Den sidste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 18:
Forslag til folketingsbeslutning om en terrorkommission. Af Morten Helveg Petersen (RV) m.fl. (Fremsat 27/10 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forsvarsministeren ... forsvarsministeren?
      O.k., på mit papir står der forsvarsministeren, men det er så justitsministeren.

Forhandling

Det gør ikke så meget, vi er enige om det meste.
     Beslutningsforslaget fra Det Radikale Venstre, som vi skal behandle her i dag, opfordrer regeringen til at nedsætte en terrorkommission, der skal have til formål at undersøge det danske terrorberedskab og terrortruslen mod Danmark.
     Efter beslutningsforslaget skal kommissionen bl.a. gennemgå kompetencefordelingen mellem de forskellige myndigheder i terrorberedskabet, og endvidere skal kommissionen overveje muligheden for at sammenlægge Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.
     Samtidig skal PET og FE efter beslutningsforslaget årligt præsentere deres arbejde ved offentlige høringer, ligesom Folketingets Kontroludvalg skal styrkes og gives beføjelser over for tjenesternes budgetter.
     Som jeg netop har redegjort for i forbindelse med Folketingets behandling af forespørgsel nr. F 7 om det danske terrorberedskab, fandt regeringen i lyset af hændelserne i London i juli i år anledning til at foretage en samlet gennemgang og vurdering af de danske samfunds indsats og beredskab over for terrorhandlinger. Regeringen nedsatte på den baggrund en tværministeriel arbejdsgruppe, der som bekendt har afgivet en rapport med 49 anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse kan komme på tale for at styrke indsatsen og beredskabet mod terror.
     Som jeg ligeledes var inde på i forbindelse med behandlingen af forespørgsel nr. F 7, er der tale om en bred vifte af forslag, der berører flere ministerområder. En række af initiativerne vil som nævnt kunne gennemføres administrativt, mens andre kræver ny lovgivning, og regeringen vil derfor i foråret 2006 fremlægge en række lovforslag som led i en antiterrorpakke.
     Endelig kræver enkelte af arbejdsgruppens forslag yderligere overvejelser og udredningsarbejde, før regeringen kan tage politisk stilling.
     Som det er fremgået, er der på regeringens initiativ allerede foretaget en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds indsats og beredskab over for terrorhandlinger, og på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger vil regeringen nu tage en række initiativer for at styrke indsatsen på området.
     Regeringen finder derfor ikke, at der er anledning til at nedsætte en terrorkommission som foreslået af Det Radikale Venstre, og regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Lad mig slå fast med det samme: Venstre finder ikke behov for at nedsætte en terrorkommission. Det skal dog ikke afholde mig fra at hilse det velkommen, at forslagsstillerne fra Det Radikale Venstre rejser denne debat.
     Vi står over for en reel terrortrussel, som vi er nødt til at forholde os til. Vi er nødt til at ruste samfundet bedst muligt mod terrorhandlinger, uden at vi dermed kan udstede nogen garantier mod et angreb. For Venstre er det meget vigtigt at bevare balancen mellem sikkerhed på den ene side og borgernes retssikkerhed på den anden side. Vi ønsker ikke noget overvågningssamfund. Til gengæld er der brug for rettidig omhu, ganske som der er lagt op til i den køreplan, som regeringen netop har lagt frem.
     Det er glædeligt, at kampen mod terror optager Det Radikale Venstre. Det giver os en forventning om, at Det Radikale Venstre kan støtte de konkrete initiativer, som regeringen kommer med i kølvandet på den gennemførte vurdering af Danmarks evne til at imødegå terrortruslen.
     Generelt vil jeg konkludere, at stort set alle de konkrete delforslag i det radikale beslutningsforslag er dækket ind af den handlingsplan mod terrorbekæmpelse, som regeringen netop har fremlagt til politisk overvejelse og forhandling. Disse konkrete initiativer omfatter bl.a. for det første initiativer til styrkelse af det samlede beredskab, herunder øget øvelsesaktivitet, indsatslederuddannelse og styrket kommunikation i totalberedskabet, bl.a. ved oprettelsen af en national stab. De omfatter også en aktiv anvendelse af de mange frivillige kræfter, vi har i Hjemmeværnet og i Beredskabsforbundet.
     For det andet omfatter initiativet en styrkelse af efterretningstjenesternes rolle i forebyggelsen af terrorangreb, herunder øget samarbejde mellem Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.
     For det tredje indebærer regeringens handleplan også, at der vil ske en styrkelse af forskningen i terror, så vi øger vores viden om denne uforudsigelige trussel.
     Der er således ikke behov for etablering af en terrorkommission. Desuden vil jeg henvise til dagens lange forespørgselsdebat om terror.
     På denne baggrund afviser Venstre det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Kaalund som ordfører.

Vi har lige været igennem en vel 4 timer lang debat om indsatsen mod terror, og derfor handler det her forslag i kølvandet på det selvfølgelig om måden, hvorpå man vil gribe det an, og her har De Radikale så fremsat forslag om, at der skulle nedsættes en kommission til at gennemgå det.
     Vi er meget langt hen ad vejen enige med De Radikale i de elementer, der er beskrevet i forslaget, herunder bemærkninger til forslaget, og de har også været berørt i den tidligere diskussion, vi havde i dag.
     Vi finder, at den køreplan, der nu er fremlagt af regeringen, hvor vi skal tage stilling til forslagene, dels samlet, dels enkeltvis, er den rette måde at gøre det på. Vi er også bekymret for den tidsfrist, der er angivet i De Radikales forslag, nemlig at kommissionen skal udarbejde den endelige rapport med anbefalinger senest ved årsskiftet 2006/2007, og at der derefter skal følge, går jeg da ud fra, nogle politiske forhandlinger, nogle aftaler, noget lovgivning.
     Vi mener ikke, at sagen som sådan med de mange forslag omkring en skærpelse af terrorbekæmpelsen kan afvente en kommission. Vi er som sagt enige i mange af elementerne, men kan ikke støtte nedsættelsen af en kommission.

Det er blot lige for at afklare en enkelt misforståelse. Forslaget er jo ikke udtryk for, at der ikke skal ske noget frem til 2006/2007. Hvis der i øvrigt kan argumenteres sagligt for, at ting bør gennemføres inden da, er vi også med på det.
     Pointen her er sådan set at få en samlet belysning af de trusler, vi står over for, også af uafhængige folk, ikke nødvendigvis kun af regeringens embedsmænd. Det er det, der er sigtet. Hvis der er behov for lovgivning inden da, er vi også åbne over for at kigge nærmere på det. Så det må ikke opfattes, som om man udskyder alt muligt frem til 2006/2007.

Det kan vi da notere med tilfredshed, for det haster jo med mange af de her ting, som skal vedtages. Men der ligger jo også i de øvrige forslag, vi har drøftet tidligere på dagen, at der skulle foretages benchmarking og herunder i givet fald også af uafhængige eksperter, som kunne foretage en analyse af efterretningstjenesterne, hvordan de kan samarbejde, samordnes osv. Så det vil vi gerne drøfte i den sammenhæng.

Det, der ligger i forslaget, er jo også en større grad af offentlighed omkring de her helt centrale diskussioner.
     Det, jeg synes er problemet ved den debat, vi har haft i dag, er, at der er et hastværk over det her, som ingen kan være tjent med, i forhold til at det også drejer sig om at involvere offentligheden.
     Ser Socialdemokratiet ikke et perspektiv i at have en kommission, der bl.a. som formål har at iværksætte en offentlig debat, hvor udefrakommende eksperter, men også borgere og foreninger kan deltage i de her processer? Det burde da have en værdi også for Socialdemokratiet.

Vi støtter i høj grad offentlighed omkring efterretningstjenesterne. Der er foretaget en række tiltag med årsredegørelser både fra Politiets Efterretningstjeneste og fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og vi har også en øget parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne i tankerne, så vi vil meget gerne gå ret så langt med hensyn til offentlighed i tjenesternes tilrettelægning.
     Så vores afstandtagen og gåen imod må ikke opfattes, som om vi er imod offentlighed eller ønsker at indskrænke offentlighedsindsigt og debat.

Det, der er spørgsmålet her, er jo, om ikke nogle af de her meget principielle ting bør underkastes en folkelig debat, inden man vedtager dem, altså at man får sat en kommission i gang, som så kan skabe grundlag for, at der er en offentlig debat og ikke bare en parlamentarisk kontrol med det, man nu foretager sig. Det kan være fornuftigt nok, det er vi enige i, men spørgsmålet er, om ikke man skulle tage sig god tid til arbejdet - særlig når man nu bevæger sig på, hvad der vist er enighed om er retssikkerhedsmæssigt gyngende grund - og gøre sig den ulejlighed, som vel bør være nærliggende for enhver socialdemokrat, at tage en dialog med befolkningen om, hvorvidt det er de rigtige skridt, der nu tages.

Vi tager meget gerne en offentlig debat, og det kan man også gøre løbende i forhold til udformningen af de enkeltforslag, der måtte komme frem under den videre behandling af de forslag, der nu ligger i regeringens handlingsplan. Vi tager gerne en debat der, også om de mere ømfindtlige ting.
     Med hensyn til retssikkerheden for den enkelte borger vil jeg sige, at vi er meget opmærksomme på det. Og skal det
i givet fald underkastes en speciel gennemgang, måske i en arbejdsgruppe eller på anden vis, så er vi indstillet på det. Der skal altså ikke være noget hastværk i relation til de ting, men generelt mener vi, at det haster med at få gennemført de her forslag, og den lange tidshorisont, der ligger i De Radikales forslag, synes vi ikke er acceptabel.

Det kommer jo til at lyde en lille smule selvmodsigende, at man på den ene side vil tage sig god tid til en offentlig debat om hver enkelt sag, men at det på den anden side skal hastes igennem, og at der derfor ikke er tid til at tage en offentlig debat om det i regi af en kommission.
     Det virker jo altså på en eller anden måde en lille smule i modstrid med intentionerne. Derfor er det vel relevant at sige, når man nu vil gøre en indsats mod terror, at man i stedet for at gøre det i al hast for at signalere, at man er handlekraftig, skal gøre det grundigt og gøre det åbent og gøre det i dialog med befolkningen, sådan at hvert enkelt forslag - hvilket hr. Høgni Hoydal også var inde på tidligere - ikke bliver overskygget af debatter om andre forslag, men at det grundlæggende bliver diskuteret, hvad vi kan gøre for at forebygge terror i Danmark. Det er jo det, der er pointen.
     Det opnår man vel ikke ved at sjufte det igennem, sådan som man gør det, og så i øvrigt lade medierne køre debatten.

I den tidshorisont, der er angivet i De Radikales forslag, skulle denne kommission arbejde op til årsskiftet 2006/2007. Så skulle der komme et resultat af dette kommissionsarbejde, og derefter skulle det gå til debat - en debat, som jeg må gå ud fra vil blive langvarig - og derefter skulle der komme nogle forslag og derefter en stillingtagen.

     Så er der altså gået både 2006 og 2007 med, og det mener vi ikke vi kan afvente. Vi tager hellere debatten om de enkelte forslag, herunder lovforslag, som måtte komme frem løbende. Er der så behov for, at vi på et eller andet tidspunkt ser det hele i en sammenhæng, så lad os tage stilling til det på det tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jesper Langballe som ordfører.

I admiralsvisen i Gilbert og Sullivans »Pinafore« er der bl.a. de to herlige linjer om en flot militærkarriere: Og jeg kom ind i en fin kommission for i sådan en skal der altid sidde no'en. Jeg synes ærlig talt, det er meget svært på baggrund af den væsentlige debat, vi lige har haft om en konkret handlingsplan, og det vedtagelsesforslag, som vil blive stemt igennem i morgen, at tage det her alvorligt. Man taler om en kommission, der skal sidde og arbejde med spørgsmål om terrorbekæmpelse i over et år. Det kan da godt være, at hr. Morten Østergaard siger, at det er helt fint med ham, hvis man laver noget andet i mellemtiden, men det her forekommer mig simpelt hen at ose langt væk af bureaukrati. Det er, som om man nu skal beskyde terroristerne med Rigsarkivets arkivalier - der er en beskrivelse af en cirkulation af arkivalier, som forekommer direkte komisk. Kommissionen skal registrere ting, som vi alle sammen kender udmærket fra aviserne. Omfanget og karakteren af terrortruslen mod Danmark og danskere i udlandet, jamen det var jo det, en efterretningstjeneste skulle kortlægge. Der er ganske vist også et forslag om en sammenlægning af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, men hvad er der egentlig i sig selv vundet ved sådan en strukturændring? Det spørgsmål, som jeg synes er væsentligt, og som jeg også godt kunne tænke mig at få et svar på, så vidt man kan få svar på sådan et spørgsmål, er: Hvad sker der egentlig i forbindelse med efterretningstjenesten? Hvordan er det med rekrutteringen af sprogkyndige til at infiltrere de muslimske miljøer, hvor terroristerne udklækkes? Det er blevet nævnt her, at forslaget også er fremsat, for at man skal få en folkelig debat om terrorbekæmpelse. For det første tror jeg ikke, man fremkalder en folkelig debat ved at nedsætte en kommission. Den folkelige debat er der under alle omstændigheder. Den kan man så at sige ikke slippe for, og spørgsmålet er, om ikke befolkningen i den debat er mere vågne over for problemet, end flere folketingsmedlemmer er. For det andet tror jeg faktisk ikke, man skal bekæmpe terror ved hjælp af folkelig debat. Det skal man gøre ved hjælp af en efterretningstjeneste, som holder teltdøren lukket. Jeg ved ikke, om jeg behøver at sige, at vi ikke støtter forslaget.

Nej, jeg tror nok, at Dansk Folkepartis indstilling skinnede klart igennem ordførerens indlæg.
     Det, der foranlediger mit spørgsmål, er hr. Langballes bemærkning om, at det er svært at tage alvorligt. Det synes jeg egentlig er lidt ærgerligt, i betragtning af hvor følsomt et område det her er, og hvor væsentligt det er for os alle. Af samme grund har man eksempelvis i USA gjort det på den her led: nedsat en kommission, arbejdet med problemstillingerne også sammen med uafhængige, udefrakommende eksperter, ud over at man har forsøgt at involvere offentligheden.

     Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad det er, Dansk Folkeparti skulle have imod en sådan fremgangsmåde. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor Dansk Folkeparti nu argumenterer for, at det er en lukket kreds af embedsmænd - der i øvrigt laver et fortrinligt arbejde - der skal forberede det hele. Hvorfor ikke involvere offentligheden lidt mere? Hvad har Dansk Folkeparti dog imod det? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Når nu hr. Morten Helveg Petersen henviser til USA, så vil jeg da overhovedet ikke benægte, at en kommission, som dels indsamler viden og efterretninger og dels giver konstruktive forslag fra sig, kan være en udmærket idé.
     Men det her bærer altså ikke ret meget præg af amerikansk effektivitet. Jeg synes simpelt hen, det er en gang bureaukrati, det hele drukner jo i papir, og der er ikke nogen konkret vilje til noget som helst.

Jeg ved ikke, om det er det samme beslutningsforslag, vi snakker om. En kommission kan vel næppe undgå at arbejde med papir, det er vel et af de arbejdsvilkår, man har i en kommission, alt andet ville da være mystisk.
     Lad mig konkludere: Dansk Folkeparti synes, det er tilstrækkeligt med regeringens embedsapparat, der forbereder og analyserer. Og det her med offentlighed, det her med mere vægt på at inddrage alle mulige andre mennesker i så følsomt et område, så centralt et område, er åbenbart ikke noget, som kommer Dansk Folkeparti ved, og det synes jeg ærlig talt er en skam.

Jeg kan ikke se formålet med alle de her arkivalier, der skal cirkulere rundt. Hvad skulle det give i forbindelse med terrorbekæmpelse? Det, jeg kan se et behov for, er en virkelig effektiv efterretning.
     Jeg har et spørgsmål til justitsministeren, som jeg håber hun kan besvare, ikke i alle detaljer, det kan man ikke, når det drejer sig om efterretningstjenesten, så må der være en vis diskretion. Men når man nu ser på Annemette Hommel-sagen, så er det jo påfaldende, at der er tale om en russisktalende sprogofficer, der er sendt derned og skal have civile tolke til sin hjælp, fordi hun jo ikke selv kan arabisk; og russisk i forbindelse med sprogofficerer har vi jo sådan set ikke brug for mere, men man er alligevel nødt til at sende hende derned, fordi man skal have en, der er militært uddannet, til at foretage de afhøringer. Jeg synes, det kunne være rart at få at vide, hvor langt man er med rekruttering af arabisktalende militærtolke og politimæssige efterretningstolke.
     Og så en ting til ...

Så er tiden godt og vel udløbet.

Så kan jeg ikke nå det.

Jeg skal da gerne give hr. Jesper Langballe anledning til at fortsætte talestrømmen.
     Det, der optager mig, er, at jeg har forstået, at Dansk Folkeparti har adskillige forslag, som de mener ikke er kommet med i regeringens udspil, og derfor må man jo forstå det sådan, at Dansk Folkeparti heller ikke er tilfreds med det arbejde, der er gjort, og heller ikke mener, at det er tilstrækkeligt; de forslag, der er kommet, er ikke gode nok. Dansk Folkeparti har andre forslag og mener, der er områder, der er uberørte.
     Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Jesper Langballe:
Er det, fordi man ikke synes, det er relevant at få afdækket omfanget og karakteren af terrortruslen mod Danmark og danskere i udlandet? Man kunne jo få den mistanke, at Dansk Folkeparti ønsker at skabe myter om størrelsen af den her terrortrussel og derfor er bange for, at en konkret og gennemarbejdet saglig viden om det ligesom ville gennemhulle Dansk Folkepartis argumentationsgrundlag. Eller er det forhold, der kan danne grundlag for ekstremisme og terrorisme både i Danmark og internationalt, herunder konsekvenser for dansk udenrigspolitik, som det skræmmer at få en tilbundsgående viden om?
     For hr. Jesper Langballe må være enig i, at det altså ikke er noget, man kan lave over en weekend i et embedsmandsudvalg.

Jamen den tanke kan man sikkert godt få, hvis man er fra Det Radikale Venstre og hedder Morten Østergaard, det tvivler jeg ikke på.
     Men selvfølgelig er det det rene nonsens, at vi skulle være interesserede i at undgå viden om problemet, så vi kan skabe myter om det. Jeg tror bare ikke på, at det er den måde, hvorpå man får viden om terroren.
     Terrorens omfang i fortiden, også den allernærmeste fortid, kender vi jo. Vi ved, præcis hvor bomberne er sprunget, og hvor de ulykkelige begivenheder og gemene forbrydelser har fundet sted, og hvor mange der er omkommet. Det, vi så har brug for, er at vide noget om, hvordan netværkene bevæger sig, og det skal man have at vide ved efterretningsarbejde.

     Og så må jeg sige, at hvis man skulle lave en virkelig tænketank, kunne jeg personligt - det er, fordi det er mit eget fag, men jeg mener faktisk, det er ret væsentligt for andre end teologer - godt efterlyse, at der var noget solid teologisk viden om islam repræsenteret. Der hersker en så fuldstændig tilbundsgående uvidenhed om islam og om relationen imellem religionen og muslimernes adfærd.

Jeg er altså lidt rystet over, at hr. Jesper Langballe tager så let på det her terrorspørgsmål, for jeg forstår, at hr. Jesper Langballe mener, at der er tilstrækkelig viden tilgængelig til, at man burde have kunnet forebygge de angreb og attentater, der var i London og i Madrid. Jeg synes egentlig, at det er en voldsom anklage mod de landes efterretningstjenester og andre, at de ikke har forstået det, som hr. Jesper Langballe har fuld information om, og som netop gør, at man altså med lethed kan forebygge terror.
     Og så synes jeg da, at vi sådan set skal åbne op for det, hr. Jesper Langballe foreslår, og sige, at hvis Dansk Folkeparti vil lægge stemmer til, så skal vi da gerne tage imod et tilbud om at få noget teologisk viden ind i kommissionen, det kunne da være ganske udmærket. Det synes vi er et udmærket forslag.
     Til sidst vil jeg sige, at når jeg antydede, at hr. Jesper Langballe måske var bange for viden, var det jo, fordi vi ved, at når der skal skues bagud, så er Dansk Folkeparti helt pjattet med store rapporter og lange udredninger, det ved vi jo fra finanslovdiskussionen og fra koldkrigsrapporten. Altså, når vi kigger bagud, kan rapporterne næsten ikke blive lange nok, men når der skal skues fremad, skal vi ikke bruge mere viden. Det er en pudsig prioritering.

Altså, alt det der er jo bare noget sludder, hr. Morten Østergaard siger, bare for at sige noget, altså for at fylde tiden ud. At vi skulle betragte terroren som et fuldstændig ligegyldigt bagatelproblem, er der vist ikke andre i Folketingssalen, der kan identificere Dansk Folkeparti med. Vi betragter terroren som den største, den mest grufulde udfordring, den vestlige verden måske nogen sinde har set, og vi tror, at det er et problem, vi vil komme til at slås med i måske 100 og måske 200 år frem. Det er rædselsfuldt. Vi tror bare ikke på, at det skal bekæmpes med en kommission, der sidder og udveksler arkivalier, det er såmænd det hele.
     Og må jeg så ikke lige sige, at det der med, at Dansk Folkeparti er bagudskuende, faktisk er rigtigt nok. Vi nærer den fordom, at det eneste, vi ved noget om, jo er fortiden. Fremtiden er vi altid på vej ind i, og det er den, der er afgørende, men vi ved ikke noget om den. Så hvis vi vil tackle fremtidens udfordringer, skal vi være godt rustede ved at vide noget om fortiden.

Det er til hr. Jesper Langballes bemærkning om udsigten til stadig væk at blive konfronteret med terrorvirksomhed og med terrorgerninger 100 til 200 år frem: Jamen så var det måske en idé at nedsætte en kommission, for så har vi jo sådan set udsigt til en meget, meget lang tid, hvor vi så kunne bruge i hvert fald et par år af denne her lange periode til at undersøge tingene ordentligt og forberede os ordentligt. Var det ikke en idé?

Jo, men så er kommissionsmedlemmernes børn og børnebørn da også forsørget, må man sige.
     Nej, altså, vi tror, at det her er meget værre end det, De Radikale vil foregøgle befolkningen, sådan noget, man kan løse med lidt venlighed og lidt integration osv.
     Vi tror faktisk på, at Samuel P. Huntington har fuldstændig ret i den bog, han skrev med titlen »The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order«, at der er tale om et civilisationssammenstød, og det er derfor, jeg desværre opererer med den der meget lange tidshorisont. Det er ikke noget, der er forbi lige på et øjeblik. Men vi tror heller ikke, at det løses ved kommissioner.
     Vi tror, det løses ved viden, især om de åndelige mønstre og de religiøse mønstres indvirkning på folks adfærd, ved efterretning og ved en handlekraftig regering, som ikke sylter sin handlekraft i kommissioner.

Jeg kan konstatere, at hr. Jesper Langballe siger, at det her problem er meget, meget værre, og at det løses ved viden, men det tyder på via hr. Jesper Langballes prioritering af store rapporter om koldkrigen, at det især løses gennem viden om fortiden, at det især er den viden, man skal bruge, når man skal løse fremtidens problemer. Og det er måske filosofien ved det hele, at fremtidens problemer så må komme i den rækkefølge, de kommer, men at vi ved en frygtelig masse om fortiden.

Jamen det er jo det, jeg lige har svaret på. Jeg kan forstå, at fru Elisabeth Arnold ikke hørte efter, det skulle hun tage at gøre.
     Sagen er, at den kolde krig jo var andet og mere end skæg og blå briller. Det var faktisk først og fremmest en kulturkamp. Og man må sige, at Det Radikale Venstre, som dengang, jeg vil ikke sige støttede Sovjetunionen, for det gjorde Det Radikale Venstre ikke, men støttede det, at man ikke skulle gøre noget, at man ikke skulle forsvare sin frihed, jo er ganske det samme i dag, det samme caffelattesegment, som i dag i stedet for at foretage sig noget, i stedet for at handle mod terrorismen, i stedet for at sætte konsekvens bag, det gælder også i integrationsspørgsmål, det gælder også De Radikales forhold til vores nye integrationspakke, vil sidde og holde studiekreds om problemerne.
     Der er det altså, vi siger, at det faktisk er fortiden, vi kan lære noget af. Og kun ved at være rustet med viden om fortiden kan man gå ind i fremtiden på betryggende måde.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Jeg synes, jeg kan høre på debatten, at det har været en lang dag.
     Til beslutningsforslaget her fra Det Radikale Venstre må vi jo sige, at både regeringen og forsvarsforligskredsen og beredskabsforligskredsen har gennemgået beredskabet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der er kommet med 49 forslag til regeringen, som regeringen har valgt at arbejde videre med, bl.a. forslag om et styrket samarbejde mellem PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og andre, om gennemgang af PET's arbejdsgange, flere større beredskabsøvelser, forskning i årsager til terrorisme, forskning i, hvorfor der er nogen, der forfalder til at blive terrorister, hvad det er, der gør det.
     Vi er således i fuld gang. Der sker allerede meget, og
i den kommende tid vil der jo komme mange gode, håber jeg, debatter her i Folketinget om en række af de her forslag, som regeringen har sagt, at den vil arbejde videre med. Der sidder en PET-kommission og arbejder, der sidder et PET-udvalg og arbejder, og derfor må vi nok sige, at vi fra konservativ side siger nej til beslutningsforslaget her, fordi vi, om jeg så må sige, stort set er i gang med syv ud af de otte pinde. Det er allerede sat på skinner. Den ottende pind har jeg ikke hørt at man har tænkt sig at gennemføre, og det tror jeg heller ikke man skal gøre. Det er den, der i forslaget er pind nummer fem, nemlig mulighederne for en sammenlægning af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Det tror jeg ikke er hensigtsmæssigt. Det er to vidt forskellige tjenester, der arbejder på hver sin måde efter hver sit regelgrundlag. Der er ingen tvivl om, at de to tjenester skal arbejde tæt sammen, og det er også det, der ligger i de 49 forslag, at netop PET og Forsvarets Efterretningstjeneste kommer til at arbejde tættere sammen. Men at lave en regulær sammenlægning må jeg advare imod. Syv af forslagene er man allerede i fuld gang med, og det ottende vil jeg advare imod, så derfor nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, fru Anne Baastrup.

I SF synes vi, det er en glimrende idé at få undersøgt grundene til, at terror eventuelt kan opstå, og om terrorberedskabet er tilstrækkelig godt. Vi har selv fremlagt forslag om, at vi skal have sammenlagt PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, og derfor kan vi naturligvis også støtte den pind. Det, der i øvrigt er af forslag, synes vi godt kan komme ind i et kommissionsarbejde. Nu har regeringens forslag måske taget luften ud af nogle af elementerne, men det, jeg så vil foreslå i stedet for, er, at vi putter et nyt element ind.

     Lars Erslev Andersen har i sin kronik i Politiken forleden dag peget på, at vi har et problem med manglende grundforskning. Regeringens forslag lægger jo op til, at der skal afsættes midler til den der sådan lidt lettere forskning, hvor det ikke er det der, man kommer et spadestik dybere i forbindelse med, hvad det i virkeligheden er, der er de grundlæggende forudsætninger for, at en radikal terrorisme kan opstå.
     Derfor synes jeg, man burde udbygge det her forslag til også at tage nogle af elementerne fra Lars Erslevs Andersens kronik med. Men ellers positiv støtte fra SF.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Line Barfod.

Enhedslisten er også positiv over for ideen om en kommission. Vi har så nogle betænkeligheder. Bl.a. har vi betænkelighed med hensyn til sammensætningen af kommissionen. Vi synes, det er noget ensrettet kun at have jurister, statskundskabsfolk og så en enkelt fra Pressenævnet med. Vi mener, at hvis man for alvor skal have en kommission, der skal kigge på så brede emner, som der er foreslået her, altså både beredskabet og årsagen til terror osv., bør vi også have en kommission, der er meget bredere sammensat, som også har nogle med fra folkelige organisationer, som måske har nogle brandmænd eller andre, der kender noget mere til beredskabet osv. med, altså en langt bredere sammensætning, end der er lagt op til.
     Så vil jeg lige sige til det, fru Anne Baastrup var inde på omkring forskning, at vi i Enhedslisten bestemt også mener, at der er brug for uafhængig forskning, ikke kun bestilt forskning som den, der lægges op til i regeringens forslag, men grundlæggende, uafhængig forskning. Jeg ved bare ikke helt, hvordan det kommer ind i forbindelse med en kommission. Men kommissionen kunne selvfølgelig se på, hvordan man kunne sikre en sådan uafhængig grundforskning.
     Så er vi meget betænkelige over for forslaget om at sammenlægge Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Vi er meget bange for at lave så stærk en stat i staten, som både skal se på den ene og den anden slags oplysninger. Vi er bange for, hvad det kan føre til.
     Så ville vi gerne, hvis man skulle gå videre med at kigge på, hvad sådan en kommission skulle se på, se på hele spørgsmålet om den gamle erklæring fra 1968 om, at man ikke måtte registrere borgerne alene på grundlag af lovlige politiske aktiviteter. Den ser PET-kommissionen jo også på, men hvis man ser på praksis i dag, er det forbud nok totalt udvandet, og ifølge det, der ligger i regeringens forslag, så eksisterer det overhovedet ikke længere. Men vi synes, det ville være væsentligt at diskutere i en sådan kommission, i hvilket omfang man skal undersøge borgernes lovlige demokratiske aktiviteter og registrere dem på baggrund af det.
     Så mener jeg også, det er vigtigt, hvis man laver en sådan kommission, at se på, hvordan man undgår, hvis man nu synes, man skal have en efterretningstjeneste, som der altså er et flertal for her i landet, at efterretningstjenesten også synes, at den så også skal levere nogle resultater.
     Her for et par måneder siden kunne man læse et interview
i Berlingske Tidende med chefen for Jægerkorpset, der synes, at Danmark skulle gå noget mere i krig, så vi kunne bruge de kvalifikationer, som soldaterne havde fået. Jeg kunne godt være lidt nervøs for, hvis vi opruster efterretningstjenesterne rigtig, rigtig meget, at de så også synes, at vi skulle vi bruge dem, så vi nu altså skulle se at få fanget nogle mennesker osv., og så kan det være, at der er nogle uskyldige, der ryger med i købet. Så jeg synes, det vil være væsentligt, at man også kigger på, hvordan man sikrer, at de, der er ansat sådan nogle steder, ser det som deres fremmeste formål, at der forhåbentlig ikke er nogen, der bliver fanget, for det er jo det samfund, vi gerne skulle have.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Helveg Petersen.

Jeg skal takke for behandlingen af forslaget. Jeg vil selvfølgelig takke de partier og ordførere, som kunne støtte med varianter.
     Til fru Anne Baastrup vil jeg sige, at det her med at kigge mere på grundforskning er vi helt åbne over for. Vi har også læst Lars Erslev Andersens kronik og synes også, at det er nogle spændende tanker, der gøres der, så det kunne vi såmænd sagtens kigge nærmere på. Fru Line Barfods bemærkninger omkring sammensætning og ensretning af deltagerne er såmænd også noget, man kunne kigge nærmere på, ifald det her havde en chance for at blive vedtaget. Men det har det jo ikke jævnfør de forskellige meldinger, og det synes vi egentlig er synd.

     Her vil jeg sådan helt undtagelsesvis tage udgangspunkt i, hvad hr. Jesper Langballe sagde om vigtigheden af den her udfordring. Om det så er de næste 200 år eller 100 år, det kan man så diskutere, så er det korte af det lange, og det er det, der ligger bag vores beslutningsforslag, som blev udarbejdet tilbage i august måned, og som så først kan behandles nu - meget bekvemt i øvrigt i sammenhæng med den debat, vi har haft her tidligere på dagen - at det her er så følsomt, at det vedrører os alle og påvirker os i vores måde at indrette samfundet på i mange, mange år fremover.
     Derfor er der også ekstra grund til, at vi tager det her dybt seriøst og også tager os noget tid til netop at reflektere over, hvad det er, der skaber terrorisme, hvordan vi bekæmper terrorisme, og hvordan vi forebygger terrorisme bedst muligt. Og her er grundforskning faktisk også utrolig vigtigt.
     Det finder vi ikke at regeringen svarer tilstrækkelig godt på med de 49 forslag og den handlingsplan, som er kommet fra i øvrigt dygtige mennesker i centraladministrationen. En af pointerne i beslutningsforslaget her er jo netop, at der skal mere åbenhed til, og vi vil gerne have friske øjne til at kigge på nogle af de her udfordringer, vi står over for. Det siger vi ikke for at nedgøre de fortrinlige og dygtige mennesker, der arbejder i centraladministrationen, men fordi det her er så central en debat, at friske øjne, nye ideer ville være fantastisk nyttigt for os alle. Det ville vi faktisk finde var rettidig omhu, for nu at bruge Venstres ordførers udtryk.
     Vi finder også, at der er grund til at forholde sig til det her med parlamentarisk indsigt og kontrol, ikke udelukkende afvente udvalg, der sidder med det, men gå ind i en diskussion om, hvordan vi styrker parlamentarisk indsigt og kontrol med efterretningstjenester, som vi investerer flere midler i i disse år i erkendelsen af, at de er helt centrale i bekæmpelsen af terror. Det må da logisk set følges ad med et krav om større indsigt, ligesom man har i en lang række andre lande, vi normalt sammenligner os med.
     Så det her med parlamentarisk indsigt er noget, vi kommer til at forfølge, det er noget, vi kommer til at drøfte yderligere. Det er ikke nævnt i tilstrækkelig grad i regeringens forslag, og vi agter at forfølge det fra Det Radikale Venstres side, fordi vi kan se, hvordan man kan gå til den her opgave på konstruktiv vis i en lang række andre lande omkring os. Hvorfor skulle vi ikke også kunne det i Danmark? Det forstår vi simpelt hen ikke. Vi finder, at det er almindelig sund fornuft.
     Må jeg så sige til hr. Langballe, at ja, den diskussion er jo et kapitel for sig. Der er jo ikke tale om, at vi tror på, at man kan løse alle problemer ved lidt venlighed. Gid det var så vel. Men pointen med kommissionen her er jo netop at kunne vurdere, hvad der virker. Vi ved jo forbløffende lidt om, hvad rent faktisk virker i kampen mod terror. Det kunne en kommission hjælpe os til i hvert fald at skabe et bedre grundlag for.
     Så alt i alt, tak for behandlingen. Desværre er der ikke flertal for forslaget i den her omgang, men jeg kan love det høje Ting, at vi vender tilbage ved anden lejlighed.