Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006

3. udkast

(bidrag fra S)

Betænkning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for bekæmpelse af uligheden i sundheden

[af Charlotte Fischer (RV) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 24. januar 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Socialdemokratiets medlemmer bemærker, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget om at nedsætte en kommission, der skal udarbejde forslag til en national strategi for bekæmpelse af uligheden i sundheden. Socialdemokratiet mener, at sundhedsproblemerne i Danmark skal ses i sammenhæng med de generelle levevilkår. Alles sundhed er i høj grad betinget af det samfund, man lever i. Et godt arbejdsmiljø, sunde fødevarer, ordentlige boliger, sikker trafik og en ren natur er alt sammen med til at mindske uligheden i sundheden, såfremt disse forhold er tilgængelige for hele befolkningen. Som det er i dag udsættes for mange for stress og fysisk nedslidning eller udvikler allergier og kroniske lidelser. De nødvendige ændringer i vores levevilkår må derfor ske i et samspil med ændringer i samfundsmæssige forhold f.eks. gennem arbejdsmarkeds-, bolig- og uddannelsespolitik. Hvordan og med hvilke midler dette kan ske, kan kommissionens arbejde være med til at udrede.

Det danske sundhedsvæsen skal bygge på fri og lige adgang til behandling for alle borgere i Danmark, men det ser ud som om, der er opstået nogle barrierer for visse befolkningsgrupper, der gør, at man de facto ikke har fri og lige adgang til behandlingstilbuddene. Sådanne forhold trænger til at blive analyseret. Socialdemokratiet vil støtte ethvert tiltag, der kan bekæmpe den sociale ulighed indenfor folkesundheden og sundhedsvæsenet i dagens Danmark.

Socialdemokratiet kan desuden støtte, at en kommende kommission analyserer de problemer, der særligt gør sig gældende indenfor den psykiatriske behandling, specielt indenfor ungdoms- og børnepsykiatrien, ligesom der også bør anlægges en kønspolitisk vinkel på analyserne.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at det offentlige løser sundhedsopgaverne overfor alle grupper i det danske samfund.

At sundhedsvæsenet betaler for alle basale ydelser, og at disse dækkes ind kollektivt over skattebilletten. Det bør der ikke ændres på.

Danmark har en model, hvor alle borgere har samme rettigheder. Det er samfundet som tilbyder og sikrer behandling, såfremt en borger bliver syg, men det er tillige vigtigt, at den forebyggende sundhedsindsats også tage udgangspunkt i det enkelte menneskes fysiske og sociale dimension.

Dansk Folkeparti ønsker, at de økonomiske ressourcer bruges på aktive sundhedstilbud i stedet for, at der skal satses yderlige på flere rapporter og kommissioner. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

  Inge‑Lene Ebdrup (V) Â  Joan Erlandsen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Preben Rudiengaard (V) nfmd.  Jørgen Winther (V) Â  Birthe Skaarup (DF) fmd.  Karin Nødgaard (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Pia Christmas‑Møller (KF) Â  Lone Møller (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Karen J. Klint (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Charlotte Fischer (RV) Â  Morten Ã˜stergaard (RV) Â  Kamal Qureshi (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 36

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

1. udkast til betænkning

3

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 36

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren kan bekræfte, at uligheden i sundheden er stigende, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om den hidtidige effekt på folkesundheden af regeringens sundhedsprogram »Sund hele livet«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om opdatering af regeringens sundhedsprogram »Sund hele livet«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren kan bekræfte, at der er en markant social ulighed inden for voksentandplejen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke muligheder der er for at indrette den eksisterende brugerbetaling inden for voksentandplejen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, ministerens holdning til at give supplerende tandplejetilbud til socialt svage borgere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvem der gør brug af det frie sygehusvalg, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det snarere er ressourcestærke end ressourcesvage borgere, der gør brug af det frie valg, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå