Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 23. januar 2006
(B 63 spørgsmål 113)
(offentligt)
Spørgsmål nr. 113:
Som opfølgning på spørgsmål 45, vil regeringen støtte, at der gives frit lejde til oprørere i
forbindelse med en irakisk forsoningskonference?
Svar:
Den Arabiske Liga har med afholdelsen af et forberedende møde den 19.-21. november 2005
vedrørende en irakisk forsoningskonference involveret sig aktivt i at skabe en ramme om
forsoningsprocessen i Irak. De specifikke modaliteter for den videre forsoningsproces må
opstilles af irakerne selv efterhånden som behovet melder sig.
Regeringen finder generelt, at den politiske proces bør være præget af størst mulige inklusion
og deltagelse.