Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 23. januar 2006
(B 63 spørgsmål 32)
(offentligt)
Spørgsmål nr. 32:
Er den danske udlændingeattaché tæt på at nå en aftale med de irakiske myndigheder om
hjemsendelse af herboende irakere, der er i udsendelsesposition?
Svar:
Som det fremgår af regeringens Irak-analyse fra maj 2005 skal Irak i overensstemmelse med
sine internationale forpligtelser bringes til at modtage alle de irakiske statsborgere, som ikke har
lovligt ophold i Danmark. Som et led i regeringens bestræbelser på at udmønte dette princip
har Danmark henvendt sig til den irakiske regering med henblik på indgåelse af en aftale om
hjemsendelse af herboende irakere, der er i udsendelsesposition. Der pågår for indeværende
forhandlinger med de irakiske myndigheder.
Af praktiske grunde forventes det at hjemsendelser i første omgang vil kunne ske til det
nordlige Irak. Ambassaden i Bagdad har netop gennemført en fact-finding rejse til Erbil.