Der er mange gøremål i et aktivt hus som det her, så der er meget at gøre, men jeg glad for at nå frem til lige præcis det her forslag, fordi det jo har været omgærdet, som det også har været nævnt, af rigtig meget diskussionslyst: Hvad er et rimeligt niveau for aflønning til en lokalt engageret politiker? Vi synes, det er helt rimeligt, man også tager den diskussion her.
Det er helt fair og ordentligt, og det er også sådan, at vi jo har haft diskussionen, tror jeg, internt i de fleste partier. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det dækker jo over to ting.
Det dækker over en standende diskussion om, hvad aflønningen generelt skal være for lokalpolitisk arbejde. Her vil nogle have det synspunkt, at man skal have en aflønning, der mere eller mindre svarer til, at det er en slags job, man har, og ikke et fritidserhverv, man bestrider. Det er én diskussion, og der er nogle, der også tager del i den her debat med det udgangspunkt, at de egentlig mener, at lokalpolitisk arbejde sådan egentlig skal aflønnes som et job. Det har vi aldrig ment, og det mener vi heller ikke nu.
Så er der den anden diskussion, der handler om, at man i den her overgangsfase giver et ekstra vederlag i en situation, hvor mange mennesker notorisk vil opleve et ekstra arbejdspres. Skal det så være plus 25 pct., eller burde det have været plus et eller andet andet end det, man får i forvejen?
Det er jo en helt reel og fair diskussion. Vi er i de forhandlinger, der har været med regeringen omkring strukturreformen og de følger, der jo har skullet indgås aftale om, så landet på det synspunkt, at vi synes, at det, der foreligger nu, er en udmærket ordning. Selvfølgelig vil der være nogle, der i den her overgangsfase kan føle, at det nu lige er nærigt nok.
Vi kunne godt have været lidt mere large, have givet lidt mere, og det tager vi så på os. Vi lever med, at den opfattelse måtte være der, og så forsøger vi at forklare det, som jo ligger til grund for, at vi har følt det her har været okay at lave, nemlig at vi er i overgangsfase, hvor der ikke er tale om, at man i 1 år har egentligt dobbeltarbejde.
Der er tale om, at man er i en overgangsfase, hvor man har et arbejde eller et fritidserhverv, uanset hvad man nu vil kalde det, hvad angår det ståsted, jeg sagde noget om under den første diskussion. Man har altså et vederlag for det første, man laver. Så skal man i en overgangsfase lave noget andet, og det sker, i takt med at det arbejde, man har
i den oprindelige kommunalbestyrelse, bliver neddroslet. Hvornår er det så egentlig, at man går fra et system, hvor man måske skal have lidt mere, og hvornår er det, man slet ikke skal have noget, med hensyn til hvorvidt der er tale om ekstraarbejde? Det paradoksale er jo, at hvis vi i den sammenhæng tager udgangspunkt i det forslag, som vi nu har til behandling, om, at det er i andet halvår af 2006, man så i virkeligheden kommer til at aflønne med lidt ekstra, så vil de berørte jo komme i den paradoksale situation, at det lige præcis sker på det tidspunkt, hvor de har den mindste ekstra arbejdsbelastning. De kommer til at få noget mere udbetalt end i første halvår af 2006, hvor vi måske med mere ret kunne sige, at der ligger en arbejdsbelastning, der er lidt hårdere, og som kan begrunde, at de får mere end de her 25 pct. oveni. Nå, men alt i alt er det jo blot for at sige, at vi synes, at det, vi er nået frem til i samarbejde med regeringen, er fair og ordentligt. Og det er helt legalt, at der er nogle, specielt de, der er i situationen, der finder, at det nu kunne have været nok, hvis vi havde fundet et lidt andet niveau. Det har vi så ikke gjort, og vi har ingen grund til at foreslå, at det laves om på nuværende tidspunkt.