Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 24. januar 2006
(B 64 spørgsmål 80)
(offentligt)
Spørgsmål nr. : 80 :
Som opfølgning på spm. 26 kender regeringen så til konkrete tilfælde, hvor afghanere er blevet
mishandlet eller tortureret, mens de har været i amerikansk varetægt?
Svar:
Regeringen deltager ikke i undersøgelser mv., som måtte finde sted i forbindelse med mistanker
om andre udenlandske styrkers overgreb på tilbageholdte, og ligger derfor ikke inde med
konkrete oplysninger. Regeringen er imidlertid bekendt med, at man fra amerikansk side tager
pålidelige anklager om overgreb begået af amerikanske styrker alvorligt og gør sådanne til
genstand for en efterforskning med henblik på i givet fald at indlede retsforfølgning.