Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 23. januar 2006
(B 63 spørgsmål 55)
(offentligt)
Spørgsmål nr. 55:
Vil regeringen give en garanti for, at der ikke fremover overføres midler afsat til civil- og
humanitær genopbygning til militært brug?
Svar:
I august 2004 anmodede FNs generalsekretær Kofi Annan medlemslandene om finansiel støtte
til en beskyttelsesring på ca. 1.800 mand under koalitionens ansvar, der har til opgave at
beskytte perimeteren af selve FN-lokaliteterne.
Det samlede danske bidrag androg ca. 3,6 mio. kr., heraf 3 mio. kr. fra Udenrigsministeriet
finansieret over midlerne afsat til Irak-indsatsen og 600.000 kr. fra Forsvarsministeriet.
Der forudses ikke på nuværende tidspunkt at være behov for yderligere bidrag af lignende
karakter.
Finansieringen af merudgifter forbundet med udsendelse af militære bidrag til eksempelvis Irak
fremgår af respektive Folketingsbeslutninger.
I forbindelse med samtænkningsinitiativet bevilges der økonomiske midler fra
Udenrigsministeriet til anvendelse ved de udsendte danske styrker. Disse midler anvendes ved
bl.a. genoprettelse af vand og elforsyning, sundheds- og uddannelsesprojekter, samt mindre
infrastrukturarbejder i overensstemmelse med Udenrigsministeriets retningslinier for brug af
bistandsmidler.