Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 23. januar 2006
(B 63 spørgsmål 26)
(offentligt)
Spørgsmål nr. 26:
I bemærkningerne til forslaget forklares det, at støtten øges til træning af det irakiske politi i
menneskerettigheder, og at der laves forsøg med mønsterpolitistationer. Hvori består den
øgede støtte til træning af irakisk politi i menneskerettigheder, og hvad går forsøg med
mønsterpolitistationer nærmere ud på?
Svar:
Indsatsen på menneskerettighedsområdet øges ved at danske polititjenestemænd og Dansk
Institut for Menneskerettigheder (DIMR) gennemfører undervisningslektioner på
menneskerettighedsområdet på politiakademiet i Basra. Endvidere ydes dansk støtte til en
nyoprettet menneskerettighedsafdeling i Basra politi. Som en forsøgsordning etableres ligeledes
med dansk støtte 2 mønsterpolitistationer, der vil skulle tjene som gode eksempler for andre
politistationer.
Regeringen vil orientere Det udenrigspolitiske Nævn, når anden fase af politiprojektet er
iværksat. Dette forventes at ske i løbet af februar 2006.