Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 18. maj 2006
Betænkning
over
 Forslag til
folketingsbeslutning om krav til passagerrettigheder for
togrejsende
[af Poul Henrik Hedeboe (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 2. februar 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Forbrugerrådet.
Transport- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forbrugerrådet mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at RV vil stemme imod beslutningsforslaget, da der i øjeblikket forhandles både mellem DSB og Trafikstyrelsen og i kredsen af forligspartier om at sikre bedre passagerrettigheder. RV støtter dog intentionerne i beslutningsforslaget og vil søge dem fremmet i de igangværende forhandlinger.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at ministeren sammen med DSB, Arriva og Forbrugerrådet arbejder på at tilvejebringe en frivillig aftale om passagerrettigheder, som skal være klar den 1. juli 2006. Vi er parate til at afvente den frivillige aftale og efterfølgende vurdere, om den i tilstrækkelig grad lever op til intentionerne i dette forslag. Denne vurdering vil så bestemme, om vi finder det nødvendigt at supplere den frivillige aftale med lovgivningsinitiativer.
S, SF og EL ligger meget på linje med Forbrugerrådets holdning i denne sag, bl.a. med hensyn til, at kompensationer bør starte ved 30 minutters forsinkelse. Det er meget afgørende, at der snarest indføres passagerrettigheder på et niveau, som kan forstås og føles af passagererne. Det vil give en positiv oplevelse, som i en vanskelig tid vil være med til at fastholde passagererne i den kollektive trafik.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Kim Andersen (V)  Gitte Lillelund Bech (V)  Jacob Jensen (V)  Flemming Damgaard Larsen (V) fmd. Karsten Nonbo (V)  Walter Christophersen (DF)  Jørn Dohrmann (DF)  Henriette Kjær (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF)  Poul Andersen (S)  Torben Hansen (S)  Klaus Hækkerup (S)  Jens Christian Lund (S)  Jytte Wittrock (S)  Martin Lidegaard (RV)  Poul Henrik Hedeboe (SF)  Rune Lund (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 35
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Tidligere omdelte henvendelser og besvarelser vedrørende tog-passagerrettigheder – herunder 2 henvendelser fra Forbrugerådet |
2 |
Uddrag fra Nordisk Ministerråds rapport »Togpassasjerers rettigheter i Norden« |
3 |
Dokumenter vedrørende behandlingen i EU af Kommissionens forslag om internationale togpassagerers rettigheder og forpligtelser, KOM (2004) 143 |
4 |
Rapport fra »Epinion« for Forbrugerrådet »tog til tiden« af 30/8-05 |
5 |
Kopi af transport- og energiministerens svar på spm. nr. S 1188 vedrørende opgørelse over, hvad DSB’s forsinkelser har kostet. |
6 |
Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget |
7 |
DSB’s forslag til rejsetidsgaranti, fra transport- og energiministeren |
8 |
1. udkast til betænkning |
9 |
2. udkast til betænkning |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 35
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om status for forhandlingerne om en frivillig kompensationsordning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
|