Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 10. august 2006
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. august 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 1 ad. B 100.
Â
â€Ministerens kommentarer udbedes til artiklen i Politiken 3/8-06: Ingen hjælp til borgere i sociale klagesager.â€
Svar:
I artiklen i Politiken anføres det synspunkt, at borgere, der ønsker at benytte det sociale klagesystem, bør have økonomisk støtte fra det offentlige til hel eller delvis dækning af udgifter til advokat eller anden sagkyndig bistand.
Argumentationen er, at det offentlige på skatteområdet betaler omkostninger til professionel bistand i klagesager. Som udgangspunkt er dækningen 50 pct. Får klageren fuldt eller overvejende medhold, er dækningen 100 pct.
Som jeg tilkendegav under 1.behandlingen af B 119 den 28. april 2006 om en sådan model på det sociale område, er den grundlæggende forudsætning imidlertid forkert.
Artiklen forudsætter, at borgere har omkostninger ved at benytte det administrative klagesystem på det sociale område, og at det kræver professionel hjælp at vinde en klagesag.
Det er imidlertid ikke rigtigt. Det administrative klagesystem på det sociale område er gratis, og borgerne behøver ikke professionel bistand for at få medhold i en klage.
I det administrative klagesystem gælder undersøgelsesprincippet. Det betyder, at det er klagemyndighedernes ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til at træffe en korrekt afgørelse om den hjælp, borgeren har ret til. En borger, der klager over en kommunal afgørelse til et socialt nævn eller Ankestyrelsen har derfor ikke brug for professionel bistand men kan blot sende en klage. Klagemyndigheden skal så oplyse sagen. Borgeren har altså ikke grund til at afholde udgifter i den anledning.
For så vidt angår skattelovgivningen gør det særlige sig gældende, som skatteministeren også har oplyst, at beskatning betragtes som et tvangsmæssigt indgreb overfor borgerne, et indgreb som ingen borger kan vælge at undgå, og hvor man opkræver penge hos borgerne. Jeg kan nærmere henvise til kapitel 6 i redegørelse om omkostningsordningen, februar 2000 afgivet af et udvalg nedsat af skatteministeren. Her redegøres der bl.a. også for, at der på det sociale område ydes gratis advokatbistand på de områder – som tvangsfjernelser af børn – hvor der kan foretages tvangsmæssige indgreb.
I relation til klagesager på det sociale område er der ikke grundlag for at indføre regler om offentlig støtte til professionel hjælp.
Jeg lægger vægt pÃ¥, at klagesystemet i sociale sager er enkelt og gratis. Det er det i dag, og det ønsker jeg ikke at lave om pÃ¥. Jeg vil ikke risikere en domstolslignende behandling af klagesagerne pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, hvor professionel bistand forventes som forudsætning for en klage, og hvor parterne forventes selv at fremlægge materiale og argumentere for afgørelsernes indhold. Et system af den art vil ikke styrke retssikkerheden for den enkelte borger. Â
Derfor kan jeg ikke gå ind for en sådan ordning.
Eva Kjer Hansen