Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 29. marts 2006

Beretning

over

I – Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en »klippekortordning« for overtrædelse af reglerne om dyretransport

[af Christian H. Hansen (DF) m.fl.]

 

II – Forslag til folketingsbeslutning om øget sikring af dyrevelfærd under transport af dyr

[af Jens Peter Vernersen (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslagene nr. B 47 og B 54 blev fremsat henholdsvis den 13. december 2005 og den 16. december 2005. Beslutningsforslagene var til 1. behandling den 1. februar 2006. Beslutningsforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslagene i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk Transport og Logistik.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har på B 47 stillet 2 spørgsmål og på B 54 stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af V og KF) pÃ¥lægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der 1. behandles senest i december 2006, med henblik pÃ¥ at det træder i kraft den 1. februar 2007. Lovforslaget skal indebære, at der indføres en »klippekortordning« for vognmænd, hvorefter en overtrædelse af reglerne for transport af dyr giver et »klip« i tilladelsen til at transportere dyr. Efter tre »klip« bortfalder vognmandens tilladelse til at foretage dyretransporter, sÃ¥fremt overtrædelsen angÃ¥r fejl i forbindelse med dyrene sÃ¥som lastetæthed, transporttid, strøelse, ventilation, vand og foder.

 Allerede den 4. november 2005 afgav Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri beretning nr. 2 om skærpet dyrevelfærdskontrol og øget kontrol med dyretransporter, der pÃ¥lagde justitsministeren at sikre, at der blev indført en klippekortordning for overtrædelse af reglerne for dyretransporter, ligesom det af beretningen fremgik, at der var et ønske om, at 10 pct. af alle transporter blev kontrolleret.

Da beretningen ikke medførte initiativer fra regeringen, så partierne bag beretningen sig nødsaget til at fremsætte beslutningsforslag, således at de ønskede initiativer kunne forhandles i Folketinget. Dette skete med beslutningsforslagene nr. B 47 og nr. B 54.

For at sikre, at regeringen tager de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer, præciseres det med denne beretning, at et flertal i Folketinget ønsker, at der tages de nødvendige initiativer til at sikre, at dyretransporter foregår under forsvarlige vilkår.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Enhedslisten pålægger tillige regeringen i overensstemmelse med beslutningsforslag nr. B 54 at fremsætte et lovforslag, hvorefter mindst 10 pct. af alle dyretransporter fremover kontrolleres.

Et mindretal i udvalget (V og KF) er enig i, at det skal sikres, at dyretransporter foregår under forsvarlige vilkår, og at der skal iværksættes de initiativer, som er nødvendige for at tilgodese dette hensyn. Mindretallet lægger imidlertid afgørende vægt på, at nye initiativer, herunder initiativer, som forudsætter lovgivning, kun gennemføres på grundlag af et grundigt forarbejde, hvor alle relevante aspekter er nøje overvejet. Som justitsministeren flere gange har tilkendegivet, vil Rigspolitiet i 2006 fordoble kontrolaktiviteterne vedrørende dyretransporter i forhold til aktiviteterne i 2005, hvilket gerne skulle føre til et fald i antallet af konstaterede overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen.

Uanset at justitsministeren tidligere har tilkendegivet, at man bør afvente resultaterne af den skærpede kontrolindsats, før der tages stilling til eventuelle nye initiativer, besluttede justitsministeren – som en imødekommelse over for ønsket om et hurtigt initiativ – allerede i februar 2006 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal vurdere, om det er muligt at etablere en klippekortordning på dyretransportområdet og komme med forslag til ordningens nærmere udformning med henblik på eventuelle lovgivningsinitiativer i folketingsåret 2006-07. I lyset af de meget vanskelige problemstillinger, som en klippekortordning på dette område vil rejse, f.eks. med hensyn til, hvilke lovovertrædelser der vil skulle indgå i ordningen, og om der skal gælde et grovhedskrav, samt spørgsmålet om ansvarsfordelingen imellem transportøren og chaufføren, er det af helt afgørende betydning, at arbejdsgruppen får mulighed for at foretage en grundig gennemgang af spørgsmålet.

Mindretallet finder det uforsvarligt og i åbenbar modstrid med grundlæggende retssikkerhedshensyn samt hensynet til at sikre god lovkvalitet, at et flertal vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som kan 1. behandles allerede i december 2006.

 

P. u. v.
Christian H. Hansen
formand

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 47

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 16/1-06 fra Dansk Transport og Logistik

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

Kommissorium for arbejdsgruppen om klippekortordning for dyretransporter

4

Kopi af B 54 – spm. 2, 3, 4 og 5

5

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

6

1. udkast til betænkning

7

Kopi af svar på B 54 – spm. 4, fra justitsministeren

8

Kopi af brev fra udvalgets formand til justitsministeren vedrørende udestående svar på spørgsmål

9

1. udkast til beretning

10

2. udkast til beretning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 47

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/1-06 fra Dansk Transport og Logistik, til justitsministeren og ministerens svar herpå

2

Spm., om arbejdsgruppen vedrørende klippekort i forbindelse med dyretransporter kan færdiggøre sit arbejde så hurtigt, at ministeren alle-rede i denne samling kan fremsætte forslag derom, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

Oversigt over bilag vedrørende B 54

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 16/1-06 fra Dansk Transport og Logistik

3

Kommissorium for arbejdsgruppen om klippekortordning for dyretransporter

4

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

5

1. udkast til betænkning

6

Kopi af brev fra udvalgets formand til justitsministeren vedrørende udestående svar på spørgsmål

7

1. udkast til beretning

8

2. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 54

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/1-06 fra Dansk Transport og Logistik, jf. B 54 – bilag 1, til justitsministeren og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerens kommentar til en række artikler vedrørende dyretransporter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilke skridt der er taget, for at fratage den pågældende vognmand retten til at transportere dyr, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om det er forsvarligt at anvende polske chauffører til dyretransporter, når der åbenbart sker så mange overtrædelser af lovgivningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor stort et antal sager ministeren vurderer, der ville blive opdaget, hvis der var en 100 pct.s kontrol i stedet for stikprøvekontrol, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om arbejdsgruppenvedrørende klippekort i forbindelse med dyretransporter kan færdiggøre sit arbejde så hurtigt, at ministeren alle-rede i denne samling kan fremsætte forslag derom, til justitsministeren, og ministerens svar herpå