Den næste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 70:
Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsat 2/2 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg vil godt sige med det samme, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget af den simple grund, kan jeg starte med, at selve beslutningsforslagets titel gør det klart, at det ikke har sin gang på jorden, fordi man skal udskyde beslutningen om optagelse af Rumænien og Bulgarien til tidligst den 1. januar 2008. Men EU har jo vedtaget, at det senest er den 1. januar 2008, så alene af den simple, logiske grund ville vi, hvis vi sagde ja til det her, komme i strid med det, vi har sagt ja til i EU.
     Det har vi, for vi gjorde det klart, da vi udvidede med ti lande under det danske formandskab i efteråret 2002 med ikrafttrædelse den 1. maj 2004, at der var to lande, der ikke kunne komme med blandt de ti - og derved blev det ikke 12 - nemlig Bulgarien og Rumænien. Men vi gjorde det samtidig klart for dem, at de ikke ville blive glemt, at de kom bagefter, men at vi forventede, at de kunne indhente tingene og nå frem til den 1. januar 2007, måske først den 1. januar 2008.
     Derved vil vi have opnået det, som har været vores mål med udvidelsen af EU, nemlig at sikre fredens og frihedens år
i Europa, hvor Rumænien og Bulgarien selvfølgelig hører med som tidligere sovjetdominerede stater. Vi vil sikre fred, frihed og fremgang for hele Europa, og der hører Bulgarien og Rumænien selvfølgelig med. Den tiltrædelsestraktat, som der er tale om, og som ligger i Folketinget til anden behandling snarest, viser, at hvis det på baggrund af Kommissionens løbende overvågning står klart, at Bulgarien og Rumænien er i alvorlig fare for ikke at kunne gennemføre gældende fælleskabsret og kravene til medlemskab på tiltrædelsesdagen, så kan Rådet efter henstilling fra Kommissionen udskyde optagelsen til den 1. januar 2008. Det fremgår af artikel 39. Det er den fremgangsmåde, vi vil respektere. Det er selvfølgelig klart, som Dansk Folkeparti påpeger, at situationen i Bulgarien og Rumænien ikke er tilfredsstillende inden for retsområdet, men til gengæld har de indhentet tingene på alle andre områder. Det påpegede Kommissionen jo også i sin seneste rapport, og derfor bliver det interessant at se, hvordan Kommissionen tackler spørgsmålet med efterslæbet på retsstatsområdet, på kriminalområdet i sin rapport i dag. Kommissionen har jo siden oktober måned nøje overvåget udviklingen inden for disse områder, og når nu den kommer, vil vi studere dens anbefalinger, og med det som udgangspunkt vil vi så vende tilbage til Folketinget og inddrage Europaudvalget. Men jeg kan sige, at en eventuel beslutning om udskydelse i henhold til tiltrædelsestraktatens artikel 39 skal træffes af Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, som altså forventes at komme i dag.

     Så er det altså også sådan, at en beslutning om udskydelse forudsætter enstemmighed i Rådet. Det er altså ikke nok, at Danmark skulle ønske, at det skulle udskydes. Det skal hele Rådet, alle 25 lande, være enige om.
     Det her forslag kan altså ikke accepteres. Regeringen har jo ratifikationen liggende i Folketinget, og jeg kan sige, at hvis Kommissionen i dag meddeler, at den ikke kan levere en endelig indstilling før til efteråret - som vi også var indstillet på, men det vil jeg drøfte med Europaudvalget
- så venter vi selv med vores endelige indstilling til efteråret.

Tak til udenrigsministeren. Så er det hr. Erling Bonnesen som ordfører.

Bulgariens og Rumæniens eventuelle medlemskab er ikke en del af en ny udvidelsesrunde. Bulgarien og Rumænien er sidste del af den østudvidelse, hvor ti nye lande blev medlemmer den 1. maj 2004.
     Udvidelsen har været en kæmpefordel både for Danmark og også for de nye EU-lande. En ny rapport udarbejdet af Center for European Reform dokumenterer, at udvidelsen har skabt vækst i EU, og ifølge Dansk Industri har Danmark haft en eksportvækst til de nye EU-lande på hele 42 pct. siden udvidelsen. Eksporten til disse nye medlemslande sikrer omkring 35.000 job i Danmark.
     Udvidelsen blev udskudt til 2007 for Bulgarien og Rumænien, da de på daværende tidspunkt endnu ikke opfyldte EU's krav til dem. Når kravene på et tidspunkt er opfyldt, bør Bulgarien og Rumænien indtræde som medlemmer i EU-samarbejdet. Vi skal leve op til, hvad den daværende regering i 1993 og den nuværende regering i 2004 på Danmarks vegne har stillet disse lande i udsigt.
     På den anden side skal vi stå fast på, at alle kandidatlandene skal opfylde de politiske og økonomiske kriterier samt overtage og gennemføre EU's lovgivning og standarder, før de kan blive medlemmer.
     Forslagsstillerne tager udgangspunkt i Kommissionens moniteringsrapport fra 2005, hvor begge lande stadig mangler at leve op til flere af EU's krav, men det er ikke på baggrund af denne rapport, vi tager stilling til tidspunktet for optagelsen. Vi bør tage de seneste fremskridt i betragtning, inden vi eventuelt pålægger regeringen at arbejde for en udskydelse af optagelsen til 2008.
     Begge lande har med udsigten til EU-medlemskab vist store fremskridt, men det kræves, at landene fortsat opretholder et højt reformtempo, hvis landene skal være klar til optagelse i 2007. Så længe det er muligt, at de to lande kan nå at opfylde kravene inden den 1. januar 2007, bør Danmark ikke forhindre optagelsen. Venstre ønsker således at fastholde perspektiverne i EU-udvidelsen.
     Så kan vi også supplerende glæde os over, at der netop lige for en times tid siden er kommet en melding om, at anbefalingen nu er, at man fastholder optagelsen pr. 1. januar 2007, men også opstiller en række krav, der skal opfyldes helt i overensstemmelse med den linje, som vi fremlægger her. Så på den baggrund kan Venstre ikke støtte det beslutningsforslag, der er fremsat her.

Når nu hr. Bonnesen gør meget ud af at redegøre for, hvordan Danmarks eksport er steget efter østudvidelsen - og jeg har fuld forståelse for, at eksport er det afgørende for Venstre
- så vil jeg gerne spørge, om det overhovedet ikke spiller nogen rolle, når vi taler om det indre marked, at f.eks. de rumænske fødevaremyndigheder siger, at mellem 20 og 30 pct. af de rumænske fødevarer simpelt hen ikke lever op til EU's hygiejnekriterier. Spiller det for Venstre en større rolle, at vi får et eksporteventyr, end at vi pludselig bliver oversvømmet med dårlige fødevarer?

Jeg glæder mig over, at vi også her i Danmark har en åben linje, hvor vi byder velkommen til nye, der vil arbejde for det. Og de spørgsmål, som ordføreren rejser her, er lige præcis en del af de krav, som Kommissionen nu også opstiller, nemlig at der skal arbejdes for, at man kan opnå medlemskab den 1. januar 2007. Og så er der gode muligheder for også at fastholde eksportfremgangen.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for den sidste korte bemærkning.

Det lyder jo godt, for Dansk Folkeparti er også en meget stor tilhænger af eksport, det skal der slet ikke være nogen tvivl om. Men er hr. Bonnesen ikke enig i, at det så netop ud fra det, som han selv siger, er dårligt for EU, at man på forhånd har lagt sig fast på en dato? For hvordan kan vi vide, at Rumæniens fødevarers standarder f.eks. den 1. januar 2007 rent faktisk lever op til de krav, man stiller, eller at det måtte ske i år 2008?

     Er hr. Bonnesen ikke enig i, at det er et enormt stort problem for det indre marked, for fødevaresikkerheden, at man på forhånd har lagt sig fast på, at det her kan rykkes senest til år 2008?

Nej, tværtimod, for hvis udmeldingen havde været, at man kan se på det hen ad vejen, så kunne vi jo bare risikere, at det sejlede og der ikke blev gjort noget ved det. Tværtimod synes jeg, at det er godt, at det er blevet meldt helt kraftigt og næsten bastant ud, at man skal gøre en aktiv indsats lige præcis på de her områder, som jeg da er enig med spørgeren i at der skal gøres noget ved, for at man netop får fastholdt fokus på fødevaresikkerhed og andet. Det kan vi alle sammen kun være interesseret i.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og da jeg ikke kan se hr. Svend Auken, er det hr. Morten Messerschmidt som ordfører.

For Dansk Folkeparti har EU's håndtering af hele forhandlingssituationen med Bulgarien og Rumænien på forhånd været fejlagtig. Det fungerer ganske enkelt ikke, at man på forhånd lægger sig fast på et resultat og siger, at et land eller flere lande kan blive medlemmer på en given dato uden med sikkerhed også at vide, at landene rent faktisk kan leve op til de kriterier, som nødvendigvis må sættes for medlemskab af EU.
     Hvis vi ser på, hvordan standarderne er i Bulgarien og Rumænien, er der overhovedet ikke nogen tvivl om, at de to lande har enormt store vanskeligheder ved at efterleve de krav, som stilles til medlemskab af EU.
     Hvad er linjen, hvad er holdningen i de to lande? Ja, man har godt nok gennemført nogle reformer, og man er på vej derudad, men hvorfor skulle man egentlig anstrenge sig nævneværdigt, når man jo alligevel er garanteret medlemskab i år 2008? Ja, nu har Kommissionen godt nok lagt op til, at det skal være i 2007. Man stiller nogle krav, men hvis nu de krav ikke efterleves, så sker det jo alligevel i 2008.
     Det er det synspunkt, som Klaus Jansen, den tidligere tyske politichef, der har været udsendt for udvidelseskommissæren for Kommissionen til Bulgarien og Rumænien, refererer tilbage til Kommissionen om situationen i de her lande.
     Vi står over for lande, der er præget af markant korruption. Ifølge forlydender blev der alene sidste år, i 2005, begået 140 mord af mafiaen i Bulgarien, og ikke et eneste af dem førte til retslig forfølgelse, ikke et eneste af dem førte til dom, ganske enkelt fordi embedsapparatet, dommerapparatet, hele samfundet er gennemsyret af korruption og er gennemsyret af magt fra mafiaens side, og der er naturligvis følgelig en frygt for, hvad den magt kan bruges til.
     Når vi kan se, hvordan man kan købe universitetseksamener for omkring en månedsløn, 200-300 euro, er det naturligvis et klart eksempel på, at de her samfund ganske enkelt ikke hører til i EU.
     Når man tænker på den udvidede ret til at søge arbejde, at bevæge sig over grænser, som følger med et EU-medlemskab, så er det naturligvis uacceptabelt at tage lande med, der har sådanne standarder.
     Derfor har Dansk Folkeparti fremsat det her beslutningsforslag om at udskyde optagelsesprocessen med Bulgarien og Rumænien så længe som overhovedet muligt.
     Den aftale, som Europa-Kommissionen har indgået med de to lande, og som vi betragter som fuldstændig håbløs, åbner kun mulighed for at udskyde optagelsesprocessen indtil 2008. Det er derfor, vi på forsiden af vores beslutningsforslag - og det her er henvendt til udenrigsministeren - siger, at man tidligst bør optage de to lande i 2008. Det er ganske enkelt, fordi det er den seneste mulighed, der ifølge aftalen med Bulgarien og Rumænien eksisterer.
     Men skulle det nu være sådan, at udenrigsministeren så lyset og han ringede til sine venner, Olli Rehn og andre folk
i Kommissionen, og også fik dem til at se lyset og problemet i, at man hele tiden sænker kravene til lande, der optages i EU, krav til fødevaresikkerheden, til justitsområdet, til korruptionsområdet, og det lys pludselig bredte sig ud over hele Kommissionen, så vil Dansk Folkeparti naturligvis ikke hindre, at vi udskyder det yderligere. Dermed er der svar til udenrigsministeren. Når vi kan se, hvilken udvidet mulighed de to lande vil få for at eksportere varer, og vi samtidig fra de rumænske fødevaremyndigheder selv får at vide, at mellem 20 pct. og 30 pct. af de varer, som produceres i landet, ikke lever op til de basale hygiejnekrav, vi stiller i Europa, så er det naturligvis et eksempel, hvor vi må råbe vagt i gevær og sige stop for den proces, der er sat i gang af Kommissionen. For sandheden er jo, at uanset hvor mange skrækeksempler vi kommer med, uanset hvor mange beretninger vi hører fra korruptionsbekæmpende organer som Europol, Eurojust og andre, som virkelig ved, hvad der foregår i de her lande, så tør den danske regering næppe have en holdning selv. Man læner sig tilbage og siger: Hvad siger Kommissionen? Og hvad Kommissionen siger må jo være sandt.

     Den indstilling er Dansk Folkeparti ganske enkelt ikke enig i. Vi mener faktisk, at Danmark godt kan have en suveræn holdning på det her område. Vi mener faktisk, at det også for Danmark er ret afgørende, om bulgarere og rumænere, om den bulgarske mafia og de rumænske fødevarer får fri adgang til Danmark. Derfor bør Danmark også have en klar holdning til det her spørgsmål. Og når udenrigsministeren siger, at man kun kan udskyde det her i enighed, så er det utvivlsomt rigtigt, men lige så rigtigt er det jo, at man kun kan udvide medlemskredsen i enighed, så der har udenrigsministeren en vetoret, der har udenrigsministeren sit livs chance for at ændre på Europas udvikling - og for en gangs skyld i den rigtige retning. Det er da næsten et tilbud, man kun kan tage imod.

Jeg synes, det er ganske glimrende, at ordføreren redegør for de problemstillinger, der skal arbejdes videre med. Og det er jo lige præcis det, som Kommissionen også i dag har meldt ud. Er sagen så ikke egentlig ganske enkelt i overensstemmelse med hele det forløb, der har været, og hvor landene er stillet i udsigt, at hvis de forhåbentlig opfylder de her ting, der nu skal arbejdes videre med, så bliver de naturligvis medlemmer den 1. januar 2007?

Altså, hvis nu hr. Bonnesen havde beskæftiget sig med og læst de bemærkninger, som Kommissionens udsendte, Klaus Jansen, er kommet med, så ville han vide, at den forhandlingsstrategi, som Kommissionen har lagt, og som hr. Bonnesen roser, er meget farlig, for det har jo netop ikke fungeret som et incitament til at få reformprocessen i gang, at man har garanteret dem medlemskab i 2008. Tværtimod har det skabt en laissez faire-mentalitet. Hvorfor skal man egentlig anstrenge sig voldsomt meget, når man alligevel er garanteret medlemskab i år 2008?
     Det, man skulle have gjort - for det er klart, at hverken jeg eller Dansk Folkeparti har noget dogmatisk forhold til, at Bulgarien og Rumænien ikke over sigt skulle kunne blive medlemmer, de skal bare leve op til de basale kriterier - var naturligvis at sige, at først når de kriterier er efterlevet, først når landene ikke udgør en trussel for det øvrige EU, så kan de blive medlemmer, i stedet for at lægge sig fast på en dato på forhånd.

Er vi ikke ved at være derhenne - det er jo fair nok - hvor Dansk Folkeparti egentlig overhovedet ikke ønsker, at hverken Bulgarien eller Rumænien under nogen omstændigheder skal med? Og hvad ville Dansk Folkeparti gøre i den situation, hvis man fik det synspunkt ført helt ud i livet, og de jo nærmest ophørte med at eksistere, for så får vi jo ikke eksportfremgang, så får vi eksporttilbagegang? Hvad ville man gøre ved det?

Jeg ved ikke, om hr. Bonnesen kun lytter, når han selv taler, for i mit svar på det første spørgsmål, som hr. Bonnesen stillede, sagde jeg jo netop, at Dansk Folkeparti ikke har noget religiøst forhold til, hvorvidt Bulgarien og Rumænien skal med. Vi vil bare ikke acceptere at få medlemslande med, som risikerer at true fødevarestandarden, som risikerer at true med en øget kriminalitet, med øget trafficking, altså kvindehandel i Europa.
     Det er præcis det, som en udvidelse med Bulgarien og Rumænien vil betyde. Når mafiaen så markant sidder på samfundet i Bulgarien, at alt lige fra de politiske partier til fagbevægelsen, retssystemet og embedsapparatet ifølge Klaus Jansens rapporter er styret af mafiaen, så er det da fuldstændig åbenbart, at den mafia vil kunne tjene ved at få øget adgang til EU, og den øgede adgang ønsker vi ikke i Dansk Folkeparti at mafiaen skal have. Derfor skal den øgede adgang først oprettes, når mafiaens magt er væk.

Tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er fru Helle Sjelle.

For kort tid siden drøftede vi forholdene vedrørende optagelsen af Tyrkiet i EU, og i dag er turen så kommet til Rumænien og Bulgarien, som ifølge tiltrædelsestraktaten tiltræder EU i 2007. Dansk Folkeparti lægger op til, at optagelse af de to lande tidligst kan finde sted i 2008, og det synes vi er en dårlig idé og støtter derfor ikke forslaget.
     Optagelsen af de ti øst- og centraleuropæiske lande i 2004 har medført store omvæltninger i EU, andet ville også være utænkeligt. Vi gik trods alt fra at være 15 til at være
25 om bordet. Det er klart, at en sådan udvidelse ikke går stille af, og at det tager tid, før alle lande har fundet sig til rette. Ikke desto mindre har udvidelsen efter Det Konservative Folkepartis opfattelse været en stor succes. Optagelsen af de ti øst- og centraleuropæiske lande var kulminationen på mange års arbejde for et samlet og forenet Europa, et Europa, der bygger på frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder. Siden Murens fald har det været de danske regeringers målsætning at arbejde for, at EU bliver et fællesskab for demokratier, som ønsker optagelse, og som EU er i stand til at optage. Nu er turen så kommet til Rumænien og Bulgarien, som med deres tiltrædelse vil udgøre afslutningen på EU's femte og hidtil største udvidelsesrunde. Med de to landes tiltrædelse vil vi have nået vores mål. Det er jo desværre også sandt, at begge lande på nogle områder halter efter de gamle EU-lande, det kommer vi ikke uden om. Det gælder f.eks. på det økonomiske og det retslige område, men samtidig viser begge lande også fremskridt, og det skal vi naturligvis anerkende. For kort tid siden fremlagde Kommissionen så sine synspunkter og anbefalinger for det videre forløb for landene. Vi vil studere rapporten grundigt, men vi har dog allerede noteret os, at Kommissionen har meddelt, at den først til efteråret kommer med sin endelige vurdering. Derfor synes vi også, det er ganske fornuftigt, at udenrigsministeren nu overvejer at udskyde vores ratifikationer og vil drøfte det nærmere med Folketingets Europaudvalg. Jeg vil gerne slå fast, at i Det Konservative Folkeparti er der ikke nogen tvivl om, at vi mener, at begge lande skal opfylde Københavnskriterierne til fulde, før de kan tildeles medlemskab. Begge lande har også taget store skridt i den rigtige retning, og vi håber, at optagelsen lykkes, selv om der stadig er et stykke vej.

Nu ved jeg ikke, om ordføreren havde lejlighed til her i den afvigte uge at læse i aviserne om de erfaringer, man har gjort sig særlig i Baltikum efter østudvidelsen, erfaringer med de enorme problemer med korruption og svindel, der har været med de europæiske investeringsmidler. Det er i hvert fald et meget grelt problem. De strukturmidler, der er blevet pumpet i landene, er lagt i hænder, som man overhovedet ikke har nogen kontrol over. Korruptionen er markant, og man ved ikke, hvilke lommer pengene er flydt ned i.
     Jeg vil bare spørge, om ordføreren mener, at forholdene
i Bulgarien, Rumænien er bedre eller dårligere end i Baltikum, og om hun følgelig mener, at den kontrol med pengene, som Bulgarien, Rumænien så vil have, vil blive bedre eller dårligere.

Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at det, der er væsentligt, jo er, at vi netop står over for nogle optagelser af de to lande, og det, vi må henholde os til, jo netop er, at de opfylder de kriterier, der er opstillet for landenes indtræden i EU. Og det er ikke bare af navn, men også af gavn, altså reelt, de skal opfylde de love og de betingelser, som er stillet op. Det er selvfølgelig også derfor, at vi nøje vurderer de rapporter, som kommer fra Kommissionen, så man må forvente, at landene også opfylder de krav, der bliver stillet, og det gælder, uanset om det handler om økonomi eller andet.

Det er jeg utrolig glad for at høre, vil jeg starte med at sige. Jeg vil gerne spørge: Når nu ordføreren siger, at man nøje vil vurdere de rapporter, som kommer fra Kommissionen - det var ordførerens ordvalg - hvad ligger der så i det? Ligger der i det, at man vil vurdere på en sådan måde, at man rent faktisk kunne vælge at komme frem til den modsatte indstilling af det, Kommissionen siger? Jeg mener, Kommissionen er jo ikke folkevalgt, Kommissionen har ingen folkelig legitimitet. Det har både ordføreren og ordførerens minister jo.
     Derfor er det relevant at spørge: Når nu man så nøje vil vurdere de rapporter, som kommer fra Kommissionen, betyder det så også, at man rent faktisk kunne forestille sig, at den danske regering og Det Konservative Folkeparti vil indtage en holdning, som er den modsatte af Kommissionens? Det synes jeg ville være meget relevant og utrolig givtigt for debatten hvis det var tilfældet.

Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at vi har givet udtryk for, at vi meget nøje vil studere de rapporter, som Kommissionen kommer med, og de anbefalinger, som Kommissionen kommer med. Og vi må jo så se på, hvad Kommissionen endeligt anbefaler til efteråret. Det er også derfor, vi noterer os med tilfredshed, at udenrigsministeren netop siger, han overvejer at udskyde ratifikationen, således at man kan lægge maksimalt pres på de her lande.

     Men jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at der heller ikke skal være nogen tvivl om, at vi meget gerne ser, at Rumænien og Bulgarien kommer med i EU. Det skal der ikke være nogen tvivl om.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Lone Dybkjær.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti. Vi mener i øvrigt, at det er et urimeligt forslag på nuværende tidspunkt, for vi diskuterer i forvejen optagelsen af Rumænien og Bulgarien under udvalgsarbejdet, og der er derfor tale om en repetition af en debat, vi allerede har haft.
     Vi er tilhængere af Bulgariens og Rumæniens optagelse, men det er klart, at det vil afhænge af, hvad Kommissionen siger, om landene vil være klar. Og med den rapport, der netop er kommet fra Kommissionen, og som jeg står med her i hånden, men som jeg ikke har læst endnu, tyder det jo altså på, at det bliver et »ja, men«, og at man vil tage endelig stilling til oktober. Vi vil derfor også, hvis udenrigsministeren beslutter sig for at udsætte den danske ratifikation til efteråret, være tilhængere af det.

Jeg skal ikke klandre fru Lone Dybkjær for ikke at have læst rapporten endnu, det har jeg heller ikke selv haft lejlighed til, for den er jo netop kommet.
     Men nu er Det Radikale Venstre jo et parti, som er kendt for at lægge utrolig meget tillid i det europæiske samarbejde, at tro meget på de europæiske institutioner, som nu er oprettet. Derfor vil jeg gerne spørge, om ikke det gør indtryk på fru Lone Dybkjær, når f.eks. Europol har advaret imod at optage Bulgarien, fordi man ganske enkelt er ængstelig ved den håndtering af fortrolige oplysninger, som det bulgarske embedsapparat så vil få adgang til, netop på grund af den enorme korruption, som præger det land.

Selvfølgelig gør det indtryk, og det er vel også en af begrundelserne for, at Europa-Kommissionen siger »ja, men« til Rumænien og Bulgarien, og derfor afventer vi også den rapport, der vil komme til oktober.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Tak for svaret. Hvad betyder så »ja, men«? Man fristes til at spørge: Ja, men hvad? For betyder det så, at fru Lone Dybkjær, når nu rapporten kommer fra Kommissionen, vil slå op på sidste side og se, hvad facit er, og så i øvrigt stemme det samme?
     Eller betyder det, at man rent faktisk vil foretage en vurdering? Betyder det, at man rent faktisk vil læse de kritiske anmærkninger, som alle mulige ngo'er og selv EU's egne instanser, Europol, ja, selv Rumæniens egen fødevarekontrol kommer med?
     Eller vil man bare lægge sig fladt ned og anerkende det, som Kommissionen siger, lige meget hvad?

Jeg kan godt forstå hr. Morten Messerschmidts insisteren på fødevarekontrol. I lyset af den rolle, som Dansk Folkeparti har spillet i den sag her i Danmark, synes jeg, det er naturligt, at hr. Morten Messerschmidt gør så meget ud af det
i forhold til Rumænien. Selvfølgelig vil vi læse Kommissionens rapport, og hvis Kommissionen siger ja til det, er vi også indstillet på at sige ja. Kommissionen vil formentlig sige ja, men stadig væk med nogle betingelser, og det synes vi kan være den rigtige vej frem.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

SF kan ikke tilslutte sig Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi er tilhængere af, at Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer af EU. Det fremgik også af førstebehandlingen den 19. januar af ratifikationslovforslaget vedrørende Rumæniens og Bulgariens indtræden i EU.
     Nu er det jo en meget speciel dag, vi diskuterer det her på, fordi Kommissionens anbefaling lige netop er kommet i de her timer, og den er der selvfølgelig ingen af os der har haft mulighed for at læse til den her behandling.
     Det er klart, og det ved alle, at der er problemer. Men der er faktisk også fremskridt, og det synes jeg der er god grund til at nævne heroppefra. I de bulletiner, der er kommet hidtil, får Rumænien faktisk ros for at have gjort fremskridt på en række områder.

     De får også advarsler, bl.a. i spørgsmålet om romabefolkningen, om, at de ikke har sikret deres minoriteters rettigheder godt nok endnu, og Rumænien er blevet bedt om at speede den proces op.
     Bulgarien får i mindre grad ros, men får dog også noget ros. Men jeg tror, vi alle sammen ved, at problemerne er større i Bulgarien, som det ser ud i øjeblikket.
     Det tyder på, at Kommissionen nu vil indstille til Rådet, at det bliver en betinget optagelse, sådan at den egentlige afgørelse først træffes i oktober. Og hvis udenrigsministeren på baggrund af det her træffer beslutning om, at vi stiller behandlingen af ratifikationslovforslaget i bero indtil efteråret, så er vi også tilhængere af det. Det vil faktisk være meget naturligt at gøre det, for det er jo en form for gult kort, men hvor man stadig væk holder fast i både Rumænien og Bulgarien og lægger maksimalt pres på dem, for at de skal leve op til de krav, der er stillet til dem.
     Men vi mener som sagt, at vi har mere at vinde ved at optage Rumænien og Bulgarien, end vi har at tabe. Det har været en stor succes for Europa som helhed, at de ti lande, der blev optaget den 1. maj 2004, faktisk kom med. Dengang kunne man også pege på en række problemer, men det har vist sig, at de ti lande med meget stor hast faktisk har været i stand til at leve op til nogle ganske store krav om retssikkerhed, åbne markeder, ordentlig administration, kriminalitetsbekæmpelse, noget, som jeg tror at mange af os aldrig havde troet ville lykkes så hurtigt, som det rent faktisk er lykkedes.
     Det viser også styrken i at optage lande i EU, at man både styrker de kræfter, der er internt i landene, og som er demokratiske og ønsker den her udvikling, og at man samtidig får samlet Europa og får fredeliggjort Europa. Og der synes jeg faktisk, at det har meget stor betydning, fordi både Bulgarien og Rumænien ligger i et meget ustabilt område af Europa.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Rune Lund.

Når vi hører historier om dyr, der bliver fragtet gennem det meste af Europa for at blive slagtet, og når vi erfarer, at vores omgivelser er fyldt med kemiske og sundhedsskadelige stoffer, som vi ikke må forbyde på grund af EU, så er det for Enhedslisten klart, at et EU-medlemskab er et skidt selskab.
     Ved et møde, der blev afholdt i Wien i starten af april
i år mellem en række EU-skeptiske organisationer i det såkaldte Teamsamarbejde, udtrykte en række af de deltagende organisationer fra de nye medlemslande i Østeuropa frustration over den politiske situation i landene efter optagelsen. Det, de oplever, er, at de bliver drænet for vigtig arbejdskraft. Både håndværkere, sundhedspersonale og specialister forsvinder simpelt hen ud af landet. Samtidig betyder de gunstige skattevilkår og tilskudsmuligheder for udenlandske virksomheder, at landenes økonomier bliver skævvredet, og at lokal produktion bliver presset af banen af vestlige firmaer. De nye medlemslande har opfyldt strenge krav til medlemskab, men nu føler de sig faktisk på mange måder som en slags kolonier og en slags andenrangsborgere i det udvidede EU. Det kan også komme til at ske for Rumænien og Bulgarien, som vi diskuterer i dag. Med hensyn til optagelse af lande er det Enhedslistens holdning, at lande kan blive optaget i EU, hvis to ting er opfyldt: 1. De lever op til kravene om menneskerettigheder, demokrati og retsstat. 2. De beslutter sig for det selv. I den forbindelse vil jeg anbefale en folkeafstemning, som Enhedslisten opfatter som det mest demokratiske, men det er en beslutning, der ene og alene ligger i de lande. Det er så ikke det samme, som at jeg kan gå ud og anbefale et medlemskab af EU. Det er meget svært for mig at anbefale et medlemskab af noget, som jeg opfatter som et meget udemokratisk samarbejde og et samarbejde, som foregår på pengenes præmisser og i alt for høj grad på de store selskabers præmisser. Særlig kravene om opfyldelse af retsstatsprincipper og demokrati er helt afgørende for landenes optagelse, i særdeleshed på grund af det øgede samarbejde, der foregår inden for retspolitikken. Enhedslisten henstiller derfor, at landene gør en effektiv indsats for at bekæmpe kriminalitet og korruption, samtidig med at der skal sikres en beskyttelse af borgernes retssikkerhed.

     Det er sådan, at Enhedslisten ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag om at udskyde forhandlingerne 1 år. Det kan jo være, at Bulgarien og Rumænien er klar til optagelse om 1 år. Det kan også være, at 2008 er en alt for tidlig frist, det kan godt være, det først bliver i år 2012. Det kan være, det bliver i år 2041.
     Det, der i virkeligheden er afgørende, er, om de lever de op til kravene eller de ikke lever op til kravene. Det er det afgørende spørgsmål. Og i den forbindelse er det altså underordnet, hvilken dato der er tale om. Det er ligesom at skævvride debatten væk fra det, der i virkeligheden er tale om.
     I den forbindelse er det jo sådan, at det her er noget, som vil blive diskuteret på et topmøde, som kommer til december. Vi kommer til at diskutere det senere, og der skal det stå fuldstændig klart, at hvis Europa-Kommissionen ikke gør sit arbejde ordentligt og kommer med en anbefaling om, at Rumænien og Bulgarien kan blive medlemmer, på trods af at der er massive problemer med korruption, med kriminalitet og menneskerettigheder, korruption i retssystemet, i politiet, og at vi f.eks. ser en situation som i Bulgarien i dag, hvor lejemordere og mafiamedlemmer ikke bliver stillet for retten, og hvis Enhedslisten mener, at Kommissionens indstilling til december ikke er den indstilling, som Kommissionen burde komme med, så er det klart, at vi så vil kræve af den danske regering, at den meddeler, at de lande ikke er klar til at blive optaget i EU. Det er fuldstændig klart. Vi taler om nogle meget store og massive problemer, og jeg bliver nødt til at sige, at Enhedslisten ikke mener, at Rumænien og Bulgarien på nuværende tidspunkt er klar til at blive optaget i EU. Når man så kritiserer Rumænien og Bulgarien, vil jeg også godt sige, at det også er afgørende at kigge en smule indad i Den Europæiske Union. Her står det faktisk også ret ringe til med beskyttelse af retssikkerheden og overholdelse af almindelige retsprincipper. Der er blevet vedtaget en terrorlov i EU; vi har regler om indefrysning af midler for terrormistænkte; EU har vedtaget en liste over organisationer og personer, som skal have indefrosset deres midler, men der er ikke adgang til at få prøvet de her regler ved en domstol. Det er ikke særlig demokratisk. Lande som Tyskland og Spanien har decideret forbudt specifikke politiske partier. Det synes jeg ikke er demokratisk. Jeg kan være uenig med politiske partier om mange ting, men ligefrem at forbyde dem, det går ikke. Et land som Italien har i de seneste år haft en ministerpræsident, som gentagne gange har ændret landets lovgivning for ikke at blive dømt for korruption og bestikkelse. Hvad giver I? Det er jo næsten bulgarske tilstande. Det står altså ikke godt til med EU-samarbejdet, for så vidt angår retsprincipper. Og hvis EU skulle optages i EU, så må jeg sige, at det ville være tvivlsomt, om Unionen kunne siges at leve op til de grundlæggende retsprincipper, der skal til for at kunne blive optaget i EU. EU ville dumpe til sin egen optagelsesprøve til EU.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt.

Vi vil nøje vurdere, hvad Kommissionen siger. Vi vil have et kritisk øje til Bulgarien og Rumænien. Det er de ord, vi hører, det er de fraser, som bliver sagt, hver eneste gang vi står over for en sag som den her. Men i realiteten har man ingen holdning. I realiteten har man kun den holdning, at hvad Kommissionen siger, er altid det rigtige.
     Den ikkefolkevalgte Kommission, som ikke repræsenterer nogen, og som styrer Europa, åbner man fuldstændig for skal være den afgørende stemme i den her debat.
     Selv hvis Kommissionens egen udsendte råber vagt i gevær og siger, at det er et problem, at mafiaen har større tag i Bulgarien, end de bulgarske politikere har, siger, at der er enorme problemer i Rumænien, så betyder det ikke noget, hvis Kommissionen siger, at det er lige meget. Faktisk kan Kommissionen jo give ham mundkurv på.
     Det er det, som man har gjort fra Fratinis, justitskommissærens, side. Man ønsker ikke at høre på kritiske røster, for Kommissionen har en på forhånd fastlagt plan. Kommissionen har sagt, at 2007 er det år, hvor landene kommer med. Og skulle det gå rigtig galt, så bliver det 2008.
     Enhver med det mindste omløb oppe på øverste etage kan da sige sig selv, at når man på forhånd fastlægger sådanne kriterier, er der ikke en motivation for at få gennemført de nødvendige reformer. Tværtimod skaber det selvfølgelig en stemning af, at vi alligevel kommer med, så hvorfor gøre mere ud af det end højest nødvendigt?

     Det er præcis det problem, vi står over for, og det problem accentueres af, at det her Folketing er regeret af et flertal, som ikke ønsker at have en selvstændig holdning, som ikke ønsker at tænke selvstændigt, og som ikke ønsker selv at se problemerne, men fuldstændig lukker øjnene for de ting, som alle, der ved noget om Bulgarien og Rumænien, rent faktisk peger på. Man peger blindt på det, som Kommissionen siger, og man følger blindt den taktstok, som Kommissionen svinger. Det er ikke acceptabelt.
     Naturligvis er vi alle sammen tilhængere af eksport. Naturligvis er vi alle sammen tilhængere af, at det skal gå godt for både den danske, den europæiske og vel også den globale økonomi. Men hvis det bare handlede om, at vi skulle have gode handelsvilkår, at vi skulle få det hele til at fungere så godt som muligt, og at landene i øvrigt skulle med så hurtigt som muligt, hvorfor så stoppe ved Bulgarien og Rumænien? Hvorfor ikke tage Rusland, Ukraine, Belarus og alle andre lande med? Der er jo ingen grænser for herlighederne på den måde.
     Sådan kan man naturligvis ikke køre EU. I EU med alle dets vederstyggeligheder og dets fordele må der være nogle mindstekrav.
     Når 70 pct. af EU's budget går til planøkonomisk omfordeling af pengene fra de rige lande til de mindre rige lande, er det klart, at de skatteydere, som betaler pengene til EU's kasser, altså også har et berettiget krav på at få at vide, at pengene går i de rigtige lommer. De vil ikke gå i de rigtige lommer i Bulgarien, som i højere grad er styret af mafiaen end af politikerne. De vil ikke gå i de rigtige lommer i Rumænien, hvis landbrug er på et niveau, man dårligt kan sammenligne med det øvrige EU's. Svindelen og korruptionen vil forværres, og danskerne skal betale regningen. Det er realiteterne.
     Derfor siger Dansk Folkeparti: Vi har ikke noget imod at få Bulgarien og Rumænien med, men det skal ske på et tidspunkt, hvor de kan leve op til kravene. Derfor afviser vi den forhandlingslinje, som Kommissionen har lagt for dagen, fordi den ganske enkelt er ubegavet. Det er ubegavet på forhånd at lægge sig fast på et resultat, når man ikke ved, om man kan nå kriterierne for resultatet. Derfor vil vi ikke være med. Vi tør rent faktisk tænke frit. Vi vil ikke bare blindt følge Kommissionens taktstok, når vi kan se, at både Eurojust, Europol og Kommissionens egen udsendte siger, at der er enorme problemer. Vi vil lytte, selv om Kommissionen ikke gør det.
     Derfor insisterer vi på, at det her beslutningsforslag er det rigtige både for Europa og for Danmark. For det er jo fuldstændig evident, at det vil få konsekvenser for Danmark, hvis man laver den overgang, der lægges op til nu. Når Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer af EU, får borgerne udvidet adgang til Europas område. De kan være her et halvt år uden tilladelse for at søge arbejde.
     Man skal være meget naiv, hvis man tror, at mafiaen, som
i forvejen dominerer de her lande, skulle forpasse sådan en mulighed for at vinde ind på det europæiske territorium. Selvfølgelig vil det få konsekvenser, præcis ligesom det har haft konsekvenser for Vesteuropa ved østudvidelsen, præcis ligesom vi har set, hvordan kriminaliteten er svømmet ind over Vesteuropa. Den vil kun vokse til en endnu større bølge ved at tage de endnu mere korrupte og endnu mindre udviklede lande med. Vi skulle ikke på forhånd have givet dem en klar dato. Vi skulle have sagt, de kunne komme med, når de opfyldte betingelserne. Det gør de ikke i dag. Og vi nærer altså en frygt for, at det vil få alvorlige konsekvenser for EU og for Danmark.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.