Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 23. januar 2006
(B 63 spørgsmål 74)
(offentligt)
Spørgsmål nr. 74:
Hvad vil den danske regering og konkret de danske styrker i Irak gøre for at sikre, at de irakiske
sikkerheds- og politifolk der uddannes vil være loyale mod et demokratisk system og ikke som
tilfældet i vidt omfang er i dag, mod lokale ledere, klaner og militser?
Svar:
Det er de irakiske myndigheder, der forestår rekrutteringen til de irakiske væbnede styrker. I
tilfælde af at dansk personel konstaterer irakisk personel, der ikke vurderes egnet til at forsætte
uddannelsen af den ene eller anden årsag, videregives denne information til de irakiske
myndigheder. Dansk personel kan således rådgive og anbefale, men det er i sidste instans de
irakiske myndigheders ansvar at udvælge det personel, der skal indgå i de irakiske væbnede
styrker.
For så vidt angår det danske politiprojekt henvises til besvarelsen af spørgsmål 11 og spørgsmål
26.