Talepapir
DE TALTE ORD GÆLDER
VEDRØRENDE ISAFS STØTTE TIL DEN AFGHANSKE REGERINGS
ANTINARKOTIKAPROGRAM
24. januar 2006
-
Som jeg sagde under 1. behandlingen, som jeg skrev i mine svar til Forsvarsudvalget, og
som det fremgår af ISAFs operationsplan er det ikke en opgave for ISAF at:
o Deltage i anti-terrorisme operationer, og
o at afbrænde opiumsmarker.
-
Indsatsen mod narkotikaproduktionen er en opgave for den afghanske regering med støtte
fra det internationale samfund, herunder især G8 landene med England i spidsen.
-
Det er ikke en opgave for ISAF at bekæmpe opiumsproduktionen, men at støtte den
afghanske regerings antinarkotikaprogram, ligesom ISAF vil støtte andre internationale
organisationers indsats i relation hertil.
-
ISAF skal således ikke deltage i afbrænding af opiumsmarker, ødelæggelse af
produktionsfaciliteter eller gennemførelse af militære operationer mod
narkotikaproducenter.
-
Hvis ISAF under den normale opgaveløsning støder på forhold i relation til eksempelvis
narkotikasmugling, vil ISAF kunne beslaglægge narkoen, tilbageholde smuglerne og
overdrage dem til de afghanske myndigheder.
-
ISAFs støtte til de afghanske myndigheder vil blandt andet kunne omfatte:
o Udveksling af informationer, samt
o logistisk støtte
-
ISAFs enheder vil gennem deres opgaveløsning kunne få kendskab til områder, hvor opium
dyrkes og eventuelt, hvor det forarbejdes.
-
Og det kan være sådanne informationer, ISAF kan formidle til de afghanske myndigheder.