Ribe, 11. marts 2006
Til Folketingets Energipolitiske Udvalg
The missing link i bølgeenergiforskningen.
Ref: B22, der som beslutningsforslag om igangsætning af et nyt bølgekraftprogram, fremsat af EL 28/10 05, har haft 1. behandling 10/11 05, og som efterfølgende er henvist til nærmere behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Min henvendelse til udvalget:
Som en, der eksperimenterer med at kunne udnytte bølgeenergi, har jeg med stor interesse læst referatet fra 1. behandlingen den 10/11 05 af forslaget til folketingsbeslutning om et nyt bølgekraftprogram (B22), som er fremsat af EL den 28/10 05.
Debatten bærer præg af, at alle gerne vil gøre noget for udviklingen af vedvarende energiformer, herunder bølgekraft. Det er positivt, at bølgekraft nu optræder nævnt i en særskilt strategiplan.
Men derudover nævnes i debatten, at der allerede gøres nok og gives penge nok gennem de etablerede støtteordninger, som kan søges. Så der er ingen grund til at gøre mere. Og bare rolig, der er 50 projekter undervejs!
Efter den debat er der grund til at henlede opmærksomheden på, at de 3-4 projekter, som nu er klar til prototypeafprøvning i halv eller tredjedel størrelse i et egentlig havmiljø, alle er udkrystalliseret af det første bølgeenergiprogram, hvorimod de 50 andre nu ligger underdrejet eller er helt stoppet, efter at støtteordningerne blev totalt fjernet, da regeringsmagten skiftede. Flere af de 50 idéer rummer lige så store potentielle muligheder og har andre kreative indgangsvinkler til opgavens løsning end de nævnte, som nåede frem til frontlinien i tide.
Det er manglen pÃ¥ støtte til dette vækstlag, som er â€the missing linkâ€. Den oprindelige støtteordning blev administreret af Energistyrelsen og Bølgekraftforeningen i forening, hvor midler op til 50.000 kr kunne opnÃ¥s til udvikling af ideerne i praktisk modelbygning og afprøvning. Støtten bestod i al sin enkelthed i refundering af dokumenterede udgifter til projekterne.
Nuvel, man kan stadig søge om penge via PSO og andre højteknologiske og energistrategiske fonde, men kun ved brug af overdimensionerede bureaukratiske ansøgningsskemaer. Der kræves endvidere, at ideerne allerede er teknologimodnede, og at der er etableret et selskab eller et konsortium af samarbejdende virksomheder, for at projekter overhovedet kan komme i betragtning.
Med dette bureaukrati slås mange gode ideer og kreative tiltag af marken for aldrig at blive til noget. Det er selve teknologimodningsprocessen, som har brug for støtte og opbakning. Det er utroligt svært at komme fra idéfasen til en konkret prototype, så man kan begynde at dokumentere anvendeligheden og virkningsgraden. Der er jo tale om uopdyrket land – eller snarere vand.
I debatten henvises ofte til vindmølleindustriens succes. Men her bør man erindre, at det var mange iderige enkeltpersoner, der på privat initiativ og indsats gjorde vindmølleteknologien grydeklar, så industrien kunne tage over. Denne særlige danske udviklingsmodel fremhæves ofte med slet skjult misundelse fra udlandet side. Vi er mange, der har glædet os over denne ros. Men politisk opmærksomhed og støtte til et sådant vækstlag findes ikke længere i Danmark.
Der er stadig brug for støtte til de mest lovende af de omtalte 50 projekter med beløb i 100-200.000 kroners klassen til teknologimodningen fra model til en testbar prototype.  Et beløb, som af idéindehaveren ville kunne bruges til køb af teknisk assistance, materialer og afprøvning i bølgetank eller på testsite med henblik på at opnå yderligere dokumentation for videreudvikling.
Mailen er tidligere (14/2) sendt direkte til de medlemmer fra partierne, der ytrede sig under 1. behandlingen. Jeg beder om, at mine synspunkter inddrages i den videre behandling af forslaget.
Med venlig hilsen,
Povl-Otto Nissen, cand.pæd.fysik,
Povlonis Innovation,
Tangevej 47 A, 6760 Ribe,