Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 12. september 2006

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om et dansk sømilitært bidrag til den
udvidede FN-styrke i Libanon (UNIFIL)

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. september 2006 og var til 1. behandling den 8. september 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som udenrigsministeren har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har lagt vægt på, at der med FN-resolution 1701 blev sat en stopper for den månedlange krig mellem Israel og Hizbollah – en meningsløs og unødvendig krig, der burde være stoppet langt tidligere. Det blev en humanitær katastrofe, der kostede over 1.000 mennesker livet, for ikke at nævne de tusindvis af sårede. Flere hundrede tusinde mennesker blev drevet på flugt, og infrastruktur – veje, broer m.v. – blev ødelagt.

Det skal nævnes, at de danske myndigheder gjorde en flot indsats ved meget hurtigt at få evakueret omkring 6.000 danske statsborgere.

Krigshandlingerne fra både Israel og Hizbollah var helt ude af proportioner, præget af overreaktioner på gensidige provokationer, og der burde selvfølgelig være fundet politiske løsninger på konflikten. FN’s generalsekretær Kofi Annan udtrykte det i forbindelse med vedtagelsen af FN-resolution 1701 på denne måde: »War is not politics by other means« but »represents the catastrophic failure of political skill and imagination«.

Danmark skal medvirke til genopbygning i Libanon og til at sikre, at krigshandlingerne ikke genoptages. Det danske bidrag, som omfatter tre skibe, der skal overvåge overholdelse af våbenembargo m.v., er et vigtigt element. Den danske marine har erfaring med denne type af opgaver. Men der er måske større behov for et bidrag fra hæren. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er af den opfattelse, at det kan lade sig gøre, såfremt man følger vores opfordring til at trække de ca. 500 soldater hjem fra Irak.

På det humanitære område skal Danmark også medvirke, og Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ser gerne, at EU kommer til at spille en fremtrædende rolle i genopbygningen af Libanon.

Regeringen bør også overveje, om Danmark kan deltage i minerydningsopgaver, især efter Israels helt uacceptable og ulovlige brug af klyngebomber over for civile. Endvidere bør den israelske anvendelse af klyngebomber, der har efterladt op til 100.000 ueksploderede sprængelementer i Libanon, danne grundlag for fornyet dansk pres for etablering af bindende internationale aftaler, der kan begrænse brugen af klyngebomber, særlig i nærheden af civile.

Med henvisning til ovenstående kan Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre stemme for beslutningsforslaget.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget anerkender, at den libanesiske regering har sagt god for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1701, men mener, at accepten blev givet, fordi alternativet havde været yderligere sønderbombning af Libanon og fortsættelse af en krig, der har kostet over 1.000 civile libanesere livet. Endvidere har det ført til massive ødelæggelser, herunder krigsforbrydelser, som dokumenteret af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

FN’s SikkerhedsrÃ¥ds resolution 1701, som beslutningsforslaget bygger pÃ¥, er ensidigt til Israels fordel og helt og aldeles ubalanceret. Det internationale samfund skal garantere Israels sikkerhed pÃ¥ nordgrænsen, men der stilles ingen klare krav til Israel om at bidrage til en varig fred ved at opfylde FN’s resolutioner og trække sig tilbage fra de besatte omrÃ¥der herunder Golanhøjderne og Sheeba Farms. Da den fortsatte israelske besættelse er den primære Ã¥rsag til den tilbagevendende vold i Mellemøsten, vil en indsats, der ikke løser disse problemer, ikke have nogen chance for at skabe en varig fred. Tværtimod vil det styrke Israels fortsatte besættelse.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte en dansk troppeafsendelse og opfordrer i stedet regeringen til at arbejde for en ny resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som sigter mod at løse de grundlæggende problemer, som ligger til grund for den aktuelle og tidligere konflikter.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Gitte Lillelund Bech (V) nfmd.  Jens Hald Madsen (V) Â  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Hans Kristian Skibby (DF) Â  Peter Skaarup (DF) Â  Allan Niebuhr (KF) fmd.  Tom Behnke (KF) Â  Per Kaalund (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Poul Andersen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Morten Helveg Petersen (RV) Â  Holger K. Nielsen (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.


 


Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

 

 

Oversigt over bilag vedrørende B 146

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Forsvarets Efterretningstjenestes situations- og trusselsvurdering for Libanon

3

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

4

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 146

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om sikring af varig fred, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

2

Spm. om sikring mod yderligere militære operationer fra Israels side, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

3

Spm. om overvågning af Libanons kyst, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

4

Spm. om indgåelse af aftale om overvågning af søterritoriet ud for Libanons kyst, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå