Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 18. april 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Internationalt kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2005-14320-119
|
"Ministeren bedes - eventuel ved indhentelse af udtalelse herom fra det norske sundhedsministerium - oplyse hvilken betydning for dødeligheden blandt norske stofmisbrugere etableringen af sundhedsrummet i Oslo har haft."
Helse- og omsorgsdepartementet i Norge har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at der endnu ikke foreligger officielle resultater fra det norske forsøg med fixerum. Forsøget skal evalueres af Statens Institut for Rusmiddelforskning (SIRUS), hvis evalueringsrapport først forventes at foreligge i første halvdel af 2007. Helse- og omsorgsdepartementet har derfor på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at udtale sig om, hvorvidt etableringen af fixerum i Oslo har betydning for dødeligheden blandt norske stofmisbrugere og i givet fald hvilken betydning.
Helse- og omsorgsdepartementet har dog henledt Indenrigs- og Sundhedsministeriets opmærksomhed på, at Oslo Kommune har udarbejdet en etårsrapport om fixerummet i Oslo. Helse- og omsorgsdepartementet har i den forbindelse påpeget, at rapporten ikke er en evaluering, hvilket da også fremgår udtrykkeligt af rapportens forord.
. / . |
Idet jeg skal henvise til oplysningerne fra Helse- og omsorgsdepartementet, vedlægger jeg den omhandlede rapport til udvalgets orientering.
Supplerende kan jeg oplyse, at International Narcotics Control Board (INCB) – det autoritative kontrolorgan, der er institueret i FN’s narkotikakonventioner – i sin årsrapport for 2005, der blev offentliggjort den 1. marts 2006, har forholdt sig til etableringen af fixerummet i Oslo. I rapportens afsnit 590 udtaler INCB således:
â€The Board reiterates its position that drug injection rooms or other facilities, where persons may abuse drugs acquired illicitly, facilitate the illicit use of internationally controlled substances and violate the provisions of the international drug control treaties. Drug injection rooms contravene the major principle of the treaties, namely that the use of drugs should be limited to medical and scientific purposes. The Board therefore deeply regrets the opening of a drug injection room in Norway in January 2005 and urges the Government to take immediate and necessary steps to ensure full compliance with the international drug control treaties.â€
INCB fastholder således, at etablering af fixerum, hvor man kan indtage ulovligt erhvervede stoffer, er i modstrid med FN’s narkotikakonventioner, der forpligter staterne til udelukkende at tillade anvendelse af narkotika til medicinske og videnskabelige formål.
INCB’s årsrapport kan læses på: www.incb.org.