Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 23. januar 2006
(B 63 spørgsmål 53)
(offentligt)
Spørgsmål nr. 53:
Hvilke om nogle - helt konkrete og tidsfæstede milepæle opererer den danske regering med
for det danske bidrag til genopbygning af Irak?
Svar:
Den 15. juni 2005 tiltrådte Finansudvalget en bevilling på 250 mio. kr. til anden fase af den dan-
ske bistand til Irak i perioden 2005-2008 (aktstykke 158). Der er allerede i anden halvdel af 2005
efter tiltrædelsen af aktstykke 158 blevet udbetalt ca. 64,5 mio. kr. til bistandsaktiviteter i
Irak.
Trods de vanskelige operationelle vilkår i Irak er det således muligt at gennemføre dansk finan-
sierede genopbygningsaktiviteter, ikke mindst gennem en styrket brug af irakiske samarbejds-
partnere. De operationelle forhold gør det imidlertid sværere at opstille konkrete og tidsfæstede
milepæle inden for den tre-årige periode.
I Basra-området vil der især være fokus på Local Governance Fund (LGF), hvor Danmark fi-
nansierer projekter prioriteret af de demokratisk valgte distriktsråd i Basra provins. Projekterne
gennemføres af lokale samarbejdspartnere med supervision fra irakiske ingeniører ansat under
Basra provinsråd. Størstedelen af projekterne ligger omkring 60-65.000 USD. Et projekt er af-
sluttet, mens 6 andre projekter er under gennemførelse. Derudover er 3 projekter i lokalt ud-
bud, mens tre ekstra udbydes ultimo januar. Endelig er der en projektpipeline på over 20 pro-
jektforslag, herunder 6 skoleprojekter. Der forventes at kunne gennemføres projekter for ca.
150.000-200.000 USD per måned.
Blandt de øvrige større dansk finansierede genopbygningsaktiviteter kan fremhæves landbrugs-
indsatsen, hvor bl.a. tre kunstvandingsprojekter forventes igangsat i 2006 til gavn for ca.
200.000 irakere. Den lokale udbudsrunde for første kunstvandingsprojekt afsluttes 22. januar.
Derudover forventes rehabiliteringen af bøjeskibet Nessir at blive afsluttet i juni 2006. Endelig
vil det bilaterale danske polititræningsprogram blive videreført, ligesom aktiviteterne gennem-
ført af International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT) og Dansk Institut for
Menneskerettigheder vil blive videreført.