så må man gøre noget ved det? Eller er Venstres ordfører enig med beskæftigelsesministeren, der under debatten om B 7 siger, at der ikke skal ske nogen ændringer i kontanthjælpsloftet? Kort sagt: Vil Venstre gøre noget for de sindslidende, der ud over at have deres sygdom også bliver ramt af kontanthjælpsloftet, eller var det bare en gang snak, som Venstres ordfører leverede i sit første svar?

Jeg synes, at man skal tage de initiativer, der er nødvendige for at hjælpe sindslidende, ikke bare med behandling, men også således, at de kommer i job, så de slet ikke er omfattet af kontanthjælpsreglerne. Det synes jeg skal være målsætningen. Det er den indgangsvinkel, jeg har, til at løse det problem.

Jeg synes, at man skal tage de initiativer, der er nødvendige for at hjælpe sindslidende, ikke bare med behandling, men også således, at de kommer i job, så de slet ikke er omfattet af kontanthjælpsreglerne. Det synes jeg skal være målsætningen. Det er den indgangsvinkel, jeg har, til at løse det problem.

Men det er jo sådan set et meget interessant spørgsmål og tema, fru Lotte Bundsgaard rejser, for kontanthjælpsloftet er jo netop noget, som er blevet betragtet som sådan en ulighedskanon, hvor man netop får placeret nogle mennesker på et niveau, hvor der er tale om en ganske betydelig ulighed i forhold til resten af samfundet. Der taler hr. Hans Andersen jo varmt for, at det skulle kunne betale sig at arbejde, men det, der må være det afgørende, er, om den målgruppe, man rammer, også har en chance for at arbejde.
     Der vil jeg gerne spørge, når nu hr. Hans Andersen nægter at forholde sig til, at der er to ministre fra regeringen, der mener noget forskelligt, om hr. Hans Andersen så er enig med hr. Helge Adam Møller fra Det Konservative Folkeparti, som i Børsen den 13. december har sagt, at den konservative holdning er:
     Vi straffer ikke syge mennesker, uanset om de er murerarbejdsmænd og har brækket et ben eller er psykisk syge.
     Er hr. Hans Andersen enig i, at hvis det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, ikke det bare skal være en undskyldning for ulighed, så skal det rettes mod folk, der rent faktisk kan arbejde?

Men det er jo sådan set et meget interessant spørgsmål og tema, fru Lotte Bundsgaard rejser, for kontanthjælpsloftet er jo netop noget, som er blevet betragtet som sådan en ulighedskanon, hvor man netop får placeret nogle mennesker på et niveau, hvor der er tale om en ganske betydelig ulighed i forhold til resten af samfundet. Der taler hr. Hans Andersen jo varmt for, at det skulle kunne betale sig at arbejde, men det, der må være det afgørende, er, om den målgruppe, man rammer, også har en chance for at arbejde.
     Der vil jeg gerne spørge, når nu hr. Hans Andersen nægter at forholde sig til, at der er to ministre fra regeringen, der mener noget forskelligt, om hr. Hans Andersen så er enig med hr. Helge Adam Møller fra Det Konservative Folkeparti, som i Børsen den 13. december har sagt, at den konservative holdning er:
     Vi straffer ikke syge mennesker, uanset om de er murerarbejdsmænd og har brækket et ben eller er psykisk syge.
     Er hr. Hans Andersen enig i, at hvis det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, ikke det bare skal være en undskyldning for ulighed, så skal det rettes mod folk, der rent faktisk kan arbejde?

Det skal være således, at hvis man er syg og ude af stand til
i fremtiden på noget tidspunkt at komme til at arbejde, så skal man da indstilles til en førtidspension. Sådan er reglerne. Men hvis man kan være syg i en midlertidig periode, og alligevel måske besidder nogle enkelte ressourcer, så skal man da arbejde for det. Det er da et svigt af dimensioner at sige: Vi parkerer lige det enkelte menneske på førtidspension, for så er vedkommende ikke omfattet af reglerne, men så er der heller ikke udsigt til at få et job og få forbedret sin tilværelse. Næ, vi skal give dem behandling, og vi skal tilbyde dem et job. Det mener jeg er løsningen.

Det skal være således, at hvis man er syg og ude af stand til
i fremtiden på noget tidspunkt at komme til at arbejde, så skal man da indstilles til en førtidspension. Sådan er reglerne. Men hvis man kan være syg i en midlertidig periode, og alligevel måske besidder nogle enkelte ressourcer, så skal man da arbejde for det. Det er da et svigt af dimensioner at sige: Vi parkerer lige det enkelte menneske på førtidspension, for så er vedkommende ikke omfattet af reglerne, men så er der heller ikke udsigt til at få et job og få forbedret sin tilværelse. Næ, vi skal give dem behandling, og vi skal tilbyde dem et job. Det mener jeg er løsningen.

Jamen det var jo udmærket, hvis kontanthjælpsloftet kun skulle gælde dem, som havde fået tilbud om et job. Så var man da kommet langt, hvis det er det hr. Hans Andersen mener er hr. Hans Andersens tredje bidrag til, hvad der skal ændres på kontanthjælpsloftet. Det ville være udmærket.
     Jeg tror ikke, det var det, hr. Hans Andersen mente. Det, der er det relevante her, er, at med den matchgruppekategorisering, som er indført af beskæftigelsesministeren, er det sådan, at hvis man er matchgruppe 4 eller matchgruppe 5, så ligger det i definitionen, at man er ude af stand til arbejde på ordinære vilkår. Det er derfor, det er interessant at få at vide:
     Det her med, at det skal kunne betale sig at arbejde, skal det også gælde for de psykisk syge? Skal det gælde for murerarbejdsmanden, som har brækket et ben og derfor ikke kan arbejde? Skal de også rammes af kontanthjælpsloftet? Eller er det sådan, at vi skal arbejde på at mindske uligheden i samfundet og derfor også må indrette kontanthjælpsloftet, så det i hvert fald ikke rammer folk, som ikke har en chance for at gøre noget ved deres situation?

Jamen det var jo udmærket, hvis kontanthjælpsloftet kun skulle gælde dem, som havde fået tilbud om et job. Så var man da kommet langt, hvis det er det hr. Hans Andersen mener er hr. Hans Andersens tredje bidrag til, hvad der skal ændres på kontanthjælpsloftet. Det ville være udmærket.
     Jeg tror ikke, det var det, hr. Hans Andersen mente. Det, der er det relevante her, er, at med den matchgruppekategorisering, som er indført af beskæftigelsesministeren, er det sådan, at hvis man er matchgruppe 4 eller matchgruppe 5, så ligger det i definitionen, at man er ude af stand til arbejde på ordinære vilkår. Det er derfor, det er interessant at få at vide:
     Det her med, at det skal kunne betale sig at arbejde, skal det også gælde for de psykisk syge? Skal det gælde for murerarbejdsmanden, som har brækket et ben og derfor ikke kan arbejde? Skal de også rammes af kontanthjælpsloftet? Eller er det sådan, at vi skal arbejde på at mindske uligheden i samfundet og derfor også må indrette kontanthjælpsloftet, så det i hvert fald ikke rammer folk, som ikke har en chance for at gøre noget ved deres situation?

Nu synes jeg, det er vigtigt at sige med hensyn til murerarbejdsmanden, som har brækket benet, at hvis det er forholdsvis simpelt, så er der i hvert fald mig bekendt en god chance for, at han kan komme meget hurtigt tilbage i arbejde. Det er det ene svar.
     Svaret på det andet om personen med en sindslidelse er, at der handler det jo om en målrettet behandling, og det handler om at tilbyde nogle job, som er så fleksible og også tager hensyn til det menneske, der kan have problemer med mandag eller fredag at overskue tilværelsen. Det er det, jeg mener med, at vi skal indrette arbejdsmarkedet så fleksibelt, at det også giver mulighed for, at de sindslidende kan være med.

Nu synes jeg, det er vigtigt at sige med hensyn til murerarbejdsmanden, som har brækket benet, at hvis det er forholdsvis simpelt, så er der i hvert fald mig bekendt en god chance for, at han kan komme meget hurtigt tilbage i arbejde. Det er det ene svar.
     Svaret på det andet om personen med en sindslidelse er, at der handler det jo om en målrettet behandling, og det handler om at tilbyde nogle job, som er så fleksible og også tager hensyn til det menneske, der kan have problemer med mandag eller fredag at overskue tilværelsen. Det er det, jeg mener med, at vi skal indrette arbejdsmarkedet så fleksibelt, at det også giver mulighed for, at de sindslidende kan være med.

Jeg vil godt spørge hr. Hans Andersen, om han er enig med socialministeren i, at ulighed skaber vækst og er forudsætningen for et dynamisk samfund.

Jeg vil godt spørge hr. Hans Andersen, om han er enig med socialministeren i, at ulighed skaber vækst og er forudsætningen for et dynamisk samfund.

Nej. Målet er ikke øget ulighed, målet er vækst og velstand, således at vi kan hjælpe de udsatte mennesker, vi har i vores samfund, dem, der har et misbrug, dem, der er sindslidende. Det er vigtigt at holde fast i. Vi ønsker fortsat vækst, fortsat velstand, så vi netop kan give de mennesker, der har brug for hjælp, en ordentlig hjælp.

Nej. Målet er ikke øget ulighed, målet er vækst og velstand, således at vi kan hjælpe de udsatte mennesker, vi har i vores samfund, dem, der har et misbrug, dem, der er sindslidende. Det er vigtigt at holde fast i. Vi ønsker fortsat vækst, fortsat velstand, så vi netop kan give de mennesker, der har brug for hjælp, en ordentlig hjælp.

Så er det, jeg ikke helt forstår, hvorfor hr. Hans Andersen med de her spørgsmål gang på gang forsvarer, at mennesker løber ind i et kontanthjælpsloft. Svaret har hver gang været:
Jamen vi vil sørge for, at de får et arbejde.
     Hvorfor er hr. Hans Andersen så ikke indstillet på at sørge for at fjerne forudsætningen for, at man kan ryge ind under loftet? Det er, at man rent faktisk får tilbudt et konkret arbejde på de her 300 timer, det er nødvendigt at få, af kommunen. Hvorfor vil hr. Hans Andersen ikke være med til det? Hvorfor overlades det til den enkelte psykisk syge, folk med misbrug og andre at gå ned i fattigdom og løbe ind i det der loft i stedet for at få det, som hr. Hans Andersen jo hele tiden snakker om, nemlig arbejde? Hvorfor vil regeringspartierne ikke være med til at sikre forudsætningen for, at man undgår at løbe ind i kontanthjælpsloftet, nemlig at man konkret får et stykke arbejde?

Så er det, jeg ikke helt forstår, hvorfor hr. Hans Andersen med de her spørgsmål gang på gang forsvarer, at mennesker løber ind i et kontanthjælpsloft. Svaret har hver gang været:
Jamen vi vil sørge for, at de får et arbejde.
     Hvorfor er hr. Hans Andersen så ikke indstillet på at sørge for at fjerne forudsætningen for, at man kan ryge ind under loftet? Det er, at man rent faktisk får tilbudt et konkret arbejde på de her 300 timer, det er nødvendigt at få, af kommunen. Hvorfor vil hr. Hans Andersen ikke være med til det? Hvorfor overlades det til den enkelte psykisk syge, folk med misbrug og andre at gå ned i fattigdom og løbe ind i det der loft i stedet for at få det, som hr. Hans Andersen jo hele tiden snakker om, nemlig arbejde? Hvorfor vil regeringspartierne ikke være med til at sikre forudsætningen for, at man undgår at løbe ind i kontanthjælpsloftet, nemlig at man konkret får et stykke arbejde?

Det er jo også en hovedopgave for kommunerne at hjælpe de udsatte mennesker med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en hovedopgave, kommunerne har, at tage fat i de her mennesker, og det kan godt være, at de i perioder af deres liv også har et problem med alkohol, men så må man arbejde på to felter og behandle de mennesker, der har alkoholproblemer, samtidig med at man hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Man skal jo ikke vente på, at folk nødvendigvis kommer ud af deres alkoholproblemer, hvorefter man så skal skabe nogle job til dem. Man skal kombinere de her ting. Det er faktisk gjort med stor succes i flere kommuner.

Det er jo også en hovedopgave for kommunerne at hjælpe de udsatte mennesker med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en hovedopgave, kommunerne har, at tage fat i de her mennesker, og det kan godt være, at de i perioder af deres liv også har et problem med alkohol, men så må man arbejde på to felter og behandle de mennesker, der har alkoholproblemer, samtidig med at man hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Man skal jo ikke vente på, at folk nødvendigvis kommer ud af deres alkoholproblemer, hvorefter man så skal skabe nogle job til dem. Man skal kombinere de her ting. Det er faktisk gjort med stor succes i flere kommuner.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste korte bemærkning er fra fru Lise von Seelen.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste korte bemærkning er fra fru Lise von Seelen.

Til vurderingen af, at der er mere ulighed i samfundet nu end for år tilbage, siger hr. Hans Andersen, at han ikke er enig
i det udsagn, fordi der henvises til en undersøgelse, en statistik, som er fra 2000 og 2003. Samtidig har vi jo lige inden jul fået en rapport, som Socialforskningsinstituttet har lavet på opfordring fra regeringen og ministeren, og vi har i sidste uge også fået udmeldinger fra Socialforskningsinstituttet om, at arbejdet med de mest udsatte er stagneret. Hvad er det, der gør, at ordføreren hellere vil forholde sig til statistikker, der er 2-3 år gamle, i stedet for at forholde sig til aktuelle udsagn, som er fremsat af kompetente folk, som er meget tæt på netop de mest udsatte her?

Til vurderingen af, at der er mere ulighed i samfundet nu end for år tilbage, siger hr. Hans Andersen, at han ikke er enig
i det udsagn, fordi der henvises til en undersøgelse, en statistik, som er fra 2000 og 2003. Samtidig har vi jo lige inden jul fået en rapport, som Socialforskningsinstituttet har lavet på opfordring fra regeringen og ministeren, og vi har i sidste uge også fået udmeldinger fra Socialforskningsinstituttet om, at arbejdet med de mest udsatte er stagneret. Hvad er det, der gør, at ordføreren hellere vil forholde sig til statistikker, der er 2-3 år gamle, i stedet for at forholde sig til aktuelle udsagn, som er fremsat af kompetente folk, som er meget tæt på netop de mest udsatte her?

Den rapport, som de frivillige organisationer har bidraget til, mener jeg ikke kan ses som udtryk for en stigende ulighed. Den peger på, at der er nogle af de mennesker, som de frivillige organisationer kommer i kontakt med, der har det svært, men når man så spørger amterne, som har ansvaret for de mennesker, der midlertidigt ikke har noget sted at bo, svarer de jo, at de hjælper folk, de hjælper dem på en mere kvalificeret måde. Bare et enkelt eksempel: I Frederiksborg Amt er der faktisk etableret et natherberg, som man nu måske overvejer at lukke, fordi der ikke kommer nogen.
     Så jeg mener, at vi bliver nødt til at have afdækket det her område. Og derfor glæder det mig, at socialministeren har taget initiativ til at mødes med de frivillige organisationer, således at vi kan få afdækket, hvad det er for nogle problemstillinger, de er optaget af.

Den rapport, som de frivillige organisationer har bidraget til, mener jeg ikke kan ses som udtryk for en stigende ulighed. Den peger på, at der er nogle af de mennesker, som de frivillige organisationer kommer i kontakt med, der har det svært, men når man så spørger amterne, som har ansvaret for de mennesker, der midlertidigt ikke har noget sted at bo, svarer de jo, at de hjælper folk, de hjælper dem på en mere kvalificeret måde. Bare et enkelt eksempel: I Frederiksborg Amt er der faktisk etableret et natherberg, som man nu måske overvejer at lukke, fordi der ikke kommer nogen.
     Så jeg mener, at vi bliver nødt til at have afdækket det her område. Og derfor glæder det mig, at socialministeren har taget initiativ til at mødes med de frivillige organisationer, således at vi kan få afdækket, hvad det er for nogle problemstillinger, de er optaget af.

Jeg må altså konstatere, at ordføreren hellere vil kigge på gamle data fra 2003 end at forholde sig til aktuelle ting, som vi faktisk bliver præsenteret for nu som politikere.
     I ordførertalen sagde hr. Hans Andersen, at det er vigtigt, at børn får tidlig hjælp, og at de får den rigtige hjælp. Og så er det, jeg spørger mig selv om, hvordan hr. Hans Andersen tror det vil gå, når nu regeringen har bedt kommunerne åbne deres budgetter igen. Vi har jo fået en lind strøm af udsagn fra kommunerne, der fortæller os, at hvis de skal kunne imødekomme regeringens ønske om at reducere i budgetterne, så vil det komme til at gå ud over de programmer, der bl.a. vedrører de mest udsatte børn og unge, og det vil også komme til at vedrøre de programmer, som angår ældreområdet. Det er jo ikke bare en enkelt kommune, der fortæller os det, det kommer faktisk i en lind strøm til os. Så hvis man ikke kan opfatte de signaler, er det, fordi man går med skyklapper på. Hvordan har ordføreren det med det, når nu kommunerne skal ud at file i de her kerneområder?

Jeg må altså konstatere, at ordføreren hellere vil kigge på gamle data fra 2003 end at forholde sig til aktuelle ting, som vi faktisk bliver præsenteret for nu som politikere.
     I ordførertalen sagde hr. Hans Andersen, at det er vigtigt, at børn får tidlig hjælp, og at de får den rigtige hjælp. Og så er det, jeg spørger mig selv om, hvordan hr. Hans Andersen tror det vil gå, når nu regeringen har bedt kommunerne åbne deres budgetter igen. Vi har jo fået en lind strøm af udsagn fra kommunerne, der fortæller os, at hvis de skal kunne imødekomme regeringens ønske om at reducere i budgetterne, så vil det komme til at gå ud over de programmer, der bl.a. vedrører de mest udsatte børn og unge, og det vil også komme til at vedrøre de programmer, som angår ældreområdet. Det er jo ikke bare en enkelt kommune, der fortæller os det, det kommer faktisk i en lind strøm til os. Så hvis man ikke kan opfatte de signaler, er det, fordi man går med skyklapper på. Hvordan har ordføreren det med det, når nu kommunerne skal ud at file i de her kerneområder?

Nu er det jo således, at kommunerne og amterne har budgetteret med en vækst, og det, vi så drøfter her i Folketinget, er, hvor stor væksten skal være. Det, jeg har noteret mig flere steder i kommunerne, er jo, at man må udskyde etableringen af en svømmehal, det er jo, at etableringen af forskellige ting må udskydes.
     Jeg har stor tillid til kommunalpolitikerne. Det første sted, man vil reducere, er da ikke for de udsatte. Det er da et udtryk for mistillid fra vores side, hvis vi tror, at det er det første sted, kommunalpolitikerne vil reducere deres budgetter. Den opfattelse deler jeg ikke.

Nu er det jo således, at kommunerne og amterne har budgetteret med en vækst, og det, vi så drøfter her i Folketinget, er, hvor stor væksten skal være. Det, jeg har noteret mig flere steder i kommunerne, er jo, at man må udskyde etableringen af en svømmehal, det er jo, at etableringen af forskellige ting må udskydes.
     Jeg har stor tillid til kommunalpolitikerne. Det første sted, man vil reducere, er da ikke for de udsatte. Det er da et udtryk for mistillid fra vores side, hvis vi tror, at det er det første sted, kommunalpolitikerne vil reducere deres budgetter. Den opfattelse deler jeg ikke.

Jeg vil godt fortsætte, hvor hr. Hans Andersen stoppede, med at der er lagt et loft over væksten i det offentlige forbrug, og at det er det, der gør, at der nu må skæres ned og udskydes projekter.
     Hvad er egentlig grunden til, at det er så magtpåliggende for Venstre, at det offentlige forbrug kun må stige med 0,5 pct., mens det private forbrug stiger med 3,5 pct.? Kunne man ikke sige, at det private forbrug skulle stige med måske bare 3 eller 2,5 eller 2 pct., sådan at der kunne blive lidt mere luft til det offentlige forbrug, så vi kunne tage hånd om de udstødte, hånd om de marginaliserede grupper?
     Det er jo lidt grotesk, at man er i en situation, hvor en person kan gå arbejdsløs og få hjælp af arbejdsformidlingen til at komme ud. Lykkes det ikke, går vedkommende på bistandshjælp. Lykkes det heller ikke der kommunen eller formidlingen at få folk i job, jamen så bliver de pågældende ramt af kontanthjælpsloftet, medmindre man af sig selv som marginaliseret med andre problemer end ledighed kan finde sig et arbejde.
     Er det virkelig Venstres politik, at når man er skubbet helt ud over grænsen, helt ud over kanten, så må man klare sig selv? Og kan man ikke det, så ryger man yderligere ned i økonomi. Der er faktisk over 20.000 danskere, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, efter de er blevet marginaliseret. Er det Venstres politik?

Jeg vil godt fortsætte, hvor hr. Hans Andersen stoppede, med at der er lagt et loft over væksten i det offentlige forbrug, og at det er det, der gør, at der nu må skæres ned og udskydes projekter.
     Hvad er egentlig grunden til, at det er så magtpåliggende for Venstre, at det offentlige forbrug kun må stige med 0,5 pct., mens det private forbrug stiger med 3,5 pct.? Kunne man ikke sige, at det private forbrug skulle stige med måske bare 3 eller 2,5 eller 2 pct., sådan at der kunne blive lidt mere luft til det offentlige forbrug, så vi kunne tage hånd om de udstødte, hånd om de marginaliserede grupper?
     Det er jo lidt grotesk, at man er i en situation, hvor en person kan gå arbejdsløs og få hjælp af arbejdsformidlingen til at komme ud. Lykkes det ikke, går vedkommende på bistandshjælp. Lykkes det heller ikke der kommunen eller formidlingen at få folk i job, jamen så bliver de pågældende ramt af kontanthjælpsloftet, medmindre man af sig selv som marginaliseret med andre problemer end ledighed kan finde sig et arbejde.
     Er det virkelig Venstres politik, at når man er skubbet helt ud over grænsen, helt ud over kanten, så må man klare sig selv? Og kan man ikke det, så ryger man yderligere ned i økonomi. Der er faktisk over 20.000 danskere, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, efter de er blevet marginaliseret. Er det Venstres politik?

Venstres politik er netop at tage fat i mennesker på kontanthjælp og give dem det job, de har brug for.
     Netop i dag og i dagens Danmark er der jo en voldsom vækst, og jeg synes, at alle muligheder for, at vi netop kan få de udsatte grupper i arbejde, ligger foran os. Det er da her, vi kan bidrage positivt til, at de udsatte grupper kommer ind på arbejdsmarkedet. Jeg synes da, at alle forudsætninger er til stede.
     Her handler det om, at vi hver især påtager os et ansvar, og specielt at kommunerne her påtager sig et ansvar for at hjælpe de udsatte grupper.

Venstres politik er netop at tage fat i mennesker på kontanthjælp og give dem det job, de har brug for.
     Netop i dag og i dagens Danmark er der jo en voldsom vækst, og jeg synes, at alle muligheder for, at vi netop kan få de udsatte grupper i arbejde, ligger foran os. Det er da her, vi kan bidrage positivt til, at de udsatte grupper kommer ind på arbejdsmarkedet. Jeg synes da, at alle forudsætninger er til stede.
     Her handler det om, at vi hver især påtager os et ansvar, og specielt at kommunerne her påtager sig et ansvar for at hjælpe de udsatte grupper.

Jo, kommunerne, men jeg taler om regeringens ansvar.
     Ordføreren var inde på lidt tidligere, at der ikke er kommet flere på kontanthjælp over år. Det er sådan set korrekt, antallet af kontanthjælpsmodtagere har igennem de sidste 3-4 år været nogenlunde konstant. Det, ordføreren om ikke glemmer, men så fornægter, er, at af den pulje af kontanthjælpsmodtagere er der faktisk 22.000, som er ramt af kontanthjælpsloftet, det vil sige, at de ikke er blevet hjulpet. De er blevet skubbet ud. De er blevet marginaliseret. De er hældt ud over kanten.
     Så er spørgsmålet: Når det nu er virkeligheden, at de ikke er kommet i arbejde på trods af opsvinget, er det så en selvstændig politik hos Venstre, at grupper i samfundet partout skal have lavere ydelser og dermed skubbes ud i decideret fattigdom? Er det det, der er Venstres vision som regeringsmagt i et af verdens allerallerrigeste lande? Er det virkelig en vision fra Venstre? Det er ikke sikkert, det er en vision. Det er en konsekvens af Venstres og Dansk Folkepartis politik.

Jo, kommunerne, men jeg taler om regeringens ansvar.
     Ordføreren var inde på lidt tidligere, at der ikke er kommet flere på kontanthjælp over år. Det er sådan set korrekt, antallet af kontanthjælpsmodtagere har igennem de sidste 3-4 år været nogenlunde konstant. Det, ordføreren om ikke glemmer, men så fornægter, er, at af den pulje af kontanthjælpsmodtagere er der faktisk 22.000, som er ramt af kontanthjælpsloftet, det vil sige, at de ikke er blevet hjulpet. De er blevet skubbet ud. De er blevet marginaliseret. De er hældt ud over kanten.
     Så er spørgsmålet: Når det nu er virkeligheden, at de ikke er kommet i arbejde på trods af opsvinget, er det så en selvstændig politik hos Venstre, at grupper i samfundet partout skal have lavere ydelser og dermed skubbes ud i decideret fattigdom? Er det det, der er Venstres vision som regeringsmagt i et af verdens allerallerrigeste lande? Er det virkelig en vision fra Venstre? Det er ikke sikkert, det er en vision. Det er en konsekvens af Venstres og Dansk Folkepartis politik.

Jeg tror, vi bliver nødt til at holde fast i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når hr. Ole Sohn skitserer, at når man rammer loftet, så er der ingen hjælp mere at hente nogen steder, er det jo ikke korrekt. Der er jo stadig væk en forpligtelse fra kommunernes side til at hjælpe disse mennesker. De har ramt loftet, det er rigtigt, men når man rammer loftet, så kan selv 5 timers arbejde være med til, at man får ekstra. Og det kan jo betale sig at arbejde. Det synes jeg er fornuftigt.
     Så det, det handler om, er at finde de job og koble dem med de kontanthjælpsmodtagere.

Jeg tror, vi bliver nødt til at holde fast i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Når hr. Ole Sohn skitserer, at når man rammer loftet, så er der ingen hjælp mere at hente nogen steder, er det jo ikke korrekt. Der er jo stadig væk en forpligtelse fra kommunernes side til at hjælpe disse mennesker. De har ramt loftet, det er rigtigt, men når man rammer loftet, så kan selv 5 timers arbejde være med til, at man får ekstra. Og det kan jo betale sig at arbejde. Det synes jeg er fornuftigt.
     Så det, det handler om, er at finde de job og koble dem med de kontanthjælpsmodtagere.

De her mange spørgsmål, og skal vi kalde dem svar på spørgsmål om kontanthjælpsloftets effekt, viser, at det er en god idé at gentage tilbuddet fra Enhedslisten om, at Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, kan få lov til at komme med os ud, så vil vi vise virkeligheden, og hvordan nogle af de kontanthjælpsmodtagere, som er ramt af regeringens og Dansk Folkepartis politik, faktisk har det. Jeg synes, det ville være en god idé at tage imod tilbuddet.
     Lad os så tage en helt anden gruppe: pensionisterne. Det er en gruppe, hvor ulighederne i øjeblikket vokser dramatisk, fordi de pensionister, der ikke haft råd til at spare op selv, bliver meget, meget fattigere end dem, der har haft råd til at spare op selv. Det skyldes jo, at dem, der sparer op selv, giver vi via skattefradragsretten et enormt statstilskud til deres pensionsopsparing.
     Vi fik forleden dag fra skatteministeren et svar, der viser, at den fattigste del af befolkningen får et tilskud fra staten til deres opsparing til pension på 400 kr. om året, hvorimod folk i den rigeste del af befolkningen årligt hver får et tilskud fra staten på 112.000 kr. til deres private pensionsopsparing. 400 kr. til de fattige om året,
112.000 kr. til de rige. Tror hr. Hans Andersen ikke, at det vil skabe øget ulighed blandt pensionisterne?

De her mange spørgsmål, og skal vi kalde dem svar på spørgsmål om kontanthjælpsloftets effekt, viser, at det er en god idé at gentage tilbuddet fra Enhedslisten om, at Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, kan få lov til at komme med os ud, så vil vi vise virkeligheden, og hvordan nogle af de kontanthjælpsmodtagere, som er ramt af regeringens og Dansk Folkepartis politik, faktisk har det. Jeg synes, det ville være en god idé at tage imod tilbuddet.
     Lad os så tage en helt anden gruppe: pensionisterne. Det er en gruppe, hvor ulighederne i øjeblikket vokser dramatisk, fordi de pensionister, der ikke haft råd til at spare op selv, bliver meget, meget fattigere end dem, der har haft råd til at spare op selv. Det skyldes jo, at dem, der sparer op selv, giver vi via skattefradragsretten et enormt statstilskud til deres pensionsopsparing.
     Vi fik forleden dag fra skatteministeren et svar, der viser, at den fattigste del af befolkningen får et tilskud fra staten til deres opsparing til pension på 400 kr. om året, hvorimod folk i den rigeste del af befolkningen årligt hver får et tilskud fra staten på 112.000 kr. til deres private pensionsopsparing. 400 kr. til de fattige om året,
112.000 kr. til de rige. Tror hr. Hans Andersen ikke, at det vil skabe øget ulighed blandt pensionisterne?

Med hensyn til pensionister må jeg sige, at hvis man er pensionist og sidder i en ejerbolig, så kan man i hvert fald glæde sig over, at det ikke er Enhedslisten, der vedtager lovforslag her i Folketinget, for så måtte man jo flytte fra hus og hjem. Man måtte simpelt hen begynde at spise sine mursten for at kunne overleve.
     Regeringen og Dansk Folkeparti har målrettet hjulpet de økonomisk svagest stillede pensionister med en ældrecheck. Det synes jeg er en fornuftig måde, og derfor anerkender jeg ikke, at vi gennemfører politik, der fører til øget ulighed over for de ældre.

Med hensyn til pensionister må jeg sige, at hvis man er pensionist og sidder i en ejerbolig, så kan man i hvert fald glæde sig over, at det ikke er Enhedslisten, der vedtager lovforslag her i Folketinget, for så måtte man jo flytte fra hus og hjem. Man måtte simpelt hen begynde at spise sine mursten for at kunne overleve.
     Regeringen og Dansk Folkeparti har målrettet hjulpet de økonomisk svagest stillede pensionister med en ældrecheck. Det synes jeg er en fornuftig måde, og derfor anerkender jeg ikke, at vi gennemfører politik, der fører til øget ulighed over for de ældre.

Nu har Enhedslisten altså ikke fremsat noget forslag om at beskatte folk fra hus og hjem. Det er noget, Venstre har stået og fundet på i fri fantasi.
     Det, jeg spurgte om, og det må man kunne forholde sig til, også selv om man måske ikke lige er ekspert i skattepolitik, er, at når vi ifølge skatteministeren har en ordning, hvor de fattigste i samfundet får et bidrag til deres private pensionsopsparing på noget nær nul, 400 kr. om året, mens den rigeste del af befolkningen ifølge samme svar
i gennemsnit hvert år får et skattetilskud til deres private opsparing på 112.000 kr., er det så ikke evident, er det så ikke indlysende, at den forskel i tilskud via skatten vil skabe nogle afsindige forskelle i indkomster mellem fremtidens pensionister? Og bør en socialordfører ikke interessere sig for det og forholde sig til, om det er klogt at opretholde sådan et skattesystem?

Nu har Enhedslisten altså ikke fremsat noget forslag om at beskatte folk fra hus og hjem. Det er noget, Venstre har stået og fundet på i fri fantasi.
     Det, jeg spurgte om, og det må man kunne forholde sig til, også selv om man måske ikke lige er ekspert i skattepolitik, er, at når vi ifølge skatteministeren har en ordning, hvor de fattigste i samfundet får et bidrag til deres private pensionsopsparing på noget nær nul, 400 kr. om året, mens den rigeste del af befolkningen ifølge samme svar
i gennemsnit hvert år får et skattetilskud til deres private opsparing på 112.000 kr., er det så ikke evident, er det så ikke indlysende, at den forskel i tilskud via skatten vil skabe nogle afsindige forskelle i indkomster mellem fremtidens pensionister? Og bør en socialordfører ikke interessere sig for det og forholde sig til, om det er klogt at opretholde sådan et skattesystem?

Jeg glæder mig over, at regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført et skattestop, der gør, at pensionister ikke skal opleve, at det at bruge vand, det at bruge el i hverdagen er forbundet med stigende udgifter. Jeg glæder mig over, at det er med til at hjælpe pensionisten, der skal have hverdagen til at fungere.

Jeg glæder mig over, at regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført et skattestop, der gør, at pensionister ikke skal opleve, at det at bruge vand, det at bruge el i hverdagen er forbundet med stigende udgifter. Jeg glæder mig over, at det er med til at hjælpe pensionisten, der skal have hverdagen til at fungere.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste er hr. Thomas Krog.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, og den næste er hr. Thomas Krog.

Regeringens politik at prioritere skattelettelser frem for service i den offentlige sektor har nogle konsekvenser ude i virkeligheden. Virkeligheden for mine naboer oppe i Nordjylland er bl.a. øget brugerbetaling på handicappedes mad, på den kollektive trafik, på en række forskellige uddannelser, gymnasiale, VUC m.m. Der er skåret ned på institutioner for de handicappede, der er skåret ned på institutioner for socialt udstødte, for familier i krise. Statistikkerne viser klart, at der er et stigende antal personer, som uberettiget får frataget sygedagpenge, som uberettiget bliver nægtet ydelser efter serviceloven.
     Synes Venstres ordfører ikke, at det er et problem, at man herfra har skabt nogle rammer, der har så negative konsekvenser for socialt udstødte udeomkring i virkeligheden, og at man den vej igennem øger uligheden?

Regeringens politik at prioritere skattelettelser frem for service i den offentlige sektor har nogle konsekvenser ude i virkeligheden. Virkeligheden for mine naboer oppe i Nordjylland er bl.a. øget brugerbetaling på handicappedes mad, på den kollektive trafik, på en række forskellige uddannelser, gymnasiale, VUC m.m. Der er skåret ned på institutioner for de handicappede, der er skåret ned på institutioner for socialt udstødte, for familier i krise. Statistikkerne viser klart, at der er et stigende antal personer, som uberettiget får frataget sygedagpenge, som uberettiget bliver nægtet ydelser efter serviceloven.
     Synes Venstres ordfører ikke, at det er et problem, at man herfra har skabt nogle rammer, der har så negative konsekvenser for socialt udstødte udeomkring i virkeligheden, og at man den vej igennem øger uligheden?

Svaret er kort, at sociallovgivningen skal overholdes. Hvis man uberettiget er frataget ydelser eller hjælp, jamen så er der muligheder for at anke, og det synes jeg de pågældende personer skal gøre.
     Det er jo lokalt, at man prioriterer og håndterer tilbuddene til de udsatte, og det synes jeg er rigtig godt. Det er jo lokalt, den prioritering skal foregå, men hvis lovgivningen ikke overholdes, så skal det selvfølgelig ændres.

Svaret er kort, at sociallovgivningen skal overholdes. Hvis man uberettiget er frataget ydelser eller hjælp, jamen så er der muligheder for at anke, og det synes jeg de pågældende personer skal gøre.
     Det er jo lokalt, at man prioriterer og håndterer tilbuddene til de udsatte, og det synes jeg er rigtig godt. Det er jo lokalt, den prioritering skal foregå, men hvis lovgivningen ikke overholdes, så skal det selvfølgelig ændres.

Hr. Thomas Krog for anden og sidste korte bemærkning.

Hr. Thomas Krog for anden og sidste korte bemærkning.

Så skal det selvfølgelig ændres.
     Eksempelvis for at tage sygedagpengene var der i Nordjylland en stigning af folk, der klagede. Fra 2002 steg antallet af dem, der fik medhold, fra 32 pct. over 42 pct. til 52 pct. i 2004. Det vil sige, at så er det et problem, der skal gøres noget ved.
     Der skal selvfølgelig skabes nogle andre rammer udeomkring i kommunerne, for de rammer, der er, går ud over nogle folk, der har problemer, og er altså ad den vej med til at øge den ulighed, som vi ikke ønsker.

Så skal det selvfølgelig ændres.
     Eksempelvis for at tage sygedagpengene var der i Nordjylland en stigning af folk, der klagede. Fra 2002 steg antallet af dem, der fik medhold, fra 32 pct. over 42 pct. til 52 pct. i 2004. Det vil sige, at så er det et problem, der skal gøres noget ved.
     Der skal selvfølgelig skabes nogle andre rammer udeomkring i kommunerne, for de rammer, der er, går ud over nogle folk, der har problemer, og er altså ad den vej med til at øge den ulighed, som vi ikke ønsker.

Kommunernes indsats for personer på sygedagpenge er jo blevet strammet op. Det er den vej, vi skal, de skal gøre en større indsats.
     Det er jo en falliterklæring at have personer gående på sygedagpenge, uden at de på nogen måde er blevet kontaktet af kommunen. Kommunen skal gøre en større indsats her. Vi svigter de her mennesker, hvis der ikke fra første dag bliver taget hånd om at få dem behandlet, således at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi gør mennesker mere syge, når de går lang tid på sygedagpenge uden overhovedet at blive kontaktet. Men det er den enkelte kommune, der her skal gøre det langt bedre.

Kommunernes indsats for personer på sygedagpenge er jo blevet strammet op. Det er den vej, vi skal, de skal gøre en større indsats.
     Det er jo en falliterklæring at have personer gående på sygedagpenge, uden at de på nogen måde er blevet kontaktet af kommunen. Kommunen skal gøre en større indsats her. Vi svigter de her mennesker, hvis der ikke fra første dag bliver taget hånd om at få dem behandlet, således at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi gør mennesker mere syge, når de går lang tid på sygedagpenge uden overhovedet at blive kontaktet. Men det er den enkelte kommune, der her skal gøre det langt bedre.

Så kommer vi til den fjerde og sidste korte bemærkning.
     Inden vi går i gang med den, skal jeg lige sige, da der er enkelte, der er kommet i salen i løbet af de sidste 40 minutter, at vi har lukket af for korte bemærkninger, men kun til denne ordfører. Der bliver også mulighed for det til de øvrige ordførere.
     Den korte bemærkning nu er til fru Karen Hækkerup.

Så kommer vi til den fjerde og sidste korte bemærkning.
     Inden vi går i gang med den, skal jeg lige sige, da der er enkelte, der er kommet i salen i løbet af de sidste 40 minutter, at vi har lukket af for korte bemærkninger, men kun til denne ordfører. Der bliver også mulighed for det til de øvrige ordførere.
     Den korte bemærkning nu er til fru Karen Hækkerup.

Det er jo næsten forstemmende at høre ordføreren stå og berette om, hvordan man med Venstres øjne oplever uligheden i Danmark. Den findes nærmest ikke. Det går rigtig godt, og det gør det for alle.
     Ordføreren har nægtet at svare på en hel masse spørgsmål om kontanthjælpsloftet, så jeg vil prøve ad mere pædagogisk vej at stille et andet spørgsmål.
     En af grundene til, at vi i Danmark er så lige, er jo, at vi er godt uddannede, og at vi er det alle sammen. Da den sidste socialdemokratisk ledede regering overtog efter Poul Schlüter, var der en ungdomsarbejdsløshed, der var ekstremt høj, og næsten hver tredje unge fik slet ikke nogen uddannelse efter folkeskolen.

     Se, det tal fik den sidste socialdemokratiske regering høvlet ned fra 30 til 20 pct., men nu er tallet steget igen.
     Bekymrer det ikke ordføreren, at uddannelsesniveuaet på den måde er dalende?

Det er jo næsten forstemmende at høre ordføreren stå og berette om, hvordan man med Venstres øjne oplever uligheden i Danmark. Den findes nærmest ikke. Det går rigtig godt, og det gør det for alle.
     Ordføreren har nægtet at svare på en hel masse spørgsmål om kontanthjælpsloftet, så jeg vil prøve ad mere pædagogisk vej at stille et andet spørgsmål.
     En af grundene til, at vi i Danmark er så lige, er jo, at vi er godt uddannede, og at vi er det alle sammen. Da den sidste socialdemokratisk ledede regering overtog efter Poul Schlüter, var der en ungdomsarbejdsløshed, der var ekstremt høj, og næsten hver tredje unge fik slet ikke nogen uddannelse efter folkeskolen.

     Se, det tal fik den sidste socialdemokratiske regering høvlet ned fra 30 til 20 pct., men nu er tallet steget igen.
     Bekymrer det ikke ordføreren, at uddannelsesniveuaet på den måde er dalende?

Vi skal have flere unge mennesker til at tage en uddannelse; vi skal have en høj målsætning på det område. Det er jo hele vejen til fortsat vækst og velstand i Danmark.
     Derfor er det så afgørende, at vi, også i samarbejde med Socialdemokraterne, nu tager fat på at styrke fagligheden i folkeskolen, for det afgørende for, at unge mennesker overhovedet har lyst til at begynde på en uddannelse, er jo, at de kan læse og skrive og har så meget selvtillid, at når de går ud af folkeskolen, har de også lyst til at læse videre.
     Jeg glæder mig over, at vi kan være enige om, at det altså er en styrkelse af fagligheden i folkeskolen, som er et af værktøjerne.

Vi skal have flere unge mennesker til at tage en uddannelse; vi skal have en høj målsætning på det område. Det er jo hele vejen til fortsat vækst og velstand i Danmark.
     Derfor er det så afgørende, at vi, også i samarbejde med Socialdemokraterne, nu tager fat på at styrke fagligheden i folkeskolen, for det afgørende for, at unge mennesker overhovedet har lyst til at begynde på en uddannelse, er jo, at de kan læse og skrive og har så meget selvtillid, at når de går ud af folkeskolen, har de også lyst til at læse videre.
     Jeg glæder mig over, at vi kan være enige om, at det altså er en styrkelse af fagligheden i folkeskolen, som er et af værktøjerne.

Der er jo nogle af dem, som skal på en ungdomsuddannelse, der stadig væk bor hjemme hos deres mor og far, måske bor de kun hjemme hos den ene forælder, hvis forældrene er skilt.
     Der har man tidligere haft mulighed for, hvis man var enlig mor med en knægt på måske 19 år, som gerne ville tage en uddannelse, at få boligsikring, og på den måde har man kunnet hjælpe sit barn til at blive boende hjemme, mens barnet har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det er i virkeligheden den eneste hjælp, mange forældre har at give deres børn, for at støtte, at de får en uddannelse, at de simpelt hen kan sige: Ved du hvad, bliv boende hjemme, vi skal nok finde ud af det i fællesskab.
     Samfundet har derfor kvitteret ved at sige, at så er der boligsikring, for hvis et hjemmeboende barn gerne vil uddanne sig og er blevet 19 år, så er det stadig væk en økonomisk byrde for familien.
     Se, den mulighed har regeringen nu været inde at fjerne. Man har skåret boligsikringen væk for de enlige forsørgere, som har hjemmeboende børn, der er i gang med ungdomsuddannelser.
     Hvordan harmonerer det med, at man gør så utrolig meget for at mindske uligheden, for at sikre, at folk kommer i uddannelse, når man beskærer nogle af de grupper, der er allerallerallermest sårbare, samtidig med at man hober penge op i statskassen, fordi man vil have penge nok på kistebunden til skattelettelser inden næste folketingsvalg, ikke til den enlige mor, men til den rige?

Der er jo nogle af dem, som skal på en ungdomsuddannelse, der stadig væk bor hjemme hos deres mor og far, måske bor de kun hjemme hos den ene forælder, hvis forældrene er skilt.
     Der har man tidligere haft mulighed for, hvis man var enlig mor med en knægt på måske 19 år, som gerne ville tage en uddannelse, at få boligsikring, og på den måde har man kunnet hjælpe sit barn til at blive boende hjemme, mens barnet har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det er i virkeligheden den eneste hjælp, mange forældre har at give deres børn, for at støtte, at de får en uddannelse, at de simpelt hen kan sige: Ved du hvad, bliv boende hjemme, vi skal nok finde ud af det i fællesskab.
     Samfundet har derfor kvitteret ved at sige, at så er der boligsikring, for hvis et hjemmeboende barn gerne vil uddanne sig og er blevet 19 år, så er det stadig væk en økonomisk byrde for familien.
     Se, den mulighed har regeringen nu været inde at fjerne. Man har skåret boligsikringen væk for de enlige forsørgere, som har hjemmeboende børn, der er i gang med ungdomsuddannelser.
     Hvordan harmonerer det med, at man gør så utrolig meget for at mindske uligheden, for at sikre, at folk kommer i uddannelse, når man beskærer nogle af de grupper, der er allerallerallermest sårbare, samtidig med at man hober penge op i statskassen, fordi man vil have penge nok på kistebunden til skattelettelser inden næste folketingsvalg, ikke til den enlige mor, men til den rige?

Med hensyn til det konkrete med de 18-årige: Når man fylder
18 år, er man myndig med de rettigheder, det medfører. Der er jo også mulighed for, at den unge kan påtage sig et job ud over at skulle bruge tid på at studere og dermed også få en indtægt. Så er det vigtigt at understrege, og der tror jeg vi er enige, at vi skal have flere unge i uddannelse, og jeg tror faktisk også, at vi i løbet af foråret kan enes om tiltag, der gør, at vi kan få en vækst i antallet af unge mennesker, der gennemfører en videregående uddannelse.

Med hensyn til det konkrete med de 18-årige: Når man fylder
18 år, er man myndig med de rettigheder, det medfører. Der er jo også mulighed for, at den unge kan påtage sig et job ud over at skulle bruge tid på at studere og dermed også få en indtægt. Så er det vigtigt at understrege, og der tror jeg vi er enige, at vi skal have flere unge i uddannelse, og jeg tror faktisk også, at vi i løbet af foråret kan enes om tiltag, der gør, at vi kan få en vækst i antallet af unge mennesker, der gennemfører en videregående uddannelse.

Jeg synes jo, det er talentløst, at Venstre udnævner en ordfører, der ikke kan huske noget, der er nyere end fra 2003.
     Jeg kan konstatere her i dag, at Venstres kugleramme stoppede i 2003. Man kan ikke diskutere noget herinde, vi har ikke nogen nyere tal end fra 2003, der dokumenterer noget om uligheden.
     Vi spørger til lovgivningen, f.eks. om den enlige mor, der har børn boende hjemme, som er ved at tage en uddannelse. Kan vi ikke få et svar på, om uligheden forøges? Bliver uligheden større eller mindre?
     Jeg vil også gerne spørge til kontanthjælpsloftet. Forudsætningen var jo, at der ikke var nogen, der skulle rammes af kontanthjælpsloftet. Folk skulle have et arbejde, og regeringen ville sørge for, at de her mennesker fik et arbejde.
     Hvor mange er der kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Hvordan er virkningen af det? Det må jo være ret interessant, for det må være derfor, man holder fast
i det. Jeg vil godt have at vide, hvor mange der er kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Det trådte i kraft den 1. juli 2004.

Jeg synes jo, det er talentløst, at Venstre udnævner en ordfører, der ikke kan huske noget, der er nyere end fra 2003.
     Jeg kan konstatere her i dag, at Venstres kugleramme stoppede i 2003. Man kan ikke diskutere noget herinde, vi har ikke nogen nyere tal end fra 2003, der dokumenterer noget om uligheden.
     Vi spørger til lovgivningen, f.eks. om den enlige mor, der har børn boende hjemme, som er ved at tage en uddannelse. Kan vi ikke få et svar på, om uligheden forøges? Bliver uligheden større eller mindre?
     Jeg vil også gerne spørge til kontanthjælpsloftet. Forudsætningen var jo, at der ikke var nogen, der skulle rammes af kontanthjælpsloftet. Folk skulle have et arbejde, og regeringen ville sørge for, at de her mennesker fik et arbejde.
     Hvor mange er der kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Hvordan er virkningen af det? Det må jo være ret interessant, for det må være derfor, man holder fast
i det. Jeg vil godt have at vide, hvor mange der er kommet i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet? Det trådte i kraft den 1. juli 2004.

I den gruppe mennesker, der er omfattet af kontanthjælpsloftet, er der en stor udskiftning fra det ene år til det andet. De kan være blevet selvforsørgende, de kan være kommet i gang med en uddannelse osv. Der er en stor udskiftning i den gruppe mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Så er det jo vigtigt at holde fast i, at det jo er helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er derfor, vi har lagt det loft over kontanthjælpen. Socialdemokraterne var jo en del af aftalen, og det kvitterer jeg stadig væk for.

I den gruppe mennesker, der er omfattet af kontanthjælpsloftet, er der en stor udskiftning fra det ene år til det andet. De kan være blevet selvforsørgende, de kan være kommet i gang med en uddannelse osv. Der er en stor udskiftning i den gruppe mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Så er det jo vigtigt at holde fast i, at det jo er helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er derfor, vi har lagt det loft over kontanthjælpen. Socialdemokraterne var jo en del af aftalen, og det kvitterer jeg stadig væk for.

Det nærmer sig jo total hukommelsessvigt ud over, at kuglerammen er stoppet i 2003.
     Når vi spørger, hvilken effekt der er af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i juli 2004, så må det da være muligt at få et svar, siden man er så interesseret i at holde fast i det.

     Jeg tror da i hvert fald, at regeringen kan anerkende, at der er nogle mennesker, som er blevet ramt af det, der ikke har fået et tilbud om arbejde. Det er det, der er problemet.
     Beskæftigelsesministeren har lovet, at de folk kan komme
i arbejde, at arbejdet findes, men kommunerne kan ikke finde det, arbejdsgiverne vil ikke have dem. Hvor er effekten af det her? Hvis ikke man kan dokumentere den, så må man da retfærdigvis sige, at smørret og brødet ikke bliver spor billigere for de kontanthjælpsmodtagere. Ingenting bliver billigere for dem, fordi de i længere tid har været arbejdsløse. Det eneste, det handler om, er at finde et arbejde til dem. Hvad har regeringen gjort for det? De har jo ikke fået noget arbejde. Hvad er effekten?

Det nærmer sig jo total hukommelsessvigt ud over, at kuglerammen er stoppet i 2003.
     Når vi spørger, hvilken effekt der er af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i juli 2004, så må det da være muligt at få et svar, siden man er så interesseret i at holde fast i det.

     Jeg tror da i hvert fald, at regeringen kan anerkende, at der er nogle mennesker, som er blevet ramt af det, der ikke har fået et tilbud om arbejde. Det er det, der er problemet.
     Beskæftigelsesministeren har lovet, at de folk kan komme
i arbejde, at arbejdet findes, men kommunerne kan ikke finde det, arbejdsgiverne vil ikke have dem. Hvor er effekten af det her? Hvis ikke man kan dokumentere den, så må man da retfærdigvis sige, at smørret og brødet ikke bliver spor billigere for de kontanthjælpsmodtagere. Ingenting bliver billigere for dem, fordi de i længere tid har været arbejdsløse. Det eneste, det handler om, er at finde et arbejde til dem. Hvad har regeringen gjort for det? De har jo ikke fået noget arbejde. Hvad er effekten?

I øjeblikket er mulighederne i den grad til stede, for at man kan få et arbejde. Det er jo ikke nødvendigvis et fuldtidsarbejde, der skal gøre det muligt at komme væk fra kontanthjælpsloftet og dermed få mere på bundlinjen hver måned. Det er 5 timer, det er 10 timer, og de job findes også. Det er således afgørende, at kommunerne hjælper disse mennesker, og det er de også på vej til, men de skal gøre det endnu bedre.

I øjeblikket er mulighederne i den grad til stede, for at man kan få et arbejde. Det er jo ikke nødvendigvis et fuldtidsarbejde, der skal gøre det muligt at komme væk fra kontanthjælpsloftet og dermed få mere på bundlinjen hver måned. Det er 5 timer, det er 10 timer, og de job findes også. Det er således afgørende, at kommunerne hjælper disse mennesker, og det er de også på vej til, men de skal gøre det endnu bedre.

Nu har vi jo fået tudet ørerne fulde af, at det går så godt, der er ingen ulighed i Danmark, og at det faktisk går den rigtige vej. Uanset hvilke tal vi kommer med, så er det håbløst, for det er som at slå vand på en gås, men jeg vil dog alligevel prøve.
     Vi kan se, at andelen af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, stiger og stiger. Det er faktisk sådan, at det er gået fra 17 pct., dengang der var en socialdemokratisk ledet regering, til 25 pct. under den Venstreledede regering. Er det så ikke et udtryk for ulighed, når viden og indsigt er et udtryk for, at man deltager i samfundet?
     Bekymrer det ikke Venstre, at der er så få, der får en kompetencegivende uddannelse, når vi, som statsministeren siger, skal være bedre, fordi de andre er billigere? Hvordan kan vi blive det, når færre og færre får en ungdomsuddannelse?

Nu har vi jo fået tudet ørerne fulde af, at det går så godt, der er ingen ulighed i Danmark, og at det faktisk går den rigtige vej. Uanset hvilke tal vi kommer med, så er det håbløst, for det er som at slå vand på en gås, men jeg vil dog alligevel prøve.
     Vi kan se, at andelen af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, stiger og stiger. Det er faktisk sådan, at det er gået fra 17 pct., dengang der var en socialdemokratisk ledet regering, til 25 pct. under den Venstreledede regering. Er det så ikke et udtryk for ulighed, når viden og indsigt er et udtryk for, at man deltager i samfundet?
     Bekymrer det ikke Venstre, at der er så få, der får en kompetencegivende uddannelse, når vi, som statsministeren siger, skal være bedre, fordi de andre er billigere? Hvordan kan vi blive det, når færre og færre får en ungdomsuddannelse?

Flere unge mennesker skal have en kompetencegivende uddannelse. Jeg er meget enig i, at det er målet. Jeg tror også, vi kan mødes og blive enige om nogle værktøjer til at nå det mål, at flere mennesker får en kompetencegivende uddannelse.

Flere unge mennesker skal have en kompetencegivende uddannelse. Jeg er meget enig i, at det er målet. Jeg tror også, vi kan mødes og blive enige om nogle værktøjer til at nå det mål, at flere mennesker får en kompetencegivende uddannelse.

Jeg tror, at for første gang i de svar, jeg har hørt, har vi hørt Venstre erkende, at her er et problem. Hvorfor gør man så ikke noget ved det? Hvorfor har man fjernet uddannelsesgarantien for vores unge på erhvervsuddannelserne? Hvorfor har man fjernet en halv milliard kroner, samtidig med at man har givet skattelettelser til alle dem, som betalte mellemskat og topskat? Mener hr. Hans Andersen ikke, det var bedre, at vi sikrede, at unge fik en kompetencegivende uddannelse frem for at give 10 mia. kr. i skattelettelser til de rigeste mennesker i det her land? Det var det ene spørgsmål.
     Det andet er, når vi snakker ulighed, at jeg hver dag som næstformand for et stort oplysningsforbund, der hedder AOF, taler med folk, der ikke har råd til at gå til folkeoplysning længere. De må vælge, de kan ikke gå på to hold mere. Det er en del af livskvaliteten for mange ældre i det her land, og der skar regeringen en tredjedel af tilskuddet væk i løbet af en nat, da den kom til.
     Giver det ikke en form for ulighed mellem dem, der har penge at gøre godt med, og dem, der ingen har?

Jeg tror, at for første gang i de svar, jeg har hørt, har vi hørt Venstre erkende, at her er et problem. Hvorfor gør man så ikke noget ved det? Hvorfor har man fjernet uddannelsesgarantien for vores unge på erhvervsuddannelserne? Hvorfor har man fjernet en halv milliard kroner, samtidig med at man har givet skattelettelser til alle dem, som betalte mellemskat og topskat? Mener hr. Hans Andersen ikke, det var bedre, at vi sikrede, at unge fik en kompetencegivende uddannelse frem for at give 10 mia. kr. i skattelettelser til de rigeste mennesker i det her land? Det var det ene spørgsmål.
     Det andet er, når vi snakker ulighed, at jeg hver dag som næstformand for et stort oplysningsforbund, der hedder AOF, taler med folk, der ikke har råd til at gå til folkeoplysning længere. De må vælge, de kan ikke gå på to hold mere. Det er en del af livskvaliteten for mange ældre i det her land, og der skar regeringen en tredjedel af tilskuddet væk i løbet af en nat, da den kom til.
     Giver det ikke en form for ulighed mellem dem, der har penge at gøre godt med, og dem, der ingen har?

Jeg mener, at hr. Carsten Hansen blander skattelettelser og uddannelser sammen, at de er hinandens modsætninger, er jeg absolut ikke enig i. Forudsætningen for i den grad at bruge flere penge på uddannelse er jo, at der er vækst i det danske samfund, at der kommer nogle skatteindtægter.
     De skattelettelser, der blev gennemført for et par år tilbage, har jo i den grad bidraget til, at der er gang i hjulene og dermed også mulighed for at bruge flere penge på uddannelse. Det synes jeg er positivt; det tror jeg vi kan mødes om.

Jeg mener, at hr. Carsten Hansen blander skattelettelser og uddannelser sammen, at de er hinandens modsætninger, er jeg absolut ikke enig i. Forudsætningen for i den grad at bruge flere penge på uddannelse er jo, at der er vækst i det danske samfund, at der kommer nogle skatteindtægter.
     De skattelettelser, der blev gennemført for et par år tilbage, har jo i den grad bidraget til, at der er gang i hjulene og dermed også mulighed for at bruge flere penge på uddannelse. Det synes jeg er positivt; det tror jeg vi kan mødes om.

Så kommer den sidste korte bemærkning inden næste ordfører, og det er hr. Villy Søvndal.

Så kommer den sidste korte bemærkning inden næste ordfører, og det er hr. Villy Søvndal.

Venstres kneb i den her debat, både hr. Hans Andersens og statsministerens, er sådan med næsten tryglende øjne at henholde sig til, at der ikke er materiale, der er nyere end fra 2003, og derfor kan vi heldigvis ikke diskutere. Jo, vi kan!
     Jeg står her med en årsrapport fra 2005 skrevet af det råd, regeringen selv har nedsat, der hedder Rådet for Socialt Udsatte. Jeg vil bare citere ganske kort fra rapportens side 17:
     »Derfor står den enkeltes private økonomi som et helt fundamentalt problem. Den ringe økonomi forhindrer personen i at leje en bolig, og det forhindrer igen, at han/hun kan passe et almindeligt arbejde. Samtidig går det ud over den almindelige hygiejne, fordi bl.a. tandpleje må vælges fra.«

     Hvad siger hr. Hans Andersen til det autoritative udsagn fra det organ, regeringen selv har nedsat?

Venstres kneb i den her debat, både hr. Hans Andersens og statsministerens, er sådan med næsten tryglende øjne at henholde sig til, at der ikke er materiale, der er nyere end fra 2003, og derfor kan vi heldigvis ikke diskutere. Jo, vi kan!
     Jeg står her med en årsrapport fra 2005 skrevet af det råd, regeringen selv har nedsat, der hedder Rådet for Socialt Udsatte. Jeg vil bare citere ganske kort fra rapportens side 17:
     »Derfor står den enkeltes private økonomi som et helt fundamentalt problem. Den ringe økonomi forhindrer personen i at leje en bolig, og det forhindrer igen, at han/hun kan passe et almindeligt arbejde. Samtidig går det ud over den almindelige hygiejne, fordi bl.a. tandpleje må vælges fra.«

     Hvad siger hr. Hans Andersen til det autoritative udsagn fra det organ, regeringen selv har nedsat?

Rådet for Socialt Udsatte kommer med en rapport årligt, og hvis man kigger på de forskellige forslag, der er stillet af Rådet for Socialt Udsatte gennem de sidste par år, så vil man også kunne notere sig, at en række af de forslag jo er gennemført eller er ved at blive gennemført. Jeg vil bare nævne, at støtte- og kontaktpersonordningen, som Rådet for Socialt Udsatte har nævnt som et vigtigt tiltag over for de udsatte, nu er på vej til at blive gennemført. Så regeringen, Venstre, lytter absolut til Rådet for Socialt Udsatte.

Rådet for Socialt Udsatte kommer med en rapport årligt, og hvis man kigger på de forskellige forslag, der er stillet af Rådet for Socialt Udsatte gennem de sidste par år, så vil man også kunne notere sig, at en række af de forslag jo er gennemført eller er ved at blive gennemført. Jeg vil bare nævne, at støtte- og kontaktpersonordningen, som Rådet for Socialt Udsatte har nævnt som et vigtigt tiltag over for de udsatte, nu er på vej til at blive gennemført. Så regeringen, Venstre, lytter absolut til Rådet for Socialt Udsatte.

Men Rådet for Socialt Udsatte taler i det her referat ikke om støtte-kontakt-personer eller alkoholbehandling. De taler om fattigdom. Det, de taler om, er mennesker, der på grund af fattigdom bliver tvunget ud af deres bolig, der derfor ikke kan søge arbejde, og som ikke har råd til at gå til tandlæge, hvorfor de ikke kan vedligeholde almindelig hygiejne. Det er det, Rådet peger på som et problem. Det gjorde de også i 2004, det gjorde de også i 2003. I dag diskuterer vi ulighed.
     Hvad er Venstres svar på, at man sammen med Dansk Folkeparti har tvunget mennesker ned på et niveau, hvor de ikke længere kan få ordnet deres tænder, hvor de ikke kan fastholde deres bolig, og hvor Rådets vurdering er, at de derfor heller ikke kan komme i arbejde. Jeg beder ikke om et svar på, hvad man har lavet med alkoholbehandling eller narkobehandling eller støtte-kontakt-personer eller anbringelsesreform for unge; jeg beder om et svar på, hvad man stiller op med den nye, påtrængende fattigdom, man selv har skabt.

Men Rådet for Socialt Udsatte taler i det her referat ikke om støtte-kontakt-personer eller alkoholbehandling. De taler om fattigdom. Det, de taler om, er mennesker, der på grund af fattigdom bliver tvunget ud af deres bolig, der derfor ikke kan søge arbejde, og som ikke har råd til at gå til tandlæge, hvorfor de ikke kan vedligeholde almindelig hygiejne. Det er det, Rådet peger på som et problem. Det gjorde de også i 2004, det gjorde de også i 2003. I dag diskuterer vi ulighed.
     Hvad er Venstres svar på, at man sammen med Dansk Folkeparti har tvunget mennesker ned på et niveau, hvor de ikke længere kan få ordnet deres tænder, hvor de ikke kan fastholde deres bolig, og hvor Rådets vurdering er, at de derfor heller ikke kan komme i arbejde. Jeg beder ikke om et svar på, hvad man har lavet med alkoholbehandling eller narkobehandling eller støtte-kontakt-personer eller anbringelsesreform for unge; jeg beder om et svar på, hvad man stiller op med den nye, påtrængende fattigdom, man selv har skabt.

Ud over den række af tiltag, som hr. Villy Søvndal selv nævnte, så er det jo lokalt ude i de enkelte kommuner, man nu med kommunalreformen får ansvaret for at tage fat i disse mennesker. Kommunerne kan i fremtiden ikke sige, at det er amtets problem. Næ, det er et ansvar, som kommunen skal påtage sig: at hjælpe disse mennesker til en bedre tilværelse, give dem den nødvendige hjælp, således at de også får et værdigt liv med muligheder for at udnytte deres ressourcer. Det kan være, det ikke er mange ressourcer, men vi skal bygge på de ressourcer, de har, med det mål, med det sigte for øje, at de, der overhovedet kan arbejde, også kommer i arbejde.

Ud over den række af tiltag, som hr. Villy Søvndal selv nævnte, så er det jo lokalt ude i de enkelte kommuner, man nu med kommunalreformen får ansvaret for at tage fat i disse mennesker. Kommunerne kan i fremtiden ikke sige, at det er amtets problem. Næ, det er et ansvar, som kommunen skal påtage sig: at hjælpe disse mennesker til en bedre tilværelse, give dem den nødvendige hjælp, således at de også får et værdigt liv med muligheder for at udnytte deres ressourcer. Det kan være, det ikke er mange ressourcer, men vi skal bygge på de ressourcer, de har, med det mål, med det sigte for øje, at de, der overhovedet kan arbejde, også kommer i arbejde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger - formanden har i hvert fald ikke tilladt flere - så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er Socialdemokraternes ordfører, fru Lotte Bundsgaard.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger - formanden har i hvert fald ikke tilladt flere - så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er Socialdemokraternes ordfører, fru Lotte Bundsgaard.

Statsministeren har det med at benytte papegøjeudtryk. Det betyder kort sagt, at statsministeren gentager dem igen og igen - desværre ofte, uden at der følger handling bag papegøjeudtrykkene.
     Sådan er det også med begrebet sammenhængskraft. Statsministeren kan sige det, højt, flot og tydeligt, men når det kommer til stykket, lader statsministeren ikke begrebet følge af handling. Når det kommer til stykket, er statsministeren ligeglad med, at den stigende ulighed i det danske samfund skader sammenhængskraften. Regeringen har i hvert fald ikke særlig mange bud på, hvad der skal til for at gå op imod den stigende ulighed.
     Socialdemokraterne mener, at en af styrkerne ved vores land er, at vi samtidig med at være et meget rigt land også er et meget lige land. Det er det, der skaber sammenhængskraft og dynamik i Danmark.
     For nylig, da statsministeren holdt nytårstale, nævnte han også begrebet sammenhængskraft, men da det kom til konkrete tiltag for at sikre sammenhængskraften i Danmark, var der ikke et eneste bud. Lad mig nævne bare to områder, hvor regeringen burde have haft bedre bud i nytårstalen og i redegørelsen i dag:
     For det første handler det om integration. Vi er desværre i gang med at skabe en ny underklasse af mennesker med anden etnisk baggrund i Danmark - en underklasse, der ikke har de samme muligheder som alle os andre. Det er på tide, regeringen kommer med sit bud på en offensiv og ægte integrationspolitik, hvor der er en reel balance mellem pligter og rettigheder. Integration må også handle om muligheder og nye tilbud til de nye borgere i vores land, der gør det bedste, de kan, og som blot har brug for en ekstra chance for at blive en del af samfundet.

     Den anden ting, statsministeren undlod at nævne i sin nytårstale og også i besvarelsen i dag, men som truer samfundets sammenhængskraft, er den stigende økonomiske ulighed. Den stigende ulighed er et problem, som regeringen må erkende. Mens velstanden i Danmark vokser og vokser, så er det svært at forstå, at regeringen stædigt holder fast på sit krav om, at der ikke skal ændres på kontanthjælpsloftet, at man stadig væk vil have en starthjælp. Det er svært at forstå, at regeringen ikke vil give lejerne i den almene sektor del i den værditilvækst, der er i vores samfund.
     Socialdemokraterne vil gå en anden vej end regeringen. Vi vil afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Begge dele fører nemlig til mere, ikke mindre ulighed i vores samfund. Vi vil give lejerne del i den værditilvækst, der er
i vores samfund. Hvad vil regeringen gøre? Den vil ikke engang erkende, at der er et problem. Men vi må ikke tro, at ulighedsproblemet alene løses ved at sende en check. Lighed er nemlig meget andet og mere end økonomi. Den nye ulighed handler om, at der er stor forskel i de muligheder, vi hver især har for at skabe et godt liv. Mens flere heldigvis får en videregående uddannelse, stiger samtidig antallet af unge i den gruppe, der ikke får en uddannelse. Antallet af mennesker, der får voksen-efter-uddannelse falder. Man kan spørge sig selv, når statsministeren nu her i sin besvarelse siger, at det er vigtigt med uddannelse, hvorfor det så er, at man bruger færre penge på voksen-efter-uddannelse. Hvorfor er det, man har afskaffet skolepraktikken? Igen er det, som om handlingerne ikke følger de smukke udtryk. Mens flere og flere får arbejde, hvor de selv kan tilrettelægge deres hverdag, er der stadig alt for mange mennesker, der har et ensidigt og nedslidende arbejde. Mens flere og flere i sundhedssystemet får en individuel og god behandling, oplever ældre, senile mennesker at ligge på gangene uden ordentlig og værdig behandling. Mens mange skifter til bedre job, hænger én gruppe mennesker fast i kontanthjælpssystemet i alt, alt for mange år. Her ligger udfordringen foran os: Vi skal den nye ulighed til livs. Vi skal bryde den negative sociale arv. Vi skal sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Vi skal give kontanthjælpsmodtagerne en ny chance for igen at komme ind på arbejdsmarkedet. Desværre virker det, som om det ikke betyder særlig meget for regeringen - i hvert fald ikke, når vi kommer ud over de meget smukke hensigtserklæringer. Men vi vil alligevel godt opfordre regeringen til at gøre noget nyt. Vi vil gerne opfordre regeringen til sammen med Folketinget at sige: Hvorfor skulle vi ikke kunne halvere antallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmark over de næste 4 år og gøre en virkelig indsats for at sikre, at de mennesker, der er rigtig marginaliseret i det danske samfund, kan komme ind på arbejdsmarkedet igen? Det synes vi kunne være et positivt signal fra det her Folketing. Men desværre virker det, som om regeringen endog ikke vil erkende, at der er problemer. Vi ved jo alle sammen godt, at når man ikke vil erkende, at der er problemer, så er det ekstra svært at løse dem. Vi har dog stadig væk et håb, når ministrene skal op og besvare her i sidste runde, om, at de bliver lidt mere klare
i mælet om, hvad der skal gøres for at sikre unge en uddannelse, for at sikre, at de, der er mest marginaliserede, kan komme tilbage igen på arbejdsmarkedet osv. For uanset hvad regeringen siger, så siger alle de, der ved noget om det her, jo noget andet. Regeringens eget Råd for Socialt Udsatte siger, at der er problemer med stigende ulighed i Danmark. De organisationer, der arbejder med de mennesker, der har det rigtig, rigtig svært, siger, der er problemer for de allersvageste i vores samfund, og danskerne siger det samme. Det er nu, der skal tages fat. Jeg håber, ministrene ændrer lidt attitude i deres besvarelse, men nu må vi se, om det bliver til virkelighed. Tak for ordet.

Så går vi i gang med de korte bemærkninger. Foreløbig er der fire korte bemærkninger. Først fru Charlotte Dyremose.

Så går vi i gang med de korte bemærkninger. Foreløbig er der fire korte bemærkninger. Først fru Charlotte Dyremose.

Man kan i hvert fald ikke anklage Socialdemokratiet for papegøjesnak. Det er sjældent, det er det samme, der bliver sagt to gange fra den kant.
     Nu hører vi jo også fru Lotte Bundsgaard tale om det store problem med ulighed, men så vil jeg bare gerne høre, om fru Lotte Bundsgaard så er uenig med sin partiformand, der i Ugebrevet A4 den 5. september sagde:
     Jeg vil ikke gøre det til et selvstændigt problem, at nogen bliver rigere - og længere nede sagde hun: Man løser ikke ulighedsproblemerne ved at give alle kontanthjælpsmodtagere flere penge.

Man kan i hvert fald ikke anklage Socialdemokratiet for papegøjesnak. Det er sjældent, det er det samme, der bliver sagt to gange fra den kant.
     Nu hører vi jo også fru Lotte Bundsgaard tale om det store problem med ulighed, men så vil jeg bare gerne høre, om fru Lotte Bundsgaard så er uenig med sin partiformand, der i Ugebrevet A4 den 5. september sagde:
     Jeg vil ikke gøre det til et selvstændigt problem, at nogen bliver rigere - og længere nede sagde hun: Man løser ikke ulighedsproblemerne ved at give alle kontanthjælpsmodtagere flere penge.

Jeg er fuldstændig enig i, hvad jeg også sagde i min tale, hvis fru Charlotte Dyremose ellers hørte efter, at man ikke løser ulighedsproblemet ved blot at sende en check.
     Vi ved jo f.eks., at der blandt dem, der tilhører matchgruppe 5 blandt kontanthjælpsmodtagerne, er mennesker, der har det rigtig, rigtig dårligt. Deres problemer løses jo ikke blot ved, at man sender dem en check. Jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der har det økonomisk meget, meget svært, men det, de har brug for, er, at den her regering lægger en anden kurs over for dem.

     At gøre det, som regeringen gør nu, nemlig gå til mennesker, der er på kontanthjælp - og som alle er enige om ikke bare kan komme i arbejde og har rigtig, rigtig mange andre problemer end ledighed - og sige, at hvis vi bare pisker dem længe nok, som regeringen gør, så skal de nok komme i arbejde, er en fejl. Det er helt andre ting, der skal til for at hjælpe de allersvageste i det her samfund.

Jeg er fuldstændig enig i, hvad jeg også sagde i min tale, hvis fru Charlotte Dyremose ellers hørte efter, at man ikke løser ulighedsproblemet ved blot at sende en check.
     Vi ved jo f.eks., at der blandt dem, der tilhører matchgruppe 5 blandt kontanthjælpsmodtagerne, er mennesker, der har det rigtig, rigtig dårligt. Deres problemer løses jo ikke blot ved, at man sender dem en check. Jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der har det økonomisk meget, meget svært, men det, de har brug for, er, at den her regering lægger en anden kurs over for dem.

     At gøre det, som regeringen gør nu, nemlig gå til mennesker, der er på kontanthjælp - og som alle er enige om ikke bare kan komme i arbejde og har rigtig, rigtig mange andre problemer end ledighed - og sige, at hvis vi bare pisker dem længe nok, som regeringen gør, så skal de nok komme i arbejde, er en fejl. Det er helt andre ting, der skal til for at hjælpe de allersvageste i det her samfund.

Jamen det forstår jeg så som en klar opbakning til regeringens linje, hvor man netop gør en indsats for at hjælpe de svageste ud af deres problemer med behandlingsgarantier med støtte-kontakt-personer og med den slags. Så håber jeg, fru Lotte Bundsgaard netop vil gå videre til oppositionens nye leder, hr. Villy Søvndal, med det budskab, for det er åbenbart ikke gået ind dér.
     Til gengæld mener hr. Villy Søvndal så at kunne få Socialdemokraterne med på at hæve boligskatterne betydeligt. Og nu vil jeg godt høre igen, og jeg skal ikke anklage Socialdemokraterne for papegøjesnak, for det er sjældent, vi har fået et tydeligt svar på, præcis hvad man vil over en længere periode på boligskatterne: Er fru Lotte Bundsgaard med på det, som hr. Villy Søvndal i dag er ude med på Ritzau, nemlig at man altså skal hæve boligskatterne - vi forstår også, at man ønsker at hæve de grønne afgifter og i det hele taget gennemføre væsentlige skattestigninger - eller er det bare fuldstændig tom snak, når hr. Villy Søvndal taler om, hvad han tror der kan ske, hvis der skulle komme en ny regering til?

Jamen det forstår jeg så som en klar opbakning til regeringens linje, hvor man netop gør en indsats for at hjælpe de svageste ud af deres problemer med behandlingsgarantier med støtte-kontakt-personer og med den slags. Så håber jeg, fru Lotte Bundsgaard netop vil gå videre til oppositionens nye leder, hr. Villy Søvndal, med det budskab, for det er åbenbart ikke gået ind dér.
     Til gengæld mener hr. Villy Søvndal så at kunne få Socialdemokraterne med på at hæve boligskatterne betydeligt. Og nu vil jeg godt høre igen, og jeg skal ikke anklage Socialdemokraterne for papegøjesnak, for det er sjældent, vi har fået et tydeligt svar på, præcis hvad man vil over en længere periode på boligskatterne: Er fru Lotte Bundsgaard med på det, som hr. Villy Søvndal i dag er ude med på Ritzau, nemlig at man altså skal hæve boligskatterne - vi forstår også, at man ønsker at hæve de grønne afgifter og i det hele taget gennemføre væsentlige skattestigninger - eller er det bare fuldstændig tom snak, når hr. Villy Søvndal taler om, hvad han tror der kan ske, hvis der skulle komme en ny regering til?

Jeg vil sige, at nu vil fru Charlotte Dyremose høre det samme, som jeg har sagt mange gange oppe fra den her talerstol, men den her gang vil jeg faktisk gerne have lov til at citere landets skatteminister. Landets skatteminister siger nemlig i Børsen den 16. januar:
     Det er selvfølgelig ikke et ret godt signal, at skattetrykket stiger.
     Det er jo det, som jeg har sagt mange gange i det her Folketing: at skattetrykket er steget under den nuværende regering. Vi mener faktisk, at danskerne betaler nok i skat. Vi mener ikke, der er behov for at hæve boligskatten.
     Vi er enige med skatteministeren i, at det er et signal, der i hvert fald siger noget, at skattetrykket er steget under den nuværende regering.

Jeg vil sige, at nu vil fru Charlotte Dyremose høre det samme, som jeg har sagt mange gange oppe fra den her talerstol, men den her gang vil jeg faktisk gerne have lov til at citere landets skatteminister. Landets skatteminister siger nemlig i Børsen den 16. januar:
     Det er selvfølgelig ikke et ret godt signal, at skattetrykket stiger.
     Det er jo det, som jeg har sagt mange gange i det her Folketing: at skattetrykket er steget under den nuværende regering. Vi mener faktisk, at danskerne betaler nok i skat. Vi mener ikke, der er behov for at hæve boligskatten.
     Vi er enige med skatteministeren i, at det er et signal, der i hvert fald siger noget, at skattetrykket er steget under den nuværende regering.

Jeg er sådan noget interesseret i at høre, om Socialdemokraterne på noget tidspunkt har erfaret, at denne regering har sat bare én skat eller bare én afgift op i den tid, der har været flertal bag VK-regeringen, for det er jo sådan set ikke tilfældet.
     Grunden til, at skattetrykket stiger, er, at det er en følge af, at vi har en kraftig vækst i det danske samfund, og når folk har mange penge mellem hænderne, så køber de ting, og da vi har en fastholdt momssats, så kommer der flere penge
i statskassen. Sådan er det. Og så er det jo virkelig behageligt, at vi har en regering, som fastholder en strategi om, at vi nedbringer det offentliges gæld, således at vi også har råd til velfærden i fremtiden. Men når nu det er sat på plads, så vil jeg gerne spørge til, hvordan Socialdemokraterne ser på SF's skattepolitik. Jeg har forstået det således, at hr. Villy Søvndal er villig til at sætte både kommunalskatterne i vejret, de såkaldt grønne afgifter i vejret og boligskatten kraftigt i vejret, og han vil jo naturligvis meget gerne støttes af Socialdemokraterne, for så vidt han kan stille sig i spidsen for en ny regering på et tidspunkt. Så jeg skal bare høre, om Socialdemokraterne er af den opfattelse, at man kan støtte SF's skattepolitik.

Jeg er sådan noget interesseret i at høre, om Socialdemokraterne på noget tidspunkt har erfaret, at denne regering har sat bare én skat eller bare én afgift op i den tid, der har været flertal bag VK-regeringen, for det er jo sådan set ikke tilfældet.
     Grunden til, at skattetrykket stiger, er, at det er en følge af, at vi har en kraftig vækst i det danske samfund, og når folk har mange penge mellem hænderne, så køber de ting, og da vi har en fastholdt momssats, så kommer der flere penge
i statskassen. Sådan er det. Og så er det jo virkelig behageligt, at vi har en regering, som fastholder en strategi om, at vi nedbringer det offentliges gæld, således at vi også har råd til velfærden i fremtiden. Men når nu det er sat på plads, så vil jeg gerne spørge til, hvordan Socialdemokraterne ser på SF's skattepolitik. Jeg har forstået det således, at hr. Villy Søvndal er villig til at sætte både kommunalskatterne i vejret, de såkaldt grønne afgifter i vejret og boligskatten kraftigt i vejret, og han vil jo naturligvis meget gerne støttes af Socialdemokraterne, for så vidt han kan stille sig i spidsen for en ny regering på et tidspunkt. Så jeg skal bare høre, om Socialdemokraterne er af den opfattelse, at man kan støtte SF's skattepolitik.

Nej, det er vi ikke. Vi mener ikke, der er behov for stigende boligskatter i Danmark. Vi mener, det er noget andet, der skal til: Vi mener, vi skal bygge langt flere boliger i Danmark; vi mener, at de, der bor alment, skal have del i alle de penge, de har sparet op. I stedet for at bruge lejernes penge på ting, som kommer alle os skatteydere til gode, skal de gå til lejerne selv, så vi på den måde både sikrer, at der kommer flere boliger, og sikrer, at lejerne også får del i den værditilvækst, der er i samfundet.
     Så kort fortalt kan jeg sige: Nej, vi mener ikke, at boligskatterne skal stige.

Nej, det er vi ikke. Vi mener ikke, der er behov for stigende boligskatter i Danmark. Vi mener, det er noget andet, der skal til: Vi mener, vi skal bygge langt flere boliger i Danmark; vi mener, at de, der bor alment, skal have del i alle de penge, de har sparet op. I stedet for at bruge lejernes penge på ting, som kommer alle os skatteydere til gode, skal de gå til lejerne selv, så vi på den måde både sikrer, at der kommer flere boliger, og sikrer, at lejerne også får del i den værditilvækst, der er i samfundet.
     Så kort fortalt kan jeg sige: Nej, vi mener ikke, at boligskatterne skal stige.

Regeringen er jo lykkedes med at gennemføre et meget effektivt skattestop, og det bifalder vi kraftigt i Venstre. Vi bifalder også, at der inden for skattestoppet har været plads til skattelettelser, som vi foretog i den forgangne periode.
     Jeg er lidt interesseret i sådan på et personligt plan at høre: Når nu ikke at Socialdemokraterne går ind for et skattestop, i hvert fald ikke rub og stub, hvad er det så egentlig, man går ind for? Er det så ikke forhøjede skatter? Det er meget relevant for en ulighedsdebat, fordi øgede skatter, øgede afgifter også rammer lavindkomstgrupperne. De rammer den lille familie, som måske har vanskeligt ved i dagligdagen at få det hele til at løbe rundt.
     Vil fru Lotte Bundsgaard ikke være sød at bekræfte, at målsætningen for den socialdemokratiske skattepolitik er nøjagtig den samme, som den altid har været, nemlig at sætte skatterne op, nøjagtig som SF også ønsker det?

Lotte Bundsgaard (S):
Jeg vil godt gentage endnu en gang, at vi ikke mener, der er behov for at hæve skatterne. Vi mener ligesom skatteministeren, at danskerne betaler rigtig, rigtig meget i skat. Vi er enige med skatteministeren i, at skattetrykket er steget under den nuværende regering.
     Men når fru Tina Nedergaard siger, at det mest relevante
i ulighedsdebatten i Danmark er, hvordan og hvorledes skatten bliver skruet sammen, så må jeg sige, at det siger en lille smule om partiet Venstre. Vi hører i dag Rådet for Socialt Udsatte og de organisationer, der arbejder med dem, der har det allersværest i Danmark, samstemmende sige, at de, der har det allersværest i Danmark, har fået det dårligere. De siger, at der er mennesker, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, mennesker, som har svært ved at få penge til at gå til tandlæge, mennesker, som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. Jeg tror faktisk, der er mange, der sidder lige nu og overværer den her debat, som havde håbet på, at vi herinde var vores ansvar bevidst og i fællesskab fik diskuteret os frem til, hvordan vi kommer både den økonomiske og den nye ulighed til livs. Men desværre går Venstre mere op i at få mig til ti gange i træk at sige, at vi ikke vil hæve skatterne, end i at komme med forslag til, hvordan vi bekæmper den ulighed, der er i Danmark.