Side 1/1
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 23.
januar 2006
(B 63 - Spørgsmål 2)
Spørgsmål nr. 2:
Det fremgår af beslutningsforslagets bemærkninger, at en gradvis reduktion i det danske
bidrag vil kunne komme på tale i mandatperioden. Hvordan forestiller regeringen sig, at det
vil være muligt at reducere i et så relativt begrænset bidrag som det danske?
Svar:
Overdragelse af ansvaret for sikkerheden til irakerne og mulighed for reduktioner i den
multinationale sikringsstyrke vil indgå som en del af den Irak-analyse, som regeringen vil
udarbejde i foråret 2006. Irak-analysen vil kunne danne grundlag for at træffe beslutnin-
ger om evt. ændringer i sammensætningen af det danske bidrag i Irak. Gradvis reduktion i
mandatperioden kan derudover komme på tale, såfremt der sker en væsentlig forbedring af
sikkerhedssituationen. De konkrete muligheder for en reduktion af det danske styrkebidrag
i tilfælde af en sådan væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen vil afhænge af en række
variable forhold, herunder udviklingen i den multinationale sikringsstyrke generelt, sikker-
hedssituationen, de irakiske sikkerhedsstyrkers kapacitet, det fortsatte trænings- og gen-
opbygningsbehov mv. Mulighederne for reduktioner i det danske styrkebidrag er derfor på
nuværende tidspunkt rene hypoteser, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan forholde
mig til.